One speciel night ~ Damian (Afsluttet)

Gæst

Sted: Gågaden i Gaia.
Tid: Sen aften-Midnat-ish
Omgivelser: Butikker, dyr, mennesker.. Træer og meget mere.
Påklædning: Dette + Denne.
Emnepartner: @Damian

Sophies blik gled rundt i kælderen, som hun rejste sig op fra sengen.
Hun gned roligt øjne.. Her var stille. Mon hendes far ude? Døren var åben, men hun havde altid lært at hun skulle blive nede i kælderen... Hvorfor skulle hun ikke lytte til sin far? Han var hendes bedsteven, en ven for livet.
Hun slog øjne op, netop som hendes far trådte ind i rummet. Var det meningen at drømmen skulle slutte nu? Dagen måtte have slået mange. Hun havde sovet hele dagen væk, hvordan det? Måske ren og skær udmattelse.. Hendes blik gled imod uret. 22:30. Selvom hun gerne ville ligge sig til at sove atter engang og sove natten ud, måtte hun erkende det ikke var hvad hun kunne. Hun rejste sig fra sengen og gned øjne, præcis som i hendes drøm.. Den eneste forskel, var at hun ikke var i en kælder, men i sin egen lejlighed.
Hendes hånd landte imod gulvet, hvor den blå swearts fra igår lå på gulvet. Den blev hevet over hovedet, samt de jeans, strømper og sko der lå der. Frisk luft ville være en god ide, efter en lang nat. Måske kunne hun stadig finde nogen steder der havde åben og finde noget mad.. En af de ting hun havde lært, i menneskeverden. Ved hoveddøren hev hun sin sorte jakke over sig.

Sophie havde aldrig lært omkring hendes race, eller hendes evner. Aldrig havde hun haft en tanke om at hendes far, blot havde brugt hende som et forsøgsdyr, hvorfor skulle han dog også det? Det var hendes far.. Han ville blot gøre hende perfekt, præcis som hun var endt ud.
Men alt den uvidenhed, havde tingene gjort en del ved Sophie.. Blod, den mistende tillid til sig selv, samt evne til at skifte form, når hun lystet? Hvad betød alt dette? Hvilket racer havde hun dog i sig? De eneste væsner hun kendte til indtil videre, var blot et menneske. Hvilket andre væsner skulle der dog være?
Denne aften, ville langt fra gå som hun håbet på, hvorfor skulle den også gå, som hun gerne ville have den til?
De røde øjne gled op fra mennesket, som hun netop for få sekunder siden havde sat tænderne i. Det havde skreget op i smerte, men efter et par sekunder, havde personen underligt nok overhovedet intet sagt.. Personen var praktisktalt faldet til jorden..
Med et hysterisk skrig, fra Sophie, smed hun personen fra hende. Hendes mund dryppede med blod, som hun ikke havde fået indtaget helt.. Hendes trøje var i det øverste smurt ind i blod, ikke underligt i forhold til hvad der var sket.
Trangen bed i hende igen, som hun samlede liget op igen, for at tage endnu en slurk.. Måske det sidste blod?
Hvordan skulle hun nogensinde kunne leve med sig selv, efter at have dræbt en person? Eller var han død? Et kort gisp forlod hendes læber, som hun trak sig væk fra liget...
'' Wh..What, have i done..? '' Hendes stemme var fyldt med forvirring..
Heldigvis var der ingen mennesker ude, på denne tid om aften dette sted. Og hvis de endelig var, så var de i byen for at drikke sig stive. Endnu en ting Sophie ikke forstod specielt meget af.

(( Håber dette kan bruges! ))

Gæst

Påklædning

Endnu en aften, og Damian befandt sig som altid ude om natten. Selvom han havde sin dagsring, og solen egentlig ikke var så slem for ham, så foretrak han de mørke nattetimer. Det var også der man mødt flest interessante personer. Han havde lige skaffet sig af med et lig, det var helt klart bedst når man havde drænet nogen. Ikke fordi han tog sig synderligt af det, men han gad ikke til og forlade Gaia fordi nogen opdagede ham. Han havde det ganske fint hvor han var. Og nu gik han blot roligt ned igennem gågaden, kiggede op på den mørke himmel før han stak hænderne i lommerne. Hvad fanden skulle han nu finde på?

