Pregnant? We should get married then - Veronica

Shit! What if she wants to like, have sex? - Var bare en af de mange tanker der havde strejfet ham den morgen. Lige sinden han havde fået beskeden havde han knap nok kunne sidde stille.
Faktisk, lige siden hun var taget hjem den morgen, haft det lidt underligt. Han havde lige så meget brug for at se hende, som hun havde for at se ham!
Bare det ikke var fordi at, at hun ville i seng med ham? Det kunne han altså ikke, det havde været den ene gang! Hun havde forført ham!! Han havde ikke kunne sige nej! Ikke til hende, hun var så smuk, og når hun sang, så blev han jo helt - mærkelig i kroppen vel!
Men ikke den her gang, det gik jo ikke! Han måtte holde hovede koldt! Det var meningen han skulle passe på hende, være der for hende, få hende til at føle sig tryg! Ikke være en af de der fyre, der bare går i seng med en kvinde og så glemmer de at ringe, eller sådan noget! Sådan var han altså ikke. Det måtte han hellere lige fortælle hende, at det altså ikke var derfor jo.. Der var bare sket så meget.. Andet. Han havde haft hovedet fuld. Men idag! Idag var han hendes, og idag ville de få talt, om alt! Og så skulle det nok gå! Det var han sikker på.

Han forsvandt ned af gangen og stoppede op foran døren ind til hendes værelse, som han let bankede på, præcis som han havde lovet hende.
Wonder if Ben is home, maybe I should go look? Oh no - not now - later! - Dumme tanker! Det var Ronnie han skulle snakke med, Ben måtte altså bare vente! Tsk.

Entreen til værelserne +Ronnies værelse/rum
P: Klik

---

Okay. Okay. Det var stadigvæk nyheder for hende, på trods af den tid hun godt kunne regne ud var gået. Om hvad, 5 måneder ville hun få tvillinger. Ja naturligvis havde Ronnie og Jess været til en scanning. Jess havde overtalt hende efter Douglas havde haft sin healer søster til at forudse nogle ting. Og ganske rigtigt. Men hun var blevet enig med sig selv om, at hun ville tage Cody med til en scanning af køn. Han fortjente at vide, som far til hendes børn - hvad der forgik. Veronica kunne mærke nervøsiteten banke voldsommere og voldsommere for hvert sekund der gik. Cody var ikke ligefrem den værste person, og måske var det nok også den eneste grund hun egentlig valgte at sige noget. Også måske fordi efter chokket så var det også Roys råd. En ting Ronnie altid gjorde var at lytte til sin storebror.

Veronica så på sin mobil og på tiden, hun havde skrevet i sin nervøsitet med Jess. Og til sidst var Jess vel blevet irriteret nok over Ronnies nervøsitet til ikke at svare det ene minut Ronnie krævede det. Et suk forlod hendes læber og hun lukkede øjnene kort for at tage en dyb indånding. Den ene gang hun fuckede op, så havde det endt sådan her. Veronica havde accepteret det, hende og Jess kunne sagtens ordne det - de kunne klare det, men hun ville også inkludere Cody. Endelig kunne hun hører nogle nærme sig ellers så var det bare indbildning. Stille åbnede hun døren og fik øje på Cody. Hun glemte at trække vejret ganske kort, men huskede sig selv på at det nok skulle gå.
"Hey.. was it Cody?" Spurgte hun for ligesom at påminde ham om, at han havde spurgt hvem der havde skrevet til ham. Hun smilede kækt til ham. "Come on in, my roomies are out - so we have plenty of time to talk," tilføjede hun og nikkede ind imod værelset.

Cody sendte hende et af sine hvide tandpasta smil i det hun åbnede døren for ham. Han vidste ikke helt om hans skulle kramme hende eller give hånd, eller? Så han gjorde ikke noget, stod der bare og følte sig lidt akavet. Hun var selvfølgelig lige så smuk som sidste gang han havde set hende, intet havde ændret sig der! Ud over at han havde glemt det, altså, hvor forførende hun var! Og nu fratog hun ham igen hans evne til at trække vejret normalt, great! Focus please?
Wait what? Was that a joke? Or? Smilet falmede lidt, som han så lidt små fovirret ud, før han bare nikkede, "Uhm, yes, Cody.." mumlede han bare lidt fraværrende, som han fangede hendes kække smil, men han vidste bare ikke heeeeelt.. Så han så kort væk, lidt generet, nu også med lidt halv røde kinder selvfølgelig.
"Great! Yes, thank you!" sagde han forsigtigt, som han fulgte hende ind på hendes værelse. Han så sig lidt om og fik hurtigt øje på lyskæden, ja! I thought so! Isen't there a single girl on this planet, who dosen't own one of those?
Han smilede lidt skævt til den, før han vendte sig om mod hende igen og sendte hende et strålende smil, "So, hi.. How've you been?" spurgte han genert, uden helt at vide hvad han skulle gøre af sig selv, stod bare og kløede sig lidt akavet på armen, måske skulle han sætte sig? Måske ikke? Han måtte nok hellere lade være. "It's great seeing you again, you look good.." mumlede han så og slog genert blikket ned igen, efter måske at have stirret lidt for meget.

