OH! YOU! Yessss, it's mine!! - Razor

Sted/omgivelser: Grotten; Arachne. Stor flot gammel grotte med   'underjordisk' sø og vandfald.
Tidspunkt: 14:00
Vejrforhold: Snestorm (Vandfald og sø er frossen til)
Påklædning: Link UDEN SKO og strømper
Tilegnet: @Razor


”Only those who will risk going too far can possibly find out how far one can go” sagde han med blid tone, som han lænede sig op i mod en af de ru klippevægge her i grotten. *Oh yes, yes, that was a good one!* mumlede Estragon en smule træt, hans stemmer var stadig en smule påvirket af de piller som Lector havde taget tideligere på dagen, for at være 'normal'. Ja eller, nu lød det jo til at det var noget han havde gjort frivilligt, og det var det bestemt ikke. Ligesom tøjet, der faktisk var blevet vasket, ham selv der også var blevet vasket! Det var utroligt, hvad man skulle finde sig i, i virkeligheden. Havde det været en hvilken som helst anden kvinde, havde han da heller ikke gjort det, men når det var hende.. Kunne han ikke sige nej. *Lector, please get your grib together* brummede en træt Estragon, ”Yes, yes I will!” mumlede han til svar. Egentlig burde han nok fryse, men der var ikke så koldt herinde i grotten, som der var uden for, heldigvis! Og han havde faktisk både jakke og vanter på, ingen sko godt nok, men hans fødder mærkede ikke kulden længere.
*What are we even doing here?* spurgte Estragon og forsatte: *I'm hungry!* Som altid.
”Well I was looking for something.. Or someone actually.. I was told a story about this place! But when I got here, I couldn't find what I was looking for.. And now I'm trapped here, Because of the blizzard!” forklarede han sine venner (stemmerne i hans hoved). *What do you mean, you are trapped? Are you ever really trapped Lector?* mumlede Estragon søvnigt, ”Well I always are.. Just not like you may think..” forklarede han stille.

Påklædning; Her - Dog med bare tær. Også har han et læder halsbånd om halsen. Og en lædersnor med en ring i også om halsen.

" If I were to ask you something - would you answer with your own voice or would you have to ask about some elses opinion before answering? " Lød det fra halvdæmonen som han brød ind i Lectors samtale med - hvem end der gemte sig i knoppen på ham. Det var fascirende. Razor talte også tit - men ikke dicideret med stemmer i sit hoved. Det var mere bare at konstatere overfor sig selv hvad han gjorde eller tænkte. Slet ikke det sammen. Han lod hovedet glide lidt på skrå som han trådte - eller nok nærmere kravlede tættere mod fyrens. Razor var nemlig placeret på en af grottens vægge - på vej mod dæmonen som i sidste ende nok havde været her først - eller måske ikke. Razor havde selv lidt svært ved tiden et sted som dette. Og alle andre steder. Desuden så anede han ikke hvorfor og hvordan han var endt op her. Nogle gange farede man bare vildt og søgte ly steder som virkede til at have den form for ly man havde brug for. Han havde opholdt sig dybere i grotten - men var blevet nysgerrig ved lyden af en stemme han mente at have hørt før. En stemme han ærligt intet havde imod at lytte mere på.
" Not that I actually have a question.. Right at this very moment - But I'm sure something will come up later. Considering leaving obviousy isn't an option. " Sagde han så bare lidt med et lille grin og lod armene glide lidt over kors. Kun for kort efter at pille lidt ved halsbåndet om sin hals. Velvidende om at Lector jo sådan set sagtens ville kunne komme væk herfra - eller havde de der portaler været en engangs forestilling? Naaah han tvivlede.

Han kneb så øjnene sammen et øjeblik før han skævede rundt på den begrænsede mængde af omgivelser der i sidste ende var hver at give opmærksomhed. " If I were I real spider I would probably have covered you in spiderweb by now - You would be asleep or almost asleep. 'Cause I can do that to people. Have you ever looks reeeeally close at a spider when they eat? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide lidt på skrå, som han var kommet helt hen til Lector - dog stadig placeret i en underlig vinkel på væggen i grotten - meget ligmed en edderkop. Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. " I didn't even notice you coming in here - how did you do that? " Spurgte han så bare drillende og bed sig kort lidt i læben. Det nysgerige men halv maniske udtryk lå over hans ansigt. Det var typisk når han var i skæve situationer - eller bare.. til. Så var det sådan han fremstod. Langt fra helt rigtig for oven.

