This is your first day? ~ Veronica

Påklædning + hår som profilbilled.

---

Var hun virkelig klar til det her? Svaret var nej. Det var hun ikke. Det var et skridt nærmere på at finde ud af sandheden om Roy, og efter hvad Rebekah havde fortalt hende - så var det på en måde bedre end forventet. Han var i live. Dog var alle spor på at han ville befinde sig på dette akademi, hvilket jo så var grunden til at hun stod udenfor porten og kun lige var nået ind. Det var et nyt skridt i hendes liv og hun anede ikke hvad hun skulle føle omkring det. Hun bar en halskæde med en månesten i, som hun aldrig tog af. Det var det eneste link hun havde til sin biologiske mor, som måtte være fra denne her forunderlige verden - og grund til at Veronica havde levet et helt normalt menneske liv til hun havde taget smykket af for første gang for 2 år siden. Veronica var ikke rejst med meget, det meste af hendes tøj og andre ting var stadigvæk ved Alexander. Hvornår hun havde i sinde at søge hans selskab for at få sine ting - vidste hun ikke, ikke efter han havde angrebet hende. Veronica tog sig sammen og gik videre da hun fik øje på en anden person. Hun måtte vel gå her på akademiet, måske var hun ny ligesom Veronica? Let sank Ronnie en klump og besluttede sig derefter at kontakte brunetten.
"Hey, sorry, I was hoping you might be able to help me.. Its my first day.. and I'm not really a master in finding my way around.."- "I need to find room 18," tilføjede hun lidt efter og kløede sig kort undskyldende i nakken.

Marlie var lidt af en klods. Det var hun bare. Hun kom gående på et par lidt ustabile lange ben iført stiletter. Hvorfor hun havde dem på, anede hun ikke. De var forfærdelige at gå. Men de passede så flot til resten af hendes outfit, fandt hun ud af i morges. Med et suk skyndte hun sig af sted. Sin taske i sin ene hånd og en kop varm chokolade i den anden. Hun elskede varm chokolade. Det smagte herligt, og det var en god start på dagen. Det eller caffe latte. Men i dag drak hun varm chokolade med en lille klat flødeskum gemt under låget, så hun kunne tage den varme drik med sig.
Men så tabte hun sin taske. Måske hun ikke holdt godt nok fast, det vidste hun ikke, men det medførte, at hun måtte blive nødt til at stoppe op og samle sin taske op. Øv, nu blev den en anelse beskidt. Øv, øv. Og så fandt hun så ud af, at hun faktisk ikke gad gå rundt i sine stiletter mere. De kunne vidst godt presses ned i tasken. Hvad havde hun overhovedet i den taske? Et par skoleting og en hårbørste. Et dejligt fund hun havde gjort sig. Hun elskede sin hårbørste. Så Marlie stoppede helt op og stillede sin taske pænt op, så den stod med bunden nedad og ikke med siden nedad denne gang. Koppen på jorden ved siden af, og så lænede hun sig ned for at tage sine stiletter af. Hun bandt dem op, med lidt bøvl, og fik dem så af. Men idet hun skal til at rette sig op igen, kan hun høre en kvindelige stemme foran sig. Hurtigt retter Marlie sig op med sine brune lokker ned i ansigtet. Hun kigger op på den unge kvinde. Selv var hun ikke så høj, specielt ikke uden sine høje sko.
"Yes? Oh! Oh, um..." Marlie tænkte sig om. Hmmm. Altså, hun var ikke så god til at finde vej heller. "I can help you," Hendes talen var langsom og tydelig. Hun gjorde sig umage. "I will just put my shoes away," Hun begyndte at presse sine stiletter ned i sin fine håndtaske.

Veronia kunne ikke forklare det, der var noget over kvinden som gjorde hende nervøs - og ikke på den måde som hvis man tog et par af hendes ekskærester eller flirts. Det var en genkendelig måde hun valgte at skubbe væk. Valgte at tænke det nok nærmere var et tilfælde. Veronica nikkede til kvinden og så hende pakke sine sko ned i sin taske.
"Not a heel type of female? Or," spurgte hun med et skævt venligt smil. Nok også for ikke at virke så meget som en fremmed som hun egentlig var. Veronica var god til at tale med andre, når hun faktisk gjorde det.
"I'm just looking for my room. Room 18," spurgte hun så og foldede sine læber lidt sammen. Veronica havde ikke været van til at dele værelse med folk længe, faktisk nogensinde - udover Alexander selvfølgelig men det var en anden side af historien.
"It's okay if you don't have time, you don't have to - " påminede hun så, for ikke at være til besvær. Veronica holdt kort om sin halskæde, og syntes den blev en smule varm eller det var bare noget magisk. Hun kunne ikke forklare det.
"I'm Veronica by the way," fortalte hun så med et smil på læben og rakte hånden frem imod den anden kvinde.

// Lidt kort sorry D: <3

Marlie færdiggjorde sit job med sine stiletter. Hun svang så atter tasken over skulderen igen, og kiggede på den unge kvinde med et smil på læberne. Hun rystede lidt på hovedet og et lille grin dukkede op.
"No," Svarede hun så ganske kort, men det sagde det hele. Hun var ikke god til høje stiletter, men hun kunne godt lide at have dem på. Bildte hun i hvert fald sig selv ind. Egentligt ikke, nej. Hun brød sig ikke om at gå rundt i dem, men nu havde hun jo set så mange landbeboere bære stiletter, så hun gik ud og selv inversterede i et par eller to.
"It's alright. I can show you. I have time," Sagde Marlie så med et smil og nikkede derefter for ligesom at bekræfte sit svar. Hun ville hjertens gerne hjælpe kvinden. Værelse 18? Sagtens. Først skulle hun bare lige selv finde frem til værelset, så kunne hun sagtens hjælpe til. Kvinden præsenterede sig, og Marlie kunne rigtigt godt lide hendes navn. Det var smukt, men også bestemt på en måde. Hun kunne godt lide det i hvert fald.
"I'm Marlie," Præsenterede hun sig så, og rakte langsomt ud og trykkede Veronicas hånd. Dette var hun endnu ikke så vant til. Til trods for hun bestemt intet havde imod nærkontakt. Men det at hilse med hånden var stadig lidt sjovt for hende.

// <3333