The rescue mission - Vito

Vito sendte Hale et lille smil i det han trådte forbi og ud på badeværelset. " I'll hurry.. " Sagde han så bare hurtigt før han nikkede en enkelt gang. Han lukkede døren bag sig og fik hurtigt skubbet sit tøj af. Vandet blev tændt og inden få øjeblikke var fået - var han trådt under vandet fra brugseren. Lige hvad han trængte til. Hvis man så bort fra trangen til hurtigt at komme tilbage til Hale, så var badet mere eller mindre hvad han følte for lige nu. Han lukkede øjnene og lod vandet vaske ham ren fra blod og skidt. Hvor beskidt han så end var nået at blive i løbet af de seneste timer. Det meste var nok i sidste ende bare følelsen af at være ren han trængte til.
Han slukkede endelig for vandet - havde måske brugt et par minutter længere end han egentlig havde haft planer om. Hurtigt snuppede han - han havde glemt et håndklæde. Han stod et øjeblik og gloede lidt ud i luften før han så bare skævede lidt mod døren. men kom i tanke om at der vidst var nogle andre håndklæder i skabet. Nope. Tomt. Han trissede så bare hen til døren og stak hovedet ud, rettede blikket hen mod Hale - som havde placeret sig i sengen. Vito kunne ikke helt lade være med at smile.

" Umm.. Hale? " Sagde han så lidt og bed sig kort lidt i læben før han overvejede det et øjeblik. Han skævede rundt et øjeblik før han så bare lod blikket falde hen mod fyren igen. " That looks cozy.. " fik han hurtigt sagt - måske en smule mere akavet end han først havde haft intentioner om. Hvis han overhovedet havde haft nogen. Nok ikke. Han rodede sig kort i det mørke hår - men blev dog stående bag døren.
" Would you mind getting me a towel? " Spurgte han så endelig med et lille halv kejtet grin og pillede kort lidt ved døren. " Bottom drawer over there.. please? " han pejede kort lidt før han kort overvejede det en smule. Håbede lidt at det ikke var et problem, det var nok ikke - han vækkede jo ikke Hale. Så mon ikke. Han kunne ikke lade være med at kigge på ham, hvor mærkeligt det så end var sådan at stå bag døren og glo ud i sin egen lejlighed. Han kunne i princippet bare hente et selv. Det var jo ikke ligefrem fordi han havde noget Hale nok ikke havde set før. De var begge fyre. Og han havde jo selv for ikke længe siden tænkt tanken at det at være nøgen i selskab med Hale ville være ingenting. Helt naturligt, men pludselig var det alligevel en smule underligt. Eller ikke underligt - bare.. Underligt.

Han var nok døset en lille smule hen alligevel, det var bare ultimativt rart, sengen var blød, dynene var blød, hovedpuden var blød, det hele duftede af Vito, det var så rart! Slet ikke til at sætte ord på, han ville blive lige der for evigt og altid, aldrig forlade den seng igen, det var altså den bedste seng i hele verden! Ind til Vitos krævende stemme fik ham tilbage til virkeligheden, han åbnede de lidt groggy øjne og så sig omkring for at finde ud af hvor stemmen kom fra. "Mhmmm" mumlede han træt som hans øjne låste sig fast på Vito, eller hans hoved bare, resten af ham var gemt bag døren ind til toilettet, han kunne ikke heeeeelt.. Sætte det i sammenhæng lige nu, satte sig bare op og kiggede på ham, hvad var der galt? Måtte han ikke ligge i hans seng, eller? Altså? det var jo ligesom heller ikke helt det han havde sagt jo, han havde fået lov til at finde mad, ikke smide sig i sengen som om han ejede den?! Okay fuck.. Havde han dummet sig nu? "I'm sorry.. I.. I though.. But.. I can sleep on the couch too.. It's.. Fine.." mumlede han så forvirret og kiggede hen mod Vito.. Fuck.. Ja han havde nok dummet sig.. Typisk..
Ind til Vito bad ham om et håndklæde, og så faldt det alligevel på plads oppe i hans hoved.. Det var jo derfor han stod og gemte sig bag døren, det gav jo mening!
"Oh yes.. Yes of cause.. Just.. Hang in there!" sagde han så hurtigt som han fik viklet sig ud af dynen, og forlod den alt for dejlige seng, for at finde et håndklæde til Vito! Men selvfølgelig, han ville gøre alt for den knægt, det ville han virkelig, også alle de små ting, men også.. Alle de store ting faktisk.. Det var han næsten sikker på..
Han fandt håndklædet frem, og trissede så over til døren hvor Vito stod. Men han rakte ham ikke håndklædet, stoppede bare op foran det svævende hoved og før hans kinder blussede lidt op og han sendte ham et genert smil.. Okay.. Så.. Det..
Stadig rakte han ham ikke håndklædet stod bare med det, pillede lidt ved det før..
Før han skubbede døren op og lod sit blik glide ned over Vitos nøgne krop.. Prøvede at.. Finde ud af.. Hvad det betød.. Hvad han ville med det.. Hvad han.. Burde føle med det..
Han gik et lille skridt frem og lukkede luften ude mellem dem, før han lagde sin hånd om hans nakke og tvang hans læber mod sine egne, i et klar lidenskabligt kys. Sukkede nærmeste som følelserne smadrede igennem hans krop og gjorde ham helt.. Underlig.. Sådan.. Det var ret voldsomt jo.. Wow..
Han længdes efter ham, han trængte til ham, nød det, nød kysset.. Nød hans hud under sine fingre, ville have mere hud, ville røre ved ham.. Ville have hans krop.. Han ville have hans krop jo... Han.. Han tændte på ham.. Gjorde han ikke? Jov.. Men.. Det.. Wow..
Han trak sig tilbage fra kysset, helt stakåndet, som han endelig rakte Vito håndklædet, med røde kinder vendte han hurtigt ryggen til ham for at give ham lidt privat liv.. alligevel.. "Sorry.." hviskede han stille.. Og ville virkelig.. Virkelig ønske.. Der var et sted han kunne løbe hen nu.. Gemme sig.. Gemme alt sin skam.. Det var helt forfærdligt.. Han kunne ikke.. Alle de følelse.. Længslen efter ham.. Men stadig.. Skammen efter at ville have ham.. på den måde jo.. Det var.. Men.. Det.. Og.. Det.. Og... og..og.. fuck.

