Room 12 - Ben

Sted/omgivelser: kollegieværelserne, hos drengene, nr. 12. Fælles stue, 2 etmandsværelser, 1 tomandsværelse og et toilet.
Tid: Søndag omkring en middagstid.
Vejr: Irrelvant, men det er koldt og blæsende, ingen regn eller sne.
Påklædning: Link han har en sort højhalset sweater på inden under jakken.
Til: @Ben


Previous on room 12
En dag hvor James kom hjem, var alle Seans ting forsvundet. Kontoreret blev kontaktet, men havde ikke mange informationer, Sean var simpelhen bare stukket af og havde ikke efterladt nogen forklaring eller andre oplysninger. Så var de 3. Efter lidt tid begyndte James også at være mere og mere fraværrende, ind til han til sidst fortalte sine roomies at han var blevet flyttet til en anden skole, på grund af nogen ret voldsomme problemer mellem ham og hans eks kæreste Ozzie. Så var de 2!
Ben flyttede ind på det tomme tomandsværelse, for at få mere plads, og tiden gik med alverdens. Det var da også lige ind til at kontoret informerede de to drenge om at en ny beboer snart skulle flytte ind!

Now
Miles havde pakket sin kuffert og forladt hotel værelset. Han havde taget en taxi hen til skolen, og var på vej mod skolens kontor. Der fik han udleveret alt den information han skulle bruge, og da han blev tilbudt af blive vist til sit værelse, takkede han pænt nej. Han vidste godt hvor det var henne.
Med papierne forseglet i lommen på sin kuffert, gik han mod drengenes sovesal, klar til at møde sine nye roommates. Om de var klar til at møde ham, måtte tiden vise.
Da han nåede frem, stod han tøvende uden for at kiggede lidt på sin nøgle, men det ville næsten være uhøfligt, ikke? Han hilste kort på en dreng der gik forbi ham, inden han vendte sig mod døren igen og bankede så roligt på, det kunne jo være der var nogen hjemme.

Outfit + lyseblå plyssokker.

---

Ben sad dybt koncentreret på sit værelse, med sin Bb-cornet i hånden, og sit nodestativ foran sig. Lige nu sad han blot i sin seng, ret op og ned, med lettere spredte ben, og han havde et par høretelefoner på, hvor han lyttede til resten af orkesterets stemmer. Trods alt hvad der foregik, havde Ben stadig ikke stoppet med de ting han ellers lavede, hverken med at spille cornet eller være freelance musiker. For nyligt var han blevet spurgt om han ville spille med et amatør brass band i London, fordi deres solo cornet var gået hen og blevet syg, og de havde en koncert næste weekend. Selvfølgelig havde han sagt ja, og havde formået at få fri fra sit stripper-arbejde, så han kunne tage til London og være der et par dage inden. Han havde ikke for meget fravær til at kunne tillade sig det trods alt, og så lidt som han kunne lide sit job for Jeremiah, så tjente han også godt nok til at kunne tage en lille ferie.

Så nu sad han blot og spillede, da han hørte at det bankede på. Måske var det hans nye værelseskammerat? Han lagde cornetten til side, og rejste sig op fra sin seng, for at gå ud og låse op. Han åbnede døren, med et venligt smil om læberne, da han fik øjenkontakt med drengen - hvad var det nu de havde sagt han hed? Milo eller sådan noget? "Hey, you must be the new guy!" sagde han med et falsk glad smil om læberne, og rakte sin hånd ud for at hilse på ham. "Welcome to the school, my name is Benjamin Beckett - although, most people just call be Ben."

Et muntert smil formede sig om hans læber, som de søde toner ramte hans øre, musikken stoppede brat efter han havde banket på, men den gav stadig en rar genklang bagerst i hans hoved. En utrolig ro syntes at udspringe fra ham, og med det også en tålmodighed man sjælden fandt hos.. Andre som Miles.
Hans blik sødte over døren, som den endelig gled åben og en dreng kom til syne i den, han kiggede ned på ham, da fyren var ca. et halvt hovedlavere, måske lidt mere. Stadig det muntre smil om hans læber, faktisk blev det om muligt bredere og mere muntret!

