New room mate

Tid : omkring kl 15.
Sted: Athena akademiet - kollegie værelserne
Omgivelser : En masse af sin nye room mate ting
Vejr : Snevejr
Tag: @Florenz
_____________________________

Selvom Mikus havde egen lejlighed og kunne lide at være i den og egentligt var godt tilfreds med den. Var nu efter han skulle starte på skolen fjernet fra ham, man skulle åbenbart bo på skolen, tros for at han havde kæmpet imod overfor sine forældre, mente de det ville være en mega god mulighed for at se noget andet og lære en masse andre at kende. Og Mikus evne til at sove forlænge og komme forsent ud af døren ville nok hurtigere forsvinde nu han skulle være på skolen.

Han havde fået en firma til at levere sine ting til skolen, dog var de blev afvist da han havde ville have hele lejlighedens møbler med men de var blot sendt tilbage igen. Man kunne åbenbart ikke have SINE EGNE Ting med! Så skulle han nøjes med skolens møbler? Seriøst det havde bare at være ordentlige ting og mode rigtigt indrettet.

Efter at have fundet vejen fra hovedindgangen og over til kollegiet hvor han skulle bo sammen med en anden fyr, så her delte man åbenbart værelser...
han havde fundet nøglen i lommen efter at have måtte sætte sine 3 sporttasker på gulvet for at kunne låse døren op. Der var en underlig lugt i rummet som han var kommet ind og kigget sig omkring.

Det så virkelig underligt ud alt det der var i rummet, han havde aldrig set så mange underlige ting. Han kiggede rundt og fandt da også hurtigt sengen som måtte være hans, den så i hvertfald ikke ud til at være i brug. Han smed sine tasker på sengen og tog sin skoletaske af ryggen for at smide den i sengen inden han valgte at vende sig rundt for at undersøge den anden fyrs ting.

Hvis Valentin havde hørt rigtigt, så fik han en roommate idag, efter han nu havde været på skolen siden september. Så det havde da taget lidt tid, men nu skete det dog. Han var en del nervøs for hvordan vedkommende ville reagere på det faktum at han var stum - der var så mange der førhen havde gjort nar ad ham, blot fordi han ikke kunne tale. Det var jo ikke hans skyld, at han var født uden det ene af de to stemmebånd, og derfor ikke kunne tale! Men nu måtte han jo så lige se personen an, først. Han havde været henne i kantinen for at hente sig noget sen forkost han kunne tage med tilbage på værelset. Salat med noget falafel og en olie-eddike dressing - han var trods alt også vegetar. Men snart kom han tilbage til værelset, og kunne jo så med det samme se at hans nye værelseskammerat var her. Smilende vinked ehan til ham i en let hilsen, før han satte salaten fra sig på sit eget skrivebord.

Hans side af værelset kunne nok godt se en smule spøjst ud for andre, ja - han havde endda fået dem til at tage sengerammen væk. Lige siden det - ja, rimelig dårlige - børnehjem han havde boet på da han var yngre, så havde han været vandt til blot at have en madras på gulvet, og det var det. Inden sengeramme - så det va rogså det der føltes mest bekendt for ham, og han havde det skam også sådan hjemme hos hans stedforældre. Så hans seng var blot madras på gulvet med en hel del puder og nogle plyssede tæpper, alle hold ti meget neutrale farver, som der ville være normale at se udenfor, også - altså mest i beige, brune og grønne nuancer. Han havde også et af de større myggenæt der ofte blev brugt til 'prinsesse senge' hængende indover, og i denne hng der nogle forskellige drømmefangere også, og tørrede urter og nogle krystalle rhist og pist, også.

Hans skrivebord var ikke anderledes, eller reolen ved siden af - som der havde nogle dyreknogler på øverste hylde, og brystaller, røgelse, urter, flasker og lignende stående, ellers... Og en tromme der stod op af reolen, to fløjter på den ene hylde, og en sidste hylde fyldt med bøger. Både skolebøger, og bøge rpå tysk med et kæmpe indeks over planter og dyr.

