Innistrad: An Unexpected Journey - Chloe

Tid: 14:30
Dag: Lørdag
Vejr: Skyede men køligt
Omgivelse: Skolens omgivelse
Påklædning
@Chloe <3

Det havde været en helt almindelig lørdag på skolen, dog selve den event som snart ville ske for Morrigan, var aldeles ikke almindelig. Hun havde endelig fundet sin mors ritual håndbog for transportering af krop og sjæl. Den unge heks var utrolig spændt på at endelig forsøge at rejse rundt via magi, selv hvis ritualet tog en del tid.
Den mørkhårede heks havde taget noget behageligt og praktisk tøj på og en slidt rygsæk på, da hun aldrig havde prøvet ritualet før. Ulempen ved magi man aldrig havde prøvet før, er nogle af de effekter eller ligefrem komiske efter effekter på en der kan ske.
En gang kom hun til at gøre sig selv midlertidige blind, da hun havde udført besværelsen forkert. Først havde hun panikkede helt ekstremt, men da hun fik synet tilbage, kølede hun ned igen og grinte lidt af sig selv. Ikke desto mindre så havde hun fået pakkede alt det hun skulle for sit ritual og stod uden foran skolens indgang.
Mange elever passerede hende og havde deres egne ting at tænke på, hvilket selvfølgelig var forståeligt nok. Med et fast blik mod skoven gik hun ned af trappen mod en af de større haver der lå ved skolen.
Grunden til at Morrigan valgte skoven som stedet, var fordi at der var størst mulighed for at hun ikke ville blive forstyrrede af andre folk på skolen... well pånær af ham blomsterdrengen Azrael med sin flabet holdning!
Morrigan forsvandt hurtigt ind mellem træerne og fandt et lille område med flat jord, lige plads til et ritual. Med bogen fremme, begyndte hun at læse igennem det hun skulle gøre og hvilken rækkefølge hun skulle sætte tingene op. Da hun var færdig, kiggede hun en smule stolt ned på sit pentacle og bladrede lidt videre i bogen for at nå frem til selve formularen til at kunne udføre besværelsen.
There! Okay, let's see. First, step into the middle of the pentacle. Then, light the candles, in this order, Spirit-Air-Earth-Fire-Water begyndte hun, som hun læste højt fra sin mors heksebog.
Hvert starinlys lyste op i sit elements farve, hvilket gav et helt uniks lysskær, der oplyste hele området omkring Morrigan.
Da Morrigan nåede til låsningen af ritualet og sit pentacle, fugtede hun sine læber en smule, da summerfugle begyndte at summe i hendes mave. I conjure the Circle of Power, by my will and by my Word,
I conjure the Circle of Power, a boundary between the worlds;
I conjure the Circle of Power, a sacred space for worship;
I conjure the Circle of Power, to shelter us from negative energies;
I conjure the Circle of Power, to contain the energies raised within;
By the powers above, and the powers below, I close this circle- so mote it be! Formulerede hun og med de sidste ord, spyste hendes cirkel op i et skarpt isblåt lys.
Morrigans øjne lyste nu op i sit eget isblå lysende skær som hun begyndte at læse besvægelsen, Powers of the North; powers of Air,
Send your winds of knowledge and wisdom
To bless us and enlighten us in our journey.
Hail and welcome, powers of the North.

Powers of the East; powers of Earth,
From your fertile ground may we draw growth and stability,
To bless and strengthen us in our flight of stars.
Hail and welcome, powers of the East.

Powers of the South; powers of Fire;
May you bring your spark of courage and inspiration,
To bless us and impassion us for a safe landing.
Hail and welcome, powers of the South.

Powers of the West: powers of Water;
May your intuition and sensitivity wash over us
To bless us and transform us in mind- Lige som Morrigan skulle til at sige det sidste af besvægelsen og blive transporterede til det land hun ville hen, blev hun pludselig afbrudt af forstyrrelser.

Påklædning

En hektisk dag, det var det Chloe havde været igennem indtil nu. Hun havde været i Gaia for at finde noget mad. Hun havde udset sig et offer, men noget var gået voldsomt galt. Det der normalt virkede for hende, havde ingen effekt. Han virkede upåvirket af hendes duft, og hele hendes flirtende måde og være på. Hun havde ikke kunne lokke ham med væk. Efter noget tid havde hun måtte opgive, og var endt med bare og tage det første det bedste hun kunne finde. Hun havde været ved og miste kontrollen over sin sult, og havde ikke tid til at søge et nyt offer. Det passede hende ikke, hun var begyndt og blive en smule kræsen med sit blod.

