(Un)Fortunate circumstances - Davis

”This is him,” sagde hun til manden der stod foran hende. Hans familie havde været loyal til hende i årtier efterhånden. Hun vidste, han ville gøre hvad hun bad om. Lige nu var det af finde hendes mage. Davis Sinclair, eller som han kaldte sig selv, Davis Constantine. Hun overrakte manden et billede af den blonde mand. ”Find him and bring him to the cabin. When you have him, go away from the cabin and call me, then leave. And Travis, don’t be afraid to be tough. If he is a little hurt, his trust may be easier for me to gain. Now go,” Travis forlod hende og hendes plan var sat i værk. Alt hun kunne gøre nu var at vente. Som altid havde hun planlagt hvordan hendes møde med hendes mage skulle forekomme sig. Hun overlod ikke tingene til tilfældigheder længere. Det havde hun lært var en fejl. Hun forlod skoven og gik i stedet mod stranden hvor hun ville opholde sig indtil det var hendes tid. Dråber begyndte at falde ned over hende. Hun løftede hendes hånd og et usynligt skjold forhindrede dråberne i at nå hende. Magi var sådan en utrolig nyttig ting. På trods af Rebekah havde gjort hendes liv et helvede, var det også hende fortjeneste hun i dag var blandt verdens mest magtfulde væsner. Hun følte sig kun overgået af Stephen og Rebekah. Selvom de i en kamp ville have kamp til stregen. Ifølge hvad Salem havde observeret, var Rebekah blevet blidere end hun havde været engang. Det kunne meget vel blive hendes svaghed i en kamp med Salem, der var blevet hårdere. Hun kæmpede ikke ærligt. Ikke længere.

Travis så på billedet hun havde givet ham. Han mindes ikke at have set ham før. Han ledte først i Moonlight Falls og spurgte folk, men ingen havde set ham. Han forsatte derfor i Gaia. Heller ingen her lod til at kende ham. Lige som han var ved at opgive håbet, så han manden komme imod ham. Travis lod ham passere, men vendte som og fulgte efter ham. Netop som han gik ned på en mindre befolket gade, greb Travis fat om en klud med kloroform og satte den for hans næse. Den ville slå ham ud før eller siden, Travis skulle bare holde den der længe nok til det. ”Someone is waiting for you.” Hans stemme var lavmælt og gjorde svært for folk omkring ham at høre. Det var også kun meningen manden skulle høre ham.

Davis, bevægde sig ned gennem byen, end, ny ting var dukkede op. Levende døde var nu en ting der var unormat, men han, havde lidt fortrudt athan ikke var blive i London. Men hey, man var vel nød til og flytte rundt til, hvor der skete en masse Eller sådan var Davis tænkere i forvejen nu, hvilket man os kunne mærke på ham, hvis man kende ham, hvilket der var få der gjorde.
P som i serien :p xD
Han fik sat sig selv ind på en bar inden han fandt en drank frem, ”just a pint luv, make it a bit fast.” Hans britiske accent var en ting som, kendetegnede ham hundrede procent. Selv om han kunne tale et par stykke sprog han, ku os spansk italinsk scots og irske, han havde os lært sig selv arabisk i et mindre omfang.

Han betalte kort efter for sin pint, inden han legede svagt med hans lighter inden han tænde en op. Da han endelig var færdig tog han afsted ned gennem gaden, hvor han kort efter følte nogen fulgte efter ham, hans øjne kiggede stadig frem af, hvorefter han vende sig om, ” Mate, this is very wierd, and not at all, what i would, think there would be seen as being a good person, so just leave okay.”

Han vende sig om, hvor han kort efter så skyggen igen, inden han talte højt ”bullocks.” I det samme han vende sig, mærket han noget for hans mund, hvorefter hans øjne lukkede sig og han besvimede.
Han vågnede kort derefter op, i et skur, hvor han var længte fast, men han kunne ikke gøre noget ved disse ting han stod dog stadig i hans skjorte, men hans trench coat var blive smidt til side, ”I HOPE YOU KNOW, WHAT YOU ARE DOING, BECAUSE YOU ARE IN A WORLD OF PAIN MATE.”