"Hallo, yes that I am" sagde han i et mildt venligt tonefald, som hans øjne straks gik i gang med at kigge nærmere på denne fyr! Ikke fordi det var første gang han så ham, men han havde aldrig set ham så tæt på før, det var helt utroligt! En snert af adrenalin gled gennem hans krop, blot det at møde ham, ja endelig, gjorde ham jo helt høj! Uf, han måtte lige styre sig lidt, ikke noget med at gøre drengen ubehagelig tilpas med alt den stirren!
Han slog blikket lidt ned og så på deres hænder, som han selv rakte frem og trykkede Bens hånd i et fast håndtryk, hans øjne kørte op igen og han kiggede ind i det stålgrå øjne foran sig, fantastisk!
Han kunne dog ikke helt lade være med at skæve til læberne, fantastiske læber, holdte på så mange hemmeligheder! Mhmm.. Giftige hemmelighed.. Exciting!

"Mr. Beckett! Yes of cause, Ben it is.. I'm Miles, Miles West, what a pleasure it is to meet you, and thank you!" sagde han i højt humør, måske lidt for entusiastisk, men han kunne virkelig ikke gøre for det! Okay, måske lød det også en lille smule som om at Miles rent faktisk kendte Ben i forvejen? Hvilket han jo selvfølgelig også gjorde! Men det havde Ben nok ikke opfattet, nejnej, det troede han ikke på, Miles var bare venlig.
Ja han kendte ham, dem begge faktisk: Ben og Damien, sine nye værelseskammarater! For selvfølgelig kendte han dem jo! Og han havde virkelig glædet sig til at møde dem, rigtig meget! Og alle deres andre små venner, men det der havde trukket mest i ham.. Det var drengen foran ham, de læber der.. Det skulle nok blive spændende.

Ben måtte indrømme at drengen virkede lidt overentusiastisk, men det var ikke noget han tænkte videre over. Han ville sikkert bare gerne gøre et godt indtryk, og var begejstret over at møde sine værelseskammerater. Eller rettere værelseskammerat, i ental. "Well, come inside, I'll show you around? Not that there's a lot to show, but, you know." Han trak på skuldrene, hvorefter han trådte til siden, så Miles kunne komme ind. Så snart han var inde, lukkede han døren, og gik selv længere ind på værelset.

"There's a restroom out there, and this is the mostly unused common room." forklarede han mens han gik. Han gik derefter over til Damiens værelse, og skubbede døren op, velvidende om at han ikke var hjemme, og trådte til siden så Miles kunne se ind. "Damien lives in here. He's a gamer, and I think he's at a LAN party or something, I think he's coming home a little later." Han lukkede døren igen, og gik over til det andet enmandsværelse. "No one's living in here yet, but we were told about the next guy moving in, so he's gonna stay in here. I sure as hell won't be letting a religious nutcase move into my room. So you're gonna move in instead."

Ben gik over til tomandsværelset, og åbnede døren derind. Han havde pænt holdt sine ting på sin side af værelset - eller rettere, han havde flyttet sit lort over på sin side af værelset, da han fik at vide at de fik endnu en roomie. "I-uh, I play music, so that's why there's, you know, instruments. I usually don't play in here though, I keep it to the music room, so don't worry about it."