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. " You can sleep in the bed.. I want you to sleep in the bed.." Sagde han så bare. Hvis det var ord der et eller andet sted kunne få Hale til lige at falde ned efter hans mindre panik. Hvorfor den pludselige panik? Han havde jo ikke gjort noget forkert - overhovedet. Faktisk havde han gjort alting rigtigt. Hvert fald hvis man spurgte Vito. Han kunne ikke klage over noget som helst. Han havde det så godt lige nu at det slet ikke burde være muligt med de følelser når man tog i betragtning hvad de lige havde været i igennem. Men intet kunne stoppe det - det føltes så godt.

Han fulgte Hale med blikket da han trådte tættere - meget tættere. Vito ventede et øjeblik lidt på at han ville få håndklædet men det virkede længe ikke som om at Hale faktisk havde tænkt sig at give ham det. Det var en smule koldt at blive stående uden - men i det mindste havde han en udsigt der gjorde at varmen pumpede rundt i hans krop og nærmest gjorde det muligt at tøre uden et håndklæde. Det blev kun lige en tand ekstra da Hale skubbede døren lidt op og afslørede Vitos nøgne krop på den anden side. Han trådte kort lidt til den ene side og skulle faktisk lige til at spørge om noget, men skubbede det hurtigt væk da han fornemmede noget andet under opsejling. Hans læber mødtes med Hale - lige så hurtigt som hans krop gled tættere mod fyren foran sig. Ingen grund til at stoppe det, stride imod. Han ville mindst lige så meget som Hale ville. Hans fingre nåede lige at finde vejen om i nakken på fyren før kysset blev brudt igen og håndklædet blev leveret til Vito. Han betragtede et øjeblik Hales ansigt og lod varmen suse i hans krop. Alle steder. For mange steder. Hurtigt var håndklædet om livet på ham mens han forsøgte at få styr på en rødmen som heldigvis spejlede sig i Hale.

" Please dont apologize.. " Sagde han hurtigt og rystede på hovedet. Han bed sig lidt i læben. Han var nok selv i sidste ende den der skulle undskylde. Sådan som han stod her og blev helt ør og.. alt for tændt af et simpelt kys. Men han kunne da ikke gøre for at alt i hans krop ville have alt ved Hales krop - alt ved Hale. Hele essensen af ham. Han rystede kort lidt på hovedet før han så bare smilede lidt skævt og smuttede hurtigt hen for at finde nogle underbukser - en tshirt, et eller andet der kunne være rigeligt at have på til når de om lidt nok ville gå død i armene på hinanden under en varm dyne. Han elskede tanken ved det. Kunne ikke vente. Han længdes allerede efter Hales læber - han måtte have dem mod sine egne igen. Nu - lige nu. Det var svært bare at koncentrere sig selv om at få underbukser på fordi det skulle gå så stærkt. Han skævede kort lidt mod Hale men bed sig så lidt i læben, forsøgte at holde sit smil lidt på et minimum - men han var så glad. Så utrolig glad.