Hans opmærksomhed blev tvunget imod en duft han kendte alt for godt, blod. Han smilede lidt som hans nysgerrighed bød ham og undersøge det nærmere. Han skulle finde ud af hvem det var, ikke fordi det var et problem, men det var altid rart og vide hvilke andre blodsugende væsner der var i området. Som han kom tættere på kunne han dufte heks, men også formskifter og dæmon? Hvad var det her en hel buffet eller hvad? Han trådte om lydløst om et hjørne og fik øje på en ung kvinde som stod med hovedet begravet i et menneskes hals. Okay hun var unik, hun var en blanding han aldrig havde mødt før, hvis alle 3 dufte altså kom fra hende, og det virkede sådan. Blodet gjorde det tydeligt at det blot var et menneske hun havde gang i. Han så hvordan liget faldt til jorden, men at hun så samlede det op for at fortsætte. Han rullede opgivende med øjnene, han kunne kende det der, hun havde ingen kontrol.

Hendes forvirrede og skræmte stemme brød den stille nat og han gik med rolige skridt imod hende, gjorde intet for at skjule hans tilstedeværelse mere. ”It seems like you took what you needed.” sagde han så blot roligt med en kold stemme. Han kunne næsten dufte panikken i hende, og han nød det, lod den fylde ham. Han stoppede op ved liget og skubbede til det med foden så det nu lå på ryggen og de åbne øjne stirrede op i ingenting. Han var tydeligvis ikke påvirket af lig.

//Det er helt fint <3

Gæst

Sophie lod sig selv, blive opslugt af dæmonen i sig. Det var endnu ikke gået op for hende, at måske var hun ikke blot et helt almindeligt menneske... Hendes tanker blev alligevel hurtigt forstyrret, af en mandelig stemme. Hendes blik vendte sig imod ham, men ikke hendes krop. De røde øjne sad stadig i hende, som om hun manglede mere blod. '' Too...Took what i needed? But i just bid someone! And now they aren't moving... '' Hendes hoved bevægede sig tilbage til liget. Hun havde stadig ikke forstået at man kunne dø. Hun havde aldrig set det for sig selv, før netop dette øjeblik.
Hendes blik fangede ham i at skubbe til liget med foden. Hvorfor rejste personen sig ikke op og gik videre i livet? Hvorfor skete der intet? '' Why isn't he moving? '' For et kort øjeblik, lod hun sig selv nyde synet af den døde person, men fik hurtigt skubbet sig selv tilbage til den rigtige Sophie.
'' GET UP! '' Hun skreg det med lungerne ud, som hendes blik var stivnet imod liget.
Med små skridt, bevægede hun sig over liget. Den ene hånd greb fat i personen, som var han ingen ting. Et løft, fik hende til at indse at personen netop ville rykke sig eller rejse sig. Hun gav slip, og rettede blikket tilbage til personen der havde snakket til hende for kort tid siden.
'' I'm... I'm.. So.. So.. SO.. Sorry.. This isn't me.. I'm not like this. '' Hun rystede på hovedet, som de røde øjne forsvandt og de grønne øjne faldt tilbage på sin plads.

Den stille samtale imellem de to væsner, altså Sophie og Damian, blev hurtigt afbrudt af et kvindeligt menneske, som bevægede sig imod dem, med frygten i øjne. '' I'm gonna call the police! '' Hendes stemme var tydelig, men også med frygten i den, som hun trak sig mobil op fra lommen i nervøsitet, med rystende hænder.
'' What?! It was not my fault! I di'dnt wanna do this! '' Sophie skreg det til kvinden. Hvad skulle hun ellers gøre?

Gæst

Damian kiggede koldt på kvinden som mest af alt bare gik I panik foran ham. Amen hysteriske kvindemenneske. ”I’m guessing you were hungry, needed something, and this guy.” han nikkede I retningen af fyren der lå livløst på Jorden ”He had just what you needed.” Han betragtede hende som hun panisk forsøgte og få manden til at vågne, men hans hjerte slog ikke mere, Damian ville have hørt det. Han rullede irriteret med øjnene. ”Would you relax? It seems like you have never seen a dead person before. Jesus…” han kørte irriteret en hånd igennem sit hår. Det pigebarn havde en skinger stemme når hun panikkede på den made!

