I guess we were destined to meet each other

Tid Klokken er omkring 13:40
Sted Haven ved akademiet
Omgivelser Der er et par stykker ude, dog ikke så forfærdeligt mange
Vejr Vejret er ekstremt godt, hvilket er overraskende. Solen skinner for engangs skyld, og temperaturen er relativ høj, omkring de 15 grader
Påklædning
- Tøj + Sko En sort sweater og et par jeans. Hun har sorte convers på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det går hende til omkring hofterne ryggenLink. Hun har generelt ikke meget make-up på Link. Hun har ingen smykker

Emnet er tilegnet @Sophie <3

På trods af at være vinter, så var dette måske årets varmeste dag, solen var endda fremme og vinden syntes for længst at have lagt sig. Måske var det takket være overnaturlige kræfter, eller også var det bare virkelig godt vejr, om ikke andet så nød de fleste muligheden, for at smide den tunge vinterjakke og for engangs skyld, kunne tage en kjole eller i hvert fald mindre tøj på, end hvad de igennem de sidste måneder havde været vant til. Mange løb rundt og legede, et par sad og læste, og Mary Louise selv sad og nød varmen, som varmede hendes hud. Det var ikke ofte, at hun fik øjeblikke, hvor hun blot kunne slappe af og nyde naturen. Ofte var hun så besat, af at skulle holde sig selv skjult, at hun aldrig fik muligheden, for virkelig at kunne ånde op. Dog virkede det til, at være lige netop det, som akademiet havde givet hende, nemlig friheden. Hun vidste selvfølgelig godt, at friheden ikke ville være evigt, og at hun på et tidspunkt igen, ville være nød til at pakke sammen, og være på flugt igen.
Som hun sad og slappede af, fik hun også øje på en ganske smuk ung kvinde, dog ikke just en, som hun mente passede ind. Der blev straks vagt en nysgerrighed i hende, for selv på trods af at være tiltrukket af det kvindelige køn, så var det ikke ofte, at hendes opmærksomhed direkte ville blive fjernet, fra en ting hun var i gang med. Ikke desto mindre, lod hun aldrig sig selv, tro at en person ville være hendes mage, da næsten ingen af hendes art, faktisk endte op med deres mage. Et smil formede sig på hendes læber, som hun betragtede den unge kvinde bevæge sig rundt "You seem to be lost, do you need any help?" spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste ikke hvad det var, men hun kunne ikke tage øjnene væk fra denne smukke kvinde, og en lyst til at lære hende at kende kom op, ikke desto mindre lod hun disse tanker kastes væk, som hun satte sig op.

//Så fik jeg endelig lavet emnet, jeg håber det er okay

Tøj + Sko; Et par sorte jeans, et par sorte flade støvler/sko + En grønlig trøje, der går lidt længere ned en normalt - Link (Hun har dog en frakke ved hendes side, i sort Link)
Hår + Smykker + Make-up; Ingen smykker, (Håret Link) (Make-up Link)


Sophie stod foran spejlet. De havde været nogle af de mere hårde dage.. Måske skulle hun begynde at tage en slappert fra, at finde ud af så meget om sig selv. Siden hun havde mødt Damian, havde hun opdaget sider af sig selv, som hun aldrig havde troet hun ville finde.
Hendes dæmoniske side, havde været mere ligeglad og ligetil med dens handling.. Den menneskelige del af hende, havde fortrudt hver en handling dæmonsiden havde lavet, men hun ville aldrig kunne ændre de ting hun havde gjort.
'' Please, let me have a good day today.. '' Hendes stemme gav en smule gennemklang igennem lejligheden.
Hun trak roligt trøjen over hovedet, bukserne og strømperne var allerede på, samt hendes sko.

Hendes blik gled langsomt rundt, på den grønne plæne. Den var nydelig og smuk.. Duften af væsner havde også ramte hendes næse, men det var intet hun tog sig af.. Den eneste duft hun kendte til, indtil videre var vampyrenes duft. De andre dufte var stadig nye og skulle udforskes...
Hendes tanker blev dog alligevel afbrudt af en kvinde. Den smukkeste og mest nydelige kvinde hun i livet havdet set. '' Maybe i am lost.. But i was just walking around when i saw this beautifall place.. And you.. '' Hun smilede roligt imod kvinden, som hun rettede sig helt op.

// Beklager det korte svar //. ..

