A night out... goes wrong? ~ Killian

OUTFITTET

Killian var ikke typen der som sådan begik sig i at blande sig i andre sager, faktisk var han god til at tage afstand fra de ting han ikke var herre over - eller som ikke skadet andre trods alt. En meget åbensindet mand, men alligevel, for første gang i lang tid havde noget virkelig chokeret ham - gjort ham sur? Mhh måske nærmere skuffet? Forvirret? I hvert fald var Killian ikke glad for følelsen, tværtimod, han hadet den. Killian var den rolige, jordbundne og smilende type, få ting fik ham til at reagere utilstrækkeligt. Det lå vel til at være et godt menneske, til den naturlige gyldne aura han havde, til den godhed der blomstrede i ham altid. Ikke fordi Killian aldrig lavede fejl eller aldrig havde såret nogen, tværtimod, men pointen lå i at Killian altid fortrød, altid havde dårlig samvittighed når han havde gjort noget forkert - at han aldrig gjorde noget for potientielt at sårer andre, aldrig havde luskede planer med sin gøren. At hans gode hensigter så af og til gav bagslag var så en anden ting.
Det var ikke første gang at Killian havde købt porno, altså han havde da luret lidt på det et par gange eller .. hundrede i sit liv. Han havde trods alt levet i en del år. Men det var første gang at han var gået forbi rækkerne med pornofilm i kiosken, at hans øjne havde opfanget et velkendt ansigt. Et lidt for velkendt ansigt. Valentin. Han var gået derind for at købe en pose karameller, men var endt med at gå derfra med en pornofilm den dag.
Nu havde han brugt et par dage på at opsnuse hvor fanden Valentin befandt sig hennde - heldigt for ham så befandt Valentin sig af alle steder lige omkring. Killian havde fornemmelse af at den her by ville føre fortiden med sig mere end hvad Killian måske ønskede. Men han havde stukket pornofilmen i inderlommen og var taget på den bar eller måske rettere det diskotek som han havde fundet ud af var et sted Valentin ofte befandt sig - eller skulle Killian sige Jean Kenzo?
Killian var kommet ind på klubben, bar et pænt sæt tøj, men det var nu ikke helt bevidst, selvom det nok alligevel var hans underbevidsthed der gerne ville se pæn ud nu han skulle se Valentin igen. Hans høje skikkelse ragede en anelse over alle andre - han var jo trods alt 1,96 høj. Hans blå øjne fangede nærmest instant Valentin i baren. Han tog en let indånding og rystede en anelse på hovedet. You stupid boy, what have you done with yourself? Han snoede sig igennem folkemængden og op til baren, trak dvd'en ud af inderlommen og stillede sig bag Valentin, i det han stak dvd'en op foran Valentins ansigt "Not really Oscar worthy, maybe you should find another career?" lød det så fra Killian der afventede Valentins reaktion.  Sandheden var at Killian egentlig ikke havde kunne få sig selv til overhoved at se dvd'en.

Valentins isblå øjne spejdede omkring sig, da han stod oppe i baren. Han lænede sig over disken en anelse, sin øl på bordet foran sig. Han var nysgerrig på folk omkring ham. Generelt var han en meget nysgerrig person. Til trods for sin generthed. Han var genert og pornostjerne.. right? Han var trods alt to personer, ja? Valentin Bourdon og Jean Kenzo. Han var meget anderledes i sin rolle som stjerne. Eller, som Jean Kenzo. Han langede ud og tog en slurk af sin øl. Et par slurke. Før han stillede den foran sig igen og presser sig op ad bardisken, da han mærkede folk møve sig tæt på ham. Han vidste, at han blev holdt øje med oppe fra bordet af. Han kunne nærmest mærke sin chefs blik i nakken på ham. Det generede ham ikke. Han var jo egentligt bare vant til det efterhånden.
Hurtigt og længe var han inde i sine egne tanker, indtil han pludseligt mærkede en krop stå op bag ham og fik så stukket en dd æske i ansigtet. Han kneb brynene sammen og prøvede at fokusere på, hvad det var for en dvd. Da han hørte en alt for velkendt stemme. Shit. Nu? Valentin krympede sig en anelse, og drejede hovedet en smule. Men ikke nok til han kunne se det velkendte ansigt bag ham.
"Killian...?" Han bed sig i underlæben, og lukkede kort øjnene i, men åbnede dem så igen. an turde ikke, men han gjord det; Valentin drejede omkring og stod nu ansigt til næsten ansigt med Killian. Han var bare stadig så høj. Han kiggede op på ham, og pressede sin rygsøjle imod disken bag sig. Hænderne søgte efter noget at holde fast i. Det her møde var han slet ikke klar til. Som i overhovedet ikke.
"Wh-what are you doing here?" Han slugte hårdt og forsøgte nærmest at holde vejret. Han var slet, slet, slet ikke klar.

