And whom may you be young fella?

Gæst

Tid Klokken er 5:02
Sted Et sted i skoven
Omgivelser Der er ikke rigtig så mange at se, foruden skov og dyr, så er der vel kun Sebastian og Isaac
Vejr Solen er endnu ikke stået op, så vejret er faktisk ret så koldt
Påklædning Et par løbe bukser

@Isaac

Det var tidlig morgen, eller morgen kunne man vel ikke kalde det. Det var derimod stadigvæk nat, og omgivelserne tyde også meget på det, da de på ingen måde tegnede på morgengry. Solen havde ikke engang kastet sine første stråler over byen, de fleste lå og sov eller var vel stadigvæk i byen. Nattens væsner, de som ikke havde ringe for beskyttelse af solen, lurede i de mørke gyder, hvor de trak uskyldige og til tider direkte idiotiske mennesker ind. Mennesker som sikkert kun havde ønsket sig en smule morskab, men måtte ende natten med deres død. Skoven lå også stille hen, de fleste dyr lå og sov, og de dyr som rent faktisk jagtede om natten kunne vel godt mærke hvordan morgenen konstant kom tættere og tættere på. For hvert sekund der gik, kom natten tættere på, og de ville derfor nok helst komme så hurtigt i skjul som overhovedet muligt. Derudover havde der også været en fuldmåne, så igennem det meste af natten havde det hele været domineret af nulvenes hylen. Vampyrerne havde holdt sig fra skovene, og blot for sikkerhedens skyld holdt sig godt opmærksom på hvad der skete over det hele.
I skoven løb der ikke desto mindre en ung mand, eller så ung var han vel ikke igen. Han havde udseendet efter en mand i starten af sine tyvere, men i virkeligheden var han langt ældre end hvad han så ud til, og det var vel også en god ting. Det ville jo ikke just tiltrække ofre til, hvor han lignede en mand der var over 500 år gammel. Derudover var det vel også hans forbandelse, hans forbandelse der gjorde ham ude af stand til at ældes. Han løb efterhånden hver dag, hver nat og dette var hans måde at slappe af, hans måde hvor han kunne holde hovedet koldt og ikke bekymre sig om det mindste. Dog som han løb igennem skovens stilhed, kunne han svagt fornemme noget der ikke hørte til, noget der ikke burde være der. I ren nysgerrighed, men også med ansvar i sin fremtydning, bevægede han sig imod denne kilde og her fandt han en ung smuk mand "Er du okay" spurgte han og gik stille imod ham

Gæst

Solen var endnu ikke stået op endnu. Det var koldt, men alligevel vindstille. Det var tidligt om morgenen, kun lidt over 05. Der var ingen i skoven. Ingen synlige. I hvert fald ingen, der ville findes derude. Kun et par enkelte dyr, såsom rådyr, egern, hare. Den slags smådyr, som levede i skoven. Boede i skoven og kun befandt sig i skoven. Disse slags dyr nærmede sig aldrig hverken Gaia eller Moonlight Falls. De havde ikke lyst, de turde ikke. Der var for meget fare for dem inde i byen. Det var ikke der, de hørte til. De hørte til ude i skoven, langt inde i skoven, hvor de ej heller var synlige for menneskene, som af og til dukkede op med våben. Jægere, kaldte de sig. Disse jægere skød og dræbte dyr, som de kunne bringe tilbage med dem hjem og spise om aftenen til aftensmad. Men oftest, så kom dyrene disse jægere i forkøbet og de nåede at gemme sig. Bag træer, buske, under jorden endda.

Og midt i dette store rod. Midt i det store Verdens rod, helt dybt inde i den store skov ud til Gaia, dækket til af blade og grene, lå et nøgent menneske. Eller, efter hvad der var sket i løbet af natten, så kunne man vidst ikke kalde denne dreng for et menneske mere. Dette var han ikke mere. Tidligere på dagen var der sket noget. Noget, som drengen ikke ville kunne genfortælle. Ikke med egne ord. Alt lå gemt inden i hans hjerne, men det måtte også gerne blive forglemt derinde. Hvad drengen kunne huske var, at hans far pludseligt var dukket op hjemme i hans forfalden lejlighed inde i Gaia by. En by, som drengen havde følt sig mere eller mindre tryg. Nu havde han boet i Gaia i snart tre år, uden at have hørt noget fra hans far af. Dette havde nærmest gjort ham lykkelig. Alt den smerte, som hans far havde forvoldt ham, det var næsten glemt. Næsten. Men pludseligt var faren så dukket op i lejligheden og havde jaget drengen ud af lejligheden og ud til den store skov. Drengen var på cykel og faren var i bil. Men begge to på gåben i skoven. Faren havde hevet fat i drengen og slået ham til jords. Næsten slået ham til døde, næsten voldtaget ham..

