Do you know its Christmas time? - Roy, Nathan & Livia -

S: Norge, i en stor hytte.
T: Eftermiddag, efter et par dages rejse
O: Hytten + Stuen
V: Snevejr
P: Klik
Emne til: @Roy <3 (samt vores andre to deltagere <3 )

---

Det var ikke fordi, at det var hendes første jul nogensinde, hun fejrede jul med sin far.. men det var ikke ligefrem som man så på film eller andre familier gjorde. Calla havde aldrig forstået ordet, julestemning. Ikke før hun havde set hvor meget oppe og køre de andre var om det. Det var nyt for hende at skulle være begejstret over sådanne fester, hendes egen fødselsdag lå om et par dage, og var ikke engang noget hun rigtig snakkede højt om. Fordi igen, det var ikke noget hendes far havde gjort noget særligt ud af. De havde fået denne her hytte, efter Calla havde snakket med en gammel ven. Archie, som så faktisk var hendes onkel også. Han ejede en stor hytte i Norge, og havde skaffet dem mulighed for at bo der og komme til samt fra stedet igen. Mest af alt fordi Roy havde slået foden i jorden og sagt, at det skulle være uden magi. Hvilket havde været grundlag for at Nathan havde spillet fornærmet mindst over halvdelen af turen. Heldigvis så havde han da Livia, ellers var han nok ikke den der havde overlevet det idste af turen. Endelig efter et par dages tur med både fly og bus - kunne de sige de var fremme. Det var en julegave fra Archie, men Calla var sikker på at han havde fået den ide fra Dove af.

De kom endelig frem til den storslåede hytte, og lyden af sneen under støvlerne var en lyd hun aldrig havde hørt før. Snetiderne var ikke tider hun normalt var ude til, fordi det var svært at gå gemt i mængden, og ikke blive opdaget når ens fodspor var i sneen. Så at se sneen og mærke snefnug der ramte næsten var helt uvirkeligt for hende.
"We made it," sagde hun og åndede let ud. Calla tog kort Roys arm imens hun så op på ham, og derefter hen på hytten. De havde alle brug for dette, at komme på afstand af dramaet på akademiet. "Lets get our stuff inside, still no magic?" Spurgte hun Roy. Det var vidst kun Nathan der havde det helt vilde imod ikke at bruge magi.

Påklædning

Roy havde stået fast med at de skulle komme frem på normal vis, da de andre havde forslået at bruge magi. For en gangs skyld ville han gerne gøre noget, hvor magi ikke spillede en stor rolle. Han havde intet imod magi, tværtimod det kunne være ganske nyttigt, men nogle gange blev det også bare brugt for dovenskabensskyld.

Da de var nået frem efter et par dages rejse og havde vandret en lang vej for at nå til den store hytte. Og da de stod udenfor hytten, så han ned på Calla, som hun begyndte at snakke og greb fat i hans arm. Han fulgte hendes blik tilbage på den hytten. Den kunne næsten ikke kalde en hytte mere, da den var alt for stor. Han smilede let og sagde "Looks like it. And yeah, no magic. We all agreed on no magic, at all as long as we're here. Unless it's absolutely necessary, of course.". Han smilede og hankede let op i nogle af deres tasker og begyndte at gå imod den storslåede hytte.

Hvordan var det overhovedet tæt på at være fair?! Det var langtfra fair! Nathan havde været sur over det lige siden de to kvindelige medlemmer i banden havde stemt med Roy. Nathan var van til at bruge magi til alt, det var en slags ting han gjorde for at være imod sin far i starten, og nu var det en livsstil. Heldigvis! havde han nået at ordne lidt på magiskvis i skjul så, at han stadigvæk havde nogle tricks i ærmet. Ingen kunne få Nathna vile at holde sig væk fra magi, sådan var det bare. Han var klædt i et par normale sorte cowboy bukser, og sort form for rullekravetrøje - med sin vinterjakke over. Beanien på toppen af hovedet som han var ankommet til hytten. Det var første gang i langtid at Nathan faktisk havde rejst så langt uden magi.
"What a long trip.." mumlede han for sig selv og strakte sig da han kom ud af taxaen. Så kiggede han over på Roy, da han nævnte ingen magi. "It is necessary, like life and death - im bloody serious. It will take hours before we even get to make some hot coco," tilføjede han klagende som han tog sin kuffert. Nathan kendte denne Archie, som Calla havde fortalt om - men han havde ikke kommenteret på det. Mest fordi det ville involvere Jessalyn, og måske var det bedst hvis han ikke startede ydeligere drama. Han tog sin og Livias kuffert og gik egentlig blot mod indgangen. Når han ville kunne han sagtens, nok bare ikke noget at han ville indrømme.