Men nu måtte det briste eller bære - som han i første omgang prøvede at tale til fyren via tegnsprog, at sige velkommen og fortælle ham at han var hans roomie, og fortælle ham sit navn.

// Outfit

Mikus var blevet forberedt på at der var andre racer end Engle her. Der skulle både være Vampire, dæmoner, feer og hekse og ja han kunne ikke huske dem alle sammen. Det var ikke lige frem fordi det var nemt at huske dem alle. Faktummet var dog at der nok ikke ville være almindelige mennesker her på skolen, det var jo ikke lige frem en almindelig skole. Men hvis der var, gjorde det bestemt ikke noget, Mikus havde ikke noget problem med andre racer end vampyrer og dæmoner, han var bogstavligtalt SKIDE bange for dem! Det meste af hans frygt lå nok i at han var engel og han vidste at lige netop disse to racer var to racer der ville elskede hans blod..

Det var virkelig underligt dette værelse, men han måtte da gå ud fra at det ikke var en anden engel han skulle bo sammen med. Og faktummet at personen ikke havde en seng men en madress på gulvet gjorde det bestemt ikke bedre på nogen som helst måde. ” what the fuck” at sove på gulvet, når man kunne ligge i en ordentlig seng? Ja det var ikke noget han forstod og måske aldrig kom til at forstå det. Mikus var bestemt heller ikke en friluft fyr! Det der med at ligge i telt og lave mad over bål, det havde han aldrig forstået og ville nok ikke komme til det! Han skulle bestemt heller ikke kravle rundt i en skov en hel dag og blive møg beskidt og få ødelagt hans tøj… nej!

Mikus havde bevæget sig over til bogreolen, han havde ikke kunne dy sig for at tage en af bøgerne ud derfra og kigge i den, det var nu altså nogen virkelig underlige ting han havde den her fyr. Han blev dog hurtigt revet ud af sine tanker som døren gik op, i panik prøvede han at stille bogen ind, inden fyren ville opdage det. Det gik ikke lige frem godt, da han endte med at tabe bogen, ” Sorry” sagde han hurtigt og så på fyren. ” you can’t speak?” spurgte han roligt, han var ikke typen som drillede nogen overhovedet! Han bryd sig ikke om mobning eller drillerier, jo hvis det var i sjov og ballade så længe det ikke blev negativt eller gjorde en anden ked af det. Han fangede den hurtigt, fyren lavede tegnsprog ikke at Mikus kunne det men det var jo det åbenlyse ved at fyren enten ikke kunne tale eller ikke kunne høre. ” i’m Mikus” sagde han med et stort smil og rakte hånden frem. Det kunne godt være at Mikus var feminin og havde løse håndled men han kunne godt give et rigtigt håndtryk. ” I can’t sign Language. But you can teach me? Now we are room mates? ” sagde med et stort smil og så afventende på ham.

Valentin smilede let som han blot rystede på hovedet, som for at fortælle fyren at det skam var okay, han vidste godt at de fleste nok ville være nysgerrige. I alt fald dem der ikke havde haft kendt en naturbundet heks før. Og måske endnu mer ehvi sman ikke kendte til tysk, når man så hans bøger. Der var jo folk af alskens mulige nationaliteter samlet på den her skole.

Men der var noget underligt... Dragende... Over den her fyr. Auraen virkede for det første meget bekendt. Som den han havde mærket fra Michael dengang han havde mødt ham i Tyskland... Gav ham den samme trygge fornemmelse. Præcis samme fornemmelse som han også havde omkring sin egen adoptivfar, der ligeledes var engel, som Michael havde været. Så det her var vel også en engel? Men det var også det andet her, som han ikke helt kunen sætte en finger på.

Han sukkede, og rystedet let på hovedet som englen spurgte ham om han kunne tale. For ja - det var jo lige netop det han ikke kunne. Men heldigvis lod fyren da ikke til at tage det så tungt. Valentin så dog nok lidt overrasket ud som han hørte englens navn. Vent. Vent vent vent... Mikus. Som hans... hans... Han måtte standse sig selv i ikke automatisk at tage sig til sit kraveben. Var han måske...? Men han strøg det dog hurtigt til siden med et smil som han tog fyrens hånd og trykekde den, og det føltes nærmest som et behageligt stød der gik igennem hele hans krop. Fuck... Det var sådan hans stedmor havde sagt det føltes da hun fandt hans stedfar... Var det her... var det virkelig hans mage?