"Mhmm.." hviskede han stille til svar, kinderne brændte bare endnu mere, det gik slet ikke, skammen gravede ubehageligt i maven. Han havde bare lyst til at.. Løbe sin vej, bare løbe langt langt væk og gemme sig og aldrig komme tilbage. Men.. Han havde også lyst til at blive, gribe ud efter Vito, hive ham ind til sig og bare aldrig give slip igen..
Han havde lyst til at gøre.. Ting ved ham jo.. Røre ham, over det hele, kysse ham alle steder, lære hans krop at kende, hver eneste centimeter af ham, gøre den til sin egen også, gøre ham til sin, bare.. smelte sammen med Vito.. Som om intet andet i hele verden eksisterede.
Men hver gang den tanke strøj gennem hans hoved, fulgte andre tanker, tanker om Vito og hans krop, og han rynkede let på næsen, ikke fordi han følte sig frastødt af tanken, netop fordi han ikke gjorde jo, hvorfor følte han sig ikke frastødt? Hvorfor skammede han sig ikke mere, hvorfor ville han det her? Han havde aldrig villet sådan noget med nogen før, det føltes bare så.. Forkert og.. Så rigtigt, på samme tid? Hvordan var det overhovedet muligt! Det var så.. Svært.. Så uendeligt svært..
Han vendte igen bare ryggen til Vito, dækkede sit ansigtet med sine hænder og stod bare og stirrede ind i mørket nu, prøvede at få kontrol over sin krop igen, ikke tænke på Vitos nøgne krop, ikke tænke på hvad den gjorde ved ham, hvad han havde lyst til at gøre ved den.. Han kunne ikke.. Ikke lige nu.. Selv om han ville.. Ville gerne.. Gøre noget.. Men hvad? Hvordan? Hvorfor!!! Stop.. Stop nu!
Der blev stille bag ham og han tog langsomt hænderne væk og lod dem glide ned langs sine sider igen, som han vendte sig om mod Vito igen, uden selv rigtig at have lagt mærke til det, så var hans øjne igen blevet fyldt med tåre.. Det var bare lidt for meget..
"Help me.." hviskede han stille og rakte ud mod Vito, rakte hjælpeløst ud mod ham, den eneste person i verden der kunne gøre det bedre.. Kunne få det til at gå væk.. Alt det.. Alt det han ikke.. Kunne håndtere.. Please.. Make it all go away.. Please..
Ventede til Vito endelig var tæt nok på til han kunne ligge sine arme omkring ham igen og trække ham tæt ind mod sin krop, "My mind is playing tricks on me.. And I wanna just.. Not think.. Just.. Be with you.. Please.." hviskede han stille krammede den lille krop tættere ind til sig, lyttede til hjertet, mærkede det slå, beroligede ham faktisk.. Han snøftede kort og gemte sig ansigt ved Vitos hård, gned sin kind lidt mod toppen af hoved, kyssede ham i håret, kærtegnede blidt hans ryg.
"Make it go away.." bad han stille, håbløst.

Det var ikke meget tøj Vito egentlig behøvede at tage på. Heldigvis - for han nåede heller ikke længere end lige at få skubbet et par boxer shorts på plads efter at have fået tørret vandet af sin krop. - Før at Hale gav lyd fra sig. Det var en rutsjebane af forskellige følelser og stemninger der ramte dem indenfor alt for kort tid. Vito forsøgte at følge med - opfange signaler der gjorde at det ikke var som det skulle være eller det var præcis som det skulle være. Men Hale var svær at læse. Det ene sekund virkede han til at være helt med på hvad der foregik, det næste helt impulsiv - så pludselig på nippet til panik også tog det ellers en drejning til noget helt fjerde. Det var et tegn på at Vito måtte være den rolige - den der kunne holde hovedet koldt. Også selvom han slet ikke var rolig og panikken sprang rundt i ham. Hånd i hånd med den glædes følelse han havde over at Hale var her ved ham. Hans mage - hans. Forhåbentlig var det sådan det ville blive. Vito svor at hvad der var sket aldrig måtte gentage sig.
“ Im here.. “ sagde han hurtigt som han trådte tæt indtil Hale - lod fingrene danse op over hans arm men så kort efter bare lade armene glide omkring fyren. Ingen tvivl om at han var ude af den. Hvis Vito selv var det, kunne han slet ikke forestille sig hvad der præcis foregik i kroppen på Hale. Det måtte være det værste. Forvirring på forvirring.
" And I'll always be here okay.. No mather what.. " Han nikkede en smule. Mente hvert et ord. Også selvom han vidste at det var store ord der i sidste ende kunne være svære at holde. Men han ville yde sit bedste for at stå ved og holde det lige meget hvad.