Travis bragte ham til hytten og bandt ham fast før han vågnede. Han havde gjort som Salem bad om, og sørget for han var en smule tilskadekommen. Det var ikke mere end en øm kæbe og blødende læbe. Alt det havde han sørget for var sket, før han vågnede. Det havde været svært for ham at gennemføre det, men han vidste også man ikke skulle gå imod Salems ønsker. ”Be quiet, or someone worse than me will come.” Han forlod hytten og ringed til Salem for at fortælle planen var gået som smurt.

Salem ventede tålmodigt på opkaldet. Telefonen vibrerede i hendes lomme og hun samlede den hurtigt op. ”It’s done. He’s in the cabin.” Der blev hurtigt lagt på igen. Hun rejste sig fra bænken hun havde siddet på, og gik mod hytten. Hun lod regnen skylle ned over hende, da hun troede udseendet af en druknet killing måske ville hjælpe med at få hans tillid. Hvis hun havde forstået dette årti korrekt, var mange mænd interesseret i en kvinde de kunne redde, lige som kvinderne var interesseret i mænd der kunne redde dem. Salem var ikke sådan. Det var også derfor hun ikke fuldstændig gik på kompromis med hvem hun var og stadig ville redde ham.

Da hun kom op til hytten var hendes hår og tøj gennemblødt. Hun tvang vandet ud af hendes hår så godt hun kunne uden magi, og åbnede derfor forsigtigt døren og skyndte sig ind. Hun lukkede den hurtigt og stillede sig med ryggen mod den. Hun så mod Davis og lagde en finger mod hendes læber som tegn på han skulle være stille. Hun gik hen til ham på listetæer. ”I saw that man bring you in here. Are you okay? I waited for him to leave before coming in.” Salem så på hans sårede ansigt. På trods af hun selv havde bedt om at få dette til at ske, generede det hende at se ham såret. Hun var blevet vant til at have en mage, og kunne godt kæmpe imod det sukkersøde der førte med det, men hun følte sig stadig tætknyttet til dem. ”I’m going to untie you,” sagde hun og gik i gang med at binde ham fri.

"Could i at least, get a glass whisky mate, for the love of god." Lød det fra ham, hvorefter ham, inden han tog sig en pause til og tænke sig omkring, hvad skulle han dog gøre. Han fik dog kort tid efter, manden, havde forladt ham en ide, "well maybe this will work, it got to for my own damnn sake." Han begynde derefter med og prøve og mumle nogen besværgelse han kende, siden han ikke kunne nå nogen Lockpicks, til dette her måtte han klare sig med magi. Men det var som om hans magi ikke virkede her inde, han begynde med og mumle en besværgelse, men den virket ikke som så mange ting.  "Jesus christ, well this aint how i pictured this day going, bloody fucking hell."

Han så dog over mod entren, da han så en smuk kvinde, som lingede en drunken killing da hun kom ind, hvorefter hun talte til ham. "Hello luv, would you be a darling and get me free of this robes." Kom det kækt fra ham, hvorefter han hørte hende sige, at hun ville untie ham, hvilket han ikke, havde regnet med grunden til han, havde spurgte, "you sure he is gone luv, i would really love to smash that person in the ground after this"

Da hun lod hans hænder blive frie hjælp han selv med de reb der var bundet om hans bene, da han så var kommet fri var det kun et par kæder som holde hans magi låst fast.  "Thank you, luv whats your name. ?" Lød det kækt fra ham, selv om han, havde været fanget var hans stadig svære og fjerne hans kækhed og flabedehed fra ham, så igen der havde ikke være tortur.

Salem gjorde som han sagde og så på ham da han spurgte om han virkelig var væk. Selvfølgelig var han det. Det vidste Salem, men Davis skulle ikke vide hun vidste det. ”I hope so.” Hun gik tilbage til hans front. ”Although watching you getting revenge could be attractive.” Hun skjulte hendes ansigt som hvad hun sagde var noget at være flov over.