Han sank en lille klump, men lod sig derudover ikke mærke ved det udaftil, som han blot nikkede - han ville elske at lære fyren noget tegnsprog! Men for nu, så måtte skrift vel gøre det meste, så han trak hurtigt noget papir og en blyant frem, og skriblede hastigt ned, før han vendte papiret, så Mikus kunne læse det. 'I'm Valentin. Pleasure to meet you.'

Et sted var Mikus ret glad for at fyren ikke valgte at flippe helt udover at han havde rørt ved hans ting. Det var bare spændende og underligt på samme tid, han virkede til at være en spøjs fyr, men det gjorde ham nu ikke noget. Hvis alle var ens og opførte sig ens, ville verden sku være et kedeligt sted at være.

Hvorfor skulle han gøre nar og være ond? Over han ikke kunne tale? Det var jo ikke hans egen skyld, så der var jo ikke noget at sige til det. Selvom han synes det var synd for ham et sted, men han kendte vel ikke til andet? Han lagde let hovedet på skrå og kunne godt se at der foregik noget ved fyren. Han virkede lidt ude af sig selv? Og alligevel ikke? Måske det bare var fordi han var lige så genert som Mikus måske var? Alligevel virkede Mikus ikke så genert som han plejede at ville være, faktisk var han rimelig afslappet.

Mikus fulgte ham med øjne som han fandt et stykke papir frem og skrev sit navn og at han var glad for at møde ham. Mikus grinte og sagde ” You are welcome” med et stort smil på læberne. ” So how long have you being here at the school” spurgte ham blidt som han begyndte at åbne sine tasker for at få sine ting på plads, han havde alligevel en del tøj som skulle ud af taskerne før det begyndte at blive alt for krøllet der var virkelig ikke noget værre end krøllet tøj!

Valentin kunne ikke se en grund til at flippe over at nogen rørte ved hans ting - under opvæksten på børnehjememt havde han nærmest ikke haft noget der reelt var hans, alle deltes om alt... Omend det ikke blev taget så godt imod da de andre opdagede at han tog urter med hjem og gemte i madrassen. Suk. Men han skubebde de minder til side, for istedet at smile venligt til fyren... Mikus... Som han nu var rimelig sikke rpå, var præcis den Mikus der var udset til at være hans mage. Fuck, hvor ville det her blive akavet på mange punkter for ham.

Han tog papiret med sig hen til sin seng - eller rettere, madras - som han satte sig på. Han fulgte en smule nysgerrigt med som fyren begyndte at få hevet alt sit tøj ud. Wow, han havde meget forskelligt tøj - meget mere end Valentin nogensinde havde haft, eller ønsket sig. Han havde alt det han havde brug for - og det var alt sammen praktisk, ting der ikke tog synderlig skade af alle de timer han opholdte sig udenfor, uanset vejret. Han smilede let som han viskede sit tidligere sva rud, og skrev på ny, som han hørte det næste spørgsmål, førend han holdt papiret op igen så fyren kunne læse hans svar. *Since September. My step-parents thought I should try being with more supernatural beings than I was at home.*

Mikus var heldigvis ikke typen der dømte folk på deres baggrund medmindre der var en virkelig, virkelig god grund til det. Og han havde masser af tid til at lære Valentin at kende, de skulle jo bo samme her de næste par år gik han ud fra, medmindre skolen havde en underlig ide om at bytte rundt for folks roommate, var det tilfældet havde han tænkt sig at sætte sig imod det. Selvom Valentine virkede til at være en ret underlig fyr virkede han nu også meget cool.