Hun gik nu roligt igennem skoven på vej hjem til Akademiet. Bevares hun var mæt, men hun var ikke tilfreds med den mad hun havde fået. Det havde ærlig talt ikke smagt godt. Det havde været som at slikke et askebære, føj for fanden. Som hun gik der i sine egne tanker opfangede hun noget lys der kom fra længere inde i skoven. Hun stoppede med et løftet øjenbryn som hendes nysgerrighed blev vakt. Hun begyndte roligt og bevæge sig i retningen af hvor lyden kom fra. Det tog dog ikke mange skridt, før hendes skærpede hørelse opfangede en ung kvindestemme. At dømme på hvad der blev sagt, lød det som en form for magi, men ikke noget hun havde hørt før. Nu var det ikke fordi hun var super erfaren når det kom til magi, alt hun kendte til var på grund af hendes bedste ven Azrael.

Med sikre faste skridt nåede hun området hvor hun så en kvinde stå. Lyset var unikt og lignede intet hun havde set før. Hun var ved og være øvet i at gå uden og lave en lyd, og det var da også det hun gjorde nu. Det var blevet en naturlig ting for hende, og hun stoppede op som hun nåede kvinden der stod og sagde en masse. ”Dont tell me. Your trying to summon a big demon to help you in your love life?” hendes flabede stemme afbrød kvinden I det hun havde gang i. Hun kendte intet til magi og ritualer, og havde ingen ide om det kunne være farligt.


//nu blev det sådan her. så må jeg rette hvis det ik fungere

To bless us and transform us in mind- Warh! Griselbrand! Skreg Morrigan op i forskregelse til den pludselig stemme ved hende. Alt sortnede for begge piger for ikke mere end 30 sekunder, før de fik synet tilbage.
Begge piger lå nej på jorden, som havde de liggede bevistløs i lang tid. Oh my head beklagede Morrigan sig, som hun tog sig til hovedet, hvor hun havde hovedpine.
Wait.. did it work?! Spurgte hun sig selv, nu meget opkørt over rent faktisk kunne udføre en af sine mors ritualer. Den mørkhårede heks ansigt faldt nærmest af, da hun så hvor hun var henne... jah, hvor var det her henne?!
Oh you got to be freaking kidding me! råbte hun panikken og tog sig til hovedet med begge hænder. Hun havde endnu ikke lagt mærke til Chloe ligge nogle metre fra Morrigan position.

Stedet Morrigan og Chloe befandt sig i, var en kirkegård, men ikke en pæn en. Nej denne her kirkegård, lignede noget ud fra en gyserfilm. Morrigan gysede bare ved at befinde sig på stedet, ikke lige hendes første ønske.
kirkegården var i en efterladt stage, gravsten der havde revner og var mettede ud med tiden. Døde træer stod gyseligt og bøjede sig hen over stedet.
En meget ødelagt sti som gik igennem stedet og førte ud af stedet. Ud over det, så var der mosede søer dannede i pøler rundt i hele gravegården.
Hele stedet i sig selv havde en fæl stank af forrådelse med flere grave tomme, som om noget havde kravlede ud af dem.
Morrigan holdte om sig selv og begyndte at lidt i panik, hun havde absolute ingen idé om, hvor halvede hun var henne.

Hun havde ikke regnet med og skræmme livet af den unge kvinde hun var gået hen til. Hun tænkte ikke over det faktum at hun bevægede sig lydløst. Men før hun noget og sige noget sortnede det hele for hende, og hun mistede bevidstheden.

En panisk råben fik hende til langsomt og åbne øjnene. Hun tog sig til hovedet, og satte sig langsomt op. Det tog hende lidt tid at fokusere da hun følte sig svimmel. Efter lidt tid kunne hun dog betragte omgivelser, men det var ikke skoven hvor hun havde været kort for inden. Hun rejste sig langsomt og kiggede rundt på det som mest af alt lignede en kirkegård fra en gyserfilm. Som hun spejdede rundt på området fik hun øje på kvinden fra før. *What the fuck did that freak do?* Med hendes vampyr speed, fik hun skubbet kvinden imod et af de døde træer. ”What the fuck did you do!?” hun råbte af pigen hun lige nu havde pinned imod træet med en hånd på hver skulder. Hun slap hende dog hurtigt for at gå hvileløst frem og tilbage. Hun lignede en der mumlede noget, men intet hun sagde kunne blive hørt. Hendes blik faldt igen på kvinden. ”Where the fuck are we!?” Hun kunne mærke vreden der boblede i hende, og hun bed sig selv hårdt i læben for at kontrollere det. Smagen af hendes eget blod ramte hendes tunge, og hun slikkede ganske let på såret i læben, som allerede var ved og lukke sig. Frustreret kørte hun en hånd igennem sit hår imens hun ventede på et svar fra kvinden.

