Opening Night at Angelic's - Filip

Tid: 19.17
Sted: Angelic’s
Vejr: Slud og let blæst.
Omgivelser: Alt er nyt og poleret. Væggene er lyng farvet, og bagerst er der en scene med klaver i klassisk stil. Der er fyldt godt op, selv på en åbnings aften
Outfit: Kjole makeup + hår + smykker
Partner @Filip

Det var åbningsaften, den aften Angelica havde ventet så længe på. Hun kiggede en sidste gang i spejlet i baglokalet der var tiltænkt sangere og musikere som skulle arbejde der. Der havde været åben et lille kvarter, men der havde bare været rolig klassisk musik. I aften var der ikke nogle sangere på, eller jo hendes selv, men det var fordi hun ville være der og sikre alt var i orden når hendes nye lille sted åbnede. Der var allerede godt proppet, og hun havde været en smule overrasket over så populært det allerede virkede, hun havde dog intet imod det. Hun rejste sig fra stolen og rettede en sidste gang på kjolen. Ja, det måtte være godt nok. Hun smilede en gang til sig selv i spejlet før hun forlod lokalet og gik ud i cafeen.

Stemningen var behagelig og hun gik uden tøven hele vejen op til den lille scene hvor der allerede sad en mand og spillede på klaver. Han lod sangen ende som hun gik op på scenen og sendte ham et lille smil før hun gik hen til det mikrofon stativ som stod midt på scenen og ventede på hende. Hun kiggede ud på forsamlingen og et venligt, oprigtigt og varmt smil prydede de fyldige læber ”Jeg er så beæret over at se så mange her i aften. Mit navn er Angelica, og jeg er ejer af dette sted.” hun holdt en kort pause før hun fortsatte ”Men udover det så er jeg aftenens sanger. Jeg håber i alle sammen får en fantastisk aften, og hvis i mangler noget så bare hiv fat i mig eller en af mine vidunderlig ansatte.” afsluttede hun så af med, før at klaveret begyndte og spille nogle enkelte toner, efterfulgt af hende som begyndte og synge. Hun lagde hele sin sjæl i sangen, og det var tydeligt hun vidste præcis hvad hun gjorde, men som Sirene havde hun også en ualmindelig smuk stemme. Sangen sluttede og hun bukkede en gang for folket som der blev klappet.

Hun forlod i ro scenen og gik op til baren, hvor hun med det samme blev serveret et glas vand, som hun taknemmeligt tog imod. Musikken var igen skiftet over til den rolige klassiske, hun skulle da bestemt synge flere sange i aften, men der var passager ind imellem hendes sange hvor der blot var rolig klassisk musik i form af klaveret.

// Musik, dog kun med klaver som baggrund hele tiden

Påklædning.

Weekend! Filips yndlings del af ugen, ikke fordi han ikke brød sig om at arbejde! Tværtimod! Han elskede sit arbejde og kunne ikke få nok af det! Men som alle andre folk så nød han også weekenden! Fordi det var der han havde tid til alt det han gerne ville! F.eks sine elskede vandre ture i bjergende eller skoven. Han tog den hver dag, men det var bare ikke nær så langtid man kunne gå, da han også skulle nå hjem og gøre sig klar til at være lære! Han kunne også sove længe! Selvom Filips version af at sove længe var senest kl 08.30 men det var en dejlig ting for ham!  

Men weekenden gjorde også at han tog sig frihed til at hygge sig lidt mere om aftenen. Og denne aften havde han valgt at tage til åbning på et nyt sted. Angelica's hed det! Og skulle være et nyt spise, hygge sted. Måske han fandt sig sit nye stam sted, da det var det eneste han savnede her i området. 
Han var kommet tidligt, og var allerede nu meget imponeret! Han var blevet vist til et bord, og der var blevet spurgt om han havde lyst til noget at spise, hvilket han MEGET gerne ville.  
Han vende blikket mod scenen da en und og uden tvivl meget smuk kvinde kom op på scenen og begynde at fortælle. Så det var hendes sted? Han måtte bestemt indrømme at hun var en utrolig smuk kvinde og han havde da lidt svært ved at tage øjnene fra hende. Særligt da denne begynde at synge. Han var faktisk så koncentreret om hendes sang at han slet ikke lagde mærke til at hans mad kom.

