How to lose a guardian angel ✞ Elian vs. Kushiel

Himmelen væltede ned med vand, gjorde byen våd og kold. Mørket var ved at falde på og alle levende sjæle var for længst flygtet indefor. Undtagen én. Elian løb ned ad gaden, han følte sig svimmel og lettere forvirret. Han græd dog ikke, men han følte sig fortabt - han anede ikke hvor han var henne. Han var bare løbet. En af hans gode venner havde netop kysset ham - noget Elian bestemt ikke havde haft lyst til at skulle ske, så det havde fået ubehaget til at vælte sig op i ham. Et ubehag han ikke kunne forklarer sin ven, så han var bare løbet i ren panik, eller mest for at løbe fra problemet. Det føltes enormt dramatisk at løbe igennem regnen på den her måde, specielt fordi han ikke anede hvor han løb hen. Men han kunne ikke overskue alt det drama det kys ville medføre - det var ikke en gang fordi det var noget langt kys, han skulle bare ikke kysse med sine venner, for de skulle fandme ikke vide det.
Pludseligt mistede han balancen henover en kantsten og før han vidste af det faldt han hård ligeså lang som han var. Han kom med nogle ømme lyde og vendte sig op for at se at hans knæ havde taget af på den våde asfalt. Man kunne tydeligt se hvordan bukserne var revet hul i og blodet langsomt begyndte at pible frem fra såret "Fuck, shit why now" mumlede han frustreret og kørte hånden henover ansigtet for at prøve at få lidt af regnen væk. Havde han bare været en eller anden sej race, så havde han sikkert allerede været helet. Men nej, det eneste han var efterladt med var en dum evne der havde det med at fucke ting mere op end det gjorde godt. Han endte bare med at ligge sig tilbage imod asfalten, nærmest opgivende - der var alligevel langt hjem til hans moster herfra, han kunne ligeså godt bare ligge sig ned og give lidt op på livet. Såret på hans knæ begyndte langsomt at svide, men der kom selvfølgeligt også regn på det som fik blodet til at brede sig ned i de blå denim bukser, de her bukser var helt sikkert lige til at smide ud.

Regn.. regn...regn! For Kushiel betød regn mange gode ting, og han elskede at rende rundt udenfor når det regnede. Han vidste dog at ikke alle delte hans forkærlighed for regn, og for nogen kunne det direkte være farligt. Ikke desto mindre havde han været lykkelig over at gå fra arbejdet for at tøffe hjemad i regnvejr. At han selv var drivvåd, generet ham ikke, før eller siden nåede han hjem, hvor han ville kunne smide tøjet, og kravle i noget tørt. No problem.

Han gik stille og roligt gennem aftenens mørke, da lyden af fodtrin nåede hans hørelse gennem regnen. Det var en person der løb, så meget vidste han. Blikket gled rundt, mens han prøvede at finde ud af hvor lyden kom fra. Bagfra. Konkluderede han hurtigt. Instinktivt stoppede han op, og vendte sig rundt. Hænderne var stukket i lommerne mens han blot så mod skikkelsen der kom løbende i hans retning. Til trods for det, var der alligevel tyve-tredve meter mellem dem, så det var svært at vurdere alderen på personen, og gadens svage belysning gjorde det svært at skelne meget af dennes træk i det hele taget.

Pludselig snublede fyren, og faldt så lang han var. Kushiel gispede svagt, og uden at tænke nærmere over det, trak han hænderne op ad lommen og satte i løb hen til personen der bandede og svovlede. En mand, en ung mand. Kushiel knælede straks hos ham. "Are you alright.. oh.. you are bleeding.." han havde hurtigt spottede såret over fyrens knæ, de flossede bukser og blodet der forlod såret han netop havde pådraget sig. "Let me help you with that" sagde han med et varmt og beroligende smil selvom fyren havde lagt sig opgivende på jorden. På et øjeblik havde han løftede sin højre hånd, og lod den svæve nogle centimeter hen over hans knæ. Kushiel havde lukkede øjnene, og blødt varmt lys forlod hans finger som små tråde og lappede såret sammen så blødningen straks stoppede. Der var end ikke antydningen af et ar tilbage. "Done!" sagde han derpå med et stort smil mod manden.