Gemt væk i skovbunden og med lukkede øjne, lå Isaac, rystende. Sveden dryppede af ham, tårer trillede ned af kinderne på ham. Helt fugtig efter nattens forløb. Det mørkeblonde hår var rodet til, trods de naturlige krøller i dets gang. Der var et par blade og lidt mudder, hist og her. Den nøgne krop, der var dækket en anelse til af bladene og grenene, var ligeledes dækket med mudder og små, åbne sår, der stadig blødte en smule efter, hvad der var sket. Det var køligt at ligge i den kolde skovbund uden beklædning på. Men pludseligt kunne en stemme høres igennem de voldsomme tanker, der befandt sig inde i Isaacs fyldte hoved. Uden at åbne øjnene op, lyttede han nøje til denne stemme. Det var ikke samme stemme, som Carmen havde. Faktisk, så var det slet ikke en kvindes. Det var en mands, ikke en drengs, men en mands stemme. Ud fra stemmen, lød manden ikke spor gammel. Eller jo, i hvert fald ældre end Isaac. Måske et par i tyverne, sluttyverne? Hvad havde manden spurgt om? Om han var okay? Meget langsomt åbnede Isaac øjnene op og blinkede et par gange. De blå og tårefyldte øjne kiggede op på manden, der næsten var helt sløret. "Hv-hvad sker der med m-mig..?".

Gæst

Det hele så ud som man forventede, knægten var nøgen og højest tænkelig mere ør end nogen anden. Af en eller anden grund gav han et vibe, af en der ikke helt var vant til de månedlige forvandlinger der kom ved at være en varulv. Derudover var hans fært ikke just som dem der havde været det i lang tid, der var stadigvæk det lille snert af menneske over ham, noget der om ikke andet hurtigt ville forsvinde. Han holde hænderne oppe, som et tegn på han hverken ville angribe eller gøre noget ondt ved ham, men derimod se hans sår an, og se om blodet for den sags skyld tilhørte ham eller en anden. Normalt tog han sig ikke altid af fremmede, men denne knægt...der var bare noget over ham. Den måde han så op på ham med de tårefylde øjne, der alligevel havde sin stærke blå farve skinnende igennem de gennemsigtige tårer. Han kunne ikke lade hver med at se noget virkelig smukt i ham.
"Du er hvad jeg kan se en ung varulv, der netop har været gået igennem sin første forvandling. Det tager tid at vænne sig til" han strøg sin finger under hans kind, hvor han samlede nogle tårer op. Han fik et blidere udtrykke frem i hans øjne, han kunne selv huske da hans vampyriske side trådte frem, hvordan det hele bare var en stor omvending og han kunne virkelig ikke finde hoved og hale i det hele. For ikke og tale om, at han samtidig også skulle være konge, og derfor var det på ingen måde barnemad for ham "Jeg bor tæt på, jeg kan evt. bærer dig derhen også kan du få et bad og låne noget tøj, måske også få dig noget morgenmad" forslog han og holde bydende sine arme åbne imod ham. Han ville med klæde bærer denne unge mand hele vejen hjem til ham selv, hvor han ville sikre sig han fik den bedste behandling, og kom sig over denne oplevelse. Han kende en del varulve, og de sagde alle at den første forvandling var den sværeste, der var med andre ord intet nemt over det, og det ville der aldrig komme!

Gæst

Med en lille tøven, trak Isaac sig tættere sammen under bladene og grenene, der havde samlet sig over ham. Gad vide, hvad der var blevet af hans tøj egentlig? Var det bare blevet efterladt et eller andet sted? Eller revet fuldkommen itu? Han anede det ikke, men lige nu ville han virkelig ønske, at han havde tøj på. Specielt da den fremmed nærmede sig en smule mere og begyndte at se ham an. Muligvis nok sårene, som drengen kunne mærke var åbne og nogle mere nye end andre. Men det føltes stadig akavet, at denne mand skulle se ham nøje an, når nu han lå der, helt nøgen og nyklækket.