Hun lagde hovedet på skrå, som hun betragtede hende. Som en lesbisk kvinde, kunne hun nyde synet af en anden kvinde, og ofte i en måde, hvor hun måske kunne begærer vedkommende. Efterhånden måtte hun indrømme, at der var mange mange smukke kvinder på denne planet, dog var der ingen som helt nåede denne fremmede. Hun kunne ikke helt forklarer hvad det var, måske var det de store blå øjne, det lange blonde hår, måske noget helt tredje, om ikke andet kunne hun ikke tage sine øjne fra hende. Da hun endelig forklarede hvad der var sket, at hun var blevet fortabt og i sidste ende var endt op her, specielt hendes forklaring af hvor smuk haven var og åbenbart den fine kompliment, fik et mindre smil frem på hendes læber "The garden is very much beautiful yes, it is however, better when it's summer, you know flowers and butterflies" hun elskede naturen, hvilket nok kom fra hendes barndom, hvor hendes forældres have, havde været det eneste sted, hvor hun virkelig kunne slappe af.
"But I do admit you're beauty is far greater than that of this garden" hun kunne være meget charmerende, specielt når hun havde lyst til det, og dette var ofte omkring det kvindelige køn. Derudover så var denne kvinde ekstrem smuk, en skønhed der nærmest gik til det overnaturlige. Hun så ned, hvor hun via sin magi, fik en smuk blomst til at vokse, før hun tog den og rakte den frem imod kvinden "A rose for a beautiful woman" der formede sig et smil på hendes læber, som hun betragtede kvinden foran sig "If you don't have anything to do, do you maybe want to join me?" hun hævede spørgende det ene øjenbryn, hun vidste ikke hvorfor, men af ukendte grunde, ville hun helst ikke have, at denne smukke kvinde forsvandt, ikke nu hvor de faktisk snakkede med hinanden.

//Det er helt okay <3

Sophie lod sit blik blive fanget af kvinden foran hende, som hendes ord blot bevægede sig tættere på hende. Normalt ville hun have trukket sig længere tilbage, men trygheden omfavnede hende mere og mere. Der var intet frygtligt omkring det. '' I love flowers, and butterflies to. The elegante way they fly, and the colour on their skins. '' Hun smilede roligt, som hun hele tiden havde gjort. '' No. The nature is more beautifall than no one ever will be, except you. '' Selvom Sophie aldrig havde lært at tale pænt til folk, eller lært hvordan hun skulle opføre sig omkring folk, havde hun alligevel formodet at få et godt hjerte. Selvfølgelig var hun smigret over kvindens ord. Hendes tanker om venlighed og omsorg, blev dog afbrudt af kvinden, med en rose. '' Thanks. It is beauty as you. And ofcourse i will. '' Hun havde stadig ingen ide om, hvad hun egentlig lavede her, men verden havde alligevel ført hende herhen. Måske grundet denne kvinde?

'' Sorry i ask, but what are your name? Mine is Sophie Valerie Xavier-Moriarty. '' Hun så stille ned i jorden. Var det måske uhøfligt at spørger om? Allerede? Hun fik dog rejst hovedet tilbage til de smukke øjne, som kvinden besad. Noget omkring denne kvinde, tiltrak hende mere end hun overhovedet havde tænkt på andre. Måske var det blot venligheden fra hende, der gjorde en del?

