Ineffably - Damian

Sted/omgivelser: På den uhyggelige klub; Nightmare! For Oscar er stedet ret uhyggeligt, med det dunkle belysning og den mørke indretning.
Tidspunkt: Omkring midnat til start, men tiden flyver jo når man har det sjovt, så klokken er nok blevet 1 om natten nu!
Vejr: sludreng, der ligger lidt sne rester rundt omkring, men det meste er smeltet.
Påklædning: Link
Tilegnet: @Damian


"Are you scared?" grinede en drillende stemme, ”No, I'm not.. I just don't think it's such a good idea.. You know this club, it has a pretty bad reputation..” sagde Oscar forsigtigt til sine venner. Han havde altså ikke særlig meget lyst til at tage på Nightmare, han havde hørt lidt for mange spøgelseshistorier om det sted.. "Don't be such a wuss Oscar!" råbte en anden stemme, det lød ret utålmdoige nu. Han sukkede lidt halv opgivenede, som han prøvede at finde på en ny undskyldning, han kunne selvfølgelig også bare tage hjem, men.. Hvad så hvis de syntes han var mega kedelig og ikke gad invitere ham med næste gang? Eller ikke gad være venner med ham mere! Åh nej! Det kunne han ikke klare tanken om, han var nok en del usikker på sig selv, desværre, manglende selvtillid og sådan. ”I'm not sure they're gonna let me in anyways, you know I'm not old enough..” sagde han så endelig, det var en god undskyldning!
"Haha, Don't worry Oscar we will get you in!" grinte hans venner til ham og så forsatte de ellers mod indgangen til klubben. Oscar fulgte lidt mut efter sine venner, ikke helt viljestærk nok til at sige fra.

Da de var kommet ind på klubben, kunne han virkelig mærke panikken krybe op af rygraden, som hans øjne gled rundt på alle de mørkklædte gæster på klubben, de så altså virkelig ikke venlige ud.. Men geez hvor var de tiltrækkende! Klubben vrimlede jo med vampyrer, og deres skønhed var knap nok til at stå for, Oscar prøvede ikke at stirre så meget, men det var altså lidt svært, selv om han også var bange på samme tid.

Hans venner trak ham med op til baren og de fik bestilt et par drinks også, Oscar håbede at alkoholen ville dulme hans nerver lidt, og det gjorde det også. Han begyndte faktisk at hygge sig lidt også, det var rart at være ude med sine venner og ikke bekymre sig så meget om alting hele tiden. Så tiden gik og de blev alle sammen sådan halv beruset, de andre nok lidt mere end Oscar, fordi han faktisk prøvede at holde lidt igen, fordi han stadig var en smule på vagt overfor de mange mørke øjne han kunne se der i det dunkle lys på klubben, han var selv et væsen af dagen, og de fleste herinde var.. Af mørket, og han ville helst ikke komme til skade, og det skulle hans venner heller ikke!

Påklædning

Damian havde været på Nightmare i en del timer nu. Han var kommet rimelig tidligt, han havde en sult der skulle stilles trods alt. Og selvom han sagtens kunne finde en random idiot på gaden, nogen han bare kunne græne og efterlade, så var det ikke det han havde lyst til i dag. Han havde da også fundet hvad han søgte. En ret desperat ung kvinde, menneske, og det havde da heller ikke taget lang tid før de havde fundet vej til toiletterne. Han havde hurtigt fået tænderne i hendes slanke feminine hals, men da hun ville mere havde han forladt hende. Han var ikke interesseret i at med hende. Jovist hun var da sexet, men ærligt så var det bestemt ikke det han havde lyst til denne aften.