//Sorry for længden, skal lige i gang ^^

Angelica stod roligt i baren, drak noget af den vand hun havde fået. Hun snakkede lidt med en af tjenerne som var kommet hen til hende. Hun lagde beroligende en hånd på fyrens skulder da han var ved og gå lidt i panik. Hun fik ham til at slappe af så hun da kunne få ham til at fortælle hvad der var galt. Hun ville intet få ud af ham hvis han bare stod der og hyperventilerede helt febrilskt. Endelig fik fyren ro nok på til at hun kunne snakke med ham, og hun kiggede i retningen af et bord hvor en flot mand sad alene. Hun nikkede en gang til tjeneren og gav ham en ordre før han skyndte sig ud bagved. Selv hev hun fat i en anden tjener og fik ham til at følge efter hende.

Hun gik med rolige skridt igennem borene, retningen var sat direkte imod mandens bord.Hun havde kunne fornemme på afstand at han var en pæn mand, men nu hun kom tættere på måtte hun erkende han var mere end blot pæn. Han var klædt pænt, en pæn skjorte og jakke, håret var sat, skægget trimmet, han var en mand efter hendes hoved, han havde styr på sig selv. Hun tog en dyb indånding før hun nåede bordet og sendte ham så blot et venligt smil. "Jeg beklager, men det ser ud til der har været sket en fejl i køkkenet. Det er det der sker når folk er lidt spændte og stressede. Jeg har selvfølgelig sørget for at det bliver ordnet med det samme." hun gjorde tegn til tjeneren som kom hen og hentede tallerkenen med mad som heldigvis ikke var blevet rørt endnu. "Det ser ud til kokken fik lavet noget forkert til dem. Jeg beklager selvfølgelig dette, og vil gerne tilbyde dem en flaske vin på husets regning for ulejligheden. De kan vælge frit fra menukortet, og bare give min tjener besked. Deres mad burde også være her om 5 minutter." tilføjede hun så og sendte ham et venligt smil, som de mørke øjne roligt hvilede på ham. Hele hendes udstråling var rolig, afslappet og kontrolleret, stik modsat af den tjener hun havde snakket med kort forinden. Men hendes milde sind gjorde bare hun havde nemmere ved at håndtere situationer som disse, hvilket nok var meget heldigt nu hun ejede stedet.

Filip havde egentlig siddet og fuldt med i underholdningen, og betragtet stedet her. Så meget at han faktisk ikke rigtig havde lagt mærke til at hans mad var kommet, eller rettere at det ikke var han rigtige mad der var kommet. Det var først da han skulle lige til at stige ombord i sin mad, at han blev stoppet, af en dejlig, rolig og smuk kvinde stemme. Hans blik gled op. Og alle forventninger hans hjerne havde lavet ud fra denne dejlige stemme blev der da også mere end bare levet op til da han vende blikket mod den kvinde der havde talt til ham. Waw... Det måtte man kalde en smuk kvinde! Helt i gennem! Det var fjældent at Filip blev mundlam, men et kort øjeblik var dette tilfældet. 
Han kunne ikke undgå at smile varmt til hende. Han stoppede dog tjeneren da denne skulle til at tage hans tallerken. "Nej det er helt okay" fik han sagt. Han smilede høfligt og meget venligt til tjeneren. "Jeg havde i forvejen en tanke om at skulle prøve alt op menukortet, så jeg kan jo lige så godt starte med denne ret frem for den anden" sagde han med et blidt og venligt smil. Der var ingen tvivl om at Filip var høflig! Helt i gennem. Han vende blikket mod den smukke unge kvinde der måtte være Angelica. "Og hvad angår den flaske vin, så tager jeg kun imod den hvis de vil dele et glas med mig" sagde han med stadig samme charme og på en måde også en høflighed.
Han havde hørt kvinden synge, hvilket havde været guddommeligt at høre på! Hendes stemme når hun talte var mindst lige så indbydende. Og hendes skønhed sublim. Han ville yde at få lov til at bruge bare et øjeblik sammen med dette væsen!