At Mikus var hans mage vidste han intet om, han vidste ikke engang hvad en mage var. Men det var en flot fyr og speciel fyr, det kunne kun gå hen og blive positiv dette. Han hev sæt efter sæt op af tasken, det hele lå i sæt sådan at han aldrig skulle lede efter det. Det blev også proppet pænt og nydeligt ind i skabet i sæt. Så meget det var muligt blev hængt på de bøjler der var, heldigvis havde han taget ekstra med. Tros skabet ikke var det største formåede han at få plads til det meste, heldigvis vidste han at skolen havde modtaget hans bedrullers og han hev den ene ud under sengen for at lægge sine sko ned i, han havde ikke taget dem alle med, da han havde været nødt til at begrænse det. Han vendte sig imod Valentin for at se om han havde svaret på hans spørgsmål. ” ohh i see. My parents too ” sagde han med et smil og gjorde tegn til om han måtte sætte sig ved siden Valentin på hans seng, eller rettere madras. ” When you have all these things, I think you love the nature? Can I ask what kind of race are you? “ spurgte han og stille og så på ham. Han havde placeret sig ved siden af Valentin hvis han fik lov, ellers havde han sat sig over på sin egen seng. ” Your corner af this room, look like a.. how can I explain it… like a beautiful fairytale.. “ sagde han med et stort smil på læberne.

Valentin løftede blot øjenbrynene efter et vist punkt - det var altså usandsynligt meget tøj, og mange, mange par sko. Han havde selv kun to par sko liggende - normale kondisko, og vandrestøvler. Men han sad blot de rpå madrassen og betragtede ham, og smilede derpå, og nikkede til det med at elske naturen - ja. Han følte sig aldrig så fri, så meget sig selv som han gjorde når han var ude i skoven og bare mærkede naturen overalt omkring sig. Han viskede igen sit tidligere svar ud, og skrev blot to ord denne gang. 'Witch. You?' for at svar epå hvad han selv var, og derpå også spørge hvad Mikus var, selvom han allered evar sikker på at han var en engel.

'Thanks. Also, I want you to have this.' skrev han derpå, før han lukkede øjnene og førte sine hænder sammen, den ene over den anden, som han koncentrerede sig om sin magi, bevægede fingrene og armene i et bestemt mønster for at fremmane det han havdei tankerne - og kort efter kunne han så give Mikus en hvid lilje han havde fremmanet ud af den blå luft.

Mikus så på ham og smilte og kiggede ned på papiret som han skrev igen ”heks”. Han nikkede stille til ham og smilte lidt efter. ” Nice, i have never meet a witch before” sagde han stille og grinte lidt, han havde mødt lidt forskellige racer men aldrig en heks. ” i love Harry Potter, and i have always wish i could go on a school like Hogwarts, have you do that?” spurgte han og så på ham med et stort smil, det virkede lidt underligt at spørge om det, en det kunne da godt være at det var rigtigt og der faktisk fandtes sådan en skole. ” i know i sound stupid” tilføjede han hurtigt med et smil. ” i’m an Angel” sagde han og smilte, han havde svært ved at kigge andre steder hen på hans øjne, de var smukke virkelig smukke.

Som han igen skrev noget på papiret kiggede han godt efter og derefter spørgende op på ham. Han kiggede derefter på hans hænder og se hvad han gjorde. Han måbede som i virkelig måbede sådan rigtigt meget med åben mund og ikke kunne sige noget som helst. Han så på den hvide lilje, inden han tog imod dem og kiggede på dem ” woow its so beautiful” sagde han og så på ham. ” please close your eyes, i have something for you too” sagde han og så på ham, afventede om han lukkede øjnene. Da han gjorde rykkede han sit ansigt mod hans inden han blidt lod sine læber røre hans i et blidt og forførende kys, han kunne ikke give ham andet og de der læber han havde kigget på siden Valentin var kommet ind på værelset, havde han gerne ville mærke og nu gjorde han det, som tak for den smukke Lilje.

Hvis det havde været muligt for Valentin at grine med lyd, så havd ehan gjort det - men som det var, så sad han blot og grinte lydløst, og rystedet let på hovede ttil spørgsmålet om han havde gået på en skole alá Hogwarts. Det her var nok det tætteste han nogensinde kom på det. Der fandtes skal desværre ikke noget hen af et rigtigt Hogwarts - han havde gået i helt normal skole indtil nu.