"Why do you think?" spurgte han så og lagde hovedet ganske let på skrå, før han lagde dvd'en fra sig på bardisken. Det gav nærmest Killian en mavepuster at se Valentins ansigt, still such a beauty, why was he wasting it on porno? Valentin var for værdifuld til at være tilgængelig for alle, men mavepusteren kom sig ikke kun af Valentins skønhed, den kom sig også af de følelser der sprang frem i ham - det var så længe siden de havde set hinanden og deres sidste møde var trods alt ikke specielt glædeligt.
"You really think I'll leave you alone when I would discover this?" han rynkede øjenbrynene ganske lidt den her gang, satte hånden imod barkanten bag Valentin så han var små 30 centimeter fra Valentins ansigt. Hans engel, der ikke længere var hans. Han var i sandheden faldet og Killian fik en instant træng til at hjælpe ham op igen - og det var lige netop derfor at han ellers havde prøvet at holde sig væk fra Valentin. Killian kendte sig selv, han kunne ikke bare lade Valentin hvis ikke han havde det perfekte liv. Det havde taget meget vilje at lade Valentin forlade ham den gang.
Elskede han ham stadig? Uden tvivl, ligesom han elskede alle sine tidligere kærligheder. Killian mistede aldrig kærligheden og det var hans evige forbandelse "You could have found something else to earn your money on, I mean, you can do anything Valentin" forklarede han så roligt og løftede let hånden for at lagde sine fingre placere sig på Valentins kind. Så blød, så varm. Han nussede let hans kindben med tommelfingeren, men fjernede igen hånden var han vidste at han måtte holde tilbage for ikke at falde helt i svime over Valentin.

Valentin stod helt stille med søjlen imod disken. Det gjorde en anelse ondt, men det gjorde også ondt at se Killian foran sig. Han savnede ham meget, det vidste han udmærket godt, men holdt det skjult for sig selv, ligeledes. Han betragtede ham; det blonde hår, de smukke blå øjne, de så bløde læber - han var i sandhed en flot mand. Valentins tidligere person, som han skulle beskytte med sit liv. Endte med han faldt. Hen havde svigtet Killian, følte han, og han kunne i sandhed aldrig tilgive sig selv igen for dette. Derfor gjorde det ondt, at se ham. Og så, så tæt på. Med en af Valentins dvd'er i hånden. Han trak let på skuldrene, og kiggede nærmest bedende på Killian.
"You won't-don't understand it. It was the only option. Besides, I'm alright," Svarede han med sin franske accent og rynkede panden en anelse. Forsøgte at virke overbevisende - men de passede jo på ham. Til tider opstod der små farer, men det hele endte okay igen. Han havde det godt nok. I de forhold, han nu en gang befandt sig i.
"Non, there were no other options. I'm doing fine, don't worry..... um, how are you?" Valentin forsøgte at lede opmærksomheden på Killian i stedet. Og han ønskede også at vide, hvordan det stod til hos Killian. Han længtes efter ham. Det kunne han altså ikke løbe fra i sidste ende.

Han vendte kort blikket ned, før han igen så Valentin i øjnene, han burde vide bedre, Killian kender ham godt nok til at vide at han ikke er hundrede procent okay, men okay var heller ikke godt nok, han ville se Valentin lykkelig. Killian kunne mærke det på Valentin at han ikke var lykkelig, det summede i hans krop efter at få lov at se det der brede oprigte smil på hans læber, bare gøre hvad som helst for at få det frem hos ham. Men selv hvis Killian ikke kendte ham, så kunne han jo også mærke det, han var trods alt en fe, sindstemninger var hans speciale "Of course I dont understand, if you could just see me as I see you Valentin" sagde han så med et let suk og skubbede sig forsigtigt lidt væk fra Valentin, bare fordi han selv blev lidt for fristet "Im fine Valentin, don't talk around it, Im not letting you off that easy, you know that" sagde han så med et let grin "How long have you been making these movies?" spurgte han så lidt kritisk og så ganske kort rundt, før han dog igen placerede sine øjne på Valentin "Do you wanna go somewhere else and talk?" tilføjede han, selvom han godt vidste at det var lidt dumt, taget i betragtning af at Killian ikke ville friste sig selv. Det var svært ikke at være fristet når han havde så mange følelser, så meget savn til den her dreng. Killian vidste ikke om Valentin var her med nogen, men han kunne vel godt lige gå et par minutter med Killian? Kunne han ikke? Ellers måtte han lokke ham lidt - selvom Killian dog aldrig helt ville tvinge Valentin til noget han ikke ønskede. Faktisk tvang Killian stort set aldrig nogen til noget, medmindre det var for deres eget bedste.