Hvad fanden havde hun gjort for at blive mål for uheld på uheld?! Morrigan spjættede over den pludselige hårde håndtering fra selv samme kvinde som havde skræmt livet af hende i skoven. Would you please stop doing that.. that vampire shit?! Svarede hun utrolig fustrerede og ømmede sine skuldre da vampyr-pigen slap hende.
How the hell am i suppose to know that?! I'm a witch, not a damn GPS! Spyd hun tilbage mod kvinden foran sig. Den mørkhårede heks kiggede rundt, men ingen af sine ting var til at se, hvilket fik hende til at stønne fustrerede. What is it would people and interrupting my rituals? And in a damn forest of all the places?! First that persistant Azrael guy and now you.. Kom det fra Morrigan fustrerende og fik endelig kiggede sig ordentligt rundt på omgivelserne.
Well... we're not in northern Scotland, that much I can tell... great... kommenterede hun skuffende og lagde armene over kors, som hun sparkede til en mindre sten. Hvor end de var henne, var ikke noget rart sted, så meget kunne Morrigan regne ud, da kirkegården var for stor til at kunne se udgangen.

Et pludselig varmt guligt lys begyndte at kaste skygger, som nærmede dem mere og mere, efterfuldt af stemmer. Det første Morrigan tænkte da hun hørte menneskelige stemmer var håb på at vide, hvor helvede hun og vampyren var henne. Uden rigtig at tænke over faren, da hun allerede panikede inden i. Hun blev nød til at få ro på sindet og det ville hun få, hvis hun vidste hvor hun var henne. uden at skænke Chloe et blik, da hun var fokucerede på stemmerne og lyset, gik hun hen imod lyden og lyset.

Kvindens ord rørte hende ikke, hun brugte sin speed hvis hun ville. Det var da bedre end at flå hovedet af hende, det måtte selv hun da kunne se? Dog var det kun en tanke hun havde, og hun gav den ikke lyd. Men fuck hvor var hun flabet og høre på, det var hendes skyld de var endt her og så fyrede hun det der pis af? Hun måtte sq da vide hvor fuck hun havde teleporteret dem hen?

Chloe stoppede op som hun hørte navnet Azrael. Azzy? Hvad havde han med det her at gøre? Kendte han hende? Ohh god hun kunne godt bruge ham lige nu. Han ville uden tvivl kunne fixe det her rod. Hun kiggede på kvinden ved træet, tvivlede ærligt på at hun kunne fixe det. Hun rullede opgivende med øjnene.. "Ohh no shit Sherlock!? I think I could see that for my self. Were in a fucking graveyard, and it dosent look like a normal one if you havent noticed." sagde hun spydigt som hun let sparkede på et af de døde træer.

Hun stod og overvejede havd fuck de skulle gøre. Måske der var en måde og kontakte Azrael på? Han kunne vel hente dem? Så længe han havde levet måtte han da kunne en del, han vidste i hvert fald hvordan man skulle bruge magien til at give nydelse. Stop it! This is not the time to longer in memories. Hun bemærkede det gulige lys og kiggede tøvende imod det. Hun hørte stemmerne længe før heksen kunne, og hun var ikke sikker på de burde opsøge dem der kom tættere på. Hun vendte sin opmærksomhed tilbage imod heksen, klar til at forslå hende de kom væk. Fucking morron.. Men heksen havde vist andre tanker. For der gik hun roligt direkte imod dem. Chloe sukkede, hun kunne lade hende gå derhen og se hvad der skete, men det kunne også være hun var hendes eneste vej ud herfra. "This is fucking bullshit!" mumlede hun lavt som hun hurtigt fik indhentet heksen. Hun lagde hurtigt en hånd på hendes mund, og trak hende med om bagved et stort gravsted, sådan et af dem hvor man gik ned under jorden. Hun kiggede på hende og holdt den anden hånd op som for at tysse på hende og slap hende så. "We have no idea where we are, or who they are. so what the fuck are you doing?" hun hviskede men gav ikke hende tid til at svare. "lets just watch for now okay?" fortsatte hun i en mere kommanderende tone, dog stadig hviskende. Hun kiggede forsigtigt frem bagved, de var tæt på nu. MEGET tæt. Hun gjorde sig klar til at gribe heksen og løbe, hvis det blev nødvendigt.