Nu stod han lænet imod en væg, med et glas whisky i hånden, den anden hånd i hans ene bukselomme, som hans blik gled over dansegulvet. Han kunne se det meste af klubben herfra, hvilket passede ham fint. Han tog en tår af whiskyen, den røgede smag ramte hans smagsløg, før den langsomt gled ned i hans hals. Og det var i det sekund en ung fyr fangede hans opmærksomhed. Han rendte i en gruppe med nogle andre unge mennesker, men for Damian stod denne ene fyr ud. Noget ved ham var anderledes end de andre, og han holdt blikket på ham som han sad ved baren, prøvede og finde ud af præcis hvad det var. De andre var tydeligvis betydeligt mere fulde, men det var ikke det. Han lod sine sanser stille ind på fyren, og han formåede og lokalisere hans duft, fairy, og en lys en. Hmm.. Han skubbede sig væk fra væggen som han slikkede sig let om læben. Han tømte sit glas og stillede det på et bord han gik forbi som han gik op til baren.

Han gik direkte hen ved siden af den unge fe, og bestilte en whisky. Den kom, og han vendte først nu sin opmærksomhed direkte imod drengen. Indtil da havde han kun lyttet til den måde hans hjerte slog på, stærkt men roligt. ”I’ve been trying to figure out what a guy like you does in a place like this. Did you get lost or something?” spurgte han bare roligt med de lyse øjne fastlåst på drengens.

Oscar festede videre med sine venner, de hyggede sig virkeligt og han kunne mærke han selv gav en lille smule slip på bekymringerne og slappede af. Nå ja måske ikke helt, for da drengene ville ud på dansegulvet for at score piger, og andre drenge selvfølgelig, så måtte Oscar ryste kraftigt på hovedet, han skulle da i hvert fald ikke med! Han kunne slet ikke danse! Den eneste person han nogen sinde havde danset med var Darcy, og der havde han ligesom ikke helt fået lov til at sige nej.. Bare at han tænkte på det rødmede han jo, ihh!
”Just go! Have fun! I'll watch the drinks!” sagde han højt til dem, og fik dem endelig sendt afsted, de var ellers meget opsatte på at prøve at overtale ham, men nej tak, det skulle han altså ikke! Han blev i stedet stående i baren og drak lidt mere af sin egen drink, som hans blik gled rundt i mængden af mennesker.. Og væsner selvfølgelig.
Hans blik faldt på manden der kom op ved siden af ham og han tog sig selv i at stirre lidt, hvor til han rødmede, selvfølgelig! Men han var bare så pæn, det var helt utroligt jo! Han måtte altså være vampyr, han var næsten ikke i tvivl. Han fik fjernet sit blik igen, og stod og følte sig en smule flov, han overvejede lidt om han skulle prøve at finde et bord han kunne sætte sig ved, han kunne tage deres drinks med, og så kunne de komme derhen når de var færdige med at danse?
Men hans tanker nåede ikke længere for så henvendte ham den flotte man sig pludselig til Oscar og han blev altså bare helt målløs! Hvad skete der? Han drejede sig mod ham og kiggede på ham igen, ja.. Han var virkelig pæn! Man fik helt lyst til at række ud og prikke til hans kind, for bare lige og tjekke om han nu også var ægte! ”I.. Just.. I'm here with my friends, and no.. I didn't get lost!” sagde han forklarende, og en smule fornærmet der til sidst, det var dog hurtigt væk igen som han blev lidt ekstra forgabt i de lyse øjne, der nu kiggede direkte på ham.. Oh..

Den unge fes hjerte begyndte at banke en smule hurtigere som Damian havde henvendt sig til ham, og han kunne ikke lade være og smile tilfredst over det. En tydelig identifikation for at han fandt ham tiltrækkende. Havde han været skræmt havde det banket helt anderledes. En af fordelene ved at have levet så længe som ham, man kunne adskille de forskellige møder et hjerte kunne slå på. Damian kiggede kort rundt som han indikerede at han var der med sine venner, og fik øje på dem ude på dansegulvet hvor de var i gang med, ja hvad det var var han sku ikke så sikker på, det så ærligt ikke særligt smart ud. Hans blik faldt i stedet tilbage på den lille fe som havde lydt en smule fornærmet, men det forsvandt vist lige så hurtigt igen.