// Sorry det langt ventende svar og korte svar igen //

Et smil formede sig på hendes læber, som kvinden foran hende, syntes at have samme forkærlighed for blomster og sommerfugle "Yeah they are truly beautiful. As a child, I would always chase them around the garden" hun klukkede kort over mindet, det var en af de gode tider, før hendes forældre fandt ud af hvad hun i virkeligheden var, efter det havde hun knap og nap nogle gode tider, det hele havde været smerte efter det. Det smil der før havde formet sig på hendes læber, blev for en kort stund en smule genert, da kvinden foran hende komplimenterede hendes ydre, og endda sagde det var bedre end det af naturen, hvilket i sig selv var en ret stor kompliment "Thank you" hun bed sig let i læben, og hun kunne ikke få sig selv til, at fjerne sit blik fra denne kvinde. Hun havde altid været tiltrukket af smukke kvinder, med en vis mystisk om sig, dog var det anderledes med denne kvinde, det var en tiltrækkelse som var direkte, og på trods af ikke at havde kendt kvinden, så var der også en smule begær imod hende.
"You're different, I like that" indrømmede hun med et skævt smil på sine læber. Hun havde altid været meget direkte, og lagde aldrig skjul på, hvis hun fandt en anden tiltrækkende eller for den sags skyld unik. Til tider kunne det også betyde, at hun sagde ting der var knap så søde, og andre gange var hun måske alt for direkte, til at det blev for mærkeligt. Da kvinden samtidig sagde ja, til at ville joine hende, blev smilet større og det nåede endda hendes mørke øjne "Then please sit, unless you want to go somewhere else? I know this really good place were you can get the best coffe in the world, or chocolate if you're into that" hun rejste sig op og rettede på sine bukser, før hendes øjne igen mødtes med kvinden foran sig, en hun nu endelig fik et navn på "It's a pleasure meeting you Sophie, I'm Mary Louise, but you can just call me Mary Lou, most people often do that" hun trak på skulderne. Hurtigt fik hun opfanget noget hår, som syntes at falde ud af sin plads, og ganske nænsomt og blidt, lod hun sin finger glide hen over hendes kind, før at lade håret glide om bag Sophie's øre "So what do you want to do? Stay here and talk, or get something to drink and talk?" hun hævede nysgerrigt øjenbrynet.

//Det er helt okay, svaret var helt perfekt <3

Sophie havde kun oplevet den smule kærlighed fra sin far, som hun egentlig aldrig helt havde fået. Så at opleve en ny slags kærlighed, en ny slags begær... En oplevelse hun aldrig havde haft før, gjorde hende en smule bekymret,men så alligevel ikke. Der var stadig noget mystisk, men utrolig tiltrækkende over Mary Lou. Hun var ikke blot smuk, men... noget der ikke kunne beskrives. '' I had never seen a butterfly before i came out. My life has been, hard.. Not, that i not love my dad.. I just.. '' Hun sukkede roligt, hun var ikke ved at græde, men tåre var ved at trille.. Alle de ting, der minde hende om den kolde kælder, det liv hun aldrig havde oplevet.
Hendes tanker kom dog tilbage, endnu engang ved Mary Lous stemme. Ville hun sætte sig her og snakke eller få noget at drikke med Mary lou? Hm...
'' Lets get something to drink. It always make people talk! '' Hun gav et endnu større smil end hun havde givet før. '' But Mary Lou, is a pretty name. I love that. '' Kærtegnelsen fra Mary Lous hænder, fik Sophie til at lukke øjne og trykke sig imod hendes hånd. Allerede nu, blomstede hendes hjerte for denne kvinde. Hvad var det? En forhekselse? Næppe..
Hun rettede i tøjet og gjorde sig blot klar til de skulle gå hen til den nærmeste kaffebar, for at nyde en kopkaffe, eller kakao.

Der kom et bekymret udtrykke kom frem i hendes mørke øjne, som Sophie fortalte hvordan hun ikke før for nyligt, faktisk havde oplevet glæden ved sommerfugle, eller rettere faktisk havde set dem. Det måtte være hårdt, og på trods af det ikke var meget hun fik af vide, så var det nok til, at det gav et mindre indtryk af denne smukke kvinde. Hun så ud til at have et kompliceret forhold til sin far, hvilket hun selv kunne relatere til, dog var der en mindre mængde kærlighed imellem dem, noget hun ikke kunne relatere til "I'm sorry to hear, and you don't have to tell me anything, not if you don't feel comfortable" der var en blidhed til hendes stemme, som om hun faktisk virkelig bekymrede sig, for denne kvinde hun indtil for nyligt ikke havde kendt, og dog var det præcis hvad hun gjorde. Det var måske meget nyt for hende, men ikke desto mindre noget som hun ikke frygtede.
Da Sophie sagde hun hellere ville ud og drikke, smilede hun og nikkede "then that is what we shall do!" der formede sig et skævt smil på hendes læber "Don't worry about the money, it will be on me" hun havde nok penge, til at ville kunne betale for mange ting, og hun havde faktisk intet imod, at betale for dette. Dog var der et øjeblik, hvor hun blev helt betaget af Sophie's smil, der var en god blanding af det uskyldige og smukke "I like your smile, it's beautiful" indrømmede hun, og det varmede i hendes bryst, da Sophie så ud til at tage hendes berøring godt. Den måde hun lænede sig ind imod hendes hånd, fik hendes hjerte til at banke hurtigere, og sommerfugle syntes at forme sig i hendes mave. Hun forstod ikke helt, hvorfor at alt dette faktisk skete, ikke desto mindre havde hun intet imod det.
Efter noget tid, nikkede hun dog og fjernede sin hånd "then let's go" hun begyndte stille at gå frem af, og væk fra skole området, hvor hun havde Sophie gående ved sin side. Der var så mange ting hun ville spørge hende om, dog ventede hun til de kom til cafeen, her var der også en smule mere varme, og de kunne sidde behageligt. Da de nåede frem, var cafeen ganske hyggelig og der var endnu ikke super mange mennesker til stede. Der var mulighed for at sidde både indenfor og udenfor, og indretningen var en god blanding af klasse og varme. Mary Louise holde døren for Sophie, da de skulle indenfor, og herpå begav hun sig imod betjeningsområdet "I would like an ice blend with coffee and chocolate, and something on the top" hun vendte sig derpå imod Sophie "what would you like? spurgte hun med et smil på sine læber, et der nåede hendes mørke øjne. Efter der var bestilt, betalte hun for drikkevarende, og derpå viste hun Sophie hen til et par bløde sofaer "so tell me about yourself, what do you like to do in your spare time?" det var et ret simpelt spørgsmål, mens de ventede på at drikkevarende ville blive færdige.

