A hot Einstein. That's new. - Damian

Gæst

Sted: Et hjem i Gaia.
Omgivelser: Huset er fyldt med mennesker der hver især er i færd med festlige aktiviteter.
Vejr: Det er en varm aften med de regelmæssige byger.
Tid: 23.54.
Emnepartner: @Damian <3
Påklædning

Fest. Det var ikke altid noget for Josh. Han ville helt sikkert aldrig tage på en natklub igen. Det var bare høj og dårlig musik og omklamrende mennesker. Det var ikke noget han havde det store behov for at opleve igen. Han var nu alligevel blevet slæbt med til en husfest af en ven. Han var blevet lovet en episk aften. Nu stod han alligevel i et hjørne og observerede de fulde mennesker der faldt over hinanden i hvad der skulle ligne dans. Josh var måske vampyr, men han var vokset op med mennesker, så de eneste der faktisk gjorde ham anderledes end mennesker var hans kost. Og det faktum at han ikke blev ældre. Han var 22 for evigt. Men det var ikke så slemt. Mange ville gennemgå smertefulde operationer for at ligne en 22-årig. Han tog en slurk af drinken i hans hånd da hans ven kom tilbage og trak ham ud for at danse. Modvilligt lod han sig trække med og stod i færd med en akavet dans da en fyr kom ind i huset. Det var ikke sikkert han ville have lagt mærke til ham, hvis ikke han var klædt ud. Som ingen anden end Einstein. Josh lænede sig ind mod sin ven. "Who's that?" Spurgte han. Hans ven træk på skuldrene og forsatte med at danse. Josh gik mod Einstein og overvejede hvad hans åbningsreplik skulle være. Jo tættere på han kom, jo flere detaljer blev tydeligere. Han var en flot mand. Han stoppede op et stykke fra ham for at finde mod. Han var ikke en fuldkommen indadvendt person, men det udadvendte kom ikke så naturligt til ham. Han forsatte imod ham. "Hello," startede han ud og lagde hans hånd mod overarmen på den modsatte arm. "I really like your work. Your theory of relativity changed everything." Et forsigtigt smil flød over hans læber.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en hvid skjorte, med et grå/hvidt slips på, en sort vest, en sort jakke og et par sorte bukser, som er holdt op af et bælte Link. Han har sorte sko på
- Skæg + Hår Han har intet skæg, såvel som skægstubbe, han har dog et fake mustache på. Han har kort, mørkeblondt og lettere rodet hår Link. Hans hår er dog dækket væk under en grå/hvid paryk, med rodet hår
- Andet Han har briller på Link
- Accent Han har en britisk accent

Hvordan der var nogen, som fik ham overtalt til at tage til denne fest, var på mange måder en overraskelse. Måske havde det været hans behov, eller lyst, til at være en del af en vennegruppe, som oprindeligt fik ham til at sige ja. Derudover havde de beskrevet det, som værende en mega sej kostume fest, hvor folk klædte sig ud, som en af deres helte. Hvilket forklarede hvorfor han nu var klædt ud som Einstein, en mand som han beundrede i stor grad. Dog som han var ankommet, var det tydeligt, at det måtte havde været en form for joke, siden han var den eneste, som faktisk var klædt ud, og alle de andre var blot iklædt normalt tøj. Dette alene gav ham lysten, til blot at forsvinde, og aldrig nogensinde komme frem til overfladen igen.
Hvordan kunne han havde været så dum, faktisk at tro andre ville nyde af hans selskab, han var trods alt en freak i manges øjne, og dog havde han været naiv, og gav disse folk de bedste intentioner, som han havde sagt ja. Nu stod han som den eneste til en fest, klædt ud som et jødisk tysk geni, og ud fra hvordan folk så imod ham, måtte han se meget mærkelig ud. Han forsøgte derfor at holde sig lidt væk, og med sine bedste evner fik han ikke øjenkontakt med andre, da dette blot syntes at få hans humør til at blive værre. Faktisk var han på vej væk, som en stemme nåede til ham, en der ikke var fuld af sarkasme, eller for den sags skyld onde intentioner.
Så da han vendte sig imod den fremmede, blev han for et sekund lamslået af, hvor attraktiv manden var, og dog kastede han det væk, som de næste ord kom ud, hvilket blot fik et smil frem på hans læber "Well as one would say: When you sit with a nice girl for two hours you think it’s only a minute, but when you sit on a hot stove for a minute you think it’s two hours. That’s relativity" lød det kækt fra ham, samtidig med at han fik rettet på sine briller "I'm Damian" han havde set andre præsentere sig på denne måde, og i sit forsøg på at falde ind med de andre, gjorde han ofte hvad han havde set andre gører.