“ Dont listen to your mind just your heart. It knows exactly what you’re surpose to do “ sagde han så bare stille og lod nussende hænderne glide over hans ryg. Tog sig ikke af det tryk han egentlig var i fra styrken Hale besad. Meget stramt kram. Men ærlig - så var han lidt ligeglad. Hale havde brug for ham så her var hvor han var. Lige meget hvad.
" Our mind is always trying to paint pictures of things thats not really how it is surpose to be. 'Get it our heads' in the most awful ways. I don't know why, and I don't know how to make it stop or go away.. But I can try to speak louder - and hopefully you can focus on that. " Sagde han så bare stille og lod sine fingre glide gennem fyrens hår. " But before that - sleep might be the best option. " Han plantede et lille kys ved Hales tining før han slap ham en smule. Dog ikke helt - han havde ikke helt lyst til at slippe ham. Men hvis de skulle hen til sengen var det nok lidt en nødvendighed. Hvor meget han så ellers bare havde lyst til at holde om ham hele tiden. Mere end hele tiden - for evigt. Tæt. Mærke hans hjerte slår. Nyde hans duft og varme. Hvordan kunne han have sådan en effekt på ham? Vito kunne ikke andet end at smile ved tanken. Han vidste præcis hvorfor.

"Than-thank you!" græd han ned i det tykke uglet hår, snøftede lidt ind, som han trykkede kroppen tættere på sin, prøvede at komme tættere på hele tiden. Kunne de ikke bare smelte sammen til en? Så kunne Vito styre, han var meget bedre, meget sejere! Hale var bare et stort nervesammenbrud, ikke i stand til noget som helst. Han havde brug for den lille heks, så meget brug for ham, det var helt utroligt man kunne være så afhængig af en anden person jo, det havde han aldrig toet muligt. Men nu hvor han havde opdaget hvad det helt præcis indebar at møde sin mage, ja mere end en gang, og hvilke følelser det bragte frem i ham, så kunne han heller ikke, overhovedet, forstille sig et liv uden! Et liv uden de her følelse, uden Vito, nej det fandtes slet ikke, ikke længere! Der var hans liv før han mødte Vito, og så var der hans liv efter han havde mødt Vito, helt sikkert forandret, men som det var nu, kunne han slet ikke forstille sig at gå tilbage. Nej overhovedet ikke, hans liv efter at have mødt Vito, det var det eneste der var noget værd nu. Se, en fremtid med ham, det ville i sandhed være magisk.

"Me too.." hviskede han så tilbage, var heldigvist stoppet med at græde igen, havde fået lidt mere styr på sig selv igen, eller så havde Vito fået styr på ham, sikkert.. Bare det at have ham i nærheden var beroligende! Og at stå her med ham i sine arme, gjorde ham virkelig tryg, alt blev bedre med Vito.. Wow.
"That.. Was.. Something to think about.. I'm sorry what are you? Some kind og professor? Do you teach at the school??" spurgte han undrende, som det gik op for ham at han faktisk ikke rigtig vidste så meget om Vito, det var virkelig begrænset jo.. Han kunne godt lide planter, han kunne godt lide at lave mad, han brød sig ikke om når nogen røg, han tog sig af random fremmed fulde folk der havde fået meget når de var i byen? Men det var måske af andre grunde det lige havde været Hale.. Hmm.. Han havde i hvert fald været utrolig omsorgsfuld med ham, men det føltes godt, at der var nogen der gad, at der var nogen der bekymrede sig og gerne ville passe på ham..
"Yes sleep.." hviskede han stille, som varmen rumlede lidt rundt i hans mave ved det blide kys i tindingen.
"And you want me.. In the bed.. With.. You? You're sure?" hviskede han stille, som rødmen blussede op i hans kinder igen. Han slap sit hårde tag om Vito, og tog i stedet hans hånd, som han stod og fumlede lidt med den, før han trak ham hen mod sengen, som havde de været ude på en date ligesom, og indgangen til døren var sengen, og nu stod de foran sengen og Vito skulle bestemme sig for om han ville invitere Hale med ind eller ej.. En smule nervepirrende..

Han kunne slet ikke helt lade være med kort at grine en smule. Kun for at ryste på hovedet et par sekunder efter. " No.. no no.. " Han bed sig kort lidt i læben og betragtede Hales ansigt en smule før han så bare trak lidt på den ene skulder - uden egentlig at vide hvad det egentlig var han skulle sige til det. Så det endte mest bare kort med nogle mumlende lyde før han så bare skævede lidt til den ene side. " Not a professor or anything no.. " fik han så endelig sagt og bed sig kort idt i læben. " I'm just me.. Nothing special. " Han rynkede kort panden en smule før han fulgte med hen til sengen. Smilet om hans læber var falmet en smule, men vendte efterhånden lidt tilbage. Det kom og gik - hele tiden. Hviket han tog som en god ting.