Sophie havde aldrig været en person, der ønskede at fortælle om sine problemer til andre...
Måske var det frygten for at folk ville dømme hende, for den hun var? Hun sank let en klump og rettede ryggen helt op. Mary Lou havde formodet at få en masse positivitet ind i samtalen, trods de dårligt nok kendte hinanden... Og selvom de ikke gjorde det, føltes det alligevel som om de havde været ved hinanden i flere år. Der var noget specielt ved Mary Lou. '' No it's okay. I want to tell you. You reminde me of my dog. A person i can trust. '' King havde aldrig været hendes hund, men var blevet det.
Hun gav et smil fra sig. Hendes læber, ville utroligt gerne kysse Mary Lou, men det var alligevel en alt for mærkelig følelse for hende.

Sophie fulgte blot Mary Lou, som de bevægede sig imod cafeén. Selvom en tanke i hende, sagde det ville være alt for hurtigt, fik hendes hånd alligevel flettet sig ind i hendes.
Hun slap dog hendes hænder, efter de var ankommet til butikken. Hvad ville Sophie egentlig have?
'' I would like a smoothie with strawberries, and raspberries. '' Hun smilede til ekspidienten bag disken, som tog imod deres bestilling.
Hun fulgte derefter Mary Lou hen til de bløde sofaer, imens de ventede på deres bestillinger. '' Hmm..
Normaly i'm trying to figur out the world. But today i was just writing me in to start on the school monday. I have meet this really sweet girl at my job, at a nurse, and we deciede to buy a house to live in, when we a studying. '' Hun smilede roligt. '' What about you? '' Hendes ventene blik omfavnede Mary Lou.