Et lavt fnys forlod vampyren, men det var ikke sådan et jeg er irriteret, mere fordi han faktisk følte sig endnu mere draget af fyren foran ham. Han havde intet imod nogen der kunne svarer lidt igen, selvom det nu også var lidt fantastisk så sød og uskyldig han så ud. Kunne han være heldig han var jomfru? Han lignede i hvert fald typen. Han bed sig let i læben som han håbede på det. ”Ohh I’m sorry for assuming you were lost, you just looked lost for a moment there. Maybe because you’re friends decided to leave you at the bar, or was that your decision?” sagde han så med en let forførende men rolig stemme. Han rakte sin hånd hen imod den unge fe og tilbød ham den i en hilsen. ”I’m Damian. Tell me, what do I call a sweet little fairy such as yourself?” spugte han så bare dirkete, med de lyse øjne låst fast på fyren. Joo Damian kunne være yderst charmerende og forførende hvis han valgte det. Feen fik da også et charmerende smil med på vejen.

Det burde næsten være forbudt at se så godt ud, ja! Man skal lave sådan et forbud! Eller så skulle man lave et forbud mod at tale til Oscar når man så så godt ud, han kunne jo slet ikke håndtere den slags, han blev super genert og begyndte at stamme, og anede ikke hvad han skulle sige! Desuden så skulle han slet ikke stå der og lade sig forføre af en eller anden flot vampyr, han havde jo ligesom en anden, eller sådan lidt, ikke helt.. Men næsten, måske? Ahhh.. Han vidste det ikke, han kunne slet ikke finde rundt i det jo! De var heller ikke kæreste rigtigt, de var bare.. Oscar kunne godt lide ham, okay! Og når man godt kune lide en anden så skulle man ikke stå og kigge ind i den her vampyrs øjne, vel?
”I.. It's.. Eh.. I don't dance..” sagde han lidt tøvende, som varmen fandt frem til hans kinder og han så ned, lidt genert.

Hans øjne faldt på hånden der var blevet rakt frem mod ham og han stirrede lidt forvirret på den, ind til Damian præsenterede sig selv, så det var hans navn.. Damian.. Det navn kunne han godt lide, det mindede ham bare om et eller andet. ”I.. I'm.. Oscar, and I'm not sweet and little! I'm totally tough! So don't you get any good ideas just now, vampire..” Sagde han og tog hurtigt Damians kolde hånd og gav den et forsigtigt klem, før han mødte hans blik igen.. Åh nej, det smil der.. Det gjorde ham helt blød i knæene jo, han måtte godt lige lade være med at smile sådan, ja! Bestemt når Oscar lige havde hævdet at han var total sej, og ikke bare sød og sådan.. Ligesom ik!

Han kiggede bare roligt på den unge fe som han forsøgte og få svaret på spørgsmålet. Damian fandt det ganske underholdende så svært det var for ham, selvom han faktisk opførte sig ganske eksemplarisk lige nu. Hvis han var så genert over noget så simpelt, så turde han slet ikke tænke på hvordan han kunne påvirke ham hvis han skruede bare en smule op for sin charmerende og forførende side.

En dyb latter forlod ham som Oscar præsenterede sig, og hvad truede ham? Han vidste ikke helt hvad det var, men charmerende var det i hvert fald. Ohh de uskyldige typer, de havde en sjov måde og opfører sig på når de følte sig truet. Det var egentlig lidt sjovt da Damian ikke havde opsøgt ham for at sætte tænderne i ham, tværtimod. ”Nice to meet you Oscar.” sagde han så stadig med et smil på læberne. Han tog en tår af sin whisky og drejede blikket væk fra drengen, stod blot lænet frem imod baren lige ved siden af ham [color=#ff6666]”Trust me. Right now I’m not what you should be scared off. I am not a little newborn who can’t control his hunger.”/color] sagde han så bare roligt som han fik væsken til at bevæge sig roligt I glasset ved at dreje let på håndledet. Han stillede glasset fra sig og vendte sig imod Oscar. Denne gang lænede han sig dog ind til ham, så hans mund var ud fra hans ører ”There is a lot of newbies here tonight. I can see at least 3 with theyre eyes on you. So I hope you got something to back up that sweet mouth of yours. Unless you want to become their dinner.” han havde hvisket med en let forførende klang I stemmen og rykkede nu sit hoved langt nok væk til at han kunne kigge på ham.

