A meeting, with a wierd twist//Adelaide//xxx

S Lukes Kontor
O En masse forskelige ting, fra tiderens løb.
V Det sner svagt udenfor.
Tid 18,30
P http://hautewolf.com/wp-content/uploads/2014/12/chris-hemsworth-pictures-pictures-46002.jpg

Det at planlægge Elverens Pensum i historie var, nu den værste ting Luke kunne komme i tænke om. Han hadet det som bare pesten det, var noget af det kedeligste han nogensinde, havde oplevet og han havde jo været i det hellige land længere tid tilbage, hvorefter han var vendt hjem af og var ind her på skolen da en gammel ven, havde forslået det. Men hvis, han havde undersøgt det før han, havde sagt ja havde hans svar måske været nej. Men i stedet for det, havde han jo valgt og tag alt dette på hans skuldre. Han skulle mødes med hjælpe læren Adelaide, hvor de skulle kigge det igennem noget, sagde dog Luke at det ville der ikke blive tid til, hvorfor var en sjov ting og komme ind på. Hun, havde altid klædt sig sådan at han ikke kunne undgå og se hendes krop, op til flere gange og når hun ikke, havde gjorde det, havde de stået tæt op af hinanden selv om hun var en vampyr og han var en engel så Luke intet problem med det, eller sådan tænkte han da på det. Han sad med sin bog da der blive banket på døren, hvorefter han så kigget der hen med et gavtyv smil, hvorefter han talte klart og tydeligt, "du komme bare ind, jeg sidder med det kedelig arbejde som du jo, kan hjælpe med." Kom det flabet fra Luke af, hvorefter han lagede papiret fra sig og så, over på hende da hun kom ind på hans kontor.

Påklædning uden pungen

Hendes hår var sat skævt op, hun havde ikke nået at tage jakken ordenligt på, hun var tæt på at vrikke om på vejen derhen, og kjolen var stadigvæk krøllet og rynket nogle steder. Da hun endelig kom vraltende ind af døren, kiggede hun op, da Luke snakkede til hende. Hun gik hen til stolen, som stod overfor ham og satte sig ned. Kun bordet skilte dem ad. Bordet og alle de mange papirer selvfølgelig. Hun sukkede dybt og lod jakken glide ned ad hendes skuldre og rundt om stolens ryglæn. Derefter løftede hun sine arme og placerede dem på armlænene og lod sine skuldre slappe af. Hun var virkelig ikke forberedt til mødet og havde faret rundt over hele akademiet grundet diverse møder mellem forskellige undervisere. Havde hun ikke sin vampyr fart, var hun sikkert faldet om af udmattelse og var sikkert kommet fors ent til alle møderne.
Hun kiggede op på Luke og lænede sig fremover, så hun kunne tage et kig på papirerne. Hun elskede sit job, men desværre kom det med en masse papirarbejde og møder, som ikke altid var lige sjove. Dog gjaldt det samme ikke altid for Lukes og hendes møder. De plejede ellers at være meget hyggelige.
"Hvad skal du have hjælp med?" spurgte hun og lænede sig tilbage i stolen igen. Hun var pænt udmattet efter en hel dag med møder. Hun havde også overtaget Valeries dansetimer den dag, fordi hun skulle ordne noget, så hun havde været i gang hele dagen. Heldigvis for hende, så var dette møde det sidste på dagen, og så kunne hun få taget sig en fortjent slapper, hvilket hun virkelig havde brug for. I mellemtiden skulle dette møde dog lige overstås.

Luke smilede svagt til hende, hvorefter han kigget på papirerne igen, "hmm vi skal ha sæt pennsum alt andet har jeg gjorde, så det behøver du ikke og tænke på." Efter han havde sagt det, tog han hans solbriller af og sende hende et flirtende smil han ville ikke selv reagere særlig meget, en god ting var dog hendes påklædning den dækkede meget godt hende ind så han ville ikke blive fristet til og hoppe på hende, om hun os kunne holde sig fra ham, ville han så finde ud af da han, havde fået skrevet det sidste ned på det han var igang med vente han sin opmærksomhed til Adel igen, "men hvordan syndes du ellers det går med og være hjælpe lære og tag imod ordre fra mig af." Lød det en smule flabet fra Luke af, hvorefter han lagede papiret helt fra sig og kigget over på hende igen, "vil du ha noget og drikke, jeg ved ikke om du føler behov for det, men det hjælper altid mig." Med det mente han jo Alkohol han, havde nemlig os et lille sted han kunne tag det fra før hun kunne nå og svare var han gået hen for at tag noget, det var som altid hyggeligt at sidde og snakke med hende, mere fordi de, havde begge oplevet så meget, at det var til og blive sindsyg af. Men det kunne de altid finde ud af, han sad og drikke lidt sammen med hende, hvilket der havde gjorde de havde, glemt nogen af de ting som de jo skulle. Luke kiggede på hende, hvorefter han tog sig til hovedet svagt, i forhold til hende kunne han jo stadig få for meget og drikke, ikke at han havde det men, han kunne mærke det.
//der er din åbning. ; )//

Adelaide kunne tydeligt mærke, at hun virkelig ikke orkede meget mere. Hun var så udmattet, og der skulle ikke meget til før hun kortsluttede helt. Hun begyndte at klemme sin næseryg mellem hendes tommel- og pegefinger. Hun lukkede øjnene i og lod hoved hænge lavt. Hun gav dog et fnys fra sig, da han kom med en mindre nedgørende kommentar, og hun slog øjnene op igen, løftede hoved, og så ham i øjnene med et smørret og skævt smil. Det var kært til en eller anden grænse. At han prøvede at nedgøre hende ved at sætte sig selv i en position, hvor han var den dominerende part var vel nuttet nok. Hun vidste dog selv, at han ellers elskede, når hun var den, der dominerede ham, men det skulle jo selvfølgelig ikke nævnes for nogen.
"Det gør mig ikke så meget. Jeg føler mig alligevel ikke obligeret til at følge dine såkaldte ordrer" lød hendes svar.
Adelaide kunne godt mærke, at et glas alkohol ville berolige hende. Det ville i hvert fald gøre hendes tilstand meget mere behagelig at være i.
"Gerne et glas... Ja, et eller andet. Jeg er ikke kræsen lige nu" svarede hun. Hun tog i mod glasset og førte det op mod sine læber, så hun kunne velkomme den behagelige kradsende følelse, som alkohollen berigede hende med, når den elegant gled ned gennem hendes indre rør.
Adelaide lænede sig fremover endnu engang og stillede sit glas på Lukes bord og betragtede ham i nogle pragtfulde sekunder. Det skæve smil var stadigvæk plantet på hendes læber, og hun tillod sig at læne sig endnu mere frem, så han havde frit udsyn til hendes kavalergang, hvis han altså valgte at slå sit blik mod den. Det var trods alt ikke et fremmed syn for ham. Hun rak hen over bordet og tog fat om hans solbriller. Derefter lænede hun sig tilbage i sin stol og tog dem på, hvorefter hun endnu engang tog fat om glasset. Hun lod det ene ben glide over det andet, så der også kom et udsyn til hendes veltrænede ben.