Ask of cause! - "No.. I can speak for myself!" - But you like our opinion? - "Sometimes yes, sometimes no!" - Hmfp!
Han vendte sin lange krop om imod den nyankomne, den lille hybrid af en halvdæmon. Bekymringerne syntes at forsvinde lige så hurtigt, som de faktisk var kommet - glæden af at se den lille skabning igen overskyggede alt andet! Hans øjne lyste helt op og læberne begyndte at bue op af i et nærmest ekstatisk smil! "find one maybe?" - So you can ask us? - "No way!" - Rude!
"Yes, where would you go anyways?" mumlede han bare, som Razor erklærede de var fanget, Only in your mind - "Ssshh!" råbte han højt, som han irriteret slog ud med armene.

"The itsy-bitsy spider - Climbed up the water spout" grinede han barnligt, som den lille edderkop kravlede rundt på klippe væggen og kom nærmere Lector. Han fulgte hver eneste af alle hans bevægelser, og drejede sig i takt med Razor kom nærmere ham. Down came the rain
And washed the spider out - "NO! I wanna sing it! Shh!!! - Out came the sun - And dried up all the rain... And the itsy-bitsy spider - Climbed up the spout again" sang han stille, som han fniste ind mellem nogen af ordene. Da Razor var tæt nok på, rakte han en hånd frem og klappede den lille dreng let oven på hovedet, før han trak sin hånd til sig igen. "Aren't you a real spider? I wouldn't mind it tho' or I don't think so? Maybe, dose it tickle?" brummede han lavt, som noget skinnende fangede hans blik. En hals kæde han frit fra den lille edderkops hals, som han hang der på væggen i en mærkelig stilling - hvilket gjorde det let for Lector at række ud og hive fat i halskæde, så nysgerrig som han var. Han hev den af Razors hals og vendte ham med det samme ryggen, før han trak ringen helt tæt på sit ansigt og kiggede observerende på den.

"Same as you?" mumlede han fraværrende, som ringen var en smule mere spændende en Razor lige nu, også selvfølgelig uden at vide hvordan Razor var kommet derind, eller hvordan han selv var for den sags skyld. It's not nice, you should have asked! - "Why? What is it, is it magic? What does it do!" - When it isen't yours, you need to ask! - "No - boring!" knurrede han blot og puttede ringen ind i munden som han suttede lidt afventede på den, ventede på noget magisk og sjovt ville ske!

Razor lod undersøgende blikket glide over Lector før han kneb øjnene lidt sammen. Gid han forstod alt hvad der skete. Halve samtaler var svare at tyde. Han bed sig kort lidt i læben før han kort kom med et lille grin, som dog kun blev til endnu et grin som holdt i lidt tid. Han nynnede kort lidt med før han så bare lod hovedet tilte til den modsatte side.
" You know a whole lot of songs.. How? " Spurgte han så bare lidt og kunne ikke helt lade være med at smile skævt. Razor selv var ikke ligefrem musik expert - især ikke på den musik der var i denne verden. Han havde da sandt nok hørt hvad der blev spillet hvor end han nu lige havde fundet sig selv. Men navne eller titler på kunstnere eller noget som helst havde han ingen anelse om. Heller ikke en sang som den Lector netop havde sunget - selvom det virkede som en sang hele verden burde kende. Han fugtede kort sine læber lidt før han kort skævede rundt, men lod langsomt blikket finde Lector igen. Kun for at på et split sekund at miste alt for dæmonen foran sig. Ikke at det var en retfærdig reaktion. Men det nysgerrige gnist han havde i øjnene og glade dæmoniske smil forsvandt med et som snoren med ringen forsvandt fra omkring hans hals. Det blev erstattet af et mørkt og yderst vredt udtryk - men samtidig med et øjeblikkeligt panikken udtryk. " Thats mine! " Sagde han arrigt.
" Give it back! " bed han hurtigt og landede stabilt på de bare fødder efter et elegant hop ud fra væggen. Han var med det samme helt henne ved Lector. Den knurrende lyd der allerede flød ud over hans læber skulle meget gerne gøre fyren opmærksom på at det altså ikke var sjov halvdæmonen var ude efter. Han ville have sin halskæde tilbage. Om ikke andet så bare ringen.