Nathan måtte indrømme at der var hyggelig pyntet op. Sidst han havde haft en ordenlig jul kunne han ikke huske. At splille glad for resten af familien var ikke ligefrem en ordenlig jul.
"Guys come in and look, the Christmas spirit is real," smilede han og tog sin jakke af. Så greb han udefter Livia og trak hende ind til sig for at stjæle et hurtigt kys. "Do we need to pack out first.. can't we just get some coco.. with marshmallows on top?"

Påklædning

Livia havde brugt det meste af turen på at muntre Nathan op og underholde ham. I hvert fald, så længe hun kunne når hun endelig var vågen. Hun havde sovet en del af flyveturen væk og hun havde ikke været meget for at sige at hele turen var uden magi, men hun havde alligevel stemt for. Det kunne vel ikke skade? Og det betød jo ikke at deres kræfter blev taget fra dem. De måtte bare ikke bruge dem, med mindre der opstod en nødsituation.
I flyet inden hun faldt i søvn, havde hun også hvisket op til ham at de kunne lave små spells, når de andre ikke var i nærheden. Så længe de ikke blev opdaget.
Da de stod udenfor hytten, smilede hun let til ham, som hun holdt en mindre taske over skulderen. Hun havde ikke forventet at Nathan bar hendes kuffert, men hun smilede blot stort, velvidende at det nok ikke var en klog idé at kommentere på det.

Da de var kommet indenfor, gispede hun næsten, der var så utrolig flot. "Oh wow.. This is amazing!". Livia havde heller aldrig oplevet en rigtig jul. Med jule godter, juletræ og hele gøjemøget.
Hun havde kun fået sit halstørklæde af, da hun mærkede Nathan trække hende ind til sig og give hende et hurtigt kys og hun smilede op til ham. Og hun kunne ikke lade være med at grine, da hun hørte hans spørgsmål og hun nussede blidt hans kind, inden hun fik sit overtøj og sine sko af, mens hun sagde "You go put our bags in on of the rooms and I'll prepare some hot cocoa in the mean time. With mini marshmellows on top.". Hun ventede ikke på et svar, inden hun begyndte at gå igennem huset, i retning af der hvor hun mente køkkenet var henne. Og hun havde ret. Som sædvanlig.

"Of course," gentog hun med et smil og så på Nathan og Livia som gik mod hytten. Calla løftede sin taske op. Hun var ikke ligefrem den der pakkede mest, kun det mest nødvendige. Nok også i forhold til det faktum, at hun var van til at have at gøre med de ting der var foran hende. Hun tog Roy i den anden hånd og gik med ham indenfor. Det var tydeligt på måden hendes øjne syntes at blive en smule større - at hun aldrig havde set noget lignende før. Jo i fjernsynet og i blade samt billeder - men aldrig indenfor rækkevide. Hun mindede nærmest om en kat der havde fået øje på et lys fra en laser.
"Christmas spirit?" Spurgte hun kort undrende og lavede et kært lille ryk med hovedet. Mest fordi det ikke gav mening for hende. Calla smilede for sig selv af at se Livia glad sammen med Nathan. Hun så op på Roy kort efter og sendte ham et stort smil. Det var alligevel nok den bedste ide der kommet i meget lang tid. Hun tog sin jakke af og hang den op og derefter hatten. Derpå gav hun Roy et kys på kinden, og lyttede til hvad Livia sagde.
"Livs, wait up! I'm wanna help," grinede hun og luntede efter Livia.
"This is so crazy.. like everything," indrømmede hun og satte sig op på bordpladen. Hun så på Livia. "Like.. I feel so.. I don't know.. happy," tilføjede hun og smilede til Livia. Det var en fantastisk følelse som hun ikke ønskede at nogle skulle ødelægge. Og lige nu føltes det bare kort som om alt kunne være godt- i hvert fald bare lige for nu.