Gæst

Josh så rundt da folk pegede, lo og hviskede om Einstein. Det var den menneskelige natur, havde han fundet ud af. Hvis folk skilte sig ud, skulle de ses ned på. Det måtte være noget der lå i menneskets natur. At udse sig det ’svage link’ og få dem til at føle sig svag. Selvom Josh endnu ikke havde levet længere end et almindeligt menneske, så han anderledes på det punkt. I stedet for at nedgøre det der var anderledes, ville han hellere hylde det. Det var også derfor han nu stod her, og talte med den eneste udklædte. Han spekulerede dog på hvordan han havde fået idéen om det var en udklædnings fest. Han så kort tilbage mod sin ven. Han så ikke ud til at mangle selskab, så der var ikke noget problem i at Josh talte med den flotte Einstein. Det var en tanke, han ikke havde tænkt før og sikkert ikke ville igen.
Josh smilede ved hans accent. Han elskede den britiske accent. Det fik bare hvert ord til at lyde lidt mere sexet. De ord han sagde var dog også med til at sprede smilet. ”I wouldn’t know. I don’t sit with girls. Or on stoves, for that matter.” Han blev et øjeblik usikker på om hans ord var et klogt træk. Han blev altid lidt usikker på sig selv, når han fandt en tiltrækkende mand. Det fik ham til at tro han gjorde alt forkert. ”Josh,” præsenterede han og trådte et skridt frem mod Damian, da nogen bag ham masede sig forbi. Han blev pludselig pinligt opmærksom på hvor mange mennesker der var omkring dem. ”Do you want to go somewhere less crowded?” Han gav ikke Damian chancen for at svare, før han greb fat om hans hånd. Han havde udset sig en bænk ude i baghaven han havde tænkt sig at sætte sig på når det blev for meget med alle de mennesker. Det ville være endnu bedre hvis han havde selskab.

Gæst

Han trak på skulderne "Me either, but I genereally don't really sit with anyone, however, I do occasionally sit close to a stove, but that's only when I bake cake" han havde aldrig haft forhold med andre, og var altid så socialt akavet, at de fleste faktisk ikke rigtig gad ham. Der var enkelte gange, hvor han ikke lød dum over de ting han sagde, eller for den sags skyld talte ørerne af vedkomne, der var dum nok til at tale med ham. Han var til tider lidt for entusiastisk, når det kom til samtale emner, hvor han faktisk enten havde en passion for det, eller i hvert fald kendte nok, til at kunne holde en samtale igang. Oftest var det dog mere en meget ensidig samtale, da de fleste hurtigt tunede ud, når først han begyndte at snakke. Han blev en smule overrasket, som Josh med et trådte skridt tættere på ham, og en minimal rødmen spredte sig over hans kinder, han var trods alt ikke vant, til det at være tæt på andre folk, og specielt ikke så tæt.
Han nåede ikke at give et svar, på det spørgsmål Josh kom med, dog kunne han mærke en underlig form for varme, sprede sig på det punkt, som Josh greb fat omkring "Yes Please, I would love that" lød det fra ham, som han fulgte med den unge mand udenfor, til et sted hvor de kunne være mere i fred, og ikke frygte øjnene fra andre, eller for den sags skyld dømmende udtryk "Thank you, I'm not really a big fan of parties or big crowds fot that matter" han satte sig på bænken, dog fuldkommen opmærksom på, at Josh endnu holde om hans håndled, og dog havde han faktisk intet imod det. Hvor han normalt var vant til, at berøringer ikke just ledte til gode ting, da de fleste hellere ville mobbe ham, var denne berøring blid og ikke fuld af farer eller problemer.