" Reign gave it to me.. it's mine! " hans knurren blev kun mere arrig for hvert halve sekund der gik hvor han ikke havde fået den tilbage igen. En tålmodighed ligmed et spædbarn - hvis end ikke værre.
" Give it back! " hvæsede han så bare igen - men sekundet den havde passeret Lectors læber og ind i hans mund havde Razor tabt det der holdt ham stående på jorden og sprang på Lector. Den ring var ud over hans halsbånd det eneste som ingen andre måtte røre eller tage eller gøre noget som helst med. Det var hans - kun hans. Hans hænder var med det samme i færd med at få sin ring tilbage - om det så krævede at stikke fingrene i munden på dæmonen. Lectors mening i noget som helst havde ingen betydning for halvdæmonen. Slet ikke - der var blevet taget noget fra ham som der ikke burde. Også selvom han i sidste ende bare kunne spørge pænt - men nej! Som om det alligevel ville have virket.

Den forræderiske ring gav ham dog intet andet end en irriterende metallisk smag i munden, der kun var med til at forstærke hans blodtørst. Han pustede irriteret ud og besluttede sig for at tygge lidt på ringen, hvis nu bare man var lidt mere aggressiv, og ikke gav op så let? "I know more than just songs, I'm really clever!!" Brummede han lidt, som han igen suttede på ringen, "COME ON!" - you should give it back.. - "NO!" Og specielt ikke da han først fik Razor til at reagere, som han gjorde? Det kunne kun betyde en ting - at ringen var magisk! Men hvordan?! "It's mine now, tell me what it does!" Knurrede han bare tilbage af Razor, ikke det mindste bange for den lille hybrid! Selv om han måske burde, men sådan var det jo med Lector, hvad man burde holdte han sig langt væk fra! Men skulle tro han var allergisk overfor normalitet.

"What's a Reign??" Spurgte han nysgerrigt, som han vendte sig lidt mod Razor og hævede nysgerrigt øjenbrynet. Han nåede ikke helt at spørge eller sige mere, før Razor hoppede på ham! Og så havde man pludselig en lille edderkop kravlende rundt på sig! Men da drengen forsøgte sig med at stikke fingerne i munden på Lector, kunne han dog ikke dy sig og bed sammen om hans fingre, hårdere end hvad godt var - så det knaste lidt ubehageligt, og hans mund blev fyldt med en behagelige metallisk væske! And here I was starving, thank you!
Lector tog fat i kraven på Razor, som han skubbede ham af sig og smed ham ind i nærmeste klippevæg - imens han slikkede sig glad om læberne, "You still taste wonderful.." Mumlede han så og sank.... ups..

Hans øjne gled lidt rundt, som han tog sig til maven og åbnede munden lidt - ringen var forsvundet ned i maven sammen med blodet.. ? That was not very nice.. - "Really?"
Han lukkede kort øjnene, en usynlig portal åbnede sig bag ham, som han tog et skridt tilbage igennem, og så var han i den anden ende af grotten, eller på den anden side - med vandfaldet og søen imellem dem. Godt nok frossen til, men alligevel et godt stykke. Hans øjne fikseret på Razor, som han stod lidt i forsvars position.. Guess the ring is yours now.. Mumlede en stemme til ham, før han lagde hovedet lidt på skrå, og med et drillende smil, nikkede han blot.

Smerten der formede sig i en nærmest krampeagtigt følelse fra hans fingre og op gennem hans arm var ikke nok til at stoppe ham. Det gjorde ondt ja, men ringen havde en betydning for Razor - en betydning hvor brækkede fingre ikke stod i vejen for at han ville have den tilbage. Faktisk var der mere eller mindre ingenting der stod i vejen. Han havde to ejendele han aldrig ville give afkald på, og ringen var en af dem. Så lige meget hvad så måtte han få den tilbage. Hvad end det så krævede af ham. Han knurrede arrigt og bed ud efter Lector som han endelig fik sine fingre til sig. Dog kun for at blive mødt af en grotte væg og falde til jorden. Ikke særlig venligt. Han trillede om på maven og skubbede sig op på benene før han lod blikket glide mod Lector igen og nåede kun lige at sætte af i et angreb før fyren forsvandt til modsatte ende gennem en portal. “ you piece of shit! I want it back! “ hvæsede han og lod blikket ramme Lector - uden tøven satte han i løb igen. Om isen kunne holde eller ej. det var ikke fordi Razor vejede uendeligt meget så mon ikke. Han skulle have fat i Lector lige meget hvad.
Razor kunne ikke belære dæmonen om noget som helst, for han gjorde det samme selv hele tiden. Men det betød ikke det var iorden når det gik den anden vej rundt. Han fandt sig ikke i at folk stjal hans ting og da slet ikke åd dem.