Hun fjernede hurtigt hendes hænder igen. Nogle ville måske kunne gennemskue hendes skuespil, men hun var alligevel ret god til at spille uskyldig. Det var trods alt sådan hun var startet ud. Hun førte en hånd frem imod ham. ”I’m Salem,” sagde hun og afventede han præsenterede sig også. Hun så ned mod lænkerne om hans fødder. De ville blive svære for dem at få af. Huset var hyldet ind i en magi, der gjorde det umuligt for dem i huset at benytte magi. Det betød også Salems kræfter ikke var til at bruge i øjeblikket. Hun havde selv valgt det sådan, så hun havde god tid til at komme tæt på ham og overtale ham til at blive hendes mage. Det var hvad det hele handlede om. Hun havde før prøvet at være sit sædvanlige jeg og blive afvist. Det betød så hun døde få måneder efter. Det ville hun helst ikke igennem igen. Så nu skjulte hun hvem hun virkeligheden var, indtil hun vidste de ikke ville vende ryggen til hende. Det kunne godt tage lang tid, men det var sådan det måtte være. Hun var træt af at dø.

Da hun gik op foran ham og fortalte, at hun godt, ville se ham få hævn. "Stick to me Salem, and you might get your wish granted." Han sende hende et kækt smil inden han studeret lænkerne og hans hænder, han træk derefter hans hånd ned i hans ene sko, hvor han så fik en lockpick frem, dette kunne sagtens få ham fri fra kæderne i det mindste så han ikke hang fast længere, samme gælde hans fødder.
Han hørte hende spørge om hans navn, mens han gik igang med hans arbejde for at se om den ville få hans fødder og arme fri. "Name is Davis Constantine, my luv, you would not be able to help me get my legs free, or at least get some more lockpicks so i can try to get these pretty anoying metal cuffs of, unless you prefrerre me like this." Han var ikke helt sikker på han skulle stole på hende, hvordan, havde hun os fundet ham og, efter som der ikke var gået særlig længe inden hun var dukkede op.

"So how did you find me, Salem, i dont belive you just fall over this area and then when to search it, to find a handsom block such as me, so why dont you tell me the hold true Luv." Kom det fra ham, hvorefter han studeret hende med omhue, hvis hun prøvede og få ham til og føle sig sikker, vidste han ikke helt i nu om han virkelig troede på hende. Kort efter gik hans eneste lockpick i stykke og han rette sig op igen.

Salem smilede til ham, som om hans ord gjorde hende blød i knæene. Tvært imod, fik det hende til at tro, han havde brugt lignende ord til at få hans vilje hos kvinderne. Han var ikke en grim mand, hvilket var positivt. Hun havde været sammen med nogle hun aldrig havde fundet attraktive, hvis ikke de var hendes mager. ”I’ll look for something to get you free,” sagde hun og lagde hovedet en anelse på skrå. ”Although you tied up is not the worst thing in the world,” hun gik videre ned igennem huset og lod som om hun ledte efter noget skarpt til at tvinge låsen op, men i realiteten vidste hun præcist hvor der var et stykke metal der var tilstrækkeligt nok som en lock pick til at kunne få låsen op. Hun gik tilbage til ham og satte sig ned på hug. ”I uh…” Startede hun og så op på ham. ”I followed them here. Not because I saw them. I saw you in town and I felt this instant connection. I don’t really know how to explain. But I just had to follow you to find out what it meant.” Hun forsøgte at få låsen op da han satte sig op. ”Do you know what it means?” Hun satte sig helt ned på gulvet og lod stykket af metal glide ind i låsen og arbejde på at få den op. Der lød endelig et klik. ”You’re free,” sagde hun og fjernede låsen fra hans fødder. ”I saw them go into the forest. North, I think.”