Gæst

Josh havde forsøgt at low-key fortælle han var til mænd, men han var ikke sikker på det var tydeligt. Selvom der kom et øjebliks håb da Damian fortalte han ikke sad med piger. Da han efterfølgende fortalte han ikke sad med nogen forsvandt håbet igen. Måske han lagde for meget i ordene. Josh følte som regel hans gay-dar var til at stole på, men han kunne ikke helt finde ud af det med Damian. Han kom frem til den konklusion han stadig var i skabet. Josh havde ingen intention om at skubbe ham ud. For nu ville han bare holde samtalen kørende og hvis det ikke blev til mere end en samtale, var det også fint nok. Han havde før forventet meget af et møde og var endt med at blive skuffet. Han var blevet bedre til bare at lade tingene ske som de skulle. ”A baker, huh?” Da han var nødsaget til at træde tættere på ham, tog det pusten en smule fra ham. Damian var en rigtig attraktiv mand, så det var ikke overraskende for ham han ville føle tiltrækningen jo tættere han kom på.
Josh prøvede ikke at lade det stige ham til hovedet. Men tiltrækning var en følelse der var lang imellem for ham. Han havde prøvet at finde ud hvordan hans type var, men han var kommet frem til, han ikke rigtig havde en. Han vidste godt han synes grønne øjne var noget af det flotteste eller at han var fan af mænd der ikke var alt for muskelløse, men heller ikke var virkelig spinkle. Men han kunne sagtens føle sig tiltrukket af en med blå øjne eller en der var spinkel. Det kom til sidst ned i den energi de udsendte. Han vidste ikke om det var en vampyr-ting, men han følte næsten han kunne fornemme den type person folk var før de overhovedet havde sagt noget. Han kunne godt lide Damians energi.
”My pleasure,” svarede han med et smil. De gik ind til bænken. Josh havde stadig fat i hendes hånd. Han havde på den korte tur fra entréen til haven vænnet sig til at føle hans hånd i sin. Han slap derfor heller ikke, før Damian satte sig. Han satte sig selv og så imod festen. ”Me neither. I think the intimacy is taken away. You can’t get to know a person when the music is loud and you are constantly divided by people moving in between you.” Han lagde sig tilbage op ad bænkens ryg og lagde en arm på ryglænet bag Damian. Det var ikke fordi han forsøgte at røre ham, det var bare sådan han sad behageligt. Men det kunne måske misforstås. Det var sket før. Han havde det altid lidt dårligt når nogen forventede mere, og han måtte fortælle det ikke havde været et scoretrick. ”So you bake. Tell me more about that.”

Gæst

Mange vidste allerede i en ung alder, hvad de var tiltrukket af og dog var der en minimale gruppe, som først skulle prøve forskellige ting, og han tilhørte nok den gruppe. Med sin nærmest ikke eksisterende oplevelser, når det kom til forhold, eller rettere det var på alle måder ikke eksisterende, var det vel ogsså et under, at han ikke vidste hvad han var til. Det var trods alt så sjældent, at han fik muligheden, for at have en samtale med en anden person, uden de drillede ham eller gjorde nar af ham. Han klukkkede, bager var ikke nødvendigvis et ord, som han ville bruge om sig selv, og dog fandt han ofte sig selv nyde det. Der var samme ro til det at bage, som at læse en bog eller tilbringe tid på et bibliotek. Det var med andre ord en periode, hvor han ikke behøvede bekymre sig om, hvad andre mente om ham, eller for den sags skyld den hårde mobning, som han efterhånden var vant til. Så han trak på skulderne, og sendte et smil i retningen af Josh, som kommentaren men også spørgsmålet, vedrørende om han var en bager kom op.
Dog på trods af sin manglende erfaring, følte han ikke afsky, som Josh lagde en arm op langs ruglænet, og han fandt sig selv med en lyst, til at rykke tættere på den anden mand, en ting han dog ikke rigtig gjorde. Han havde ingen viden indenfor hvad der skete, og det var meget sjældent at han gjorde ting, uden at have erfaringen eller for den sags skyld forberedning på plads. Han lyttede stille med, som Josh begyndte at snakke og her fortalte at han selv ikke tog til mange fester, og dog var der forskellige grunde til, hvorfor de begge holde sig væk. Josh's grund handlede mere om, at det at var svært at skabe forbindelser, hvor hans egen lå i, at han stort set aldrig blev inviteret, og derudover havde en mindre mængde social angst. Dog som emnet kom tilbage på bagning, formede der sig et smil på hans læber "I don't know if there's much to say, I find it relaxing, and it's quite, and often there aren't really anyone near" han tog sine briller af, og pussede dem i sin skjorte, før han igen satte dem tilbage på sin plads "but enough about me, tell me something about yourself, you seem like a really cool guy" der var en nysgerrighed i hans blå øjne, som han fandt sig selv beundre Josh's brune.

Gæst

//Jeg ville høre om du endnu er interesseret i emnet? (Fællesbesked ud til alle de emner jeg har)

» I don't really know what I'm doing in here... - Damian
» This one might be useful? XXX - Damian
» Ineffably - Damian
» Where you don't belong - Damian
» so you would like to learn more about horses ..... or - Damian XXX