“ Im gonna rip you apart “ knurrede han lidt i det han sprang mod fyren igen. Om han så skulle bore sin hånd ind i maven på Lector. Well.. det ville ikke være første gang en af dem havde gjort det så hvorfor ikke gengælde showet!? Uheldigvis var Lector ikke helt uduelig til at forvare sig selv hvilket Razor vidste ville gøre opgaven en del sværere end hvis det bare havde været et simpelt og dumt menneske. Nogle gange hadede han lidt hvad der satte en stopper for tingene. Han kunne have bebrejdet det faktum at han faktisk godt kunne lide Lector- men det var under ingen omstændigheder nok ikke ikke at gøre ham ondt. Razor havde før slået folk ihjel som egentlig var mere end bare fremmede for ham. Intet problem. Han burde bare prøve - og det var hvad han gjorde. Så snart han havde muligheden for at komme tæt nok på Lector forsøgte han at bide ham, rive fat i ham - vælte ham. Hvad end det krævede. Razor havde først en chance hvis han kunne bore sine tænder i fyren og svække ham bare en smule. Med Lectors evner for portaler var hurtighed nemlig ikke altid den bedste fordel. Ærgerligt men sandt - og han havde trods alt ikke tænkt sig at give op. Overhovedet ikke. Der var normalt ikke meget andet end udfordrende sjov mellem de to. Men ikke lige nu. Han ville hellere have det sjovt end at være sur - men krævede at han fik ringen tilbage. Inden længe - han skulle bare lige. Hele hans fokus var mod Lector, han fulgte hver en lille bevægelse dæmonen foretog sig.

"You can't have it! It's mine!" Erklærede Lector bare, fra den anden side af grotten, som han med barnlige manere rakte runge af Razor. Han bakkede dog lidt tilbage mod klippevæggen, som Razor fløj ud på isen med retning direkte imod Lector. Lector havde ikke meget andet end sig selv at forsvare sig med, han var ikke typen der havde en pistol gemt i bukserne, eller en kniv oppe i ærmet - jov han havde muligvis et søm eller to i lommen, men det var også det? Han var aldrig rigtig oppe imod nogen hvor han havde brug for beskyttelse egentlig - han kunne klare sig selv helt fint. Også i stiationer hvor han måske ikke kunne, men blot troede han kunne - oh well, I haven't died yet, right?

Maybe that will change now? He really doesn't seem happy.. Hviskede en stemme tilbage til ham, "Right.. Yes.. Maybe I should just cheer him up?!" Spurgte Lector stemmen, som han søgte efter råd, i sitationener som denne hvor han lidt havde mistet overblikket, og forståelsen i det hele taget - hvorfor var Razor så vred? Give him back his ring.. Hviskede en gnaven stemme bagerst i hans hoved.. men altså.. "NO!" Det var ikke ligefrem en mulighed var det vel?

Før han vidste af det havde den lille hybrid kastet sig over ham, han havde ikke helt været klar - for optaget af egne tanker, og andres tanker? Til at ligge mærke til at Razor havde klaret turen over isen!
Han prøvede at få den lille gut af sig, ved at svinge ham rundt og forsøgende ryste ham ned.. Ikke at det virkede særlig godt vel? "Get ooooooooooff!!!!" Råbte dæmonen surt, som han ikke ligefrem nød at have Razor kravlende rundt på ham, selv ikke på den måde som nu - han savnede hans vilde latter jo!

