I know riddles, but not friendship

Tid: Torsdag eftermiddag, omkring kl. 15
Sted: Mindre boghandel på gågaden
Vejr: Vejret er mildt, men det er stadig koldt
Påklædning: Tøj + sko + hår og briller

Dedikeret til @Nadia


Dagen på arbejdet havde været lang, og faktisk havde Dexter ikke troet at han ville have så meget energi tilbage efter at have analyseret alle de prøver. Men her var han, i en af hans ynglings forretninger i Gaia. En mindre boghandel, der trods dens størrelse altid havde folk i sig. Som sædvanlig havde han prøvet på at socialisere med folkene omkring sig, men det var som om de ikke ville i kontakt med ham. Faktisk fandt han at de blev mere frustreret jo mere han talte. Dog kunne han ikke se logikken i dette, da han blot ønskede at prøve nogle af hans gåder af. Hans jakkesæt sad som altid pænt langs hans aflange krop, og dette gjorde blot at han stillede sig endnu mere ud fra mængden. Hans hår var fint kørt tilbage, men gennem dagens løb havde nogle få lokker løsnet sig og hang løsere mod hans hovedbund. Dexter stod med en bog i hånden, en han længe havde overvejet at købe. Mest fordi det var Æsops fabler samlet i én bog. Det ville være nogle historier som han nemt ville kunne holde Celeste underholdt med, og de var ikke så lange at hun begyndte at kede sig. Han fumlede lidt med bogen som han stoppede en forbipasserende i et forsøg på at få en ny ven.

”A container without hinges, lock or a key, yet a golden treasure lies inside me. What am I?” sagde Dexter med lys i øjnene og et genert, let akavet smil på sine læber. Kvinden rystede dog på hovedet og gik videre uden at svare på hans gåde. ”An egg,” hviskede han en smule sørgmodigt til sig selv, men han ville ikke give op endnu. Det var torsdag og snart weekend for mange omkring ham. Selv ville han nok bruge weekenden på kontoret, hvis det ikke lykkedes ham at få en ven. Han følte sit greb om bogen blive hårdere og han så nu fast besluttet på den næste person han ville spørge ad. Han gik roligt mod denne herre der stod med ryggen til. Han prikkede ham let på skuldrene, og lignede mest af alt et barn der ville spørge om lov til noget.

”Do you like riddles?” spurgte han med et håbefuldt smil. Uden at vente på svar sagde han sin gåde højt. ”I am a sharp looking horse with a flaxen tail. The longer I run the shorter my tail becomes. What am I?” spurgte han med et let genert smil på sine læber. Manden virkede dog ikke til at finde denne spinkle fyr interessant, faktisk virkede han til at finde Dexter utrolig irriterende. Manden vendte sig roligt mod Dexter og slog bogen ud af hånden på ham.

”I would keep to my self if I were you, freak face,” sagde manden og holdte en knytnæve op truende før han skubbede Dexter til side og forlod butikken. Dexter så med triste øjne efter manden, men han følte også en vrede brænde indeni. Alt han ville have var en ven! Men hvis denne verden ikke ønskede at han skulle have en, vidste han ikke hvad han skulle gøre med denne vrede. Han sukkede og bukkede sig ned mod den bog som manden lige havde skubbet ud af hans greb.  

Påklædning
- TØj + Sko Hun har en sort kjole på Link, hun har en grå jakke over Link. Hun har sandaler på Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, med få krøller Link, det går hende til midten af ryggen. Hun har rødlig make-up omkring øjnene, men ellers er det meget neutralt Link. Hun en masse ringe på sine fingre Link - Højre + Link - Venstre
- Accent Britisk
- Andet Hun er 1,73 meter høj. Hun har en masse tatoveringer (Se udseende). Hun har fe ører. Hun er omkring 6 måneder gravid