"Hv-hvad..?" Isaac hørte ordene. Men forstod dem ikke. Han smagte lidt på dele af ordene, såsom varulv og forvandling, men disse ord gav ingen mening til ham. Hvad mente denne fremmed mand? Ahvad var han? Hvorfor løb manden i stedet ikke videre og lod bare Isaac ligge der, midt på skovbunden. Nærmest helt nede i skovbunden. Af en eller anden grund, så kunne han ikke røre på sig. Ikke at han havde lyst. Han kunne mærke, at hans private dele var dækket til af blade, men han var nu også bange for, at hvis han rykkede på sig, at de ville titte frem. Dette ville være endnu mere akavet og han var bange for mandens reaktion på dette. Han stolede ikke på denne mand. Han kendte ham jo ikke, og efter alle de år med den fuldvoksne mand af en far og alle de ting, denne far havde gjort imod sin søn, så var det nok også klart, at Isaac led af voldsomme tillidsproblemer.

Isaac så til, da manden åbnede sine arme for ham. Bemærkede hver og en bevægelse, som denne mand foretog sig. Hvem var han? Han havde aldrig set ham før. Han havde jo alligevel befundet sig i Gaia i få år, men aldrig havde han stødt på denne mand. Ikke af hvad han kunne huske lige i dette øjeblik. "D-du må ik-kke gøre mi-g noget.." Næsten peb han, alt imens han betragtede manden med sine tårefyldte, blå øjne. Men nu hvor manden nævnte det; hvor var han dog sulten. Virkelig, virkelig sulten. Som havde han ikke spist i flere dage. Derhjemme i den forfaldne lejlighed, som ikke bestod af meget, der var der ikke meget mad. Pengene lå bare ikke til det. De fleste penge gik på varme og bare det, at forblive i lejligheden. Så det var ikke nemt.

Gæst

Han skar en grimasse "Det er svært at forklarer, og da du højest tænkelig er ny inde for dette, så vil det være en længere varende snak" han trak på skulderne. Han vidste ikke hvordan han ellers skulle komme med en forklaring til det, faktisk var det vel ikke i hans sted at skulle forklarer det. Hans skaber, den som bed ham, det var vel den person som egentlig burde tage snakket om med ham, om hvad der var sket og samt hvad han nu var "jeg vil med glæde forklarer det til dig, jeg kender nogle folk som har gået igennem præcis det samme som det du går igennem lige nu, at vågne op og ikke vide hvad pokker der er sket, hvor ens tøj er osv." han kløede sig i nakken, og sende ham et beroligende smil. Han var ikke god med folk, selvfølgelig var han ikke fuldkommen idiotisk, han var jo trods alt konge, så lidt kunne han selvfølgelig.
Ved hans tegn på ubehag, det fremkom tydeligt i den måde han med et begyndte at analysere alting "Jeg kan se du ikke er helt tryg ved det hele, og det er forståeligt nok! Hvad med at jeg præsentere mig selv. Mit navn er Sebastian Mikaelson, hvis du ikke allerede har hørt det navn, så kan jeg vel ligeså godt fortælle dig det. Jeg er konge over Gaia, det er i mit sted at skulle beskytte de borgere der bor i byen, samt også lidt uden for byen. Jeg er på ingen måde ude på at gøre dig noget, jeg ville nu egentlig bærer dig tilbage til mit slot, hvor du ville kunne få et bad, få undersøgt dine sår også selvfølgelig få noget tøj og til sidst noget at spise. Hvis du ikke stoler nok på mig, så kan jeg få en tjenestepige til at gøre det" han lagde hovedet på skrå, og betragtede ham med de blide brune øjne. På trods af at være en vampyr, ikke desto mindre en pureblood vampyre, så var han altid opdraget med at skulle hjælpe dem som havde brug for det. Han hævede øjenbrynet "Selvfølgelig hvis du ikke ønsker min hjælp, så kan jeg ikke give dig den, jeg vil ikke tvinge dig til noget og mangler du tøj, så smider jeg gerne mine for at du kan låne dem" han pegede ned imod sine trænningsshorts

Gæst

Med sine blå øjne, betragtede Isaac bare manden foran sig. Han så ikke ud til, at han ville gøre ham noget. Havde nogle tanker om at gøre ham noget eller lignende. Det virkede det virkelig ikke til. Men kunne det virkelig være sandt? Hvem løb rundt i skoven, alene, så tidligt? Og hvordan havde manden overhovedet fundet ham? Isaac betragtede hver og en bevægelse, som denne mand lavede foran ham. Han holdte øje med ham. Om han gjorde ham noget. Steder, hvor ingen skulle røre ham. Bare det om manden rørte ham generelt. Hans krop var snart så øm, at han ikke ville være i stand til at kunne mærke, om nogle rørte ham eller ej. Kort nikkede drengen, så godt som han nu kunne. Han manglede tøj, og ja, han var sygt forvirret, og bange. Skrækslagen.