Morrigan gav vampyren et spydigt blik, eller det prøvede hun hvert fald, men endte mere over i et tøsefornærmede blik. Men hun kunne nu godt se at det måske ikke var helt så smart bare at gå mod stemmer i et fremmede sted. Den unge heks valgte at titte lidt frem og fulgte lyset med øjne.

En flok mennesker med fakler og sorte støvfrakke med nogle sorte pirat-lignende hatte som gående hen af stien. Uden på støvfrakkerne, var de armerede med former for rustninger. De alle var bevæbnede med krogede sabel-ligende sværd, hvilende roligt i skederne. Ud fra hva' Morrigan bemærkede, så det også ud til at nogle af dem også bar armbryste, alle ladt.

Here, put them there kom det fra en af mændene i gruppen til nogle af de andre, som bar på hvad lignede døde kroppe. Det var ikke første gang Morrigan havde set døde kroppe, så det påvirkede hende ikke på samme måde mere, som det havde gjort før.
De 3 døde kroppe blev kastede hensynsløst ned i en af de åbne grave uden meget eftertanke. En tredje mand kastede sin fakkel med et let kast, hvilket satte ild til graven.
There, hopeful they won't be able to raise again kom det fra en af mændene i gruppen. Gruppen forlod stedet igen i en smule hurtigere fart, end da de kom ind.
Morrigan ventede til gruppen var ude af syne, før hun langsomt tittede frem og som den nysgerrig ræv, nærmede hun sig graven mændene havde kastede de livløse døde kroppe ned i, hvor ilden stod kraftigt. What the fuck is this place? mumlede hun for sig selv.

Wow, kunne hun da se mere tøsefornærmet ud? Chloe kunne meget vel lige have redet hendes liv. Hun rullede opgivende med øjnene, hvad var der lige med hekse og være stædige? Hun havde set det samme ved Azzy, måske det var en del af deres natur? Nåh det var ikke vigtigt lige nu, hun kunne spørge Azzy når hun så ham igen, hvis hun så ham igen.

Chloe fokuserede på at høre hvad der blev sagt, og hun var ikke i tvivl på hvad de slæbte på. Hun havde kunne lugte det på LANG afstand, døde folk. Hun betragtede som mændene smed ligene ned i en grav, og kort efter satte de ild til det. Hun så spørgende på det. Hvad fanden havde de gang i? Hvad var det her lige for et sted? Hun fulgte roligt med heksen som gik hen til graven, hvor der nu stod en del flammer op af. ”I have no idea. But I think we need to follow then to find out.” Hun begyndte roligt og gå efter dem, hun havde opfanget deres duft og hvis de bare holdt sig I en okay afstand ville hun kunne følge dem. ”Are you comming?” hun var stoppet kort op og kiggede over skulderen på heksen, ventede på hende.

Morrigan lyttede til hvad vampyren sagde og begyndte at langsomt bakke bagud, dog stadig have sit blik mod den brændende grav. You're probably right... something off though... tilføjede hun og tøftede op ved siden af sin med-Athena student. Som de fulgte efter gruppen af mænd, begyndte omgivelserne om gravgården at vise sig og det lignede noget der var taget ud fra en dyster gotisk gyser bog. Udover den tygge tåge som halvt omringede dem, var fuldmånen fremme og havde en truende nærværelse. Stien ud af gravgården fortsatte ind i en skov der lugtede af død og forrådelse, hvilket fik Morrigan til at putte sin hånd op til sin næsse og mund. Ugh.. christ, that is a foul smell frastødte hun og stoppede kort op.

Gruppen af mænds lys blev svagere som de forsvandt langsomt ind i skoven via stien. Morrigan bed lugten i sig og fortsatte ind i skoven, dog mod sin bedste dømmelse.
Som de to piger gik siden om siden med hinanden, kiggede Morrigan til begge sider ved stien og ind i den tågede og dyster skov. Hun fik en gyselig følelse at noget holdte øje med dem og fulgte deres position. I'm Morrigan, by the way kom det lavt fra hende, da hun var nervøs for hvad ville høre hende.

"I agree. I think we have to keep our eyes and ears open." sagde hun roligt til heksen som nu gik ved siden af hende. "I hope you can do some good damage with that magic of yours if we have to defend ourself." Hun kunne lugte skoven før de nåede den, selvom hun prøvede og fokusere på mændene. Men staken af død forrådnelse var for voldsom, og den blandede sig med den. Hun kiggede derfor også bare på heksen med et løftet øjenbryn da hun brokkede sig. "Don't give me that. Try having extra good senses." hun sukkede opgviende. Først fik hun dem fanget det her sted, og så brokkede hun sig over lugten. Hun var sq noget for sig selv.