Valentin betragtede den gode Killian. Han lod sin tunge fugte sine læber lidt, som han blot stod der og betragtede den smukke herre foran sig. Han følte sig trukket op i en krog, med den måde de stod på. Men han havde intet imod det. Han havde ikke lyst til at flygte. Desuden, han kendte jo Killian pisse godt, hvorfor stikke af? Kort lod Valentin blikket glide op imod bordene igen, på sin chef - som heldigvis denne gang kiggede bort og ikke på ham. På dem. På ham og Killian.
"A few years," Besvarede han Killian spørgsmål og så næsten søgende på ham. Et svagt smil dukkede meget kort op på hans læber, da Killian grinte. Det smil, det grin. Det gjorde ham glad indeni. Hvis bare Killian ville smile hele tiden. Han ønskede ikke andet end at Killian var glad og tilfreds. Ja, lykkelig. At han var høj på livet og nød det i fulde drag. Med én, alene, whatever - så længe han var lykkelig. Det ønskede han virkelig for ham.
"Go somewhere? Where?" Spurgte Valentin, da han hørte spørgsmål, som ligeledes rev ham ud af sit tankemylder. Kunne de godt gå? Måse de hurtigt lige skulle smutte et sted hen? Bare lige hurtigt. Valentin nikkede kort, og trak sig væk, over imod udgangen til baren. Han kiggede tilbage over skulderen for at finde ud af, om Killian fulgte med ham. De kunne lige hurtigt bevæge sig indenfor i en tid og snakke. Han ville gerne snakke med Killian. Finde ud af hans situation for tiden. Om han var glad. Ene eller med én. Han ville egentligt bare tilbringe tid sammen med Killian. Han havde savnet ham. Samtidigt med disse tankemyldre, gik han og forsøgte at komme op med undskyldning for sin egen situation.

Killian havde lyst til at spole tiden tilbage da Valentin sagde at han havde gjort det nogle år, nogle år kunne kun være blevet til en hel del film - en hel del mænd eller kvinder han ikke følte noget for, som han havde haft sex med. Det var ikke fordi Killian var imod one night stands og andet, men han syntes alligevel der skulle være et bånd en eller anden form for følelse i mellem de to individer. Pornofilm var ikke just folk der havde drukket en øl sammen eller danset til 'september' af earth wind and fire en sen sommernat.
"Just outside is fine" sagde han så og fulgte med Valentin udenfor. Han stillede sig overfor ham da de var kommet ud, han havde lyst til at røre ham igen. Man kunne allerede se at Killian havde rørt ved hans kind én gang, for der var små, dog ikke super tydelige stykker af guld glimmer på hans kind. Kunne han bortføre ham? Tage ham med hjem i sin sikre lejlighed, fodre ham med kærlighed og midnatsdanse. Valentin lignede en der kunne bruge det.
"So tell me, Valentin, how did it start? I wanna know how my angel ended up here, actually I wanna know everything" sagde han så med et let smil og betragtede Valentins ansigt der blev lyst let op af gadelygterne og skiltet fra klubben. Det undrede ham ikke at pornoindustrien sikkert var glad for ham. Han var smuk, de højnede kindben, de fyldige rosafarvede læber og de isblå øjne. Why are you doing this to yourself, you know you always fall in love all over again everytime you meet old lovers..

Valentin trådte ud i den kolde brisen udenfor. Godt han havde sin sweater på, ellers havde han frosset lidt. Lige nu følte han sig godt tilpas og det var rart lige at trække vejret i frisk luft. Han trådte tilbage og lænede sig op ad væggen bag sig. Baghovedet hvilede mod muren og øjnene hvilede på Killian foran sig. Et øjeblik kunne han slet ikke tage øjnene fra ham. Indtil han åbnede munden, så kunne han ikke holde øjenkontakten længere, og Valentin's ansigt gled mod jorden under dem.
"I had no other choice. I was alone, I had nowhere to go. I didn't know what to do with myself," Han trak lidt på skuldrene, som han fortalte. "I met this guy, who took care of me. He introduced me to this world I'm living in now. I got paid the day after we-you know, and thought it was easy money," Han talte lavmælt, ikke meget for at snakke om det. Han levede bare i det nu. Ingen snak. Men da Killian spurgte, kunne Valentin ikke holde sig fra at svare ham. På den anden side, så fortjente Killian vel egentligt også at vide grunden? På en eller anden måde, i hvert fald. Og lige som han fik det fortalt, tvang han en cigaretpakke op ad lommen, hvor han tog en og tændte for den. Han tog et par sug.
"But, like I said before, I'm fine," De blå øjne gled op mod Killians ansigt igen og han fremtvang et smil. Kort, men det var der. Endnu et sug. Han havde brug for det nu.