Derefter nikkede han smilende - som forventet, en engel. Han virkede også ligeså glad og åben som de nu engang ofte var, lige præcis dén race. Smilet vendte skam også tilbage til valentin's egne læber som han så hvor fascineret englen blev af at han fremmanede liljen ud af den blå luft. Det var jo en meget vanlig hverdagsting for ham selv, men han vidste jo så også godt at det langt fra var alle der havde set ægte magi blive brugt lige for næsen af dem. Han så derefter selv let spørgende på englen, før han lukkede øjnene som han blev bedt om. Hvad der skete bagefter, overraskede ham dog en del da han overhovedet ikke havde set det komme.

Han stivnede helt med den utroligt behagelige følelse der strømmede igennem ham som han mærkede Mikus' læber mod sine egne, og som han atter åbnede øjnene, så spredte der sig en kraftig rødmen overbåde næse, kinder og toppen af hans ører. Han så et øjeblik på Mikus, før han bed sig let i læben og så ned, tydeligtvis en hel del forlegen da han ikke ligefrem var vandt til at folk var så direkte.

Mikus nyd han læber! De var fantatiske mere end han havde troet de ville være! Woow det var virkelig dejligt, dog som han trak sig fra kysset og så hvordan Valentin rødmede og så ned. Mikus blev selv helt rød i hovedet som i virkelig meget rød i hovedet! Han havde kysset flere fyre før, men dette var bare så meget bedre end det han havde prøvet før!

Han blev selv helt rød i hovedet, mere end han nok selv regnede med. ” Sorry, it was wrong of me” sagde han stille og kiggede ned, han turde ikke kigge på ham. Han overvejede om han skulle rejse sig og gå en tur, sådan at Valentin kunne få tid til at komme sig over kysset? ” Sorry I mean…” sagde han før han stoppede sig selv. Han vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv. Mikus forventede lidt at Valentin ville smide ham ud som roommate og han nu skulle gå over på kontoret for at få en ny, han var allerede godt på vej til at ville pakke sine ting igen. Det var jo ikke fordi han ville ødelægge noget, men måske Valentin faktisk havde en kæreste? Han var ikke typen der ville ødelægge andres forhold det ville han aldrig kunne få sig selv til. ” Should i leave?” spurgte han stille. Han var virkelig usikker og bange for at han havde smadret et kommende venskab!

Valentin lagde ikke rigtig mærke til at englen også blev helt rød i ansigtet, mest fordi han havde travlt med at prøve, uden success, at skjule sin egen voldsomme rødmen. Det var kun nummer to hans nogensinde var blevet kysset af... Og første gang det havde været på munden. Averett havde kun kysset ham på kind og hals, aldrig på munden... Så på dén måde var det vel egentligt hans første reelle kys? Det ville han i alt fald regne med at det var.

Som han hørte Mikus spørge om han skulle gå, så rystede han dog voldsomt på hovedet og så over på ham igen,som han rent instinktivt rakte ud efter hans hånd, og lagde sin egen ovenpå den, mens han grå øjne fandt englens. Han ville virkelig ikke have at han skulle gå - han ville jo gerne være så tæt på ham som overhovedet muligt! Han ville så gerne så meget mere end kun det kys, men han vidste bar eikke hvordan han lige skulle gribe det an, når han nu kun lige havde mødt fyren.

Mikus så på ham, lige nu var det virkelig svært for ham at finde ud af hvad han skulle eller ikke skulle, særligt fordi Valentin ikke kunne snakke gjorde det, det bare endnu sværere. Men han mærkede hans hånd på sin, måske det var et tegn på at han skulle blive, eller måske var det fordi Valentin ville sige undskyld? Selvom han ikke vidste hvorfor Valentin skulle undskylde noget som helst?