Okay en anelse akavet, det var jo ikke ligefrem fordi at de ligefrem havde noget specifik historie eller minder de kunne dele med hinanden - udover den ene aften. Ronnie havde været så frusteret over det med Archie og Jess, men nu var det ikke en problemstilling hun bekymrede sig om mere - prikkerne var omsider faldet på plads som de skulle. Veronica vendte sine mørke øjne over imod Cody, og så derved så ham i øjnene. En anelse mere gyldne i deres skær end normalt - men ikke så frembrusende som de kunne være under stærke følelser.
"Well I've been fine. I guess a mix," svarede hun ærligt og trak let på den ene skulder. Hvis man så bort fra at redde sin brors kæreste fra sindssyge folk der havde prøve at slå dem alle ihjel - Douglas der kidnappede hende og Jess - Jess der var gravid og mistede barnet - for at finde ud af Ronnie var - såh, var alt vel fint. Bare en ny dag i denne her mystiske verden. "How about you?" Spurgte hun hurtigt derefter og sendte ham et smil.
"And thank you, you look great yourself," tilføjede hun hurtig til hans andre ord. Det var smalltalk. Et suk forlod let hendes læber og hun kløede sig kort i nakken. Hun havde et minikøleskab på værelset og åbnede det for at tage en cola.
"Want anything? I have cola.. water.. ice tea.." tilbød hun og gjorde an til han bare kunne tage. "And you can sit whereever you want," tilføjede hun også. Så satte hun sig selv på sengekanten og så hen på ham. Hun hadede den måde han så på hende, ikke som i hun hadede den, men han fik hende til at føle sig vigtig på en eller anden mærkelig måde - ikke nødvendigvis romantisk.

"So I have something to tell you.. and it might turn things around.. like very much." Fik hun så sagt ud i rummet og sank en klump. Hjertet sad i halsen og hun mærkede hvordan kulden krøb indunder huden på hende. Veronica kunne mærke hvordan ordene tøvede med at forlade hendes læber - hvordan sagde man sådan noget til en. Det var jo ikke engang sikkert han ville blandes ind i det - det var han allerede - men ja som Roy sagde, hvad så hvis han godt ville være en del af det? Så kunne hun ikke bare fratage ham den mulighed.

"Oh okay, good, I think, or? Do you mean in a bad way, or?" sagde han nervøst, og fumlede lidt med ordene, hun gjorde det virkelig ikke nemt for ham! A mix? What does that even mean? Is she okay? Should I get worried?! Han så op på hende, bekymringen i øjnene denne gang, tog forsigtigt et skridt hen mod hende, men vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, så han stod der bare igen, følte sig magtesløs, det var det her han var skabt til og ikke engang det kunne han finde ud af. I know, I suck..
Hvordan han havde haft det? Eh.. "Good.." svarede han lidt tøvende men sendte hende så bare et mildt smil, det havde været lidt.. Vildt på det seneste.. Tankerne gik igen til Ben, man han rystede bare hurtigt lidt på hovedet, nej, ikke nu! Han kunne ikke engang tænke på det, det gjorde ham.. Underlig!
Og lige nu havde han lovet sig selv at give Ronnie alt sin opmærksomhed, og det fortjente hun altså også, så sådan var det bare! Nå!
Han rødmede lidt ved hendes kompliment og nikkede bare i det han så lidt genert væk.
Han så hurtigt op igen lidt efter ved hendes spørgsmål, "Oh.. Yeah sure.. Ice tea maybe.." mumlede han og travede over til køleskabet for at tage en ice tea med fersken smag ud! Mhhh!!
Han åbnede den med det samme og tog en tår, før han vendte sig mod hende igen, han vidste ikke helt om hun ville have han skulle sætte sig i sengen også, han vidste ikke hvad det ville betyde at sætte sig i sengen? sex..
Uh!
Så han blev bare stående i stedet og betragtede hende, hun var virkelig svær at tage øjnene fra, når man først var gået i gang med at stirre så.. Faldt man nærmest bare i staver..
Hendes ord bragte ham tilbage og han nikkede, "Oh? Okay? Yes.. I'm listing!" sagde han hurtigt og sendte hende et charmerende smil.