Roy var fulgt med Calla indenfor og han smilede stort. Han kunne ikke huske hans egen oplevelser med julen, ikke andet end den ene jul han havde fejret med Rebekah. Og det havde været storslået. Men hytten var spektakulær. Det overgik alle hans forventninger og han kunne ikke holde et forbløffet grin tilbage, da han kiggede rundt.
Han stillede taskerne fra sig og fik sin jakke af og hang den op ved siden af Callas. Han fik også sine støvler af, med lidt besvær, men det lykkedes til sidst, uden at hans hænder blev helt kolde af de små stykker is der sad fast på dem. Og da Calla havde plantet et kys på hans kind, gengældte han det ved at placere et i panden på hende, mens han lagde sin arm om hendes skuldre.
Hans arm nåede dog ikke at ligge der særlig længe, ikke før hun skyndte sig efter Livia, som var gået på jagt efter køkkenet. Så han samlede deres tasker op og sagde "Yo, Natty boy, wait up!". Han skyndte sig efter Nathan, og sammen gik de ovenpå og fandt de værelser, som de gerne ville bo i.
Efter at have stillet deres kufferter ind på værelset, mødtes han med Nathan igen og gik nedenunder igen. Hvor der allerede var begyndt at dufte en smule af varm kakao. "So, I know you're salty about no magic, but it ain't that bad, is it?" smilede han til Nathan og skubbede let til ham med sin ene arm, som en joke.

Han så kækt på Livia som hun kom med sit forslag, og han kunne ikke andet end at gå med til det. Det var jo lidt som ren magi, og hvis man spurgte de kloge hoveder i verden også den stærkeste. Han tog derved taskerne og gik op imod trapperne så de kunne få dem ovenpå. Nathan ventede kort som Roy kaldte på ham. De fik sat taskerne op på værelserne, og hvor havde det været smart med et par enkelte ord at kunne have fået alt det herinde man ønskede, men han holdt sig selv i skindet. Af en eller anden grund betød disse folk her mere for ham end at bryde reglerne - hvilket sagde en del. De gik nedenunder igen, men stoppede op inden de gik ind til pigerne. Nathan tyggede lidt på sine ord, mest fordi han gerne vil være ærlig, men ikke for 'følsom' i sine ord - hvilket var et problem med denne her sandhed.
"Well. I'm always salty about things, I just always used magic.. my father didn't like what I was.. and if I did or did not do magic.. everything would still be the same so.. I never really had anyone.. who made it possible for me to care enough not to do it.. and don't ruin my moment."  Og på de næste ord gik han ud i køkkenet til pigerne.

Livia ventede gladeligt på Calla og hun smilede stort til hende, da de sammen gik ud i køkkenet og hun fandt en gryde og noget mælk, samt chokolade og alle de andre ingredienser frem som hun skulle bruge til at lave den varmechokolade, som hun kendte den i hvert fald.
Hun fik tændt op under gryden og mens hun langsomt drejede rundt i mælken, sagde hun "That's christmas, I hear. But I feel really happy too.".
Hun skubbede chokoladen hen imod Calla, som for at sige at hun skulle knække den i stykker og komme det i gryden sammen med mælken, mens Livia rørte det rundt. Hvad hun ikke ville give for bare at kunne bruge sin besværgelser og få det hurtigere overstået, men hun havde lovet Roy at hun ikke ville bruge magi, så hun undlod det.
"So, you got a gift for your secret santa?" spurgte Livia, mens duften af varm chokolade begyndte at sprede sig i køkkenet.