Han så på ham, han havde en inderlig lyst til at kysse ham, og puffe ham ned og ligge og bare kysse og putte og gerne prøve mere.. Men han havde aldrig prøvet det før, altså andet end at kysse, var virkelig pinligt for ham. ” Jeg vil…” sagde han og valgte at stoppe sig selv for at kysse ham endnu engang. Han prøvede blidt at puffe ham ned og ligge, så de lå med ansigt til ansigt.. Han kunne allerede mærke at der begyndt svagt at komme liv i hans underliv. Det havde han prøvet før men aldrig gjort noget ved det. Mikus lod sin hånd glide op under Valentins trøje for at nusse ham på maven lige over kanten på hans bukser. Mikus kyssede han på munden og langsomt lod han sin hånd glide ned i hans bukser, meget forsigtigt og lidt usikkert.

Valentin bed sig let i læben som han sad der og holdte om Mikus' hånd. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre - eller hvorfor Mikus ud af det blå have kysset ham, men han vidste bare at både hans krop og sind skreg efter ham. Var det virkelig sådan at mage båndet føltes? I så fald ville han generelt have svært ved at vide hvordan han skulle agere omkring Mikus. Hvordan fortalte man overhovedet modparten hvordan det fungerede? At skæbnen havd eudset dem til at være den man skulle tilbringe resten af livet med? Han havde selv vænnet sig til tanken med årene, men når modparten nu bare fik skubbet det over på sig... Det måtte være lidt overvældende en tanke at skubbe vænne sig til.

Han så over på englen igen som han talte, men så bare... Stoppede midt i sætningen? Forvirringen kunne nok sagtens ses på heksens ansigt... Førend han mærkede hvordan Mikus forsøgte at få ham ned at ligge. Uden at han rigtigt tænkte over det så fulgte han bare automatisk med ned på madrassen, og så op på englen med en svag rødmen over sine kinder som han nærmest følte sig selv fare helt vild i de smukke øjne der så ned på ham lige nu. Havd ehan kunnet stønne som Mikus' hånd undersøgte hans mave for derefter at glide ned i bukserne, ja, så havde han gjort det. Men nu han ikke kunne lave nogen lyd som sådan, så var det istedet et svagt gisp der undslap ham, før han bed sig let i læben og lagde hovedet tilbage som han nød beroringerne, hvordan det sendte jag af nydelse igennem ham med selv de mindste berøringer... Det var så meget mere intenst end den ene gang med Averett...

Det virkelig underligt dette at ligge der med Valentin ved sin side, hvordan Valentin var små rød i kinderne, hvordan han mærkede varmen ramme hans krop. Han havde ikke lige frem følt dette de gange han havde kysset med fyre, måske fordi det altid kun havde været halv hjertet og fordi han ville tage røven på dem.. Han havde nok også taget røven på Valentin hvis det ikke var fordi de delte værelse, men om han overhovedet turde gå videre altså til selve agten vidste han ikke endnu. Han så på ham og fornemmede godt hans vejrtrækning og valgte blidt at kysse ham på munden igen og holde det okay længe mens han begyndte at kærtegne hans lem noget mere, han havde lysten til det!! Sådan virkelig! Men han havde aldrig prøvet det før som i aldrig.

Han mærkede godt hvordan han selv begyndte at vokse i hans stramme bukser og det ville efter hånden også være tydeligt at se hvis man kiggede efter. Han fjernede sin hånd fra Valentins lem for at åbne sine egne bukser og tage Valentins hånd for at føre den over til hans lem, inden han kort satte sig op for at smide sin trøje og t shirt! Han havde det virkelig varmt! ” Du vil?” spurgte han usikkert og så på ham, han rødmede en heeel del. Han ville gerne forsøge at gå videre men Valentin skulle være med på den! For det der med at tvinge en anden til at have sex, det var bestemt ikke det Mikus var til!.

Det her var virkelig... Virkelig noget specielt. Nu han allerede havde prøvet at være sammen med en anden fyr, så kunne han nu virkelig mærke præcis hvor meget det der mage mærke gjorde for ham. For det her... Kunne absolut ikke sammenlignes med da han og Averett havde hygget sig lidt, nej, det her var med det samme meget mere intenst, og det blot ved så små, blide berøringer og kys som det her var, hvor Averett havde været meget mere dominerende.