At Sophie havde valgt at holde hende i hånden, mens de var på vej hen imod cafeen, gjorde hende faktisk intet. Hun havde altid været åben omkring sin seksualitet, og det faktum hun foretrak kvinder fremfor mænd. Derudover gav det en varme i hende, mens deres fingre var sammenflettet, som om at dette var ment til at ske. Hun blev også mindet om da Sophie fortalte, at hun faktisk stolede på hende, og hun fandt sig selv stole på Sophie, som havde de kendt hinanden i flere århundrede, fremfor en halv time. Det var mærkeligt, og dog alligevel så vant, at hun ikke engang bemærkede tankerne ved, at de to ikke rigtig kendte hinanden, fordi alt føltes så naturligt. Det føltes naturligt at være tæt på hende, tale til hende og endda røre ved hende, det var ikke noget hun tænkte over at gøre, men snarer noget der kom så naturligt, det næsten var mere automatisk end noget andet. Efter Sophie fik bestilt hvad hun ville have, betalte hun selv hurtigt for det, for så var det ude af verden, også kunne hun endnu engang fokusere på den smukke kvinde ved hendes side.
Selvom det ikke just var hvad andre ville beskrive, som værende den mest interessante samtale, så virkede alle ord der kom fra Sophie, som værende de mest fascinerende og unikke "I'm actually a student at the academy, maybe we shall meet each other there?" spurgte hun spændt, hun ville meget gerne se mere af denne smukke kvinde "I mean if you want to? We could study together" der var noget håb i hendes stemme, men også omkring hendes hjerte, håbet om at Sophie faktisk gerne ville se mere til hende, i stedet for at lade dette være deres eneste møde, for hun ville ikke gå tilbage til at være fremmede "but it sounds really nice!" der var en oprigtighed i hendes stemme, som hun sagde det. Selv boede hun sammen med en roomie, dog ikke en hun direkte snakkede så forfærdelig meget med.
Hun skulle netop til at svarer på spørgsmålet, da hendes navn blev råbt op "just a moment, and I will be right back" hun skyndte sig op til betjeningsområdet, hvor hun tog deres drikkevarer, og herpå bevægede hun sig tilbage på hvor de sad. Hun rakte Sophie hendes smoothie, samtidig med hun satte sig godt til rette igen "I'm studying, learning about magic and trying to live my life. I have always had a rather complicated relationship to my family, they didn't really like the fact that I'm gay, so I had to learn how to live on my own at a young age. But the academy is my way of starting over, finally living a life I actually want" selvfølgelig var det ikke hele sandheden, men de fleste blev aldrig glade, når de hørte hvad hun var, plus delen med hendes seksualitet, det faktum hun skulle blive voksen i en ung alder og at akademiet var en chance, for at leve et bedre liv, var alt sammen ting som faktisk var sande "is it good?" spurgte hun og pegede imod Sophie's smoothie.

Sophie lyttede blot til Mary Lous stemme, fortælle om hendes liv. Hendes stemme far omfavende og kærlig. '' I would love that! '' Svarede hun, efterfulgt af et stort smil, på hendes læber. At studerer med Mary Lou ville kun bringe dem tættere på hinanden. Det ville give Sophie muligheden for at se hende hver eneste dag.
Deres samtale blev dog afbrudt ganskekort. I det korte tidsrum, som det tog Mary Lou at hente deres drink, rettede Sophie på tøjet atter engang. Alt skulle være perfekt, som var det en date de var på, selvom det var allerførste gang de havde mødt hinanden.
Sophie tog roligt imod sin smoothie, som Mary Lou kom tilbage. Sugrøret, som sad til den, blev hurtigt skubbet ind i munden, efterfulgt af et sug med den nydeligeste smag hidtil. Hindbæren skar igennem, det var en af de gode ting, ved denne smoothie.
'' Learning magic? What is that? '' Sagde hun ganske afbrydende, men holdte hurtigt i mund, for at lytte til resten af sætningen, Mary Lou var ved at fortælle. '' Well, my dad keept me in a basement, to make something different, than i really was. Now i has decided to go on the academy, to learn all the things that my dad did'nt teach me. '' Hun smilede roligt, som hun rakte sin ene hånd imod Mary Lou's for at omfavne den lidt mere end fr.
'' I love it. Do you want to have a taste? '' Hun rakte stille smoothien frem for at give Mary Lou en mulighed for at smage, hvis hun ønskede det.