Elians øjne glippede forvirret da en skikkelse tårnede sig over ham, underligt nok gik der et par sekunder før han kunne fokusere på fyren der var kommet ham til undsætning - han så pæn ud, så han mon syner? Nej vent, det var jo ikke hovedet han havde slået.  Elian havde forventet at han skulle ligge her, indtil han selv gjorde noget, så det forvirrede ham at der kom nogen og hjalp. Det gav Elian en underlig fornemmelse at nogen rent faktisk kom hen for at hjælpe - midt i regnvejret. Han blev underligt skeptisk - måske fordi han havde mødt lidt for mange freaky personer den seneste tid, så han rykkede en anelse på sig i ubehag "Who ar-" mere nåede han ikke at sige, før fyren gjorde noget, som fik Elian til at glatte sit skeptiske udtryk ud med ren forbavselse. Han bukkede hurtigt knæet og kiggede på det da fyren var færdig, den svidende fornemmelse var helt væk og ligeså var såret "What .. How .. what" lød det rundforvirret fra ham. Han gled sine egne fingre henover sit knæ der lignede et knæ der aldrig havde været i nærheden ad asfalten "What are you?" spurgte han da og lod øjnene glide studerende henover fyren.
Hurtigt rejste Elian sig og gled hænderne nedover sit ansigt for at fjerne regnvandet "Do you want anything from me?!" igen kom det skeptiske udtryk tilbage som han så på fyren. Han havde ikke mødt nogle freaks der endnu ville gøre noget så .. omsorgsfuld imod ham uden at der var en eller anden intention med det. Fyren kunne være en eller anden skør heks eller dæmon der ville have hans sjæl - okay det var måske en overdrivelse, men det var ligefør at det sagtens kunne være sandt alligevel. Elian var næsten helt gennemblødt i tøjet, men det var han trods alt ikke den eneste af de to der var ved at være.

Fyren her havde tydeligvis ikke regnet med hjælp, heldigt for ham at det så var Kushiel der var dukkede op. Englen var altid klar til at hjælpe, og det uden at blive bedt om det. Han satte sig jo netop på hug og gav ham en hånd med det knæ der, uden så meget som at nævne for ham at han altså lige ville gøre det. Kushiel tænkte end ikke over det, gjorde det bare fordi det lå sådan til hans person at hjælpe.
Det var dog tydeligt at handlingen kom bag på manden, og fyren satte sig også op og tjekket sit knæ ud, hvorpå han endte helt forvirret. Hans reaktion sagde også tydeligt at han ikke var vant til hjælp, men heller ikke overnaturlige kræfter. Oh.. et menneske? Hvad skulle han ellers være. Det var nærmest kun mennesker der havde den slags reaktioner, og Kushiel var alligevel gammel og erfaren nok til at vide at de levede i en verden hvor det overnaturlig ikke eksisteret. Så blev han ellers spurgt om hvad han var, og Kosh lyste straks op i et stort og varmt smil "An angel, at your service, sir.." svarede han og bukkede elegant og drilsk, smilet om hans læber var legesygt og varmt. Som altid.
Manden rejste sig da også snart op, prøvede at fjernet noget af regnvandet fra ansigtet, men betød det noget? Det regnede trods alt stadig. Mandens spørgsmål fik dog Kushiel til at blinke forvirret med øjnene "Want anything from you..?" gentog han spørgende og forvirret. Et øjeblik senere gik det op for ham at fyren her var skeptisk, og troede at Kushiel havde bagtanker med sin hjælp. Han lyste derfor op i et stort smil. "Oh yeah.. maybe a name?" svarede han med et bredt smil. "Or your number" tilføjede han og blinkede flirtende. Kunne han dy sig? Ikke rigtigt.

Det var tydeligt at Elian var forvirret som han stod der i regnen og kiggede på fyren. En engel? Han havde næsten glemt at han havde hørt at de fandtes. Han blinkede let med øjnene for lige at forstå helt hvad han sagde. En engel, det kunne næppe være dårligt. Han førte øjnene op og ned ad ham imens han overvejede hvordan han skulle reagere. Han havde ikke mødt en engel før, en vaske ægte engel. Han måtte indrømme at han følte sig lidt dum over at han havde været skeptisk med fyren - var det ikke altid sådan? Når man burde være skeptisk så faldt med lige i og når man så er skeptisk er der ingen grund til at være det?
Han endte med at begynde at grine en smule, specielt da fyre bedte om hans navn og hans nummer "Im Elian" sagde han "Well I can give you my number, If you know a place we could get dry?" forslog han så og følte sig stadig en smule forbløffet over at han stod foran en engel. Det var ikke nu, her midt i øsende regnvejr på en kedelig hverdag at han havde forventet at møde sin første engel. Han følte næsten helt at han skulle tiltale ham højtideligt - han var vel en af guds børn ikke?
"And what should I call you beside Angel?" spurgte han så og gav ham et lidt mere charmerende smil - nu da han vidste at englen her nok ikke ville gøre ham fortræd. Han havde instant lyst til at bede ham om at vise ham hans vinger, men han holdte sig dog tilbage - det var måske alligevel lige aggressivt nok.