Det var først da et par skarpe tænder flænsede hans hud, at Lector blev en smule mere samarbejdsvillig. Lectors tykke hud og gode immunforsvar arbejde imod giften selvfølgelig - men alligevel trængte det igennem og gjorde ham sløver og sløver for hvert sekund - til det var svært at kæmpe mod Razor meget mere, faktisk var det svært bare at stå op? Så han satte sig lidt opgivenede ned og skubbede igen til Razor, nok for sidste gang - før giften overtog mere eller mindre.
"What.. " Hviskede han forvirret..

Razor havde på ingen måde intentioner om at springe af - stoppe sin kamp. Hvert fald ikke før han havde fået sin ring tilbage. Det ville hvert fald kræve at Lector fik styr på ham. Men til Razors fordel var det ikke tilfældet og han fik rimelig hurtigt overrumplet fyren og fik faktisk fat med tænderne. Nok til at giften kunne få lov at ramme dæmonens blodbane. Det virkede - ikke så hurtigt som ved mange andre, men der var klart en forskel i Lectors kræfter for at kæmpe imod halvdæmonen der uden at tøve det mindste bare havde angrebet.
Han fjernede sig først helt fra Lector da fyren pludselig havde problemer med at stå. En knurrende lyd der mere eller mindre havde rallet ud mellem læberne på Razor hele tiden stoppede stadig ikke - for havde han sin ring endnu? Nej! Den var stadig i Lectors mave, et sted den ikke hørte til - et sted han med sikkerhed nok skulle få den ud fra. Uden at have tålmodigheden til at vente på naturens gang.

" Told you to not let me bite you.. " hvæsede han så bare - dog med et nærmest hånligt udtryk. Dæmonisk, men også stadig med den vrede der boblede i ham over hvad Lector havde taget sig frihed til at gøre. En ting Razor kun havde en løsning på, og inden man kunne se sig om var han helt tæt på Lector igen, lod fingrene begrave sig i huden ved fyrens mave - han var ikke ude på at slå ham ihjel, men ville heller ikke have det skidt med det hvis det skete. Men hey - halvdæmonen havde tæret nok kroppe op til faktisk at vide hvor mavesækken sad henne så helt i farezonen var han vel ikke? eller også var han - for han var lammet og Razor var ikke ligefrem en dygtig kirurg. Nærmere bare et aggressivt bæst der ville have sin ring tilbage. Men at finde en ring i maven på et andet væsen? Hah - ikke en lige så let opgave som man ellers skulle tro. Eller - måske var det bare Razor der havde troet sådan det første øjeblik. Men duften af blod - følelsen af blod, hud - mange ville måske være en smule frastødt ved ideen af at have hånden i maven på en anden, men nix - Razor ville have sin ring og så det var intet problem. Lade fingrene finde vej og bingo! Hans blik havde mere eller mindre bare udnyttet øjeblikket og tvunget sig fast mod Lectors ansigt. " It's... Mine.. " Fyren kunne jo knapt gøre modstand så hvorfor ikke bare læse reaktioner. Han klikkede kort med tungen og rykkede sig væk som han havde ringen mellem sine fingre. Hans blik gled med det samme mod den som han knugede hånden omkring den. Efterlod ingen opmærksomhed til Lector i et øjeblik. Han kunne være lammet helt i fred mens Razor havde et genforenet øjeblik med ringen.