Hun satte sig godt til rette i sofaen, og ubevidst rykkede hun sig en smule tættere imod Sophie, så i stedet for at der var en afstand på lidt over 50 cm, så var det nok mere nu 20. At Sophie så gerne ville se mere til hende, og faktisk studere sammen med hende, fik kun smilet frem på hendes læber, og håbet der havde vokset omkring hendes hjerte, blev nu kun større og større "You can always come by my room when you want to" forslog hun smilende "I mean it would be nice seeing you again" hun trak på skulderne, og kørte sit hår om bag øret. Hun tog en tår fra sin ice blend, og sukkede af nydelse, hun elskede smagen af den bitre kaffe, som var blandet op med den søde chokolade, i hendes verden var det den bedste blanding "by the way thank you for making my day just a tiny bit better, I was close to leaving the garden, when you came by" indrømmede hun med et mindre smil, hun havde følt sig en smule ensom, da det ikke var hver dag, at hun faktisk havde nogle at snakke med, så det var faktisk lidt af et held, at Sophie var kommet forbi på det tidspunkt, som hun nu engang havde gjort.
Da hun spurgte indtil hvad læring af magi var, hævede hun let øjenbrynet ]"well learning magic, is about learning spells, how to make plants grow and such things. It's very interesting, and you learn quite a few good things" forklarede hun smilende. Hun havde intet imod, at lærer Sophie lidt flere af de ting, som det så ud til at hun ikke kendte til. Dog som Sophie forklarede, hvordan hun var blevet holdt fanget i en kælder, og hvordan hendes far havde forsøgt, at skabe noget noget nyt, fik igen det bekymrede udtrykke frem i hendes øjne "I'm so sorry to hear that, but I'm glad you get to get out now, and you know see the world" Som Sophie rakte sin hånd ud imod hendes egen, formede der sig endnu engang det blide smil på hendes læber, og hun lagde sin hånd i Sophie's, hvor hun blidt flettede deres fingre sammen.
"I would love to taste it" hun lagde sin kop fra sig, på det bord der var lige ved dem, hvorpå hun med sin frie hånd, greb fat om strået, hvorpå hun begyndte at suge smoothien op. Da frygtsmagen ramte hende, sukkede hun endnu engang af nydelse "it's really good, I like it, it's fruity and sweet, but also a bit sourer" hun bed sig i læben, og lod sit blik mødes med Sophie's "How long have you been out from the basement?" spurgte hun, blot for at få sig en ide om, hvor lang tid hun havde været ude, og på denne måde hvor meget hun faktisk havde oplevet "Tell me more about yourself, I want to know all the crazy things about you" smilet der formede sig på hendes læber, bar en mindre del af generthed også noget helt andet, dog blev det en smule skævt, i takt med hun betragtede den blonde skønhed overfor sig.

'' That sounds great. I could use that, when i need to get out of the house. '' Hun smilede mere roligt imod Mary Lou, end hun før havde gjort. Måske var det alt den sikkerhed og tryghed, som Mary Lou blev ved med at vise hende, der gjorde hun blot følte mere for hende. '' Well, my day wasn't the most exciting either.. And you make me feel loved, so i'm glad that i meet you. '' Selvom Sophie stadig havde en lyst til at kysse Mary Lou's fyldige læber, holdte hun sig stadig tilbage. Det var første gang de havde mødt hinanden, stadig.. Men tiltrækkelsen i mellem dem, blev blot større og større, for hvert eneste sekundt der gik.
Hendes tanker om følelserne til Mary Lou, blev dog alligevel afbrudt af hendes smukke stemme, fortælle omkring magi. '' Oh, i want to learn that. '' Hun lyttede endnu engang til Mary Lou's ord, om at hun var ked af at høre om hendes liv, men at hun alligevel var glad for hun var kommet ud. Det var hun bestemt også. Det havde gjort en del ting for hende. Blandt andet at møde Mary Lou. En kvinde der virkeligt havde sat et stort perspektiv på hende.
Måske var deres møde skæbnen. De skulle være sammen, måske som kærester, måske blot som bedstevenner eller måske var det hele blot en kort oplevelse for livet. En hun skulle lærer af, måske lærer at acceptere folk og stole mere på dem?
Lyanna, havde været den eneste hun i den korte tid havde kendt hende, havde dannet et lille bånd med. De var flyttet sammen, for at studere mere roligt og skabe et bedre forhold.
Hun nikkede stille, da Mary Lou sagde at drinken var god. Det fik hendes tanker på noget andet. '' From when i was born, to i was ... i even don't know. I have been out for a half a year... All things was pretty new but i mange to learn about some things. Like, you have to pay to get something. You have to eat.. I'm still new at the world, so i'm pretty dumb still... '' Hun trak vejret dybt, inden hun forsatte med at fortælle om sit liv. Det var trods alt et meget følsomt emne, selvom hendes far havde gjort hende til noget meget bedre. '' Well, there is not much to tell.. I'm a trybid.. That i know.. '' Hendes smil forsvandt langsomt..