Killian fjernede ikke blikket fra Valentin, 'I was alone, I had nowhere to go. I didn't know what to do with myself' det skar lige i Killians hjerte at høre Valentin sige sådan. Han følte at han burde havde været der, taget sig af ham. Urgh hvorfor rejste han så meget? Hvorfor kunne han ikke være der for alle?
"Okay .." sagde han så roligt og bevægede sig lidt tættere på, why could he just not stay away? Han endte med at bevæge sig helt tæt på, ligge en hånd på muren bag Valentin så deres skikkelser næsten rørte ved hinanden. Men han kunne se det i de blå øjne, at de ikke var glade, ikke helt "You should'nt just be fine, like I said, you should be happy" sagde han så og fugtede let læberne "Damn it Valentin" sukkede han så let "You're coming home with me" sagde han så og trak sig selv lidt væk fra Valentin og rakte ham hånden "I'll try to behave, but you need to get away from this a little, I know you too well and I know that you need this" sagde han så med et lille smil imens han afventede Valentins næste træk. Han håbede virkelig at han ville tage hans hånd. Killian ville gerne kunne sige til Valentin at han aldrig skulle være alene igen, men Killian var bange for at han ikke kunne love det, for. Han ville ønske at han kunne. Men han kunne i det mindste være der for Valentin lidt nu, så meget som han nu kunne. Han kunne i hvert fald ikke bare efterlade ham her. Han kunne jo se på ham at selvom han sagde han havde det fint, så var han ikke rigtig helt fin.

Valentin tog endnu et sug af sin cigaret. Han sukkede lavmælt bag røgen. Blikket flakkede rundt det øjeblik. Han følte ikke helt, at han kunne kigge Killian direkte i øjnene og han mærkede godt, hvordan Killian kiggede på ham. Det føltes som en stirren. Han stod stille opad væggen, udover når han tog et sug af sin cigaret mellem pege-og langefinger. Det var ikke sjovt at snakke om. Ikke til Killian. Åh, Killian, hvorfor skulle han netop også lige dukke op her? Nu? Det stak i ham. Og det hjalp slet ikke, da Valentin mærkede Killian komme helt tæt på. Kort kiggede han op på ham, men så flakkede blikket atter igen. Men da Killian atter talte, kiggede Valentin hurtigt op på ham.
"What? No, I can't," Han rystede på hovedet og smed cigaretten fra sig, som han hurtigt stampede på for at slukke. "My boss' in there, I can't just leave without telling," Forklarede han og kiggede ned på Killians garanteret skide bløde hånd. Som han så gerne ville tage i sin egen - men han kunne ikke. "Killian... I can't," Det stak i ham. Åh, hvor ville han så gerne tage Killians hånd i sin egen, men han kunne virkelig bare ikke. Det var ment at Valentin skulle blive ved bordet eller bare indenfor rækkevidde for sin chef. For de andre. Han kunne ikke bare stikke af med hvem som helst - sådan foregik det ikke i disse tider. Når han var af sted med de andre, blev han hos de andre. Han havde oven i købet fået at vide, at det kunne være farligt for ham at slentre rundt uden dem.

Killian blev ved med at holde hånden frem, selv anden gang Valentin sagde at han ikke kunne, det var først tredje gang at han sænkede hånden med et hovedryst "Are you on work now?" spurgte han så knugede let hænderne. Men Killian kunne ikke komme udenom at han følte sig såret over at Valentin afviste ham - måske mest fordi at det her kun betød at Valentin ikke var fri til at gøre hvad han ville når han sagde det på den måde. Killian var for god af sig til at føle sig såret over afvisningen for hans egen skyld - det var næsten hundrede procent fordi han havde det skidt over at Valentin ikke bare fulgte sit hjerte "Can't you juste tell him that you'll leave now?" spurgte han så og lagde hovedet let på skrå "You should be able to do whatever you want, you know that Valentin, right?" sagde han så med det der bekymrede udtryk som kun Killian kunne give. Den evige gnist efter at få det bedste frem i folk, give folk det bedste liv de kunne have. Det gjorde ham frustret ikke at få lov til det, at Valentin afviste ham "I beg you Valentin, I can not see you like this" sagde han så, det var nok mest i de skinnende øjne at man kunne se hvor mget det gik ham på. Hans kropssprog var stadig den der irriterende rolige og balancerede. I just want to take him, take him away from this, please just let me take him away. Dont let me do the same mistake a let him go again. Han trådte lidt tættere på ham og endte så med igen at ligge en hånd på kinden af Valentin, for blot at ligge den anden hånd imod hans anden kind, så han havde Valentins ansigt i mellem sine hænder "Not again" den her gang var hans stemme en anelse med lavmælt. Han vidste at hans hænder ville følelse varme og behagelige, alt han rørte ved med sine hænder blev bedre, festøvet de afgav gjorde sådan. Gav en smule magi til at de rørte.