Han nikkede ivrigt og lod Ben træde til siden, før han gled indenfor på værelset, han trak kufferten efter sig, men lod den bare stå her for nu, så kunne han altid hente den når han vidste hvor han skulle bo og så videre. "Yes, thank you, that would be great!" sagde han glad og betragtede Ben lidt, faktisk stå stirrede han, stirrede rigtig meget endda, mest når drengen ikke kiggede, men også lidt når han gjorde, det var svært at lade være! Tænkt at have drømt om en person så længe og så endelig møde vedkommende, selvfølgelig var det svært at lade være!
"Unused?, why is that? Don't you do stuff together? I love doing stuff together, we could play board games, og sing karaoke, og watch a movie og party and stuff like that?" sagde han bare glad og stadig i højt humør, som han grinede lidt. Nej.. Nej, han gad ingen af de ting, men man var vel venlig ikke? Der var kun en ting han gad, og der var ligesom to metoder, og han havde valgt den ene, måske ikke den nemmeste? Hvem vidste? Men det krævede lidt han blev venner med den her fyr. Heller før end senere.
Han kiggede ind i det værelse der var, ja, det var jo hvad det var? Tilhørte en eller anden teenager, gamer dude? Damien. "Okay" sagde han stille og fulgte efter Ben, kiggede kort ind og nikkede "Yes, Zerachiel.." mumlede han bare lidt for sig selv og smilede kort. Englen.
Han fulgte igen Ben over til hvad der var deres værelse! "OHH We're gonna live together?? Fantastic! I promise I'll be the best roomie you ever had!" sagde han glædeligt og lænede sig frem mod Ben, før han slog sine arme omkring ham og trak ham ind mod sin krop i et tæt kram. En del af ham ville gerne kysse ham, bare for at se, hvad det helt præcist betød! Men han vidste godt han ikke skulle, han måtte faktisk ikke, han skulle bare, have noget af det og undersøge det nærmere. Ikke blive påvirket, det var der ikke tid til. Han slap ham igen og gik hen og fik fat i sin kuffert, før han rullede den ind på værelset og over til den side der tydeligvis var hans egen.
"Oh it's cool, I'm cool with music, play all you want in here! Actually, why don't you play me something right now??" sagde han glad, så havde han noget at lytte til imens han pakkede ud jo.

Ben trak på skuldrene ved Miles' snak om hvad man kunne gøre på fællesarealet. Det lød ærligt talt lidt for mundant til at han var interesseret i den slags. Men hey, der var ingen grund til at skuffe manden endnu, var der? "Ah, well we usually just hang out in eachother's rooms," forklarede han med et skuldertræk. Det var sådan set rigtigt nok. Hvis Ben gerne ville putte eller game med nogen, så gik han ind til Damien, og da James og Sean havde boet der, så var han gået ind til dem, hvis han gerne ville knalde. Men ærligt talt, så vidste han ikke hvor meget der ville blive af den slags med de nye roomies. Altså, han ville nok stadig gå ind til Damien, og han skulle bo på værelse med Miles, men ham den sidste... Meh.

Rundvisningen varede ikke længe, og Ben var egentlig klar til at pakke sit instrument, nodestativ og noder væk, da han blev trukket ind til sin roomies krop i et kram. Okay så... Det var akavet. Han klappede heksen på ryggen et par gange, indtil han blev sluppet, men trak sig ikke hurtigt væk fra ham for at få noget afstand i mellem dem. Nej, han var faktisk ret flink og lod være med at kommentere på krammet. "Well, Damien's a pretty cool guy, so you have some competition there," sagde han så med et skævt smil. Det var tydeligt at det var en joke, selvom der var noget sandhed i det alligevel.

Da Miles gik over for at hente sin kuffert, gik Ben ind igen og samlede sin cornet op. Han så lidt på noderne, og skulle egentlig til at pakke sammen, da Miles sagde at han godt måtte spille på værelset - at han faktisk godt måtte spille noget nu. Ben hævede et øjenbryn. Okay så, den havde han ikke hørt før. De fleste fandt det underligt at en sirene spillede på et instrument frem for at synge. Men hey, han fik bare mere øvelse ud af det. Han trak på skuldrene og fandt nogle andre noder frem - flere ting til den samme koncert. Han førte cornetten op til sin mund, og tog en dyb indånding før han begyndte at spille igen.