Tjeneren havde set forvirret på Angelica da Filip havde stoppet ham, men hun sendte ham blot et roligt smil og han nikkede en gang til Filip før han var forsvundet. Angelica sendte derefter sin kunde et venligt smil, oveni alt det andet så var han også høflig. Hun tøvede derfor heller ikke som han fortalte han gerne ville tage imod vinen hvis hun ville dele den med ham. ”Det vil være mig en glæde. Men jeg har dog et par sange mere jeg skal igennem før jeg kan tillade mig det. Så hvis de har planer om at blive siddende en lille time endnu, så vil jeg med glæde komme og gøre dem selskab.” sagde hun så med et venligt smil.

Angelica havde haft et par ting hun skulle tage sig af, men ikke noget man ikke kunne forvente på en åbningsaften for et nyt sted. Hun havde selvfølgelig også været oppe og synge en 3 sange mere, før at der var kommet en ung kvinde og havde overtaget for aftenen. Hun blev dog i modsætning til Angelica stående deroppe, og sang en masse smuk og rolig musik med Jazz tema. Angelica smilede tilfreds som hun stod ved baren og kiggede rundt på sit sted. En af tjenerne som hun havde ventet på kom hen til hende, og hun gav ham en ordre før hun gik ned til bordet hvor manden fra tidligere stadig sad. Hun sendte ham et smil som hun roligt satte sig ved hans bord. ”Jeg beklager ventetiden, men sådan er det når stedet er nyt, man kan ikke forvente alt kører efter bogen fra start. Men jeg håber dog de nød deres mad alligevel.” Hun nåede kun og fuldfører sin sætningen før tjeneren kom løbende med en flaske rødvin. Hun sendte manden et smil ”Jeg håber rødvin er okay. Jeg er Angelica.” Tjeneren hældte vin i 2 glas før han bukkede en gang og forlod bordet med dem.

Han kunne ikke helt skjule smilet der dannede sig på hans læber da hun takkede ja til vinen, og hvorfor skulle han også, hun ville nok ikke have noget imod at vide at han var glad for at hun ville dele en flaske vin med ham. Han nikkede da hun sagde at hun lige havde nogle sange og andre ting hun skulle klare inden hun kunne sætte sig, og at hun håbede at han ville vente. "jeg venter skam gerne" sagde han med et roligt smil. Hans plan havde hele tiden været at han skulle være der en rum tid, men nu havde han jo noget endnu bedre at se frem til. Så det kunne jo næsten ikke blive bedre!
Han så efter hende da hun igen begav sig afsted. Han begynde at spise af sin mad, der ellers var den forkerte ret, men hvad pokker, så prøvede han bare det andet en anden dag. Og dette her smagte jo også ganske fantasisk!

Han fulgte med i hendes optrædner, og hvad der ellers foregik på stedet, her var rart, god atmosfære, lækker mad, og en god betjening, ja det her kunne helt sikkert blive hans nye ynlignssted! Det var lige et sted for ham! Et sted hvor han kunne få god mad mens stemingnen var hyggelig, men samtidig elegant. Hvordan man klarede det var ham en gåde, men det havde nok særligt noget at gøre med vedkommende der styrrede det!
Da hans øre atter engang hørte den smukke stemme ved hans bord vende han blikket op, et smil bredte sig på hans læber som han rejste sig. Han gik op på hendes side, og trak stolen ud for hende, og hjalp hende ned og sidde inden han selv satte sig igen. Filip var gammel. Ikke af udsennde, men af sjæl, og han var fra en tid hvor mænd gjorde den slags, det faldt ham bare naturligt. Og så skulle han da også være ærlig at sige, at han syntes der var for lidt af den slags tilbage i nutiden. Bare en lille ting som at holde døren for en dame, kunne rede hele hendes dag, så hvorfor gjorde man det ikke noget mere? På akademiet var han kendt som gentlemanden mellem lærene, fordi han altid holde døren for sine kvindlige kollegaer, men samtidig var der nogle der havde oplyst ham om at det kunne tolkes som sexikane, hvilket han overhoved ikke kunne sætte sig ind i.

