I don't know what happened, but I think I might have killed someone

Tid Det er tidlig aften, omkring 20-21
Sted Startede ud i en gyde, men senere hen hjemme hos Eva Zimmermann
Omgivelser I gyden var der noget affald, der er også blod efter angrebet. Der er ingen at finde, andet end et lig og Saoirse selv. Hos Eva er der hvad man finder i en opgang
Vejr Det regner, og er lettere kølligt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en rød top på og et par læderbukser Link. Hun har højhælede sko på (de gør hende 7 cm højere, fra 1,69 til 1,76) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst Link. Hun har minimal make-up på Link. Hun har ingen smykker på
- Andet Hun har fe ører. Hendes vampyr ansigt Link. Med sig har hun en taske, med en masse billeder i

Emnet er tilegnet @Eva Zimmermann

Mørket havde efterhånden lagt sig over Gaia, det mindede næsten om en mørk dyne, som blev lagt over hele byen. Dog med natten betød det også, at en hel del mørke væsner kom frem, og gaderne blev med et langt mindre sikre, end hvad de ellers havde været om morgnen. De fleste skulle derfor være dumme, hvis de begav sig ud om natten, og endda alene. For ville man gerne overleve de mørke tider, skulle man enten være overnaturlig og stærk, eller i hvert fald have en del venner med sig. Med natten betød det dog også, at der kom langt mere liv i gaderne, specielt omkring klubberne var der massere af musik. Dog hvor Saoirse gik, var der helt stille, hvilket i sig selv både var dejligt, men også nervepirrende, for hver lyd var højere end normalt. Under normalle omstændigheder, ville hun også hellere være hjemme, dog havde hun en opgave, som skulle afleveres hurigst muligt, grundet den deadline der var. Dette forklarer hvorfor, at hun nu begav sig gennem de mørke og våde gader, for at skulle aflevere en masse billeder til hendes taske.
Som hun vandrede hen af gaderne, kunne hun ikke slippe følelsen af, at der var nogen der holde øje med hende, men hver gang hun så tilbage, var der ikke en eneste at se. Måske var det i sidste ende, hendes tanker der spillede hende et pus, hjernen der forsøgte at indsætte lyder, hvor der ingen var. Hun kunne dog havde svoret, at havde hørt en kom gående imod sig, men dog var der igen ingen som hun så tilbage. Hun gav et suk fra sig, og begav sig videre, dog nåede hun ikke så langt, for som hun krydsede en gyde, var der med et en der greb fat i hende, og dernæst blev hun hamret imod en kold mur. Hun nåede knap og nap at registrere hvad der skete, før en smerte eksploderede i hendes nakke. Hun kunne mærke varmen fra blodet, der gled ned fra hendes hals, blod der helt sikkert ville gennembløde hendes tøj. Det var et øjeblik som dette, at hun var glad for at have en rød top på. Aldrig nåede hun at skrige, før en en arm lagde sig over hendes mund, og hendes mund blev fuld af blod. Hun kunne ikke gøre andet, end at forsøge at holde sig oprejst, mens enkelte tårere gled ned af hendes kindermens hendes tåre gled ned af kinderne på hende. Hun håbede inderligt, at det hele snart ville stoppe, og med et blev alt mørkt, som vedkomne brækkede nakken på hende.
Da hun vågnede op igen, gjorde hver enkel knogle ondt, og flere timer syntes at have været forsvundet. Hun tog sig til hovedet, og opdagede at hun lå på jorden, omringet af sit eget blod, gennemblødt af blanding af blod og vand. Hun gav et støn af smerte fra sig, som hun rejste sig op. Hun kunne ikke forstå hvad der var galt, det var som om hendes hjerne, havde valgt at blokere minderne, om hendes kære overfald. Hun kunne faktisk ikke huske, hvad der var hændt hende, det sidste hun huskede, var at skulle aflevere billederne til Eva og dernæst var alting sort. Hun fik grebet fat om sin taske, dog blev hun med et angrebet af en stor hunger, og den var på ingen måde lig den sult, hun oplevede når hun ikke havde spist i et par dage. Det var som om hun aldrig nogensinde havde spist noget, og hendes krop hungrede efter den mad, hun aldrig havde fået "hej are you okay?" lød det fra en fremmede, som bevægede sig imod hende. Hun rynkede brynet, og holde hånden foran sit ansigt, da lyset fra natlamberne skar ind i hendes øjne "OMG! you're bleding, I'm going to call for an ambulance" sagde kvinden, som hun gik en smule væk.
I takt med hun betragtede kvinden, begyndte hendes gummer at klø, og som grebet af sit instink gik hun til angreb. Hun havde ikke opdaget, hvad hun havde gjort, før hun til sidst så kvinden, der før havde været så fuld af liv, nu liggende død på Jorden. Skræmt af hvad hun havde gjort, fik hun taget godt fat om sin taske, hvorpå hun begyndte at løbe imod Eva's lejlighed, hvorfor det netop var det sted, som hun begav sig imod, kunne hun ikke forklarer, men det var hvad hun kunne huske hun sidst skulle, og det hang åbenbart ved til selv efter hun var død. Hun var fuldkommen dækket af blod, både fra sit eget angreb, men også fra da hun havde indtaget føde fra kvinden. Hun stoppede ikke op, før hun nåede hen til lejligheden, hvor hun fabrilsk bankede på og som der blev åbnet op, måtte hun havde lignet noget, som var en blanding af en drukken mus, og et offer for et mord "I think I just killed someone" lød det fra hende, og med et begyndte tårerne igen, at glide ned af hendes kinder.

//Så blev emnet lavet, og det blev så meget længere, end hvad jeg oprindeligt havde troet!!
Håber det kan bruges