Valentin lænede baghovedet tilbage imod muren bag sig. Han sukkede lidt, og betragtede søde Killian foran sig. Han forstod ikke, at han stadig ville Valentin. Han var ikke god for ham længere. Ikke været længe. Var han nogensinde god for Killian? Han var faldet. De burde ikke mødes mere. Ikke at Valentin nogensinde var kommet videre, nej. Og han blev lige såret hver gang han bare så Killian. Han ønskede blot det bedste for ham; for ham selv var det lige meget. Killian ønskede ham lykkelig? Hvad var lykke?
"I-kinda am, yes," Svarede han og kneb øjnene en anelse sammen. Damn it. Han kunne ikke fjerne sit blik fra Killian og havde egentligt heller ikke lyst. "I should..? I can, whenever I'm not working," Han prøvede ihærdigt at lyde overbevisende. Det var svært. Især overfor Killian. Han ville ikke lyve overfor ham. Han løj nok overfor sig selv; han kunne ikke bære det overfor Killian. Kort kiggede Valentin hen imod hovedindgangen til klubben. Han fugtede sine læber lettere roligt, og kiggede så op på den smukke herre foran sig igen, da han mærkede hvordan et par bløde varme hænder tog om hans ansigt. Han slappede mere af. Følte sig pludseligt bedre tilpas og mindre nervøs for, om chefen mon fandt ham herude sammen med Killian. Sammen med én, som han ikke først havde set til og godkendt.
"Okay, I guess... just for tonight," Sagde Valentin så lavmælt, og beholdt øjenkontakten mellem de to.

Han lyttede, men alligevel ikke, ikke efter at Valentin havde sagt de gyldne ord og var gået med til at tage med ham. Killian mærkede et lille stik, det der lille stik af egoisme, oh of course it was nothing big, but it was unusual for him, but maybe he wanted to take Valentin home not only for Valentin but also for himself? Han førte let tommelfingeren over hans underlæbe, den bløde, kolde underlæbe imens han betragtede hans blik. Det lettede hans hjerte at hører hans ord - også selvom han vidste at hans berøring havde været med til at overbevise ham. Some small not so fair tricks was okay once in a while, if it was for Valentins best?
"Come.. " sagde han så mildt og slap forsigtigt Valentins ansigt, for at tage fat om hans hånd istedet. He don't need to ask his boss, it will be fine. Roligt begyndte han at trække Valentin med lidt ned ad gaden. How bad can his boss be? Uhmm are you doing something stupid again Killian? Nah its fine, maybe I can make him never come back to that job again. Han var et eller andet sted intelligent nok til at vide at det var drømme tænkning. Men lige nu var han alligevel for opsat på at få ham væk, til at han ikke lige kunne tænke længere end at Valentin nok ikke uden videre kunne komme ud af et arbejde han havde haft i flere år. This was exactly what was Killians main problem in life, wanting people too much.

Valentin følte sig så underligt tilpas. Så rolig. Det var mærkeligt at føle, som han gjorde lige nu. Men samtidigt nød han det også. Han følte sig... tryg? Hvilket han ikke havde følt længe. Sådan helt ærligt. Han gik fra gut til gut, både på arbejde, men også udover arbejde. Han kendte ikke rigtigt til andet. De isblå øjne hvilede op på Killian; de betragtede ham. Roligt. Han mærkede, hvordan Killian gav slip om hans ansigt og tog hans hånd i sin i stedet for. Rart. Han klemte blidt om den.
"Where do you live?" Spurgte Valentin lavmælt, og fulgte med efter Killian. Han kiggede sig ikke engang tilbage over skulderen. Hvorfor skulle han? Lige nu var han hos Killian, og han følte sig tilpas for nu. Lige nu var han ikke bange for sin chefs reaktion. I morgen ville han nok, men ikke i øjeblikket. Han holdt godt omkring Killians hånd, og ønskede ikke at give slip igen.
"Just for tonight.." Mumlede han så igen, nærmest blot til sig selv, som en lille reminder om at han skulle tilbage igen. Han skulle mødes med sin chef igen i morgen, og det ville nok ikke ende specielt godt. Til trods for tankerne, gjorde de intet for ham i dette øjeblik. Han fulgte blot roligt med efter den høje og smukke Killian, som ledte vejen hjem til ham. Valentins øjne hvilede på ham, imens de gik. Han var også nysgerrig på at se, hvorhenne Killian boede. Det var længe siden de to sidst havde set hinanden. Snakket sammen. Gad vide, om Killian boede alene?

"Not far, okay maybe a little, but not far with a cab" sagde han så med et lille smil og trak dem med hen til en taxa der holdte ved vejkanten. Han hørte godt Valentins 'just for tonight' men kommenterede det ikke - måske ønskede han ikke at tænke på at det blot ville være i nat at han havde Valentin, at han kunne passe på ham? Han åbnede taxadøren for ham og fik ham ind på bagsædet efterfulgt af ham selv. Han boede i gaia, udelukkende fordi det var tættere på akademiet hvor hanjo lige var blevet ansat. Havde det ikke bare kunne være der han havde fundet Valentin? I gang med en uddannelse og omgivet af andre elever. Ikke i gang med en lidt for vild porno karriere.
Han gav hurtigt anvisningerne til hans lejlighed til taxachaufføren før han vendte sine blå øjne imod Valentin igen. Han havde boet mange steder siden sidste gang han havde set Valentin. Ulempen ved Killian var at han aldrig boede særligt længe ét sted ad gangen - for jo længere tid man blev et sted, jo større var chancen for at forelske sig. Men Killian prøvede den her gang rent faktisk at lå sig lidt ned, nu havde han også et job han blev nødt til at holde lidt på i mere end bare en måned eller to - et job han faktisk godt kunne lide, ikke at han nogensinde havde haft et arbejde han ikke kunne lide "Do you remember the cab, on your birthday? I totally ruined your birthday by throwing up, and all you did was care for me, I felt so guilty, haven't drinked Tequila since" sagde han så roligt nærmest fortællerisk. Det føltes som lang tid siden, det havde været en god tid.