Hendes smil blev blidere og blivere, for hvert øjelik de snakkede, og som Sophie fortalte hun havde brug for noget, at lave når først hun kom ud af huset. Hurtigt fandt hun en serviet, hvor hun med en kuglepin skrev nogle tal ned, og herpå gav hun det til Sophie "you can call me or write me when ever you need someone to talk to, or need help with something hun håbede af Sophie havde en mobil, for så ville de kunne snakke sammen og måske endda planlægge at mødes igen "if you want to of course" hun bed sig let i læben, som hun betragtede hende. Som Sophie forklarede hvordan, at hendes dag heller ikke havde været direkte interessant, indtil de to havde mødt hinanden. Den viden om at hun havde fået en anden, til at føle sig elsket, fik igen smilet frem, og hendes hjerte begyndte banke en smule hurtigere "I'm glad to hear that" hun kørte noget hår om bag øret, og smilede blidt til hende.
Da Sophie udbrud, at hun gerne ville lære magi, hævede hun let øjenbrynet "I would love to teach you some? I grew up in a coven, so I learned some magic but became better after enlisting in the academy" indrømmede hun med et skuldertræk. Det var normalt for familier i forskellige covens, at lære deres børn at udfører magi, dog da det kom frem hvad hun var, blev træningen mere eller mindre stoppet, og derpå var det kun på akademiet, at hun faktisk lærte mere, også selvfølgelig gennem hendes lange liv, hvor hun havde været på flugt. Hun lyttede med, som Sophie forklarede omkring sit liv, og hvordan hun havde lært så mange nye ting, og at hun følte sig dum "I don't think you're stupid, I mean you never had to use this knowledge, I mean yeah it may come natural for others, but you lived in a basement, in a basement you don't need to buy things" pointerede hun med et blidt smil. Da Sophie fortalte hvad hun var, en ting som hun havde hørt om før, nikkede hun "what are you a mix of?" spurgte hun nysgerrigt.

'' I would love that.. I just don't have a phone, maybe we could buy one, when we are done here? '' Sophie så ventene på Mary Lou. Helt inderst inde, følte hun sig mere og mere dum, hver gang der var noget hun ikke viste eller ikke havde. Men var det hendes egen skyld? Både ja og nej. Hun kunne have haft startet på skolen meget hurtigere, men frygten for mennesker og omverden havde været for stor i starten. '' A coven? '' Sophie løftede selv det ene øjenbryn, som hun begyndte at tænke over tingene. Hun lød dummere og dummere for hver eneste ting hun nævnte, med uvidenhed.
'' But i would love to learn it. It would be fun. '' Hun gav et smil fra sig, som hun stadig lyttede til alle Mary Lous ord. Hvordan mon egentlig det var at vokse op i blandt en familie? Hun havde trods alt kun haft hendes far, de få muligheder han havde forsket på hende. Måske elskede han hende ikke? Med tiden havde hun lidt glemt ham og faktisk været glad for at have været kommet væk fra ham.

'' Well, some day i was suposed to get out.. I mean, he could not let me stay in there forever.. That would make him a really bad father.. But at the same time, i really love him. He is the closed thing i ever had of a person with me. He was kind and all that... I don't know. '' Hun rystede på hovedet og fik hurtigt skubbet samtalen over på hendes race. '' I am a, shapeshifter, a witch and a demon.. '' Hun gav et smil for sig, som hun rykkede sig tættere på Mary Lou. Ture hun gøre dette, eller skulle hun vente med at kysse hende?

Hun smilede blidt til hende og nikkede "Of course we can, we can do lots of things together" hun blinkede drillende til hende, hun havde intet imod, at der var ting som Sophie ikke vidste, hun kunne trods alt ikke gøre for det. Enhver person som havde været fanget på den måde, ville da intet kende til verden, hun havde selv været heldig, at hun havde rejst verden rundt og denne vej igennem, kendte til så mange ting. Som Sophie spurgte ind til hvad en coven var, hævede hun let øjenbrynet, men et smil formede sig dog igen på hendes læber "A coven is witches that come together, it's both for protection of each other, but also a kind of comunity for witches, many of those who are a part of those covens have families, and when their children grow older, they often becomes a part of this coven" hun havde selv været vokset op i en coven, dog da det kom frem hvad hun var, havde det ellers så dejlige sted, med et forvandlet sig til et mareridt. Familierne der havde været så kærlige, blev ondskabsfulde og lede, og hun blev konstant mindet om hvilken freak hun var.
Hun drak fra sin iceblend, og hun lyttede med som Sophie fortalte, hvordan hun ikke kunne være der forevigt, hvilket i sig selv også gav god mening. Det var heldigt, at hun faktisk var kommet ud, tænk hvis hun ikke var kommet ud, så havde de trods alt ikke mødt hinanden "We wouldn't have meet if you weren't out, so that's good" hun sendte hende et stort smil, og begyndte at suge fra sugerøret. Det var helt fascinerende, hvordan hun var en blanding af alle de tre væsner "I have always wanted to meet a trybid, so this is just amazing" hun havde faktisk aldrig mødt en, men havde altid haft et ønske om at møde en. Hun fik tømt sin drink, og vendte blikket ned imod hendes "When you're ready or done with you smoothie, we can go find you a new phone, so you can actually use the number I gave you" hun klukkede, og lagde sine hænder imod sine ben.