Og der var det igen, hendes panik, men denne gang var hendes øjne grønne. Han skænkede hende ikke rigtig et blik som han svarede hende ”Actually I don’t care what you did, I find it rather funny to see you freak like that. Come on girl, you just responded to your deepest instincts, that demonic part of yourself. Sagde han så med et let hånligt grin. Hans opmærksomhed drejede sig dog hurtigt over på en kvinde som begyndte og bevæge sig ned imod dem. Endnu et hysterisk kvindemenneske, hvad fuck var det her for en aften? Han hørte hendes stemme og sukkede opgivende. Det ville give ham problemer hvis han blev kendt af politiet. Han havde derfor på et splitsekund ved hjælp af sin hastighed hentet kvinden, og stod nu med hende i strakt arm, hans hånd om hendes strube som han langsomt klemte om, det gjorde så at hun ikke kunne skrige eller tale. Hun forsøgte desperat at komme fri, men Damian reagerede ikke på det, han kiggede blot på den første hysteriske kvinde. ”I don’t intend to clean up this mess for you, so you better fix it yourself.” sagde han så før han kiggede på kvinden og fangede hendes blik med sine egne lyse øjne. ”You’re not going to make a sound, or try to run. Got it?” kvinden nikkede og han smed hende på Jorden foran Sophie. ”there. That should make it easier. She won’ try to run or scream. Now fix this!” hans stemme var kold og hård og kvinden foran hende gjorde intet antræk til at løbe sin vej.

Gæst

Inden Sophie havde slået blikket op, fra liget af, havde Damian allerede fået fat i kvinden, der ville tilkalde politiet. Det undrede hende, for hvad var et politi? Hvad gik det ud på.. Var det et job? Et dyr? Måske en butik?
Hun rystede kort på hovedet, som Damien 'råbte' af hende.. '' No, i haven't seen af dead person. What is dead? '' Hun sank en klump, før de røde øjne bevægede sig frem på hende. Lugten og nærmest smagen igennem luften af blod, ramte hendes læber. Intet af det, var iumodståelig.
Var dette en af bivirkningerne ved at være hende? Hvordan skulle et menneske have lysten til at slå et andet menneske ihjel? Så vidt som hun vidste, var hun blot et menneske, ikke engang en anden race havde ramt hendes tanker. Ting skulle læreres og noget ville tage tid.
I et få sekunders tankegang, havde Sophie langt fra lysten til at dræbe, men dæmonsiden havde taget over, lidt for meget.. De 6 tænder voksede hurtigt ud på hende endnu engang, som hun satte tænderne i kvinden foran hende. Smagen var vidunderlig. De var hverken for syrelig eller for kedelig, lige tilpas for hende. '' This is great. '' Disse ord blev sagt, som hun trak hovedet kort op, inden hun satte tænderne ned igen, inden hun nærmest havde bidt hele halsen af kvinden.

De røde øjne forblev fast på hende, som hun slap liget og skubbede det fra sig, som var det en sølle dukke, der nu var blevet ubrugelig. '' She was pretty anoying. '' Et kort dæmonisksmil, landte på hendes læber, inden det blev koldt som før. '' And you are? '' Hun rykkede sig tættere på ham, som hendes hænder langsomt forsøgte at knappe hans knapper op, hvis han altså ikke selv stoppede hende. Måske var hendes dæmonside bedre, end den søde og uskyldige side?

Gæst

Damian betragtede hende som hun spurgte hvad det ville sige og være død. Var hun seriøs? Han gad ikke engang og svarer på spørgsmålet, det virkede så absurd dumt at hun kun kunne lave sjov med ham. Han bemærkede de grønne øjne som igen forsvandt, og blev overtaget af de røde fra før, som dæmonen i hende fik kontrol over kroppen. Nu blev det pludselig mere interessant, det så ud til at hun skiftede personlighed ret ofte. Duften af blod ramte ham, som hun satte tænderne i kvinden som ikke sagde et ord, præcis som han havde beordret. Hun rykkede sig heller ikke, og det gjorde det blot lettere for den unge kvinde og sætte tænder i hende.