Og han knaldede hovedet ned i klippegulvet under sig. Stjerne og sorte prikker dansede for hans øjne, som giften og slaget førte træthed og besvimelse med sig, dog kun lige til grænsen! Lidt omtåget gav han et let fnis fra sig, som øjnene igen fokuserede en smule og han fik øje på hybriden.. der..
”Oh oh oh! Stop it tickles!!” udbrød han fnisende, selv om han overhovedet ikke kunne mærke noget alligevel, men det var nok bare en fornemmelse? Måske!
God Lector! He’s killing you, stop laughing! It’s not funny!
”oh really? But he can’t, can he?” mumlede han lidt usikker, som han igen skævede til hybriden, der havde sine fingre dybt begravet i hans mavesæk. Heldigt for Razor, bestod Lectors kost stort set altid i blod, bortset fra når han var sammen med Rosalie altså, og hun købte vegansk til dem! Om hun overhovedet vidste at han hverken var veganer eller vegetar, havde han ingen ide om? Men Razors finger slap i alt fald fra diverse halvfordøjede madvare, kun blod! Okay, måske en kødklump eller to, hvis han havde været doven? Og flænset lidt.. men ja!
Jesus christ, you stupid demon, how can you even.. argh!! You need to tell him to put you back together! Or you’ll die! You get it? No more blood, no more Rosalie! No more Gabriel!
”oh no..” gispede han, endelig påvirket af stemmens ord, som den var gået klart igennem, Rosalie og Gabriel var to virkelig stærke argumenter! Kunne han leve uden dem? Og endnu vigtigere! Kunne de leve uden ham????
Tanken fik tårerne frem i hans øjne, som gælder han ikke forstod fyldte ham med sorg og smerte! ”Please please help, please help!” Råbte han op, ikke engang sikker på hvem han bad om hjælp? For der var ikke andre jo! Kun ham og Razor, og ville Razor hjælpe? Man kunne tvivle..
”Razor Razor Razor!! HELP!!!!” skreg han op.. så måtte hjælpen jo komme eller ej? Og hvis ikke..
tanken fik ham i et helt hysterisk mode, hvis han havde kunne bevæge sig, havde han nok kastet sig omkring, skreget og råbt og vredet sig! Men han lå bare helt stille, helt ynkelig og græd, dom han tiggede hybriden på livet..

Razor gjorde ikke andet end at slippe en svag knurrende lyd. Lector forstyrrede ham i hvad der var et moment han havde tvivlet ville komme så hurtigt som det gjorde. Han skævede en smule mod dæmonen som han lå på jorden, lammet og med et åbent hul ved maven. Han kunne så ikke helt lade være med at grine lidt. Pragtfuldt syn - kunstværk. " And now the big bad - and so stupid demon wants my help.. " hvæsede han så bare og rystede en smule på hovedet. Han lod blikket skæve mod Lector - dog uden nogen intentioner overhovedet om faktisk at hjælpe. Hvorfor skulle han? Så dæmonen igen bare kunne sluge hans ring og lade som om det var ingenting. Aldrig i livet. Razor havde selv en stædighed der tog over nogle gange, nu var en af de gange. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder. Stadig med den ene hånd stramt omkring ringen. Nu hvor kæden den hang i var i stykker, well - så måtte han holde den i hånden indtil han fandt noget nyt at binde dem omkring halsen i. Halsbåndet der stadig sad omkring hans hals gjorde ikke helt jobbet.

Han vendte i stedet rundt på fødderne og stod nu med fronten mod Lector. Halvdæmonen lod hovedet glide på skrå mens han betragtede fyren foran sig. " I don't even feel bad for you.. " Sagde han så bare med et lille grin. Kun for at træde et par skridt tilbage og sætte sig ned på jorden, med blikket rettet mod Lector selvfølgelig.
" How does it feel? " Spurgte han så bare nysgerrigt - uden egentlig at tage sig af at Lectors krop sandt nok kunne hele, men nok ikke i samme grad som hvis han ikke var påvirket af Razors gift.
" I have a friend with somewhat the same ability - when she bites me it's like a drug.. " han nikkede en smule før han så bare kort bed sig en smule i læben. Damn han savnede det faktisk lidt for meget. Han vippede lidt med sin ene fod igen før han så bare kiggede mod Lector. " You look pale as fuck.. " mumlede han så bare lidt. Han gad stadig ikke hjælpe. Men Lector måtte dog heller ikke dø. Eller måtte han? Naaah.. egentlig ikke. Han kunne jo egentlig godt lide Lector.
" I don't know how to redo it tho' you just gotta not die. " et lille fnis forlod ham før han så bare gav sig til at betragte ringen lidt mellem sine fingre.