Isaac lyttede, da manden foran ham begyndte at præsentere sig. Og han kunne ikke lade være med at gøre store øjne, da han hørte, hvem manden rent faktisk var. Ikke blot en mand. Ikke blot en fremmed for alle. Men simpelthen Kongen af Gaia! Den by, som Isaac havde skjult sig i, i et par år. Hvordan kunne han være så uvidende! Dumt af ham! Hvis han kunne, ville han snart give sig selv en flad. Det gjorde faktisk hele situationen her endnu mere ydmygende. At ligge her, nøgen, foran Kongen af Gaia. Nej, hvor var det ydmygende lige nu! Langsomt forvandlede Isaacs kinder sig fra at være blege i det, til at være røde i det. Faktisk blev hele hans krop varm i det og helt forsigtigt førte Isaac sine hænder ned til sit skridt, hvor han ganske forsigtigt lagde sine hænder hen over.

Kongen af Gaia. Denne mand, Sebastian Mikaelson, ville nok ikke gøre ham noget ondt. Medmindre han ikke hørte efter. Og selvom han måske ikke burde turde sige nej til ham, om at få hans hjælp, så havde han heller ikke lyst til at sige nej. Han ville gerne have hans hjælp. "J-jeg vil godt me-d.." Mumlede Isaac efter lidt tid.

Gæst

Han skar en grimasse da den anden med et gjorde store øjne, dette var ofte derfor han normalt ikke præsenterede sig med fulde navn, specielt hvis folk ikke i forvejen vidste hvem han var. Men om ikke andet i denne situation var han nød til at vise, han ikke var en farer imod denne unge mand, så han derefter kunne hjælpe ham. Det ville jo ikke hjælpe hvis han blot havde taget fat om ham, dette ville højst tænkelig havde givet ham et panikanfald også ville situationen ende meget værre end hvad han egentlig havde håbet for det. Han ville på ingen måde give den anden mere problemer i sit liv, men derimod hjælpe ham. Derudover var han nu også ret køn, men så igen han burde nok ikke have den slags tanker om andre og da slet ikke andre mænd. Selvom han egentlig var til begge køn, så var hans forældre stærkt imod hans tanker imod mænd, de ville med andre ord ikke have en anden konge, men derimod en dronning. Så derfor var han set tvunget til at gemme sine seksuelle ønsker og holde det i det skjulte.
Han nikkede, men om ikke andet bemærkede han godt hvordan han med et dækkede sine nedre regioner til, om ikke andet sagde han intet til det, og løftede ham op i sine arme. Han så lige frem, kiggede ikke længere ned end til hans hage. Han ville ikke vise sig som om han ville overfalde denne unge mand, selvom han ganske vidst var formet efter det han normalt selv gik efter i det andet køn, så bar situationen ikke for det og knægten var nok ikke just en der havde lyst til en som ham. Derudover virkede det også til at hans mentalte tilstand heller ikke var den bedste i verden. Som de bevægede sig væk fra skoven, kunne man se slottet længere fremme, og her gik han blot indenfor. Normalt ville man tage tid til at kigge på det hele, men lige nu gjald det blot om at få ham op oven på også i bad, få fjernet snavsen og blodet fra hans krop, og give ham noget nyt og rent noget. Så da de nåede til hans eget værelse, bar han den anden ind på sit private badeværelse, hvor der var et stort badekar. Det var perfekt lavet til man ville kunne sidde i det, også rent faktisk også have benene strakt ud "Her" han satte stille den unge mand ned i badekaret, efter at havde tændt for vandet og kommet sæbe i det "Kald endelig hvis der er noget" han sende ham et smil, hvorpå han gjorde an til at ville forlade badeværelset

Gæst

Isaac forholdte sine hænder foran sit skridt. Han ville ikke risikere noget. Men kunne en Konge virkelig finde på, at gøre ham noget? Seksuelt? Isaac havde prøvet dette før, blot med sin far. Og dette var nok til mistilliden til andre mænd. Generelt mennesker i det hele taget. Men denne mand, Sebastian, der var noget andet over ham. Noget virkeligt. Et eller andet var der i hvert fald over denne mand.