" Yes.. I would very much like you to sleep in my bed - next to me. " Sagde han så bare stille med og sendte Hale et lille smil. " Unless you don't want me to - then I'll sleep on the couch. I don't wanna freak you out, or be too pushy. " Han rystede kort lidt på hovedet før han kort overvejede det lidt. Vito havde ikke lyst til at sove på sofaen - men han vidste ikke hvor Hales grænser lå. Det kunne lige så godt være at kys hvor så meget som det blev - at det at sove sammen måske var for meget. Han vidste det ikke - at læse Hales tanker var ikke en mulighed. Men selv hvis det var noget Vito var i stand til, så var han ikke sikker på at han faktisk gerne ville kunne sådan noget.
" So whatever you feel like.. " Han nikkede kort nogle gange før han lod sine fingre strejfe sit kraveben. Det gav en varm følelse i kroppen. Hans mage var lige ved hans side. Noget han ærlig talt havde haft svært ved at tro på. Han havde altid håbet på det - drømt om det - forestillet sig alting. Som en lille historie for det indre blik. Intet af det var blevet virkeligt. Og alligevel var han ikke skuffet - han var lykkelig. Hale var ham han ville tilbringe sit liv med. Det kunne han mærke. Helt ind til det inderste. Hvor langsomt de så end skulle gå frem for at Hale ville finde det frem også - medmindre fyren allerede havde sådanne tanker. Vito kunne være tålmodig, kunne kun håbe hans krop og længsel efter Hales krop også ville kunne klare ventetiden. Han tog sig selv i at stirre - måske ikke stirre. Men kigge på Hale, længere end meningen. Smilet om hans læber beskrev den glædelige følelse han havde i sin krop. Utroligt. Fantastisk.

Hale flyttede endelig sit blik fra deres hænder og så op til Vitos ansigt, alligevel var han for genert til at kigge ham ind i øjnene, så han stod bare og stirrede lidt på hans næse? Hm. "What then? What do you do?" spurgte han nysgerrigt og flyttede sit blik lidt væk igen, mest fordi han blev sådan ret skeløjet af at glo på hans næse, nu stod de jo altså også ret tæt. Sådan virkelig tæt. Han kunne ikke helt lade være med at lade sit blik glide ned over Vitos krop igen. Prøvede at få det billede hans hjerne havde lagret for ham ud af hovedet igen, det af Vito.. Da han havde åbnet døren lige før, og han havde været helt nøgen, helt nøgen og våd.
Hans kinder begyndte lige så stille at brænde som han tænkte på det, alt imens det resterne blod begyndte at løbe syd på, wow.

Okay han blev nød til snart at få den dyne der på, ellers ville det bare blive tydligt for Vito, hvad Hale stod og tænkte på. Og det kunne han altså ikke. Ikke lige nu.
Hans øjne sneg sig op til Vitos ansigt igen og han sendte ham et blidt smil, som han lænede sig frem og kyssede ham let mod kinden. "You are plenty speciel to me!" hviskede han kærligt, før han slap hans hånd og vendte sig om mod sengen.
"Is it okay if I sleep on this side?" spurgte han så bare, som Vito havde fortalt ham at han gerne ville have han sov i sengen.. Sammen med ham. Han gled ned og sidde og prøvede lidt diskret at dække sit skød til med dynen.. Billedet flagrede stadig i hans hovede! Men det var altså heller ikke nemt når Vito ikke havde taget andet end underbukser på.. Det var meget distraherende!

"I want you to.." hviskede han stille, han behøvede vel ikke sige mere end det? Han krøb ordenligt op i sengen, som han betragtede Vito smutte om til den anden side, efter lige at have slukket lyset og den slags, som han selv fik lagt sig ned under dynen. Vent! Det var jo Hales dyne! Vent! Det var en fælles dyne jo! Åh..
Hans kinder blev lidt mere røde, som han forsigtigt fik lagt sig ned på puden, krøb lidt ind mod midten og vendte sig om mod Vito. "Can I kiss you, please?" spurgte han så helt stille.

" I work.. Science stuff.. " Han nikkkede kort et par gange. Han arbejde på stedet hvor Hale havde været fanget. Han var i tvivl om om Hale vidste det. Han tvivlede lidt. Det var jo ikke fordi han havde givet udtryk for det. De var flygtet derfra - det gjorde man normalt ikke fra sin arbejdsplads. Måske et emne de kunne snakke om på et andet tidspunkt. Vito havde ikke lyst til at gå i dybden med det lige nu. Det gav altid en forfærdelig hovedpine.
Han fulgte Hale lidt med blikket og lod varmen brede sig i hans krop ved hans kys. Han nikkede kort et par gange før han smilede lidt. " Ofcourse.. " Sagde han kort. Vito selv havde ingen præferencer om hvor i sengen han lå. Han endte alligevel altid med at være lidt over det hele når han sov alene - og sammen med andre? Well - så fandt han sig til rette hvor der var plads. Og især i dette øjeblik var han lige glad - så længe han kunne få lov at ligge ved siden af Hale - helst så tæt om muligt.