Men nu sad hun her så igen, skønheden. Hans øjne bevægede sig over hende. Og det var næsten svært at holde fasinationen af hende i skak. Han smilede over det hun sagde. "Ja der er maget lige at holde styr på, på sådan et nyt sted" sagde han roligt. Han så på flasken med rødvin. "rødvin er helt perfekt" svarede han og så på hende. "Angelica.. det er et utrolig smukt navn" komplementerede han hende. "Mit er Filip" sagde han roligt. Han så ned på glasset da det var blevet fyldt, inden han løftede det som tegn på en slål. "skål, for dit nye sted" sagde han med et mildt smil.

Hun blev en smule overrasket som han valgte og rejse sig for at holde stolen ud for hende, gentleman var ikke det man mødte mest af I denne tid. Hun havde dog mødt nogle, men de kunne tælles på en hånd. Han måtte blive tilføjet til den liste. Hun sendte ham et smil som tak. Og ikke nok med han var en gentleman, så var han også veltalende, og en charmetrold af hvad hun lige kunne fornemme. Han formåede da på ingen tid og komplimentere hende, selvom det blod var hendes navn. ”Mange tak. Det derfor jeg har kaldt stedet Angelic’s, det virkede passende.” Hun kiggede rundt med glæde i sine øjne, det var tydeligt at hun satte stor ære i dette sted, selvom det var helt nyt.

Hun løftede glasset med rødvin som han foreslog en skål. Hun nikkede en gang og sendte ham et smil før hun tog en tår af mørke væske i hendes glas. Fyldig og perfekt temperatur, men hun havde nu også forventet det. Trods alt havde hun gjort meget ud af at vinen blev opbevaret perfekt, så gæsterne kunne nyde mest muligt af den. Hun stillede sig glas fra sig, og lod de brune øjne hvile på fyren foran hende. ”Nååh Filip. Fortæl lidt om dig selv. Hvordan hørte du om Angelic’s. Bor du i byen og så byggearbejdet eller hvordan fangede mit nye lille sted din opmærksomhed?” Selvfølgelig var hun nysgerrig efter hvad det var der gjorde han var draget præcis til hendes sted, men måske kunne hun også lærer lidt om ham. Han virkede som en yderste interessant person. Han var da i hvert fald en flot veltalende og høflig mand.

Hun virkede sød! Dejlig og meget smuk, men stadig med begge ben plantet solidt på jorden! En kvinde efter hans hoved! Nu havde han jo aldrig været forelsket.. aldrig rigtig tænkt i de baner, men gennem omkring 1000 år på jorden, var der da kvinder der var faldet for ham! Eller kvinder -og  mænd- der gerne ville have hans krop, og disse havde gjorder alt hvad de kunne for at få ham med på ideen. Men selvom Filip var en kærlig og rar person, og han altid kunne se noget godt i alle, så var han faktisk alligevel meget kræsen!... Han faldt bestemt ikke for hvem som helst, vedkommende skulle kunne feje benene væk under ham! På den ene eller anden måde. Og det var der desværre ikke mange der gjorde. Nu var det ikke fordi Angelica heller havde gjordt det, men hun var bestemt den type han kunne overveje at bruge mere tid på, på trods af at han kun lige hvade mødt hende! Han smilede til hendes kommentar om at det var grunden til at stedet hed angelica's! 

Han så på hende da hun spurgte ind til hvorfra han havde hørt om stedet. Han satte sig glas, efter endnu en tår af den gode vin. "Jeg underviser på Athena, og jeg hørte om det gennem nogle af mine elever.. og da jeg savnede et stam sted, så ville jeg lige se mig omkring... Og jeg må sige at jeg bestemt er positivt overrasket" konstaterede han, efter han havde lagt sig bestik og havde spist færdig. 
"Jeg er ikke god til steder der er for fine, men samtidig går jeg op i at det er god mad, såh jeg havde endnu ikke fundet et sted jeg var vild med siden jeg flyttede her til" forklarede han. 
Han smilede varmt til hende. "Men jeg kunne sagtens se dette være stedet" sagde han komplimenterende. Han kunne virkelig godt lide stedet, det var lige ham. Et sted hvor man kunne nyde noget virkelig lækker mad, samtidig med at her var rart, her skulle man ikke være bange for dømmende blikke over at man var en mand der spiste ude alene! Noget Filip jo altid gjorde når han var ude!