Hun så på ham, mærkede sit hjerte springe en tak over af nervøsitet. Hvorfor skulle det også lige være det her hun skulle sige? Hun skulle have taget Jess med som moralsk støtte, det havde måske gjort det lettere. Men nej det havde måske også virket som om, at det var et angreb fremfor hvad det i virkeligheden var. Veronica sank en klump, som han bare så på hende. Så ud til at han ville lytte til hvad hun sagde, og på en måde var hun også glad for at han virkede til at være lyttende. ville han også være forstående? Hun mærkede sit hjerte springe en takt over, som om at denne samtale var det sværeste længe. Hun var van til situationer, hvor hun ikke havde kontrol over hvad der skete - men dette var noget andet.
Det eneste hun virkelig kunne hører, var hendes hjerte der bankede rundt - eller var det hans? Douglas havde forslået hende at blive nede ved dem, bare til hun havde styr på denne nye sult efter kød. Så længe der intet blod var, så gik hun ikke haj-amok på nogen. Det ønskede hun heller ikke. Alt andet end det.
"Okay.." startede hun ud og foldede sine hænder sammen på sine lår.

Efter en dyb indånding var hun klar til at snakke. Hun nikkede for sig selv, og sukkede kort. Derefter kom ordene af sig selv; "I'm Pregnant, Cody," startede hun ud. Hjertet stoppede kort - eller sådan føltes det. Veronica så blot på ham.
"The night in New Zealand 4,5 months ago.. it's not really something you really can see.. other than when you know.. and I don't.. you don't have to be there.. I just wanted you to know," tilføjede hun og så på Cody.

Cody lagde lidt halv akavet armene over kors, imens han prøvede at balancere sin ice tea og ikke spilde ud over hendes gulv altså! Han kunne mærke nervøsiteten tage til nu - han vidste ikke om det bare var en sjette sans, eller om det var den måde Ronnie opførte sig på, men han følte i hvert fald der var et eller andet - galt? This is not about sex, right? Det måtte være noget andet, han kunne se det i hendes øjne - ikke helt så selvsikker og forførende, som den nat de havde mødt hinanden.
"Mhmm?" brummede han forsøgende, gav hende det bedste venlige smil han kunne, i et forsøg på at forsikre hende om, at det altså var okay, og hun kunne sagtens fortælle ham det - hvad end det var?

Ind til hun sagde det altså. Så ville han pludselig ønske han havde haft en tidsmaskine - bare et par sekunder tilbage, havde distraheret sig selv fra at høre hende sige det ord som hun nu sagde. Impossible! Eller bare et par måneder - så han kunne - så de kunne - så at - impossible!

Han var bare frosset helt fast, stod bare og stirrede, nu med åben mund - han blinkede et par gangen, prøvede at forme ord med sin tunge, men det nyttede intet. Stupid idiot! Say something, you can't just stand there! She's pregnant, it's yours!!
Men var hun sikker? Måske var det ikke hans, måske kunne det være en andens, hun kunne ikke være sikker, kunne hun? Really? You really wanna go there, yes be my guest, tell her she's a whore, let's see how that turns out!
Nej det var jo heller ikke det han mente, men det kunne jo være - men nej, hun var nok sikker - det var jo heller ikke fordi de havde gjort særlig meget for - at undgå det her?! Shit det var så dumt! Hvordan kunne de havde været så dumme? Hvad skulle han gøre nu? Ville hun have barnet! Shit, hvad nu hvis hun ville have barnet! Shit hvad nu hvis det var for sent til ikke at få barnet?! Okay cool down - talk to her, don't freak out! Don't panic - don't say something stupid?!
For sent.
"We should get married then."

Det sekund hun havde sagt det, var der en stemme inde i hende som ønskede hun aldrig havde åbnet munden. Veronica var 110 procent sikker, og om hun så skulle igennem flere tests og overbevisninger ville det ikke ændre på, at han var den eneste hun havde været sammen med i det tidsrum - som faktisk var en mand. Hvilket af gode grunde nok burde give mening. Dog var han helt frosset fast og hun blev selv en anelse mere nervøs. Dog vidste hun godt, at hende og Jess kunne klare det, så det behøvede han ikke at tænke på.
Da han endelig sagde noget, var det langtfra noget hun havde forventet at høre - eller nogensinde ville gå med til.
"You know we are in year 2018 right? I'm not gonna marry you," pointerede hun hurtigt og rejste sig op. "And I got a girlfriend. Not sure she would like you to marry me," fortalte hun så med et lille skævt smil på læben.
"I told you, you don't need to be a part of this if you don't want. I understand, if you wanna live your life. I get it. You didn't ask for this. I don't want you to make a choice or anything.. I just wanted you to know," tilføjede hun og stillede sig let op af det ene bord på værelset.
"It's twins. A boy and a girl," fortalte hun ham så. Naturligvis var der en del af hende, som ønskede at han ville tage del i det. Det behøvede ikke at være på en romantisk måde, men Veronica vidste hvordan det var at vide at ens forældre ikke var biologiske - og en eller anden dag ville hendes børn spørge om hendes far. Hvad skulle hun sige, hvis Cody ikke ønskede at være en del af det.
"I'm sorry to smash this over your head," beklagede hun og lagde armene overkors.