Hun havde altid været en fan af bøger, nok også fordi det syntes at trigger noget kreativt i hjernen, og lysten til at vide mere og mere kom altid op. Hun havde også planer om, at når hendes kære baby blev født, at så skulle hun læse for ham hver evig eneste nat, så han ville blive vant til mere af hendes stemme, men forhåbentlig også vokse op, med samme forkærlighed for bøgerne. Hun stoppede dog op et kort øjeblik, som minder om Zach dukkede op, og specifikt det af deres brud, selvom hun ikke havde set ham siden august måned, selvfølgelig kort for at fortælle ham at hun var gravid, og barnet var hans, så var det stadigvæk svært ikke at have ham i sit liv. Hun måtte faktisk indrømme, at hun var blevet meget ensom, og hun savnede den form for nærkontakt, som man fik fra andre og det var jo heller ikke fordi, at hun bare lige kunne gå på dates, specielt når hun var lidt over 6 måneder gravid. Det var nok det største røde flag, når man forsøgte på den slags ting, eller de fleste stak i hvert fald af og ret hurtigt.
Dog syntes et smil at bryde på hendes læber, som hun vandrede gennem boghandleren, og kunne høre den anden mand, som syntes at ville udspørge folk omkring forskellige gåder. Selv var hun en fan af dem, for ligesom med det at læse, så gav det hjernen en mulighed for at tænke lidt mere kreativt, end hvad man normalt ville gøre. Hun kom endda med et mentalt svar, til de gåder som han fortalte til folkene. Hun havde dog set, at det næppe ville gå godt, da han prikkede en ung mand på skulderen, og dog havde hun ikke forventet, at han direkte ville slå bogen ud af hånden på manden. Med et blidt smil gik hun hen til ham, hvor hun bøjede sig ned med bedste evner, og her tog fat om hans bog, for så at række ham den, som hun kom på benene igen "you're a needle" sagde hun med et blidt udtrykke i de klarer blå øjne.

Dexter havde bukket sig forover og så pludselig en hånd række ud efter samme bog som ham. Hånden kom ham i forkøbet og som han rettede sig op så han på en utrolig smuk kvinde. Lidt forvirret tog han imod bogen og stirrede en smule på kvinden. Det var allerede tydeligt for ham hvilken race hun var, blot ud fra hendes ører, så han forventede ikke det store. Dog som hun gav det korrekte svar til hans gåde lyste hans ansigt op. Sidst der havde været nogen der virkelig ville svare på hans gåder havde han stadig haft Ava. Men Ava var ikke længere ved ham. Tabet havde ramt ham på en underlig måde. Han vidste jo at hun var en android, men fra barnsben af havde han jo set hende som en ven – måske til tider mere.

”You are correct, miss … ?” sagde Dexter med et skævt smil på sine læber. Hans blik gled kontrolleret ned over hendes krop som forsøgte han at finde et svar gennem hendes udseende. Det var her han så hendes store mave, og han følte sig en smule overrasket. Ikke at han viste det på sit ansigt. Graviditet var vel i og for sig ikke et fremmed biologisk fænomen for en forsker, men han havde aldrig været så tæt på en gravid kvinde før. I hvert fald ikke en der tydede på at være blevet gravid under normale omstændigheder. ”I know I might seem frank, but would you like to have a coffee with me? Or tea, whatever you prefer, miss,” sagde Dexter høfligt.

Hun smilede blidt til ham, og generelt ud fra hendes udstråling burde det ikke være svært, at regne ud hvilket væsen hun skulle væe, specielt fra hendes blide aura "Nadia, my name is Nadia, and you are?" hun fangede hans blik, som vandrede ned imod hendes mave, hvor hun ikke rigtig kunne skjule det faktum at hun var gravid, og dog var hun blevet fortalt at man faktisk kun kunne se det omkring hendes mave, og at resten af hende var ligeså spinkelt som noget andet. Dog havde hun intet imod sin gravide mave, det var trods alt et tegn på det liv, som lige nu voksede inden i hende, et barn som hun ville elske mere end noget andet, også selvom hun ikke havde samme forhold til babyens far, som hun måskede havde håbet. Men man kunne vel ikke altid få alt hvad man ønskede, hvilket hun i den grad kunne føle, specielt de lange nætter, hvor det bare var hende, hendes pude og babyen der voksede i hendes mave.
Hun hævede let øjenbrynet, og et nysgerrigt udtrykke kom til hendes blik, da han begyndte at snakke igen, og dog kom det blide smil endnu engang frem på overfladen "Of course, I don't have any plans, so I would love to" nok havde de kun lige mødt hinanden, men hun følte sig ikke truet af ham, og fandt derfor ingen frygt til at finde ham skræmmende "Do you know a place we can go to?" spurgte hun nysgerrigt, som hun lod sit blik mødes med hans.

//Out<33//