Hun holdt sit glas imellem tommel og langefinger, men ikke som normalt ville, hun holdt glasset oppefra. På den måde kunne hun nemt få væsken til at bevæge sig rundt i glasset, og hun betragtede det lidt tid, før hendes brune øjne igen kiggede på manden foran hende. Et smil fandt vej til de fyldige læber, men det var ikke sådan et overlegent et, det var tydeligt og se det var fordi hun virkelig satte pris på hans rosende ord. ”Mange tak. Er jeg glad for at hører. Jeg er selv ny her på egnen, havde en arbejdsfrokost et lille sted, men syntes ærligt ikke maden var noget og råbe hurra for. Syntes der manglede et sted hvor alle kunne få god mad, hvor man kunne snakke og nyde en god flaske vin, eller lytte til noget god live musik hvis man ville. Og noget der ikke var rock og vilde dage.” hun smilte lidt som hun stillede glasset fra sig på bordet før hun fortsatte ”Misforstå mig ikke. En gang imellem er det rart og lytte til lidt rock, komme ud og feste, nyde det hele. Men det er nu også rart og kunne slappe lidt af. Så jeg valgte og tage chancen.”

Hun lænede sig tilbage i sin stol, og tog sit glas som hun tog en tår af den fyldige og krydrede rødvin. Hendes øjne forlod ikke englen, hun betragtede ham blot roligt, prøvede og finde noget ’forkert’ ved ham. Ikke fordi der skulle være noget, men det var yderst sjældent at en så veltalende, velklædt og pæn mand som ham gik ud alene. Til sidst kunne hun dog ikke styre det ”Men hvorfor er du her alene? Jeg mener, har du ikke en kæreste eller lignende du kunne invitere med?” der var ikke noget slesk over hendes måde og spørge på, faktisk virkede hun bare oprigtigt interesseret i at lærer mere om ham.

Hans blik studerede hende stille mens hun fortalte. Det var ikke et blik som mange andre mænd, der nærmest lignede glubske ulve når de så på en smuk kvinde. Filips blik var mildt og intrasseret. Man kunne tydeligt at de ting hun fortalte ikke bare blev talt for døve øre. Et mildt og slet smil var som limet fast på hans læber. Han kunne virkelig ikke lade vær med at studere hende. De smukke brune øjne, der var lige så mørke og betagende som et dådyrs, det varme og kun indbydende smil, der blev formet at de flotte fyldige læber. Det lange brune hår, der faldt helt perfekt. Og hele udssenet, blev kun overgået af den dejlige og bløde stemme, der allerede fik hans øre til at smelte. 
Det var sjældent han mødte et væsen der tiltalte ham SÅ meget. Han var en meget overbærende person af natur, g han så altid noget godt i andre, men han måtte indrømme at han endnu ikke havde set noget skidt i hende. 

Han lod deres øjne mødes da hun spurgte ind til hvorfor han var der alene. Et let smil formede sig hos ham. "Jeg har desværre ikke nogle af delene" konstaterede han. Han rettede lidt på måden han sad på. 
"Jeg er en engel, og har levet det meste af mit liv i cølibat.. jeg har kun haft en partner i min tid på jorden" sagde han med et skulder træk. Han tog en tår af sin vin. "Man kan vel sige at... Jeg endnu ikke har fundet den rette" sagde han roligt. Hans blik gled op på hende igen, han kunne ikke forklare det, men han et eller andet sagde han, at hun kunne være det..

Angelica bed ikke synderligt mærke i måden den veltalende mand snakkede til hende på. Hun var vandt til at have folks øjne på sig, og det var nok også derfor hun ikke lagde mærke til det. Hun var vandt til at folk kiggede på hende på alle mulige måder, men mænd, de havde en helt anden måde og kigge på hende på. Noget hun dog lagde mærke til var hans ranke holdning, måden han snakkede på, og måden han generelt opførte sig på. Der var noget elegant over ham, og hun vidste ikke helt hvad det var, men hun følte sig draget til ham. Det var sjældent hun havde det sådan med mænd, faktisk meget sjældent, og det gjorde da også at hendes interesse for ham blev større.