Da Sebastian løftede den slanke dreng op, udstødte han en svag lyd. En nærmere klynken. Hans krop var virkelig øm. Rigtig meget øm. Alle steder rundt på kroppen. Og hele vejen af sted med denne Konge, kunne Isaac ikke lade være med at smugkigge op på ham. Hans hals var ligeledes også en del øm, så at flytte rundt på hovedet, ville ikke gøre det bedre. Så han lå bare stille i Sebastians arme og lod sig føre an. Han fandt det stadig virkelig ydmygende at blive fundet nøgen ude i skoven. Endda af en Konge. Uden rigtig at få chancen for at kigge rundt på slottet, fulgte Isaac bare efter. Han havde ikke rigtig noget valg, eftersom han lå der i hans arme. Så han fulgte med, stadig smugkiggende op på Kongen. Sebastian Mikaelson.

Isaac så til, da Sebastian førte ham ind i et stort soveværelse. Kort fik han et glimt af soveværelset og dernæst det store badeværelse, som han blev ført ind i derefter. Så blev Isaac placeret i det store badekar. Det var et rigtig stort badekar, hvor man helt sikkert kunne sidde med strakte ben, hvis man ønskede det. Men drengen sad med benene presset op under sig og med armene omkring sine ben. Han kiggede op på Sebastian, der gjorde mine til at gå. Hvorfor skuffede det lidt, at han ville gå fra ham nu? "Vent..".

Gæst

Han skulle netop til at forlade badeværelset, da han hørte stemmen bag sig. Nysgerrigt vende han sig om, og betragtede den unge mand. Han havde ikke just forventet dette fra ham, at han ville bede ham om at vente, om det så betød han ville sige noget mere eller om det blot var for at være sikker på en ting. Om ikke andet så var denne mand en gæst i hans hus, og derfor en der skulle behandles som en gæst. Så om ikke andet, kunne han i det mindste sørge for at hans gæst havde det godt. Han gik stille imod ham, alt i mens hans brune øjne hele tiden var rettet imod den andens ansigt, dog var hans blik ikke gennemborerne, men mere nysgerrigt og blidt. Det var som om han virkelig gerne ville vide hvad han kunne gøre for denne unge mand, og endda give det til ham hvis han kunne. Med alt den magt, så var han vel inderst inde en mand der gerne ville hjælpe alle og dette blev blot vist lige nu.
Han stoppede op ved karet, hvor han bøjede sig ned i knæ, blot for at være på samme højde med den anden "Hvad er der? Er der noget galt?" spurgte han og blidt fjernede han noget hår fra den andens ansigt. Herefter kørte han blidt sine fingre spidser hen over hans hud, før han fjernede sin hånd og igen betragtede den anden med nysgerrige øjne og et blidt smil på sine læber

Gæst

Isaac betragtede Sebastian bagfra. Han var ikke den højeste. Men muskler, det havde han i hvert fald. Mon han trænede en del? Udover at løbe, som det lød til, at han gjorde ofte. Fra hoved og ned; denne mand havde en rigtig flot krop - set udefra. Med store og nysgerrige, blå øjne betragtede han fortsat denne Konge, der bevægede sig tættere og tættere på ham. Langsomt, kunne han ane. Han var stadig lidt usikker på denne mand, men indtil videre havde han været rigtig venlig imod ham. Passet på ham. Taget sig af ham og sørget for, at han nu fik sig et bad. Det føltes nu dejligt at sidde i det varme vand, der let bølgede omkring ham, når end han bevægede sig. Det føltes virkelig dejligt imod den kolde hud.

"J-jeg.." Isaac betragtede hans flotte ansigt, da Sebastian knælede ned foran badekarret. Der var ingen tegn på smil på drengens let røde læber. I stedet var hele ansigtet malet med nysgerrighed. Stadig forvirrelse, men også en anelse taknemmelighed. "Tak.." Mumlede Isaac og flyttede kort blikket fra Sebastian, før han endnu en gang kiggede op på ham, "For det hele.." Kort nikkede han og strakte sine ben en smule ud i badekarret. Bidende i sin underlæbe, kiggede han op på Sebastian igen, "Tak, fordi du tager dig af mig.. Bragte mig hertil.. Lader mig få et bad.. Tak, fordi du ikke har gjort mig noget..". Kunne han stoppe med at takke? Nej, ikke lige nu.