Det var tydeligvis ikke en race som manden var stødt på så ofte, hvis nogensinde. Om der var mange engle i byen anede Kushiel faktisk ikke, han havde slet ikke tal på den slags. At manden så gled blikket over ham, generet ikke Kushiel, han kunne endda godt snurre en omgang hvis manden spurgte pænt. Okay måske en anelse overdrevet, men der skulle sgu ikke meget til før Kushiel begyndte at drille og flirte. Sådan var han bare af natur.
Han formåede da også at få manden til at grine, og han fik snart et navn. "Elian.. wonderful!" gentog han med et bredt smil. "Uhm... my place? You can borrow a shirt and shorts?" eller andet, han boede ikke så langt væk i hvert fald, og det var tættere på hans lejlighed end en eller anden bar.
Der var virkelig ingen grund til at tiltale Kushiel højtideligt, der var intet over ham der var højtidelig. "Well, I go by the name of Kushiel, my friends call me Kosh.. so.. you can call me what ever you want" svarede han med et stort smil. "First angel you ever meet?" måtte Kushiel dog snart spørge nysgerrigt, for han kunne ikke helt vurdere om det var årsagen til den reaktion før.

Elian kunne ikke lade være med at løfte øjenbrynene lidt da Kushiel sagde at de kunne tage hen til ham. Det havde han nu ikke noget imod, måske var Elian lidt naiv, men han havde bare en instant tro til Kushiel fordi han var engel. Engle kunne jo ikke være onde vel?
"Well I'll start with calling you Kushiel, maybe later I'll give you a sweet nickname" grinte han så lidt og førte hånden henover sit korte hår. Han nikkede så lidt "Yeah, Im not so known about .." han skulle til at sige freaks, men stoppede sig selv da han ikke havde lyst til at kalde en engel for freak ".. you know supernatural people and stuff" afsluttede han og så ned ad vejen "But show me the way to your angel crib, Im freezing, unless you can fix a bad cold of course?" sagde han da og smilede drillende til Kushiel. Han var godt nok charmerende, han havde sådan en .. rar atmosfære, men det kan også være at det bare føleltes sådan fordi han vidste at han var engel. Elians ellers dårlige humør føltes nærmest instant løftet op af Kushiel - han var vidst virkelig en engel hva'?

Well, hvis Elian følte en ro og behag så skyldtes det altså Kushiel. Han kunne ikke tænde og slukke for det, men den beroligende aura han rendte rundt med hørte til racen, og havde ofte sine fordele. Sjældent en lempe, hans duft derimod, kunne være problematisk for nattens væsner, ikke at han nogensinde havde set det som et problem dog.
"Uh! That could be awesome! i love nicknames!" svarede han med et stort smil, især hvis folk fandt på dem og var så kreative, han elskede det virkelig! Det var personligt og ofte også ret underholdende. Kushiel tog i hvert fald sjældent på vej, hvor dumt det end kunne være. Snart fik han da også bekræftet at manden her ikke var vant til den overnaturlig verden. "You must be a human then" svarede han med et varmt smil og slog let ud med hånden mod den retning de skulle, og den retning som Kushiel havde været på vej ned af inden han havde været vidne til Elians elegante optrin og fald. "And... I can fix almost everything! Except of death.." tilføjede han med et skævt smil. Det sidste var bare ude af hans hænder! Desuden tog det alligevel en del på hans kræfter hvis han skulle heale større sygdomme som kræft, eller aids eller lignende, og ofte måtte han gøre det over flere omgange. Han var trods alt bare en lille engel!

Det er virkelig få personer som han lige har mødt der kan få Elian til at smile sådan her bare ved at sige et par ord. Men Kushiel var virkelig skøn - og den første han havde mødt der ligesom ham faktisk var vild med kælenavn "Me too! Im gonna think about a good one for you then" grinte han så lidt. Det blev kun bedre da Kushiel kommenterede på hans menneskelighed - men uden den der fornærmende tone som så mange overnaturlige før havde gjort - som var Elian et udskud og svag grundet hvordan han var født. Men Kushiel sagde det bare med et varmt smil og Elian elskede det.
Han begyndte at følge med englen ned ad gaden imod hans hjem "Well thats impressive" måtte han indrømme, men det var virkelig en praktisk evne - det fik jo hans egen til at virke så .. ligegyldig. Men det var den jo i sidste ende også, den hjalp ikke rigtig nogen. Den var bare en byrde på Elians skulder det meste af tiden - selvom det da også førte gode ting med sig, det kunne han ikke komme uden om "Is it all angels that can heal people?" spurgte han da, men det kunne jo godt være det var noget der hørte med til det at være engel.