Deres øjne mødtes, men hun kunne stadig se hans smil på læberne som han svarede på hendes spørgsmål. Hun lænede sig en smule frem, og lod sine arme hvile roligt på bordet. Hendes øjne betragtede ham og hun løftede let et øjenbryn som han sagde han ikke havde nogle af delene. Hun forstod det ikke, han var jo en flot fyr, men ud over det høflig og veltalende, det burde da være nemt og score en, uanset kønnet. Hendes læber trak op i et lille smil som han fortsatte med at forklare. ”Det må jeg sige. Det var ikke det svar jeg havde forventet, men nu ligner du heller ikke typen som kunne have et problem med det.” Hun tog sit glas og tog endnu en tår af sin vin, som lyden af en smuk klassisk sang lød igennem rummet. Hun kiggede op på ham med et smil. ”Men.. kan du så danse?” Hun sendte ham et lille smil, og man kunne tydeligt hører den skjulte udfordring i hendes stemme.

Det var faktisk lidt underligt for ham det her.. Han havde mødt mange smukke og betagende personer igennem hans tid her på jorden. Både prinser og prinsesser! Men det var virkelig meget sjældent at han havde mødt en der fangede hans interesse så meget som hun gjorde lige nu. Hans øjne havde ingen chance for at fjerne sig fra hende. De studerrede hende. Ikke på nogle slesk eller anmassende måde, men nærmest som om de ikke ville gå glip af en eneste lille træning i hendes ansigt. Han ville have det hele med. Hendes smil var ubeskribeligt, og hendes øjne..... ja.. han viste slet ikke hvad han skulle sige om dem, ud over at han havde lyst til at stirre ind i dem så længe han overhoved kunne få lov til det!
Hendes kommentar om at han ikke lignede typen der ville have problemer, fik ham blot til at trække på smilebåndet. virkede han virelig som en type der kunne score så nemt? han syntes bestemt ikke det var nemt. Han havde svært ved at følge med i dag. Han vidste godt at han var gammeldages, og han vidste godt at han bestemt ikke var inde i den nyeste mode, eller bedste elektronik! Han holde af det lidt mere klassiske og gammeldages. Og det var der desværre ikke mange der kunne følge ham i.
Han så på hende da hun spurgte om han kunne danske. Et varmt smil bredte sig på hans læber, inden han rejste sig. Han gik over til hende, stod på hendes side, rakte hånden frem mod hende, og bukkede en enkelt gang. "det må vi jo lade komme an på en prøve" sagde han med et charmerende smil.

Han ville da elske at få lov til at danse med hende, alt for at komme bare en smule tættere på Hende! Gik hun med ham, ville han tage hende med hen på dansegulvet, og afsløre at han faktisk var overraskende god til at danse. Med en hånd om lænden på hende, og hendes i den anden, viste han, at han nok havde danset en del i sit liv.

Hendes brune dådyr øjne fulgte ham som han rejste sig og kort efter stod foran hende og rakte sin hånd frem. Hun kunne ikke lade være med at smile over hans galante måde og være på, og hun lagde blidt sin hånd i hans og lod ham hjælpe hende op at stå. ”Hvordan kan man sige nej, når du nu står der så galant og spørger?” svarede hun som hun langsomt kom op og stå, og den røde kjole glimtede i lyset som hun bevægede sig.

Hun fulgte ham ud på dansegulvet, og med en hånd på hans skulder og den anden i hans hånd fulgte hun ham rundt i en dans. Hun måtte erkende han vidste hvad han lavede, men hvad kunne man forvente af en der virkede så galant? Det ville være mærkeligt hvis han ikke også kunne danse. Nu de var så tæt kunne hun nærmest mærke varmen fra hans krop, og hun kunne mærke hans muskler under sin hånd der hvilede halvt på hans skulder, halvt på hans overarm. Hun sendte ham et charmerende smil som han førte dem rundt i dansen. ”Er der noget du ikke kan? Indtil nu virker du ærligt talt en smule for perfekt.” sagde hun så med en lettere drilsk klang til den feminine stemme. Hun vidste ikke hvad det var ved ham, men hun havde lyst til at bruge mere tid med ham. Han var veltalende, galant og opførte sig ikke som en eller anden slesk han hund i løbetid. Det var nok også derfor hun kunne mærke begæret for ham, det lignede hende ellers ikke, men Filip, der var noget ved ham.