Valentin fulgte med efter Killian, han knugede omkring hans hånd. Ønskede ikke at give slip lige nu. Måske ikke igen? Men det var kun én nat, at Valentin ville blive ved Killian. Det lovede han sig selv. Han trådte med hen til vejen og satte sig ind i taxien. Han lod Killian komme ind ligeledes. Han kiggede kort på ham, så frem mod chaufføren, da han fik adressen at vide. Han anede ikke, hvor det var Killian boede. Selvom Valentin selv boede i Gaia, men han var ikke så god til det med adresser og vejnavne generelt. Han behøvede det heller ikke. Han vidste, hvor hans arbejde lå og ellers skulle de nok hjælpe ham til nye locations på job. Ellers vidste han hvor gågaden lå og det mest basale. Mere behøvede han jo egentligt ikke at forstå sig på. Han var typen, der blot fulgte med.
Killian talte, og Valentin vendte ansigtet imod ham. Det smukke, smukke ansigt som manden bar sig. Det var utroligt. De flotteste blå øjne, det blonde hår, stemmen. Valentin nød det hele. Han gav ham et smil og lænede sig tilbage i sædet. Han huskede tydeligt den fødselsdag, som de to skulle holde sammen. Åh, det var tider. De havde virkelig hygget sig, dengang.
"I do, I remember. I would never forget that moment," Svarede han Killian med sit smil og nikkede kort. "I remember you felt so bad, and I had to help you to bed," Han grinte lavmælt og kort. Men smilet blev på hans læber. Han ville aldrig glemme det. Han havde virkelig taget sig af Killian. Forsøgt, i hvert fald, på sin helt egen måde. Han havde elsket det.

Killian kunne dog ikke undgå at føle det der lette stik ved tanken om at det var fortid - nutiden fortalte en helt anden historie. Killian havde absolut ikke brug for at blive hjulpet og det havde han vel heller aldrig rigtig haft den gang, men Killian havde indset alt for sent at Valentin var den som havde haft brug for en skytsengel "I could often use someone putting me to bed honestly, its hard doing it on your own when you are a little too drunk" lo han så let og prøvede at holde fast i det gode humør. Han vidste ikke hvor længe han fik lov at nyde Valentin trods alt.

Nogle minutter senere stoppede taxaen foran en flot høj bygning, en moderniseret herskabsbygning. Kvartere var ikke rigmands, men det var heller ikke af den lave ende. Killian havde massere penge, men han havde  ikke behov for at bo et eller andet alt for stort fancy sted - han boede trods alt bare alene.

Han førte dem med op i lejligheden, låste dem ind og smed sko og jakke i entreen "Sooo .. Welcome to my home" sagde han så med et charmerende smil "Coffee? A drink? Anything?" spurgte han da imens han begav sig imod soveværelset. Lejligheden var hyggelig og selvfølgelig fyldt med planter. Killian var meget forbundet med naturen og med de evner han besad var det nok ikke overraskende at lejligheden var fyldt med grønt liv.

HJEMMET

"I believe in that," Svarede Valentin med sin franske accent og et smil på læberne. Han nød og længtes efter at være i selskab med Killian - dette kunne han allerede godt mærke efter deres møde. Og han var glad for, at Killian havde lokket ham med sig hjem. Til trods for han havde prøvet at snige sig udenom, så var han glad for beslutningen om at tage med. De ankom, og Valentin fulgte med Killian ud af taxien. Han så sig kort omkring, men fulgte så videre med ham indenfor.
"Have I been here before?" Spurgte han lavmælt. Flov, hvis han havde og han intet kunne huske omkring det. Men det var så længe siden, siden sidst, de to havde talt sammen og tilbragt tid sammen. De gode tider. Han savnede dem. Alt, alt for meget. Valentin trådte med indenfor i lejligheden. Stedet passede utroligt godt til Killian som person. I hvert fald den person, som han førhen kendte til. Han anede jo ikke, om Killian havde ændret sig, udviklet sig, siden sidste møde. Men som det så ud til pt., så nej. Med et smil på de let lyserøde læber kiggede Valentin sig rundt, og så på Killian igen med sit bløde smil.
"Whatever you would like," Svarede han til det med at få noget at drikke. Og hurtigt fulgte han med ham. Nysgerrig, spændt, glad, lettet. Alle de gode ting følte han i nærheden af Killian. Måske var det bare hans søde aura eller Killian som person.
"I like the place. It's you," Han hentydede helt klart til alle e mange planter.