Vito var glad for at have sit eget sted at bo - det gjorde tidspunkter som dette meget nemmere - at man ikke skulle tage hensyn til andre i hjemmet. Godt nok var Skye her ofte, men det var ikke det samme som at have faste roomates der i tide og utide følte for at brase ind. Nej det her var rart - man kunne slappe helt af og være i nuet med hvem end man var sammen med. Han smilede let for sig selv og fik 'lukket' ned for lys og andet der ikke behøvede være tændt i løbet af natten - eller timerne hvor de sov. Der gik heller ikke længe før han selv kravlede ind under dynen på modsatte side af hvor Hale havde placeret sig.
Han skævede et øjeblik mod loftet, men rettede så bare blikket lidt mod Hale som fyren vendte sig mod ham. " Silly question - ofcourse you can. " Sagde han så bare med et lille smil og lænede sig lidt tættere mod Hale - kom fyren lidt i forkøbet og placerede sine læber mod hans. Som at tænde en raket - det hele tromlede igen rundt i hans krop. Det var ikke noget han kunne styre - kun føle og forhåbentlig håndtere. Hvor meget Hales tilstedeværelse så end formåede at gå i kroppen, hele kroppen - i bukserne. Han lod sin ene hånd snige sig om i nakken på Hale, nussede ham lidt ved håret. Abstrahere sig selv for ikke at overfalde fyren. Der var ingen tvivl om hvilken lyst der i sidste ende røg rundt i ham. Den ville have været der selv hvis Hale ikke var hans mage - men det at han var, gjorde det nok bare lige den tand mere intenst. Men på trods af det ville han selv mene at han faktisk formåede at holde det rimelig godt nede. Han kunne holde sig i skindet for nu - gøre en indsats for ikke at skræmme fyren væk.

Science stuff? Wonder what that could be? "Sounds brainy.. So you're like really smart?" hviskede han stille og sendte Vito et forsigtigt smil. Alligevel havde Vito virket lidt undvigende, 'Science stuff' var ikke så sigende jo. Så han prøvede ikke at grave mere i det, måske brød han sig bare ikke om sit arbejde og var træt af at tale om det? Sådan var der vel mange der havde det. Det kunne sagtens tale om noget andet, eller ikke tale overhovedet? Måske var det bedst ikke at tale mere nu, ikke tale, ikke tænke, bare..

Hans øjne mødte igen Vito som han kaldte hans spørgsmål 'silly', hvilket bare fik ham til at rødme endnu mere, godt der var så mørkt!
Han kunne skimte ham komme tættere på der i mørket under dynen, mærke hans varme bevæge sig nærmere sin egen varme, hans krop tætter på sin egen krop. Det summede let over det hele og han rakte forsigtigt ud efter hams under dynen, lade en arm omkring ham, og følte sine fingre op af den nøgne røg. Lige som deres læber mødtes og følelserne eksploderede i ham igen. Han havde lyst til at trække ham tættere på, helt ind til sig, omfavne ham, holde ham tæt i sine arme, kræve mere, kysse dybere. Men..
Han trak sig mod alle forventinger igen tilbage fra kysset, en smule stakåndet og rundt på gulvet. "Sweet dreams.." hviskede han stille, som han trak sin arm til sig igen, alligevel blev han liggende tæt på ham, og så.. Tog han hans hånd i sin og trak din tæt ind mod sit ansigt, så han kunne 'putte' med den der. Bare det at have en lille del af ham tæt ind mod sin krop, føltes virkelig godt.
Lidt efter lukkede hans sine øjne og snart var hans åndedræt tungt og han var falden ind i søvnens trygge arme.

Han vågnede dog tidligt om morgen den næste dag, klokken var vel ikke mere end de fem-seks stykker. Han kunne ikke sove mere, noget var galt.
Han satte sig langsomt op i sengen, gned sig lidt i ansigtet. Skubbede dynen af og gled ud af sengen. Et hurtigt blik tilbage på Vito.. Han sov stadig, han så virkelig sød ud når han sov.. En lille engel.. Han duftede virkelig godt når han lå der.. Og sov.. Og lignede en engel.. virkelig godt..
Shit han var sulten..
Han snublede nærmest ud i køkkenet og åbnede køleskabet, stod der et par lange sekunder og kiggede på udvalget.. Men der var bare intet han havde lyst til..
Det var ikke helt gået op for ham, at det nok var noget helt andet han var sulten efter..
Hans hals begyndte at snørre sig helt sammen nu.. Det gjorde nærmest ondt..
Lyden af Vitos puls lokkede ham tilbage til sengen, langsomt kravlede han ind over ham, yndefuldt stille, passede på med ikke at vække ham. Han lænede sit ansigt ned til hans og snuste dybt ind.. Og så slog det bare klik..
Et bar hugtænder gled frem bag læberne, og uden videre tøven eller tanker, placerede ham dem brutalt i halsen på Vito, hans hænder fandt frem til drengens håndled, og holdte ham fanget i sengen under sin krop, med sin nye styrke var det ikke noget problem, ikke på et fysisk level i hvert fald.
Han sugede hårdt til sig, og fik næsten tåre i øjnene af glæde, lykke.. Det var.. Det smagte så... GODT!