Gæst

Han kunne mærke hans blik imod sin krop, men også sit ansigt. Han kunne mærke som han gik tættere og tættere på, at denne unge mands øjne ikke kun var på hans øjne, men også resten af ham og selvom han ikke just forventede der overhoved ville ske noget, faktisk håbede han det ikke. Ikke at den unge mand var køn, for han var ufattelig smuk, men han ville helst ikke få ham til at tro han var tvunget til at give noget igen og da slet ikke i den kaliber. Sådan noget skulle komme af egen fri vilje, og aldrig af tvang. Han var imod den slags, det at tvinge sig selv på en anden person. Det at tage deres frie vilje væk på det punkt, det kunne han slet ikke klarer. Derfor slog han også hårdt ned på voldtægtsforbrydere, fangede han en...så ville de hurtigt begynde at bede om nåde. For på det punkt var han nok den hårdeste person, og den mest skræmmende en af slagsen.
Han hævede øjenbrynet, lod ham faktisk tale ud...specielt fordi han kunne høre på ham at det nok ikke var det nemmeste i verden. For nogle var det med ord ikke altid det nemmeste i verden, så han lod den anden snakke ud, før han fik et smil frem på sine læber. Han rystede på hovedet, men holde stadigvæk smilet på sine læber "Du behøver på ingen måde at takke, det er mig en fornøjelse. jeg ved du har tillidsproblemer, man skal ikke være tankelæser for at kunne finde ud af dette. Om ikke andet, så lover jeg at jeg vil aldrig lægge min hånd på dig, hvis du ikke har lagt samtykke i det. Jeg er imod al former for seksuelle overgreb, så frygt intet fra min side af" han smilede blidt til ham. Derpå rejste han sig op, forlod badeværelset. Her fandt han tøj frem til den unge mand, således når han først var ude af selve badet, lå det hele klar til ham.

En til to måneder efter

Det var sjovt så meget der kunne ske på så kort tid. På en eller anden måde fik han overtalt den unge mand, som han senere fandt ud af hed Isaac til at sove på slottet. Her fik en han et gæsteværelse, og siden da var Isaac nærmest flyttet ind på slottet. Han havde boet der lige siden, og sov i et gæsteværelse ved siden af det hvor han selv sov i. Skete det at den anden fik mareridt, eller for den sags skyld blot var bange. Så ofrede han gerne sin egen nattesøvn for hans skyld, eller tillod ham at sove i sin seng, således han kunne føle en eller anden form for tryghed. Som tiden gik, tog han sig selv i også at nyde Isaacs selskab. Han var en ung, men ufattelig begavet mand og de to fik samtidig også talt lidt om hvad der var hændt ham og hvorfor han hver måned forvandlede sig til en varulv. Selvfølgelig var det en masse ting der ikke var blevet sagt, men den kunne jo også blive kastet imod ham selv. Der var også ting han selv ikke snakkede om, ting han ikke fortalte til nogen.
Denne aften om ikke andet, brugte han i badet. Det havde været en lang dag, og som solen var stået ned og hans "pligter" var ovre, fik han endelig chancen for at slappe af og bare være sig selv. Dette brugte han så også på et langt varmt bad. Det varme vand der strømmede ned over hans krop, var nok til at få ham til at føle han var i himlen. Samtidig med den hårde stråle, der masserede hans ømme muskler. Alt i alt kunne han virkelig godt lide dette bad. Da det så endelig var færdig, fik han tørt sig og viklet et sort håndklæde rundt om sit liv. Dog netop som han trådte ud af sit badeværelse, ind på sit eget værelse også her smed sit håndklæde kom Isaac ind. Han stod helt nøgen foran den unge mand, og han var godt og grundigt chokeret, så med andre ord var han ikke helt klar på hvad der skete

Gæst

Der var alligevel gået et stykke tid. Snart to måneder, siden Isaac første gang mødtes med Kongen af Gaia. Eller bare Sebastian, som han havde fået lov til bare at kalde ham. Dette var også meget nemmere. Det sagde ham intet, at denne mand var Konge. Men noget var han og det var en sand Konge. En, der tog sig af andre og hjalp andre. Sådan skulle en Konge også være. Han nød at være i Sebastians selskab. Det havde han nydt de sidste to måneder. Mistilliden til denne mand fandtes snart ikke længere og en større tillid var ved at bygge sig op til Sebastian. Isaac kunne ikke nænne ikke at være sammen med denne mand hver dag. Nu var der blevet bygget en hverdag op sammen med manden og det ønskede drengen ikke at komme væk fra igen. I hvert fald ikke med det samme, eller lige nu.