Han så hurtigt ned igen, han var lidt pinlig over sig selv, det måtte være alkoholen der gjorde ham sådan her! Ja, giv den skylde, det var altså nemmest! Han svarede ikke noget til at Damian synes det var 'nice' at møde Oscar, altså lidt måske? Det vidste han ikke helt, han vidste heller ikke om han var så glad for at møde vampyren, han var altså bare ikke helt tryg ved det, hvad ville han overhovedet, bare tale? Hvornår havde nogen, nogensinde bare ville tale, med en random fremmed? Hans blik gled op og ud til dansegulvet, okay nu måtte de, hans venner, faktisk gerne komme tilbage! Det ville sikkert få Damian til at trække sig, og det var nok egentlig bedst.
Han drejede sit hoved og tog en tår af sin drink, inden han endelig kiggede tilbage på Damian, fordi han ligesom talte igen, og andet var jo uhøfligt! Han fnøs let ved det Damian sagde og rystede barnligt på hovedet ”I'm not scared of anything!” sagde han bare højt og prøvede at få det til at lyde oprigtigt, selv om det nok ikke helt lykkes.
Et let gisp fløj over hans læber da han ikke havde opdaget at Damian var kommet så tæt på, ind til han pludselig talte ham lige ind i øret, han blev jo helt skræmt! Han nåede dog ikke at flytte sig, for Damians ord ramte ham hårdt, og de tog frygten og flyttede den væk fra Damian og over på nogen andre. Han klynkede stille som han pludselig følte sig meget fortabt og bange, slet ikke så sej som han lige havde sagt han var.
Han kiggede hurtigt på Damian da han havde trukket sig tilbage og hans blik gled rundt i det dunkle lokale, var der virkelig nogen der kiggede på ham? ”I need to go home..” hviskede han stille og stillede drinken fra sig. Han kiggede igen ud på sine venner, skulle han sige noget? Ville de overhovedet lade ham gå hvis han prøvede? Var det hans problem hvis de kom noget til? alle følelserne vrimlede rundt i maven på ham, og han kunne slet ikke finde ud af hvad han egentlig skulle gøre, Damian havde gjort ham helt ude af den jo!

Han kunne jo ikke lade være og nyde det når drengen gispede over han var tæt på, det her var jo alt for underholdende. Hans lyse øjne hvilede på feen som kiggede febrilsk rundt, og så var der den der lave klynken som hans skærpede sanser sagtens kunne hører. Han kunne ikke lade være med at smile over det, ohh den dreng var så nem og manipulere. Lyden af hurtige hjerteslag fulgte, og der var den, frygten malet over drengens ansigt, han elskede det, men dog var det ikke det udtryk han ville have fra ham lige nu. Han betragtede ham som han stod der, og lignede en der ærligt ikke helt viste hvad han skulle gøre af sig selv. Hans blik flakkede rundt, så var det på dansegulvet, så på udgangen osv.

Damian smilede lidt og rykkede sig væk fra baren, for at gå hen ved siden af feen. ”Hey if you want I can take you home? I promise I wont hurt you.” sagde han så med et skævt smil på læberne. Og han løj ikke, han var ikke ude på at gører ham rundt. ”If you want to stay and party with your friends I can keep an eye on the idiots in the corners? It’s not like I have to focus that much to do it.” sagde han så bare roligt med en lav stemme. Han havde intet problem I at gører det, slet ikke hvis det gav ham det han ville have.