Hun kunne udentvivl selv danse! Og som de stod så tæt, kunne han tydeligt dufte hendes parfume, denne beroligende duft af blomster, hvilken kunne han ikke rigtig placere, men fantastisk var den i hvert fald, og den klædte hende fantastisk. Selvom de dansede tæt, holde han helle tiden den "korrekte" afstand, hans hånd lå blidt med buningen i hendes ryg, og ikke en centimeter længere nede. Han havde ikke tænkt sig at stå her og rage på en smuk ung kvinde under en dans. Sådan en mand var han slet ikke! Han kunne ikke undgå at grine stille over hendes spørgsmål omkring om der var noget han IKKE kunne, og hendes kommentar om at han næsten virkede FOR perfekt.
"Perfekt vil jeg nu ikke kalde mig selv... det er så voldsomt et ord" grinte han lidt.
"men hvis jeg skal sige noget må det nok være, at jeg er frygtelig gammeldages" grinte han lidt. "jeg vil langt hellere hygge mig med en god bog, eller en lang spaser tur end at sidde og stirre ind i et TV hele dagen" sagde han med et træk på skulderen.

Hun var ubegribelig smuk, særligt nu hvor han var så tæt på hende at han kunne se så meget mere af hende, som f.eks kunne han se den lille detalje at hun i de smukke brune dådyr øjne, havde en lille smile grøn. Det var dog også lidt hjerte bankende at stå her så tæt med hende. Der var noget ved hende, noget han fandet usædvanlig tiltrækkende. Han kunne slet ikke få øjnene fra hende.
"Det er en fantastisk parfume du har på" komplimenterende han hende.
Som de dansede lidt videre, svingede han hende elegant rundt et par gange, og som den bløde og smukke musik fortsatte, og deres dans varede længere og længere, havde han også ladet deres hænder der ellers havde været strukket ud fra kroppen, glide ind, så de nu begge lå lod hans bryst. Og holdningen var ikke nær så formeld, men mere afslappet, dog stadig tæt.
"jeg må erkende at du giver mig samme indtryk, som du åbenbart har fået af mig... helt i gennem perfekt,.. på trods af jeg værner mig mod at brude det udtryk" sagde han med et varmt og charmerende smil.
Hun var så meget anderledes end andre kvinder. Hun kastede sig ikke om halsen på ham, eller havde for travlt med at bruge sin mobil, eller endnu være fokuserede konstant på at se ordenlig ud. Trods Angelica jo ikke skulle gøre noget for at se godt ud!

Det var forfriskende og være i nærheden af en mand som var så galant. Imens de dansede holdt han den afstand der var passende, ja man skulle næsten tro det var som taget ud af en gammel film. En film fra en tid hvor mændene kurtiserede kvinderne, og hvis de var for tæt på så var det uanstændigt og det gjorde de blev ansat som ringere. Det kunne næsten have været sådan en tid med deres påklædning, og for en stund glemte hun alt om det der var omkring dem. Hun forsvandt ind i den lille verden der var de 2, dansende, og hans duft der konstant fangede hendes skarpe sanser.

Som han grinte faldt hun hurtigt i, og et feminint grin forlod hende. ”Der er intet i at være lidt gammeldags. Uanset om det gælder når man danser med en kvinde, eller når man sidder hjemme og læser en bog. Det er forfriskende og møde nogle der er anderledes end normen.” sagde hun så med et charmerende smil på læberne. Hun måtte da også kigge til siden som han komplimenterede hendes parfume, og hun følte sig en smule forlegen. Det var ikke fordi at hun ikke var vandt til komplimenter, men det var ikke sådan en type komplimenter. Hendes kinder tog en let rosa farve, men hun drejede alligevel blikket tilbage på ham. ”Tak. Det er min ynglings. Har det været i mange år, ikke kunne finde nogen der lever op til den.” hendes brune øjne hvilede roligt på ham, og hun følte på intet tidspunkt behov for at kigge rundt, hun stolede fuldt ud på at han kunne føre hende rundt uden de ramte ind i nogen.