Liget faldt halt ovenpå det andet, og Damian stod blot roligt med hænderne i bukselommerne som han betragtede det der foregik foran ham. Han smilte lidt over hendes ord ”All humans are…” sagde han blot roligt som svar til hende. Men nu fik hun vist rigtig øje på ham, eller dæmonsiden, for hun spurgte rent faktisk til hvem han var, og der gik ikke længe før hun stod ved ham og begyndte og åbne hans knapper. Han sukkede opgivende, og tog et greb om halsen på hendes og skubbede hende hårdt imod muren. ”I don’t believe I gave you permission to do that.” sagde han koldt som han holdt hende I strakt arm uden nogle problemer. Forbandede pigebarn altså, havde hun absolut ingen kontrol over noget som helst? Han slap hende dog igen og lukkede de få knapper hun havde formået og nå og åbne.

Gæst

Hun tog sig til halsen, som han havde sluppet hende. '' You are boring, just like the humans.. Where is the fun, man? '' Hun slap sin hals, som hun langsomt bevægede sig rundt om ham, ventede på hans svar. Han havde stadig ikke sagt hvem han var, eller hvad han var.
'' And.. I don't need permission to anything. The life is about, taking what you want and kill the consequences. '' Det dæmoniske smil, satte sig atter engang på hende.
Hvorfor i alverden, var han dog blevet så kedelig pludseligt? Udforskningen af et andet menneske, det vilde rush..
'' And iquess that you are... A vampire? '' Den dæmoniske side, havde langt fra sovet i timerne, med at udforske verden. Alt viden, havde den formodet at få ned, alligevel.

'' Let me quess your name... Chad.... No.. Timothy.. No... Klaus? '' Sophies dæmoniske side, kedet sig, mere end hun havde gjort før i hele sit liv.

// Beklager det korte svar... //

Gæst

Han var egentlig ret ligeglad med hvad hun havde og sige, hvorfor skulle han lade en sølle, whatever the fuck hun nu var, bestemme hvad han skulle. Hans øjne fulgte hende roligt som hun bevægede sig omkring ham, men han sagde ikke noget, betragtede hende blot. ”Normally I agree with that statement, but not when it comes to me.” svarede han bare hårdt og koldt. Der skulle mere til end en lille tøs som hende til at få ham til at hides sig synderligt op. Han rettede på sin skjorte der nu var lukket helt, og stak hænderne i bukselommerne.

Han løftede et øjenbryn som hun gættede på hans race, det kunne vel ikke være så svært og se. Han var ret bleg, stærk, hurtigt og så så han fandens godt ud. Det kunne være enhver idiot sku da regne ud. Han trak derfor også bare lidt ligegyldigt på skuldrene. ”well well, it seems like our little demon actually have some brain. Not much, but hey everything counts right?” sagde han så bare I en hånlig tone. Hun begyndte så og gætte på hans navn og han begyndte ærligt og kede sig, det her var spild af hans tid. Han sukkede irriteret som han trådte henover de lig der lå i gaden og begyndte at gå imod enden ”Have fun guessing…” svarede han blot uden og kigge på hende.

Gæst

'' Soo, you think you are holy? No, no no... My friend. '' Hun rettede rykken op, med disse ord sagt. Hvordan i alverden kunne han tro, at blot fordi det var ham, så galte denne 'regl' ikke? Hun rystede kort på hovedet. Han var vidst meget glad for sig selv, måske lidt for meget.
'' Little? I'm pretty sure that i'm not in that categori. '' Egentlig ville hun ikke stoppe ham i at gå,
han virkede kedeligere end hun havde forventet. Hun vinkede blot, som han forlod hende, inden hun selv vendte rykken til og forlod stedet. (OUT)

» I don't really know what I'm doing in here... - Damian
» This one might be useful? XXX - Damian
» A hot Einstein. That's new. - Damian
» Ineffably - Damian
» Where you don't belong - Damian