”Can’t wait to her what you will come up with” svarede han med et bredt smil. Kælenavne var personlige og søde, Kushiel klagede sgu ikke. Hvad angik mandens race, generet den overhoved ikke Kushiel. Han var skabt engel, han vidste mere om de forskellige skabninger end hvad de fleste troede. Mennesker havde mange flere styrker end så mange andre racer, og var langt mere civiliseret end de fleste vampyrer og dæmoner… tilsammen. Det var dog ikke en diskussion han havde tænkt sig at indlede med nogen. Elians kommentar på hans evne fik ham til at smile varmt ”Thanks, well I didn’t chose it, but I do love it though” det var virkelig praktisk når folk omkring ham kom ud for ting og sager, eller var lidt ekstra klodset ud i regnen. Af gode grunde vidste Kushiel intet om Elians evne, og det var nu også de færreste mennesker der havde nogle evner overhoved. Han havde i hvert fald ikke mødt særlig mange gennem sit lange liv. ”Nope, we are as different as humans can be. Every angel has it’s own power, or two.. or three.. and even when some of the powers seems alike, they can be way different with strength and limits..” forklarede han venligt mens de fortsatte. Heldigvis boede han ikke så langt væk, så ikke lang tid efter kunne han fiske en nøgle frem og låse dem inde I en lejlighedskompleks. Herfra gik de to etager op og så låste han dem ellers ind i lejligheden. Der duftede noget specielt derinde, ikke noget dårligt.. tværtimod. For folk der ikke kendte den duft ville det tiltrække dem, for ham.. var det den rene lykke. Det var duften af himlen. Lejligheden var lille, sparsomt indrettet så da han tændte lysene i gangen, blev en smal gang afsløret. Han skubbede skoene af og vadede ind i stuen som var af fin størrelse og med en behagelig sofa, et sødt tæppe, fjernsyn, sofabord og et sæt hunde der kom gøende hen imod ham med tydelig glæde. ”Hello guys!” hilste han kærligt og gik på hug. De duftede begge til ham, inden de fløj forbi for at hilse på gæsten. ”And this will be Leo and Virgo” sagde han smilende.

Elian måtte indrømme at Kushiel var interessant, han var den første han havde mødt der var så åben for at fortælle om sig selv - men også sådan om sin race, eller det vil sige han havde mødt folk der fortalte om sin race, men bare ikke helt på samme måde. Det var god mening det med evnerne, selvom det også er skræmmende. Både fordi det giver ham en større lighed til freaksnes men også fordi det betyder man aldrig kan vide hvad folk er i stand til.
"Thank you for explaining it" sagde han så med et lille smil imens han betragtede englen. Der var virkelig et eller andet rart ved at være i selskab med Kushiel og Elian var ikke sikker på om det var fordi han forestillede sig det fordi han vidste at han var en engel eller fordi det virkelig bare var noget man følte sammen med Kushiel - eller helt simpelt fordi Kushiel bare var så venlig og hjælpsom.
Da de trådte ind i Kushiels lejlighed ramte dufen ham ret hurtigt. Han tog en let indsnusning, det var en rar og blød duft. Men ikke en han som sådan kunne sætte en finger på hvad var.
Han nåede dog ikke at tænke længe over duften før et sæt hunde kom løbende. Elian kunne ikke lade være med at smile, sådan oprigtigt smile. Det kunne godt være at Elian generelt prøvede at virke hård og sej af sig,men hunde var en totalt svaghed. Han elskede hunde. Derfor satte han sig også hurtigt på hug for at hilse på de to pelsede venner "Hello Leo and Virgo!" lød det begejstret fra ham. Han nussede dem bag ørene før han dog rettede sig op så han ikke virkede alt for ivrig "You know what Kushiel I like you very much already" indrømmede han da med et let grin før han skubbede sin sko af og begav sig længere ind i lejligheden "You know .. I have a .. I dont know.. a power too or whatever you called it .. I would'nt exactly call it something that make me sound powerful" sagde han så med et let fnys, før han blot satte sig i Kushiels sofa. Det var første gang at Elian så åbent valgte at tale om sin evne - det gjorde han altså sjælendt bare uden grund med fremmede.