Vito havde måske inderst inde håbet på mere - men han sugede til sig af hvad han kunne få. Om det så kun var et kys og en smule hånd holdning. Så var det hvad han tog. Han nød det så også til fulde. Lod al sin fokus falde på den smule kontakt der var mellem deres kroppe. Han kunne ikke lade være med at rykke sig bare en smule tættere. Aller helst helt tæt - men han viste alligevel en vis hensyn til hvordan Hale havde det med det hele. Han huskede alle de tegn han tidligere havde vist omkring mere eller mindre alting. Det faktum at han havde sagt at han i den grad ikke var til fyre - måske var det en smule anderledes nu, men der var ingen grund til at presse fyrens grænser for langt for hurtigt. Det kunne der kun komme smækkede døre ud af.

Vito havde rykket sig tættere mod Hale i løbet af natten. Ville måske inderst inde ønske hans krop havde tænkt tanken at snog sig ind i fyrens lemmer og gå i et med personen han delte seng med. Han ville være så tæt som muligt, men måske var selv hans undervidsthed klog nok til at lade være. Om end ikke andet, så sov han fantastisk - som en sten. En dyb søvn der virkede mere tiltrængt end noget som helst andet. Havde han kunne sove for evigt, så var han overbevidst om at det ville være hvad hans krop ville vælge at gøre. Men det var en ret der blev trukket fra ham - oven i købet på en totalt uventet og chokerende - for ikke at nævne smertefuld måde. Det var nærmest som et overlevelses instink der slog til i samme sekund som smerten ved hans hals bredte sig til hele kroppen. Han slog øjnene op og slog med det samme ud efter Hale med den ene arm, som dog hurtigt var tvunget ned mod sengen i et stramt greb.
" Hale! " bed han halv ynkeligt ud mellem sine læber og vred sig under fyrens greb. Det var slet ikke sådan han havde lyst til at blive vækket. Slet ikke. Det var ikke et romantisk kys på kinden eller en velkomst ind i en morgenputnings session. Nej slet ikke - det brændte, gjorde ondt.. Han bed tænderne lidt sammen og mærkede nærmest hvordan tårende pressede på mens han forsøgte at samle sine tanker til en måde at få Hale væk. Der gik ikke mange sekunder før han kort mumlede nogle ord og en energi fra luften strammede omkring fyrens hals - voldsomt, mens det forsøgte at trække ham væk fra heksen der tydeligt var fanget på sengen i vampyrens - eller hvad han var - greb.
" Hale please let go.. " mumlede han lidt. Forsøgte at øge sin magi i at trække ham væk - men var klar med noget mere voldsomt hvis det ikke virkede. Han kunne altid få ham revet væk. Forhåbentlig uden at miste halvdelen af sin hels i processen. Det var ikke fordi han ville gøre Hale ondt, men han ville helst heller ikke tømmes for blod, så hvis dette var hvad der skulle til så var det det han skulle gøre.

Men han kunne ikke slippe, han var slet ikke sig selv lige nu - bare en vampyr fanget af rusen, som Vitos blod gav ham. Aldrig havde han smagt noget så godt, det var lige til at blive afhængig af, det smagte bare så godt! Han sugede hårde til, hørte ikke et ord af hvad Vito sagde, han var i en anden verden lige nu! Vito var ikke Vito, Vito var bare en blodpose, hans dyrebare lille blodpose!
Hvilket betød at han blev meget vred da heksen pludselig prøvede at tage, hvad det tilhørte ham, væk fra ham! Hvad bildte han sig egentlig ind!!
Hugtænderne gled ud af halsen, men han prøvede stadig at suge sig fast til Vito, som en igle der bare ikke ville give slip. Men han kunne ikke synke mere, for han kunne ikke få luft!! "NO!!" råbte han så højt han nu kunne, før der blev lukket helt for hans luftveje! Først troede han at han måske ville blive kvalt, ind til han opdagede at han overhovedet ikke havde brug for luft. Lidt efter stoppede hans hjerteslag også, og hans krop blev iskold. Hans øjne brændte af had og sult, han ville ikke finde sig i det her!
Han havde ladet sig trække lidt væk fra Vito, men nu hvor han ikke behøvede luft mere, kæmpede han bare sin vej tilbage, hugtænderne klar til at bide i ham igen, "It's mine! It's mine, I want it! I need it! Give it to me!!!!" råbte han vredt, imens han prøvede at kæmpe imod magien.