Han bed sig let i læben som hans hånd blev ført ned i Mikus' bukser, men han tænkte ikke meget over det, gjorde blot hvad det var tydeligt at Mikus gerne ville have ham til, nu det heldigvis lod til at han også nød det. Hans øjne fandt englens som han stille og roligt kærtegnede ham lige der hvor han helst ville have det, et lille men nervøst smil på valentin's læber hele tiden mens han gjorde det. Hans øjne fulgte derefter Mikus' bevægelser som han smed toppen, og nikkede til hans spørgsmål. Både hans sindog krop skreg jo efter ham, altså! Men... Det ville ogsåhave en del betydning hvis de... Rent faktisk gjorde det. Var Mikus overhovedet klar til den slags? Hvordan ville han reagere når han så magemærket, med hans navn, på valentin's kraveben? Argh, så mange spørgsmål, så mange ting at tænke over!

Mikus små stønnede svagt og kom med nydende suk som Valentin begyndte at kærtegne hans lem, han kyssede ham på halsen og nappede ham blidt ” fuuck” mumlede han af nydelsen som Valentin gjorde ved hans lem, der allerede nu var godt stift. Han forsatte kort med at kærtegne Valentins lem før han rettede sig op og i en hurtig bevægelse fik hevet bukser og boksershorts af ham. Han rettede lidt på sig selv for at kunne hive Valentins trøjer af ham. ” Take it off” sagde han blidt afventede Valentin ville tage hans trøjer af inden han slev smed sine bukser!

Han havde vitterligt aldrig prøvet det her! Og havde aldrig haft lysten som han havde det lige nu! Han var normalt stukket af inden det var kommet så langt som nu! Mikus kyssede ham på maven og brystet nappede blidt i hans nipels, før han så hans tattovering på brystet! Det var hans navn der stod der! Han stivnede kort som han så det, det var underligt virkelig at se hans navn stå der! Men det kunne jo være fordi han havde en bror eller ven som også hed det?? Han tog det nu ikke så alvorligt, han havde ikke tid til det! Det kunne komme bagefter selvom det virkelig var underligt. ” i have never try sex, so please say stop or something if i do it wrong” sagde han stille inden han kyssede han på munden kærligt og en anelse krævende. Han var tændt! Han var vild! Han fik med besvær smidt sine bukser og det, han skulle ikke have det beskidt og det skulle heller ikke være i vejen.

Mikus prøvede at give tegn til Valentin skulle vende sig med ryggen til ham, før han spyttede på sin finger og hånden efterfølgende føres ned mellem hans balder for at komme til hans hul som han blidt legede med det, inden han lod fingeren glide op lege med hans hul lidt ofr at fugte det og gøre det klar, inden han pressede en finger mere op i ham i et roligt og blidt tempo.

Valentin bed sig let i læben som de gik igang - nu det her trods alt betød en del mere end bare et helt vanligt knald... Det var så utroligt meget mere end hvad det var for alle andre, nu det var Mikus at det var sammen med. Men hvordan skulle han få det sagt til Mikus, uden at det ville ødelægge stemningen? Nu fyren ikke kunne tegnsprog, så krævede det jo at han skrev en hel del, og han vidste bare ikke hvor han skulle starte.

Han havde også haft rystet på hovedet som for at sige til Mikus at han ikke skulle have t-shirten af - men af det røg den... Og så var mage mærket fuldt synligt. Han rødmede derpå kraftigt og så væk, klar til at høre alt muligt shit omkring det efter han så det chokerede udtryk og mærkede hvordan Mikus frøs et øjeblik. Men igen, hvem ville ikke det?? Valentin åbned eog lukkede munden adskillige gange som ville han sige noget, men det kune han jo selvfølgelig ikke, så han gik tilbage til at bide sig i læben, og begyndte at række ud efter blyanten og papiret igen, en smule distraheret af de små kys og blide bid.

Blokken og blyanten faldt dog ud af hans hænder igen som han tabte sig selv i kysset han fik derefter, så krævende som det var, og hvordan han bare fuldstændigt mærkede sig selv give efter for det. Han sank en klump før han vendte sig om som han blev bedt om, og igen skulle til at række ud efter blokken... Men atter en gang blev hans tanker totalt afbrudt som han mærkede Mikus begynde at forberede ham, og han gispede før han begravede hovedet i puden.