”I’m not bad!!” udbrød han så i et hysterisk tonefald. Hvornår havde han nogen sinde været slem da, aldrig! Well.. ”No! Shut up! Shut up shut up shut up!!!!” skreg han af stemmerne, lige nu havde han aldeles intet som helst til overs for dem, hvordan kunne de overhovedet tænke, at det var en god ide at modsige ham? Med det humør han var i?! Stupid!
”And! I’m not stupid! You are!!” forsatte Lector så i samme barnlige tonefald som før. ”Just leave me then, just go! But..” knurrede han tilbage af Razor, selv om der aldrig helt kom nogen forklaring på hans ‘men’. Det var svært jo, når man blev distraheret! Men Lector havde lige netop opdaget at få følelsen tilbage i tæerne! Og så skulle de jo selvfølgelig have alt hans opmærksomhed, så kunne den dumme hybrid skride af helveds til! Lector havde for travlt med at vippe og vrikke med tæerne. Hvilket måske også betød, st det hul Razor havde skabt i maven på ham - var ved at heale? Men det var svært st sige, når man hverken kunne se eller mærke noget, men! Han var ikke død endnu var han vel!
Lectors øjne gled sløvt over på Razor, det var alligevel lidt som at kigge på drengen igennem et par tildugget dykkerbriller, måske hans krop var mere påvirket end Lector egentlig lagde mærke til? Sikkert? Men nu havde han også et helt ualmindelig forhold til smerte, og sådan kunne det vel forklares. Han forsøgte lidt at række tunge af Razor, men både at kontrollere tungen og kontrollere tærerne var alligevel for meget for ham, så i stedet hang hans tunge bare lidt, som han nok fik savlet ned af sig selv? Meget muligt.
I mellem tiden var stemmerne blevet ret stille, selv om der stadig var en irriterende summen i hans baghoved, ikke at han var klar over hvorfor helt præcis, men han gav som altid - alle andre skylden!

Et stykke fra ham blev Razor ved med at tale, og som han gjorde begyndte mere følelse at vende tilbage i Lectors krop - Lector skævede kort til drengen, men han var stadig sur, og hans ansigt var stadig vådt af tåre, selv om ha var holdt op med at græde igen, så Razor kunne bare gå kunne han! Faktisk ville det nok være bedst.. for når Lector fik følelsen helt tilbage?? Gad vide hvem der så stod for skud!
”Hmpf! You look more pale!!!! like a stupid fish! Those that are pale! That’s you, stupid pale fish! M” råbte han bare surt tilbage, som han var gået helt i surmule mode, gad ikke rigtig at svare på Razors andre spørgsmål, eller hans historie om en ven? Selv om han kunne mærke nysgerrigheden krybe op af armene, men nej!!
”If you don’t fix it! Now!! I’m gonna steal it while you sleep, and hide it somewhere you’ll never find it!!!!” råbte han videre, slet ikke klar til at tilgive Razor, for det første fordi han ikke havde ladet ham få ringen, og for det andet for at prøve at slå ham ihjel! Og for det tredje for at tage ringen tilbage!!! Onde lille halvdæmon!
”And then I’m gonna leave you somewhere terrible, and you’ll die a long and slowly death! All alone!!” uddybet han så, det andet var jo ikke nok i sig selv vel!

" I mean... Maybe not bad, but not all good either.. " Sagde han så bare med et lille grin og lod blikket glide hen mod fyren før han lod hovedet glide lidt på skrå med det dæmoniske smil bredt hen over sine læben. Ringen kørte han rundt mellem sine fingre.
" But you don't mean that - we both know that. I mean, you would simply miss me to much.. " han kunne ikke helt lade være med at grine før han strakte sit ene ben lidt ud og lod blikket falde mod sin fod - som han efterlignede Lector lidt med at vippe med. " Besides - I wouldn't mind being a fish for just a tiny moment.. " Sagde han så bare lidt. Han knyttede hånden omkring ringen før han rettede sig lidt op og skubbede den dybt ned i sin lomme. Der var ingen grund til at miste den igen. Nixen bixen.
" I never sleep anyway - you wouldn't be able to steal it.. And you can't even move, which means I have absolutely nothing to worry about - not that I actually worry anyway, but still.. " Sagde han så bare med et lille grin og skød kort underlæben lidt frem før han så bare satte sig op på hug.
" Do you think you're gonna die? Or will you survive - I could play that epic song I heard a few days ago on the radio. What was it again.. At first I was afraid, I was petrified.. blah blah, some other lyrics without a deeper meaning. I can't remember - but she did sing something about surviving. Which we kinda wish for you right now right? " Han sendte Lector et lille smil før han så bare skubbede sig en smule tættere på fyren. " Unless you're actually planning on killing me when you - sometime in the near future get the feeling in your body back.. " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare kort prikkede lidt til dæmonen.

