How dare you do that to her! - Luca

Tid: 18:53
Sted: Skoven
Vejr: Køligt og vindstille
Omgivelser: Stilhed, et par enkelte lyde fra naturen omkring.
Påklædning: Outfit med denne Frakke ud over.
@Luca

Beatice var vred. Faktisk var hun rasende.
Hun hadede folk der var utro, hadede hvordan folk nu om dage, havde gjort det til en positiv ting, at det var godt at have en sidechick eller to.
Beatrice havde brugt hele aftenen og det meste af natten på at snakke med Chloe om alting der var sket, hvor såret hun havde følt sig, hvor forbandet dum Luca havde været og hvordan han havde misbrugt hendes tillid og stukket hende i ryggen.
Så hvis ikke det var fordi at hun i forvejen hadede folk der var utro, så gjorde det det bestemt ikke nemmere, at det var gået ud over hendes veninde. Det pissede hende om muligt endnu mere af.
Hun så på rundt ude i skoven, hun havde forhørt sig lidt om hvor Luca var gået hen og et par enkelte elever havde sagt at han var taget ud i skoven, så der var hun selv taget ud for at finde ham.

Hun havde gået lidt rundt, inden at hun så ham. Hun kunne genkende ham fra billederne, som Chloe havde vist, den gang de stadig var sammen og hun satte kursen imod ham, vreden ulmende i hendes indre.
Da hun nåede tæt nok på ham, sagde hun "Hey! What the hell do you think you're doing? How dare you do something like that to her, huh?" Hun skubbede ham, da hun nåede hen til ham, på trods af at hun var lige under 40 centimeter lavere end ham. "Did you even think about how it'd make her feel?!" spurgte hun igen og så op på ham, vreden og  frustrationen tydelig.

Luca... Havde det elendigt. Det var nok den bedste måde at beskrive det hele på. Han havde gjort noget utroligt dumt der havde såret den bedste kvinde hannogensinde havde mødt, og fucked up sin chance for at være sammen med hende fremover. Eller, han håbede stadig der var bare en smule følelser tilbage der kunne holdes fast i, måske få en anden chance, som han så absolut ikke ville spilde på samme måde som han havde spildt den første her. Det var så utroligt dumt... Hvorfor fanden havd ehan ikke kunnet holde sig væk? Eller idet mindste have nået at sige han havde kæreste på, inden...

Men sket var sket, han kunne ikke ændre på det nu. Han kunne kun håbe på han fik en chance til at prøve at gøre op for det i fremtiden. At han kunne gøre sig fortjent til tillid fra hende igen. Han havde brugt det meste af dagen indendørs på sit værelse, der nu flød med papirer alle vegne. Han havde sin notesblok og en kuglepen med sig udenfor også, dog, men han havde haft brug for lige at få noget frisk luft, måske også en smøg, inden han skrev videre på en af de utallige sange der flød rund ti hans hoved lige nu, som de så altid gjorde, men endnu mere når hans følelser var et kæmpe rod som de var lige nu. Det var hans eneste måde at komme ordenligt ud med dem på; skrive en sang og sener ehen synge den. Helst overfor en som følelserne var rettet mod... Hvilket ville sige Chloe i dette tilfælde.

Han kiggede op fra hvor han havde stillet sig, lænet op mod et træ, en smøg mellem læberne som han havde haft kigget ned på en af teksterne indtil nu hvor han så en yngre kvinde komme nærmest stormende hen mod ham, og han fik da også hurtigt at vide hvorfor... Det måtte være en af Chloe's veninder. Han sukkede let, og kiggede så ned, sorg og fortrydelse malet over hele hans ansigt. Han lagde ærligt talt ikke særlig meget mærke til skubbet, han rykkede sig bare tilbage til at læne sig op mod træet igen, og var først bare stille som han lyttede til hvad hun sagde.

"... I didn't. Not in the moment, no." he quietly said. "I should have... There's so many things I should have done, but didn't, and did another thing I really shouldn't have, ever. Don't you worry, I hate myself more than you can possibly ever know for having done that to her. Nothing you can say can make me feel worse than I already do." he sighed, and threw the butt of his cigarette on the ground, brushed a hand through his long hair before finally looking at her, that sorrow and regret clear in the blue eyes too, but also honesty with the next words. "But I do still love her. More than anything else in this world."

// Outfit