Mikus lagde godt mærke til at han forsøgte at få fat på blokken, men ville helst ikke have at han skulle til at forklare noget, for Mikus ville! Han var skide nervøs og ville helst ikke af dette afbrudt, for han vidste ikke om han turde forsætte bag efter eller om han bare ville ende med at stikke af, af flovhed over ikke at kunne forsætte. ” plz leave it, you can tell me after. I'm very nervous! I've never tried this before” sagde han stille og så på ham med et smil og et helt sikkert tomat rødt ansigt.

Han forsatte med at forberede ham, man kunne godt mærke på hans bevægelser at han var nervøs og måske ikke havde helt så meget viden og erfaring med dette. Han vidste ikke om han var klar men han ville gerne skridtet videre! Han ville mærke Valentin! Han rettede lidt på sig efter at have trukket hånden til sig og spyttet godt på den for at gøre hans lem fugtigt, så det måske ikke ville gøre helt så ondt. Måske Valentin havde prøvet det før? Mikus viste han var godt udrustet men der fandtes sikkert mænd med større udrustning end ham. Han pressede forsigtigt sit lem mod Valentins hul, og lagde en arm om Valentin for at holde i ham mens han forsigtigt pressede sig op i Valentin, han stønnede blidt mod Valentins skulder.

Men... Det her kunne jo ikke... Skulle ikke vente! Det var uhyre vigtigt! Han ville ikke have at fyren bare skulle kaste sig ud i det hvis det viste sig han fortrød bagefter... Men han nåede ikke rigtig at tænke længere end det, tanker igen afbrudt som englen stille og roligt forberedte ham, og havd ehan kunnet stømme rigtigt, så havd ehan gjort det, men igen, så var det bare små, tunge åndedrag der forlod ham i ny og næ istedet, samtidig med at hans greb i lagnet strammedes en smule.

Han lagd ehovedet tilbage med et højt, langt gisp som englen trængte op i ham, og han så nærmest stjerner for sine øjne... Aldrig havd ehan følt noget sådan... Jovist, der var en smule smerte, men det blev totalt overvældet af den følelse det her gav ham... At vær eintim på den måde... Med hans mage... Magien i ham der nærmest gik helt amok, dog ikke at det var synligt udaftil lige nu, men han kunne bare mærke hvordan det rørte sig i ham, overalt, og han blev næsten smertefuldt hård, næsten med det samme. I sidste ende så bøjed ehan sig forover, ansigtet gemt i den ene pude som hans vejrtrækning blev en del mere overfladisk og rødmen på hans kinder lod til at bare være blevet fast inventar, nu.

Mikus kunne ikke selv undlade at slippe nydende lyde ud af sin mund som han trængte op i ham, det var virkelig dejligt og han havde endnu mere lysten til bare at blive ved og ved, han begyndte at bevæge sig ham, først i rolige stød uden at det blev hårdt, men som han mærkede lysten i Florenz stige ud fra hans kropssprog og hans lem, satte han tempoet op. Mikus havde ikke prøvet dette før og derfor vidste han ikke 100% hvordan man gjorde det rigtigt men han regnede med at han ville stoppe ham eller måske guide ham lidt hvis Florenz kunne mærke at han måske ikke gjorde det helt rigtigt.

Han havde svært ved at være helt stille og måtte ligge sin mund mod hans skulder for at dæmper hans støn af nydelsen. Mens han stødte i ham lod den ene hånd glide om foran Florenz for at lege med hans lem, han gjorde det så godt han kunne og håbede inderligt på at han gjorde det bare nogenlunde rigtigt. Der gik ikke længe før hans støn blev højre og hans stød endte med at blive hårdere og hurtigere, hans lem dunkede selvom han ikke havde prøvet det før vidste han hvad det betød. Han lod sin hånd arbejde hurtigere for at Florenz også skulle komme af det, i håbet om at de måske ville komme begge to på samme tid.