" I would actually really appreciate it if you didn't.. Instead you should teach me that whole healing process your body is capable of going through - 'cause that looks pretty insane. " Han kunne igen ikke helt lade være med at grine før han så bare skubbede sig lidt på afstand igen. Ikke af frygt for Lector - nok nærmere bare fordi han ikke ville sidde inden for rækkevidde hvis fyren sådan uden videre pludselig kunne bevæge sig og havde muligheden for at nakke ringen fra Razor. Og en smule afstand gav ligesom Razor et lille forspring hvis det nu var. Man kunne jo aldrig vide hvor hurtigt Lector fik følelsen tilbage i kroppen. Om ikke andet besluttede halvdæmonen sig for at skubbe sig op at stå - gloede et øjeblik på Lector før han så bare smilede lidt skævt. " You look maybe a little like a fish too.. " tilføjede han med et lille grin.

"Nonono ssh no, don't, please don't - I am I am!" lød det bønfaldende fra Lector, hvis øjne var blevet helt blanke igen, snart løb de over og gennemsigtige salte tåre flød ned over hans kinder i stride strømme. Det var Razors skyld, han fik virkelig Lector til at eksplodere sommetider, satte en kædereaktion af uhåndterbar følelser i gang i ham. Lector havde ingen ide om hvad han følte, eller hvorfor, baby you're sad.. lød det halv forsigtigt, halv venligt fra en stemme i hans hovede - "but why?" lød det grådkvalt fra Lector, som hans store øjne rettede sig mod Razor. Det var i og for sig, et spørgsmål både rettet mod den ondskabsfulde halvdæmon og imod stemmen i sit hovede, hvorfor var han ked af det, og endnu mere, hvorfor havde Razor gjort ham ked af det, med vilje? He's telling you, that you are not a good person.. which actually.. lød det fra stemmen, men Lector afbrød. "NO not true, NOT TURE! I am I am good I am, I don't do bad, never ever! You do, you evil little shit!! Shut you're stupid moth! I would never miss you, never ever ever ever ever!!!" skreg Lector bare af Razor, som havde hans humør skiftet igen - som det jo så ofte gjorde, helt uden grund!

"You already are, they are like you, evil, and stupid, and disgusting!! Just jump in already, and please drown when you're at it!!" lød det surt fra Lector, som han lukkede øjnene og prøvede at skubbe Razor væk, mere mentalt end fysisk desværre, da hans kontrol over den del ikke helt var fuldendt endnu. "I'll get it.." hviskede han bare og smilede kort - but.. - "NO! Shut it! Sut it right now you stupid stupid stupid girl!!!!" skreg Lector af stemmen, som hans lavede nogen bevægelser med sine arme, der rent faktisk lykkes, eller halvt i alt fald. Det fik ham selvfølgelig til at spærre øjnene op, stirrede kort op på Razor der var begyndt at synge et eller andet, men Lector gav ikke særlig meget for det, ikke når det ikke var Disney vel - havde han nu bare.. så var han måske bare det mere sikker..
"Why would you want me to survive, I want you dead, and I wanna kill you a thousand times, over and over and over.. " lød det ret ondskabsfuldt fra Lector, der prøvede at sætte sig op - det gik næsten - en gang til og så var den der! "What healing process?" mumlede han bare uforstående. Lector følte sig ofte præcis lige som alle andre, det ville sige, at hvad han kunne og ikke kunne, det var det samme for alle - alle var bygget ligesom ham, både udvendig og indvendig - så når han så på en lille halvdæmon som Razor, så var han bestemt ikke et sekund i tvivl om, at de to var fuldkommen ens! Så hvorfor skulle han behøve lærer ham det?
"THATS IT!!! NOW YOU DIE YOU SHITLESS LITTLE MONSTER!" skreg Lector, der overvandt kontrollen, måske en smule sløv, men han bevægede sig da! Som han sprang på Razor, og væltede ham om på det iskolde klippegulv - før hans fingre fandt frem til dæmonens hals, og han begyndte at klemme til, hårdere og hårdere - you really think this is right? - "yes" - but who will you play with then, you like this one, you do, he's the best thing you met besides Rosalie here on the outside.. - "I have a lot of playmates, I don't need this one.. I'll do without.." - you have none like this.. keep him.. do it..