"You have, but not much, Its okay if you can't remember, its many years ago after all" lo han så mildt og bestemte sig så for en god flaske hvidvin. Med en let mumlen fik han proppen af og trak to glas ud af skabet "You know I really missed this, You know us two .. it has been too many years .. really" sagde han så med det der glimt i øjet kun Killian kunne have. Han bevægede sig igennem lejligheden før han førte dem med ind i stuen i den bløde mørkegrønne sofa. Han stillede glassende og vinen på sofabordet og satte sig så Valentin kunne sætte sig ved siden af ham.
Such a beauty, he should be kept in museum should he, not giving himself to strangers! Han hældte roligt vin op til dem begge og overvejede hvor vidt han skulle få Valentine til at droppe den der karriere vej han havde valgt. Måske han bare skulle låse ham inde - nej Killian ville nok aldrig kunne tvinge Valentin til noget han ikke ønskede.
"How much chaos would it make if I kissed you?" spurgte han så overvejende før han tog en tår af sin vin. For Killian ville det bare betyde at han fik lov at udforske alle følelserne igen - men hvad ville det betyde for Valentin? Ville det gavne ham? Eller ville det ødelægge mere end det gjorde godt? Killian kunne ikke regne det ud, Valentin var et sted hvor Killian ikke rigtig kunne læse ham, han vidste at han ikke kunne have det godt? Men ville det hjælpe at han bragte de følelser frem? Skulle han istedet bare tage sig af ham på venskabelige manér og skubbe sin egen egoistiske lyst til at mærke forelskelsen væk? Its so tempting, its so rarely I get to be with people I feel this with!

Valentin smilede lidt, og fulgte med efter Killian. Et svagt lille suk forlod hans læber, som han betragtede ham bagfra. Han savnede ham. På alle vidt tænkelige måder. Han kunne snart ikke benægte det mere nu. Det sitrede i ham. Men han ville ikke tilbage. Han var bange. Han levede i frygt hver dag. For følelser. For minder. For nutiden. For fremtiden. Alting. Langsomt satte han sig ned i sofaen, og betragtede Killian hælde hvidvin op til dem begge. Kort hvilede de isblå øjne på Killians smukke ansigt; øjnene, næsen, læberne, kæben. Dernæst på hans smukke fingre, der holdt om flasken og så på væsken, som strålede ganske blidt ud i glassene. Indtil det, som Killian fik sagt, fik igen Valentin til at kigge på ham. Den smukke herre. Han overvejede hans ord længe; men ikke alt for længe. Han tyggede på dem. Ville det betyde noget? Det gav et lille kneb i maven på ham, men han kunne ikke helt finde ud af, om det var på den gode eller dårlige måde. Han var spændt, men også trist, på en måde. Han følte pludseligt, at han indeni sig selv gennemgik hele følelsesregistret.
"You could try," Svarede Valentin så endeligt, lavmælt, og blikket hvilede på væsken i glassene igen. Den smukke lyse farve. Så gled øjnene langsomt på Killian igen for at se hans reaktion. Turde han? Burde Valentin nu læne sig ind? Burde han fugte læberne og gøre sig klar? Burde han tage et bad først? Han havde haft en time eller to på job tidligere, da han var i gang med sin nye film og det krævede en del tid. Ville Killian væmmes, hvis han lænede sig frem og tog ham i sine arme? Eller hvis Valentin tog Killian i sin omfavn? Han anede det ikke, og hvorfor gjorde det ham så ræd indeni? Han ville gerne... men burde han ikke lade være? Killian var så svær at modstå - tydeligvis! Manden var jo uimodståelig, og Valentin var svag.

God boy, don't say that, you know I'll try. Han blev ved med at se på Valentin, fugtede forsigtigt læberne imens han stillede hvidvinsglasset fra sig. Hans blå søer af øjne faldt ned imod hans fyldige læber. How can I resist trying? Han lænede sig frem, gled en hånd om i nakken på ham, førte de varme fingre op i hans hår og fjernede det sidste luft i mellem dem. Pressede sine bløde læber imod Valentins i et ømt kys. Selvfølgelig ville han ikke tænke over hvad Valentin havde lavet tidligere i dag. For ham var det eneste han kunne tænke på at Valentin var her lige nu - for så snart deres læber var forenet så skød følelserne frem i Killian. Keep it to the kiss, no take him! Own him! Dont ever let him go! Ooh but you know you can't do that Killian. Han måtte virkelig tvinge sig selv til ikke bare at føre kysset videre, smage ham, føle ham.

Han tvang sine læber til at skabe et par centimeter i mellem dem igen, men lod sine øjne forblive lukkede for et par sekunder endnu "How does it feel?" hviskede han så lavmælt, før han roligt åbnede øjnene så han forhåbentligt kunne mødes med Valentins blik. Why do I have to feel all of this love for this little hurted angel? Our story was history! .. but you never stopped thinking about him did you? Of course you would meet him again. You always meet them again.