Dansen fortsatte og så kom der endnu et kompliment, denne gang var hun dog mere opmærksom på det og hun sendte ham et let flirtende smil. Hun skulle til at sige noget som en hånd blev lagt imod hendes overarm og de stoppede i dansen og hun kiggede på sin overtjener som stod der. Han lænede sig ind og hviskede hende i øret. Hun nikkede en gang og sendte Filip et undskyldende smil. ”Undskyld, men der er lige noget jeg må tage mig af. Hvis du vil give mig 2 minutter så er jeg straks tilbage.” sagde hun med en nærmest fløjlsblød stemme, før hun fulgte efter tjeneren om bag baren.
Ganske som hun havde sagt gik der kun 2 minutter før hun var tilbage hos Filip. ”Beklager, der er opstået nogle ting jeg nødt til at håndtere. Måske vi skal gøre det her en anden dag når jeg ikke er på arbejde? Hvis du da er interesseret i det.” det sidste blev tilføjet med et skævt smil på læberne, hun var ikke typen der bare forventede at mænd altid ville hende.

Det var en meget speciel og næsten norstaldisk følelse han fik mens de dansede rundt her. Han havde levet så længe, han havde dansket til baller, på slotte, hos de fine og adelige! Og denne aften, kunne ikke undgå at tage ham med tilbage til den gang! Den gang for mange, mange år siden hvor han stadig var ny på jorden, og ikke mindst stadig helt fortryllet af menneskenes verden. 
Han havde altid været meget fascineret af jorden, og dens beboere! Han havde dog aldrig regnet med at han skulle møde et væsen som Angelica i denne tid. 
Det var desværre som at blive hevet brutalt ud af drømmen da en overtjener kom over til dem og oplyste Angelica om at der var et problem. Han så på hende med et forstående blik da hun sagde hun var nød til at klare noget. "Selvfølgelig" sagde han forstående og lod hende forlade ham. 
Han vende rundt og gik tilbage til hans bord, for at drikke lidt mere af den fantastiske vin. Hun holde hvad hun lovede, og var tilbage inden for 2 minutter. Han sende hende et mildt og forstående smil. "Ja du må hellere få det klaret så" sagde han som han rejste sig fra stolen. Han gik over til hende, og tog hendes hånd hvor han placerede et silkeblødt kys. Han så på hende. "Må jeg ringe til dig?" Spurgte han med en mild stemme.

Angelica kunne ikke lade være med at smile som øjeblikkeligt rejste sig da hun kom tilbage, og endnu mere placerede han et kys på hendes hånd. Han var virkelig galant, og alt ved ham gav hende indtrykket af han ikke var så ung som han så ud. Det passede hende nu fint, det var rart med en gentlemand. Derfor kom der da også et halv stort smil på hendes læber som han spurgte om han måtte ringe til hende. Hun havde haft lyst til at bruge mere tid med ham, danse, drikke vin og bare lærer ham at kende, men arbejdet trak altså i den anden retning. Det at han spurgte gjorde bare hun vidste at hun ikke var den eneste som ønskede og bruge tid sammen. Hun fik hurtigt en ung tjeners opmærksomhed og hun kom hurtigt over til dem. Angelica sendte hende et smil "Jenny, vil du være sød lige og låne mig din blok i 2 sekunder?" Den unge kvinde smilede og rakte hende både blok og blyant. Hun gik hen til bordet og fik hurtigt skrevet sit navn og nummer ned, rev sedlen af og gav den tilbage til den unge kvinde som fortsatte videre for at passe sit arbejde. Hun foldede sedlen en enkelt gang og gik hen og gav den til Filip "Men lad nu være med at ring kl 3 om natten." Hun sendte ham et charmerende smil før hun lænede sig ind imod ham og placerede et silkeblødt kys på hans kind. Det var ganske let, simpelt og ikke noget der virkede som om der var nogen bagtanke med det. Faktisk kunne man bedst sammenligne det med franskmænd som kyssede på kinderne når de hilste på nogen. Hun lænede sig tilbage og de brune øjne kiggede op på englen. "Tak for en vidunderlig aften, selvom den var kort og en smule hektisk. Jeg ser frem til at hører fra dig."

Og med de ord vendte hun sig og gik med rolige skridt op bag baren og videre ud i køkkenet.

//Angelica er ude