Isaac bevægede sig ned af korridoren. Han kom lige fra køkkenet af, hvor han havde taget sig et glas mælk. Noget, som han elskede at drikke, inden han skulle sove. Han vidste ikke hvorfor, men sådan havde det været i mange år. Dengang, derhjemme hos faren, havde det snart været det eneste, som han havde fået i løbet af en dag. Sådan var det mange gange, oftest. Men her var Isaac meget taknemmelig. Han fik lov at spise alt det mad, som han kunne og han gik aldrig sultent i seng. Slet ikke. Snart modsat. Han gik i seng med fuld mave, hver nat. Isaac bevægede sig ind på Sebastians værelse. "Seb-.." Han stoppede med at snakke og gjorde store øjne. Der stod han, med ansigt til ansigt, med Sebastians lille ven. Og Sebastian, selvfølgelig, men han kunne ikke undgå at kigge ned. Kun kigge ned. Stirrede nærmest ned. Og med røde kinder, der blussede varmt, løftede han blikket og kiggede op på Sebastians ansigt. Fik øjenkontakt med ham. Dette kom som en stor overraskelse, men alligevel noget, som Isaac havde ventet på i lang tid. Så meget langsomt bevægede han sig tættere på sin Konge.

Gæst

Han stod helt stivnet, dette var ikke just et syn han havde forventet at give til Isaac. Mest af alt fordi han også selv følte sig ret så blottet, men om ikke andet kunne han stærkt fornemme hvordan Isaac stirrede og han vidste ikke helt hvordan han skulle tage den stirren. Om det var dårligt eller noget helt andet end det. Der var en svag brisen, der nu alligevel kunne føles imod hans kolde hud, normalt lagde han ikke mærke til den slags...men nu stod han faktisk nøgen og derved var hele hans krop fuldkommen blottet for alt. Han betragtede stille Isaac, som den anden betragtede ham selv. han vidste der havde været et eller andet imellem dem også selvom ingen af dem havde ageret på det.
Han fik først rigtig opfattet Isaac bevægede sig, da distancen mellem dem med et blev mindre og mindre. Med et var mellemrummet mellem det ikke længere så stort, og det blev hele tiden mindre og mindre. Han sank et klump, og selvom håndklædet lå ved hans fødder, gjorde han intet før at bøje sig ned og samle det op igen...hvorfor kunne han på ingen måde forklarer. Da den anden mand var kommet tæt nok på, sukkede han og gik et skridt imod ham. Her greb han fat i hans nakke og trykkede sine egne læber imod Isaac's fyldig og bløde

Gæst

Isaac bevægede sig langsomt tættere på. Tættere på Sebastian. Med armene ned langs siderne og næverne knyttet en smule. Dette havde han længtes efter længe. Alt for længe, faktisk. Han havde brug for ham. Det havde han kunnet mærke for flere uger siden, men havde ikke turde sige noget. Eller gøre nogen hentydning i det. Men der stod de så; Sebastian allerede afklædt og Isaac kun iført et par lange natbukser med underbukser indenunder - selvfølgelig da, og en simpel, hvid T-shirt. Tøj, som han havde lånt af Derek.

Da Isaac var nået tæt nok på, bemærkede han dog ikke, at Derek ligeledes tog et skridt frem. Med andre ord, så nåede Isaac ikke at reagere, før Dereks læber var presset imod hans egne læber. Og de stod nu med læberne presset imod hinandens. Næsten med det samme lukkede drengen sine øjne i. Og en smule tøvende, rakte Isaac hænderne op og lagde dem på skuldrene af Sebastian. Klemte en smule til, på en blid måde. Samtidig med, at han begyndte at bevæge sine læber imod Kongens læber. De bløde, varme læber, som han havde længtes efter i lang tid.

» "She's too young, she wasn't suppose to die this young...."
» Died to young.
» Arent I too young to die already? - Vanya
» Young and broke--Rayna-- fortid
» We're too young and immature to give up | Pana