Sophie lyttede til hvert et ord Mary Louise fortalte. Hendes stemme var stadig fasinerende og fortryllende. Som om hun kunne lytte til hende i evigheder, uden at blive træt. Hun gav hende et roligt smil, som hun fortalte om hvad en coven handlede om. Sophie vidste at hendes heksdel stammede fra hendes far af. Måske stammede dæmonen og shapeshifteren fra hendes mor af? Men hvorfor skulle hendes far så have skjult hende nede i en kælder så længe? Havde hun en coven? Eller var hendes far blot den eneste hun havde tilbage af alle mennesker i hendes liv? Hun lyttede videre til Mary Lous stemme. '' So are you a part of a coven or? '' Hun rettede blikket ned mod sin smoothie, som hun tog et par tåre mere af. Den var allerede ved at være færdig, men smagen havde været vidunderlig hele vejen igennem.
'' Thats right. And i love that we meet each other. '' Hun trak vejret dybt. '' Well, it is not always easy to be three things at the same time. Sometimes i hate the demon in me. Its sometimes take over,
and make me do things i don't like.. Like killing another person.. '' Hun så ned i bordet. Hun huskede tydeligt aften med Damian. En aften fyldt med ondskab.
Hun rystede kort på hovedet. Hun havde allerede tømt sin smoothie færdig, imens tankerne havde fyldt hendes hoved. '' Lets go. '' Hun rejste sig op, for at bevæge sig ud af døren. Da de nåede til en skrallespand, smed hun sin plastikkop ud.

Hun rystede på hovedet, som Sophie spurgte, om hun var en del af en coven. Nok havde hun været en del af en, da hun var yngre, men efter at hendes far fandt ud af, at hun ikke kun var en Siphoner, men også tiltrukket af sit eget køn, blev hendes liv et helvede, og hun var tvunget til at stikke af "I haven't been a part of one for many many years. I didn't really get along with my family" hun skar en grimasse og sukkede, hun havde virkelig ikke det bedste forhold, med sin egen familie og hendes tidligere coven. Havde hun haft muligheden, ville hun nok vælge at være en heks, fremfor en siphoner, da det trods alt intet godt havde givet hende. Hun fik et bekymret udtrykke frem i sine øjne, som Sophie forklarede, hvordan det havde været svært, at have de forskellige halvdelle, og det lød specielt til, at hendes dæmoniske halvdel, havde været den, som var mest svær at kontrollere. Selv havde hun til tider, problemer med sin vampyriske halvdel, da den trods alt gav hende, en hunger for blod, en hunger som svær at kontrollere.
Som Sophie var klar til at gå, rejste hun sig op, og sammen med Sophie, gik hun imod udgangen, og ligesom Sophie, smed hun sin plastik bærer ud "I know a place, where you can get a good phone for a good price" hun blinkede til hende, og puffede drillende til hende. Hun fulgte Sophie hen til en elektronik forretning, men modsat så mange andre, så kendte hun faktisk fyren der arbejdede der, og hun fik derfor ofte ret store rebater. Hun fandt hurtigt en mobil til Sophie, og uden den mindste tøven, købte hun mobilen til hende. Dog før hun gav hende den, tog hun den ud af dens pakke, og via sin magi fik hun den uploaded, og som den tændte, tog hun en selfie af sig selv, og derpå indskrev hun sit mobilnummer som en kontakt "here you go, consider it a gift" hun smilede blidt.

Sophie nikkede blot, som hun fulgte efter Mary Lou, imod butikken med mobiler. '' I'm sorry for that... '' Hun gav et kort smil imod hende. Selvom hun havde lyst til at kramme hende, helt ind til hjertet, virkede det ikke som om at det var det helt bedste at gøre.
Som Mary Lou allerede havde valgt telefonen og betalt for den, tog Sophie blot imod den, med et kys.
Mary Lou skulle vide at det betød alverdens for hende, at nogle ville gøre en god gerning som dette.
'' Do you... wanna come home with me or? ''
Hun rettet blikket imod hende atter engang.

(beklager det korte svar)