Valentin forholdt sig stille i sofaen. Han sad med næsten ret ryg og betragtede Killian på den anden side. Han afventede reaktion på den smukke herre foran sig, efter han havde besvaret det søde spørgsmål. Valentin havde ikke mod til selv at begynde på noget - starte situationen - så han sad pænt og ventede. Dog lettere utålmodigt, kunne han godt mærke, men han gjorde intet forhastet. Killian bevægede sig tættere på efter at have placeret sit hvidvinsglad på bordet foran dem. Valentin så til, men endte med at lukke øjnene i, og mærkede herefter et par varme, bløde læber imod sine egne. Han rynkede panden en anelse, i nydelse. Han blev helt varm indeni og følte sig tryg og behageligt tilpas. Det gjorde han altid i nærheden af Killian - dette kunne han bestemt ikke løbe sig fra. Valentin bevægede læberne blødt imod Killians søde læber, før kysset blev brudt ganske langsomt. Valentin åbnede sine øjne og kiggede på Killian; læberne spredt og allerede klar på mere.
"Please kiss me again," Svarede Valentin lige så hviskende og lavt. Hans ene hånd steg fra eget lår over til Killians og placerede sig. Der lå den godt. Den anden hånd hvilede på sofaens bløde sofapuder under dem. Klar til at sætte i spring, hvis tiden kom dertil.
"Please," Valentin betragtede Killian, hver og enkel lille detalje. Ventede. Ville det være i orden, hvis han selv lænede sig frem? Lige efter sin sidste bøn, lænede Valentin sig frem og pressede sine læber imod Killians mundvige - ikke direkte på læberne.

Killian lukkede kort let øjnene da Valentin bad om et kys mere og lagde hånden over på hans lår. Hjertet begyndte at hamre hurtigere i Killians brystkasse, sweet little angel making my heart pound faster "With pleasure .." hviskede han let tilbage og rykkede sig let tættere med kroppen og lagde så hånden med et lidt fastere greb om hans nakke i det han mødte Valentins lette kys med et rigtigt et. Pressede læberne blødt, men lidenskabeligt imod hans. Was it stupid kissing Valentine? Maybe, he was'nt sure, what if Valentine got hurt? I have to take care of him, I'll make sure he dont. I can't hurt him, I'll take care of him this time ..
Han førte hånden nedover hans side, før han greb let fat om hans lår og trak ham op på sit skød, han slap kysset og førte det istedet nedover hans hals. Kærtegnede den ufejlbare hud med sine bløde læber. Gled armene omkring ham og snusede let ind. Still smelling good. Han fjernede ansigtet fra hans hals og lod øjnene finde Valentins ansigt "You sure you want this?" hviskede han så let, men hvordan kunne han undgå at være bekymret? Det var længe siden de havde set hinanden og det havde ikke været en hyggelig afsked - selvom Killian havde det med kun at huske alt det gode, det var både det dårlige og gode ved Killian, han var god til at fortrænge de dårlige minder.

Valentin nød det. Han fortsatte de små, uskyldige kys mod Killians mundvige. Gik ikke selv hele vejen. Lige indtil han mærkede, hvordan Killian tog mere fat om hans nakke, og de små kys blev erstattet med et ordentligt et på de varme læber. Valentins øjne var lukket godt i. Han ønskede mere og mere af dette fantastiske væsen foran sig - snart under sig. Han rykkede op i skødet på Killian, og placerede sine slanke arme omkring nakken på ham. Greb fat i nogle hårlokker og strammede til med fingrene. Valentin klynkede lavmælt, da Killian brød kysset, men begravede blot ansigtet imod hans blonde hår, da kyssene i stedet gled ned ad Valentins hals. Han elskede dette, indrømmet. Og han savnede det ekstremt meget. Savnede Killians dybe stemme, hans stærke arme og store højde. Det hele faktisk. Killian trak hovedet tilbage, hvilket fik Valentin til at kigge ned imod ham. Han smilede ømt til den unge herre, og nikkede ganske blidt.
"Oui.. I do. Do you? I want this," Talte han lavmælt, og kærtegnede Killians bløde lokker i nakken på ham. Armene stadig omkring hans nakke og med et ben på hver siden af den fantastisk bygget fe. Han kunne et øjeblik slet ikke fjerne øjnene fra Killian igen, og han forsøgte med så meget øjenkontakt som overhovedet muligt. Indtil Valentin rynkede panden og så bekymret og måske lettere panisk ud.
"Or... is it too much? Do tell me. I-you want me to take a bath first? I can go and do that?" Allerede før sidste spørgsmål, var Valentin på vej ned af skødet på Killian. Han kunne godt tage et hurtigt bad, ja. Han var ikke sikker på, hvordan Killian præcist havde det med Valentins lille karriere, men han havde da en god idé om det. Så mon ikke Killian ville have, at han tog et bad, før de rørte hinanden mere? Hvis dette da var tanken. Valentin var pænt forvirret i øjeblikket. Han ville bare så gerne Killian.