Tid: ca. 17:30 torsdag eftermiddag.
Sted: Hospitalet i Gaia, blodbanken.
Omgivelser: Det sædvanlige - en masse personale, nogle patienter og nogle bloddonorer hist og her.
Vejr: Udenfor er det tørvejr men blæsende.
Outfit: Outfit, dog uden handsker, maske og hue men med hvid labcoat udover lige nu.
@Adelaide_________________________________________________________________
Raphael havde haft en rimelig god dag indtil videre. Forsøgene i hans kælder skred fremad, det så ud til at der ville være en del successer, men vist også en enkelt eller to ting der slog fejl... Tja, det ville jo så i sidste ende bare betyde mere mad for ham selv, så det var vel fint nok, selvom det stadig irriterede ham når tingene ikke lykkedes. I alt fald havde han fået aflåst sin kælder og hele huset sikkert igen, før han kørte den til arbejdet, hvor han fik skiftet til sit arbejdstøj, bukser, buserønne og hans hvide kittel. Stetoskop, ID kort, kuglepenne og det hele på plads, skift af sko, og så gik han op til hjertemedicinsk afdeling.
Han fik set papirerne igennem på de to han skulle operere her til aften, og gik så med sygeplejerskerne ind til dem for at forklare det sidste om operationen der skulle forestå, og svar epå deres spørgsmål hvis de havde nogen. Han havde en venligt smil på undervejs, mens han forklarede om de rimelig standard operationer. På den ene skulle han forstærke en hjerteklap, og på den anden var det en kompleks bypass operation, da årerne var for indsnævrede til at man kunne gå ind fra andet end brystkassen. Efter de samtaler var overstået, så var det tid til et kort møde med hans kirurgiske teams, hvor de fik snakket tingene igennem som altid. Da det var overstået, lod han dem gå hen for at få aftensmad inden de skulle operere. Da han selv ikke havde brug for den aftensmad, aftalte de bare at han selv gik hen og reserverede det blod de skulle bruge, så de kunne få tid til at spise.
Så derfor var han nu på vej hen mod blodbanken, clipboar di hånden med alle de vigtige papirer på, korrekt udfyldt, selvfølgelig. Han gik meget op i sit arbejde, og mens han var på hospitalet, gik han også meget op i reglerne. Derhjemme i hans kælder... Det var en anden sag. Eller, der gjaldt i alt fald andre regler. Han smilede og nikkede til folk hver gang han blev hilst på, trods alt var der mange der kendte ham efterhånden. Når man var en af kirurgerne så lærte en del folk dig meget hurtigt at kende, trods alt.
Forumforside 