Davis kunne sagtens mærke, hvordan han, havde en tørst efter hende, selv da hun var gået, væk men dette var aldrig skete før, måske kunne det være hans mage. Han holde vejret, mens han prøvede og slappe af, men så snart hun var kommet tilbage igen, gik hans krop helt amok. "Mhm, me tied, up is not the worst thing, well at least, you had a person here then, but yeah lets not do more of this tied up, stuff eh." Lød det kækt fra ham, hvorefter han lod hende arbejde videre på låsen. Han lyttede til hende, hvor han et kort øjeblik var i tvivl, om det hun sagde var rigtig eller, bare at han, havde hørt forkert.

"Maybe, els we can find out what it means, but could it be, because something, els like your mage,s name or anything, idk what it completly means though." Da hun endelig fik låsen, op var han klar på at stikke af, men det var som om hans krop bestemte over ham, hvor han bagefter udtalte nogen ord, han ikke, havde regnet med "maybe its, because we are each other soulmate, i have this felling, that i cant leave you, this is way to wierd for me, i fell like i need to be with you, its too wierd"

Han skulle lige til og gå, men hans ben, rykkede ham, ikke det var om hans krop kæmpede mod ham, og tvang ham til og gå tætte på hende, som var hans mage.

Salem så hvordan hendes tilstedeværelse påvirkede ham. Det frydede hende. Det påvirkede også hende. Hun var bare god til at skjule det. Hun havde altid været god til at skjule hendes følelser. Når det kom til mager, var det sværere, men ikke umuligt. ”I’m working on it,” sagde hun mens hun forsøgte at lirke låsen op. ”I knew Davis sounded familiar,” hun trak nok ned i hendes trøje til at afsløre hans navn ved hendes kraveben. ”You’re really smart,” fortalte hun. Det var han måske, men ikke lige så klog som hende. Det var i hvert fald hendes mening. Det virkede endnu ikke til han havde gennemskuet hendes skuespil. Hun fik låsen op og rejste sig. Han virkede til at skulle til at gå. I stedet trådte han tættere på hende. ”It it weird. But it sort of makes sense. I had this instant attraction to you.” Hun så på ham og lagde en hånd imod hendes hofte. ”I guess we need to decide if we want each other as mates. Or else we die. Right?” Hun vidste hvad der ville ske, hvis en heks’ mage ikke accepterede dem. En langsom død. Salem havde oplevet det flere gange, og var kommet tilbage stærkere hver gang. ”Do you want me as your mate?” Et uskyldigt smil gled over hendes læber mens hun afventede hans svar.

Davis følte der var et eller andet, galt, med at hun var her og lige efter ham manden, havde forladt ham. Davis bed sig svagt i underlæben, inden han så på hende, igen da hun nævnte at hun syndes navnet lød som en ligende. Han blinket, med hans øjne, kort inden, han træk sig op, da hun trak ned, så han kunne se hans navn på hendes kraveben.

Da hun nævnte at han var smart, faldt hans beskyttelse lidt igen, inden han vende ansigt ind mod hende, " i am glad you think that luv." Lød det kækt fra Davis, mens han prøvede og holde sig fra at stole på hende, men der var bare nået over hende, som gjorde ham ude af sig selv, da hun begynde og nævne de ting, angående hekse, gjorde det at han var nød til og trække sig lidt.
Da han så over på hende, gik hele hans krop igang med og bearbejde dette her, da hun nævnte de ville dø, hvis de ikke sagde ja, kom han til og tænke på det udkom.

"yes, i think thats how it works Salem." Lød det fra ham, hvorefter han lyttede videre, da hun til sidste nævnte at de nok måtte vælge, og sige ja, eller dø, var han en smule i tvivl, så igen hans sjæl var jo forbandet, så måske ville det ikke være så galt.
Davis stod et øjeblik og overvejde, det men lod til sidste hans stemme tale, den der skreg efter hende, "yes i will be your mate, since, we both would die els too." Lød det kækt fra, ham, hvorefter han så og holde stadig skeptisk øje med hende.