Vito anede ikke hvad han skulle stille op. Det brænde af smerte i hans krop. Men heldigvis formåede han at holde Hale på afstand. Lige indtil det ikke længere virkede. Hvad der gjorde det pludselig ændring vidste Vito ikke - men det virkede jo næsten som om at han slet ikke havde brug for at kunne trække vejret. Han bed sig i læben og måtte igen tænke hurtigt. Kaste en anden magi mod fyren. Hans dyriske og voldsomme adfærd skræmte ærlig talt Vito en del. Det var ikke Hale - men hvad var der galt med ham. Han forstod ikke hvad der var sket - anede ikke hvad der var sket, hvad der havde gjort at han reagerede sådan. Det var jo ikke første gang at han angreb eller havde lagt op til det. Frygten i Vito var læselig i alle hjørner af hans udtryk, ansigt. Krop. Den rystende fornemmelse havn fik og kuldegysningerne der løb ned over hans ryg. Han vidste jo godt at Hale ikke ønskede at gøre ham ondt, men det faktum at det skete igen gjorde alligevel ondt. Både fysisk men også psykisk. Han var hans mage - det var ikke meningen det skulle være sådan. Jo hurtigere Vito fattede at livet som heks bundet til en anden ikke var en dans på roser - jo bedre. Han var havnet i et mareridt kun han selv kunne vænne til en drøm.

Han skubbede sig et stykke ud mod kanten af sengen i samme øjeblik som han lavede en bevægelse med sin hånd. Sendte et lufttryk mod Hale der meget gerne skulle skubbe ham på afstand, måske mere end på afstand - væk fra ham, væk fra sengen. Bare væk - det gjorde ondt at gøre, men han frygtede at Hale ikke ville stoppe og måtte tage tingene i egne hænder for at slippe levende fra det. Alt imens han lod den anden hånd finde op til hans hals og fik sig skubbet helt ud af sengen. Var meget hurtigt henne ved badeværelset som han låste sig inde på. Stirrede nærmest på døren mens han trådte et par skridt baglæns. Han lod blikket flakke ned mod sin hånd som han før havde holdt mod sin hals. Helt blodig. Hurtigt røg den op til hans hals igen og han kneb øjnene sammen.
“ wake up wake up wake up.. “ mumlede han lavt for sig selv før han lod hænderne finde op til sine øre før han lod sig dumpe ned på gulvet. Han ville vågne - det kunne ikke være virkeligt. Ligesom alt andet hans hoved til tider at bilde ham ind. Han bed tænderne lidt sammen. Anede ærlig talt ikke hvor længe han sad midt på gulvet og forsøgte at lukke verden ude.

Ind til Vito fik skruet lidt op og han væltede ud af sengen! Uden nogen som helst ide om hvordan hele vampyr dele af ham virkede endnu, ville hans sanser ikke helt reagere så hurtigt, som han nok havde håbet på de ville. Eller så var det bare bumpet fra da han var blevet smidt ud over kanten og havde kollideret med det kolde trægulv. Han tog sig forvirret til hovedet som han fik sat sig op igen, lige tids nok til at se Vito forsvinde om bag badeværelsesdøren og smække døren i efter sig.
Langsomt kom han på benene og bevægede sig over mod døren, hans fingre gled ned omkring håndtaget og han tog roligt i døren. Låst. "Vito?" lød en forsigtigt stemme. Hugtænderne forsvandt langsomt op bag læberne igen, han rev lidt op i sin t-shirt og brugte den til at tørre sig om munden. Fuck. "Can.. You come out here, please?" spurgte han stille og bankede let på døren, lænede sig ind mod døren og lyttede til lydene bag den.
Der blev helt stille, efter lidt tid gled Hale ned og sidde, ryggen mod døren, sad bare og lyttede, ventede. Hvad skulle han gøre? Skulle han gå? Han burde nok gå faktisk, gå og bare.. Blive væk!!
Et suk gled over hans læber, efter lidt tid rejse han sig igen fra gulvet. Fandt frem til de bukser han havde lånt af Vito igår. Han trak i dem og så sig kort om, men han havde ingen jakke, ingen strømper, ingen sko.
Han tog en dyb indånding og lod blikket glide hen til vinduerne, det så koldt ud! Men ville han i virkeligheden fryse? Var det ikke mening at..
Hans blik gled tilbage til badeværelses døren. "Bye.." hviskede han stille, som han fik taget sig sammen og lukkede sig selv ud af lejligheden. But where should he even go? He didn't have anywhere.. Anyone..

//Out - snøft.