Lyset begyndte og være svagt imellem træerne, men på trods af stanken, kunne Chloe stadig lugte dem. "Chloe... Please tell me your trying to find a way out of here? I dont like this place. Something tells me Im not the most dangerous things in these woods." hun kiggede rundt, hun havde samme ubehagelige følelse som Morrigan, også selvom de ikke havde sagt noget til hinanden. Hun tog fat i hendes hånd som skoven blev mørkere, ikke fordi hun ikke kunne se, men det ville gå helt galt hvis de blev adskilt. "Sorry. but we need to stay together." sagde hun bare koldt uden og kigge på hende.

Morrigan hævede et øjenbryn til Chloes kommentar, hun håbede da godt nok ikke at de skulle kæmpe. Sjovt nok, for en heks der havde været med i flere krige i verdens historie, var hun meget mere for fredfulde løsninger. Oh yea you betcha! I'll just wipe out my backpack through magic! Svarede hun sarkastisk.. Some magic isn't just like doing some hand movements and mumle some words forklarede hun til den kønne vampyr Chloe.
Morrigan gav et lille hvin fra sig, da Chloe tog hendes hånd og trak hende med sig, Could you say some~ begyndte hun, da hun ikke var særlig glad for at blive trukkede rundt, men blev afbrudt af et gyseligt hyl.
I take it back, I'm not feeling like being dinner! sagde hun og kiggede i retningen af det unaturlige ulvehyl. Pludselig, endnu et hyl, som efterfuldte af 5 andre hyl, hvilket nu fik Morrigan til at løbe med Chloe. Morrigan havde faktisk knugede om Chloes hånd og satte i spring.

Pludselig ud af skovens mørke til højre for dem, sprang en gigantisk varulv mod dem. Med gule glødende øjne og sylespidse tænder, slog den ud efter pigerne med sine kæmpe klør. Morrigan formulerede et mindre skjold via magi, hvilket kastede varulven tilbage ind i en af træerne, så stammen knuste.
5 andre varulve af samme kaliber, sprang frem i rasende angreb, som Morrigan kun lige med nød og nætte fik kastede dem tilbage igen. I can't keep this shield up, we have to run, if we're luckly,
we'll get to that to~ Argh! Skreg hun som en af varulvene knuste Morrigans skjold, hvilket skabte en lille eksplosion. Eksplosionen sendte Morrigan flyvende en stykke tilbage og landede på jorden, dog uskadt.

Chloe, watch out! Råbte den sorthårede heks til Chloe, som hun kom op og stå igen.
De gigantiske varulve sprang med sådan en fart og glubskhed, at det var umenneskeligt, mod Chloe klar til at flænse hende i stykker.

Sarakasme, på et tidspunkt som det her? Hun sukkede opgivende og rullede med øjene, hun havde ikke tid til at tage sig af det lige nu. Hun kunne da godt se magi måske var mange ting, men stadig. Nogle ting burde man da kunne? Hun grinte lidt som Morrigan hurtigt ombestemte sig med at holde sig tæt på Chloe. Stædige pigebarn. Chloe kiggede nervøst over skulderen som et hyl lød. Hylet alene skar imellem marv og ben, og hun kunne ikke undgå og blive en smule nervøs. Hvad var det lige de havde rodet sig ind i? Hun satte i et løb sammen med Morrigan, men sørgede for at heksen bestemte tempoet. Vampyr speed var nok ikke en god ide lige nu.

Chloe trak Morrigan med til siden som en stor vareulv hoppede ud mellem træerne. Det var et held de ikke blev ramt, og hun kiggede skræmt på den. "Fuck. watch out. there's more!" Hun kiggede nervøst rundt på de ekstra ulve som var kommet, og som begyndte og angribe. Hun følte sig ærligt lidt hjælpeløs lige nu, hvad kunne hun stille op imod vareulve? Men hun kunne da heller ikke lade Morrigan skulle ordne det hele? Hun kiggede på heksen som snakkede og stadig kæmpede med at holde ulvene væk. "WATCH OUT!" Hun nåede ikke og advare før det var for sent, og hun så hvordan det magiske skjold blev smadret, og sendte Morrigan flyvende i luften.

Hun var mere optaget af heksen end sig selv, så da hun hørte hende råbe hun skulle passe på, kiggede hun rundt og trådte et skridt tilbage. Shit! Hvis hun blev ramt, så var det slut. et vareulve bid, det ville være hendes ende. Hun fik hurtigt samlet en kæmpe greb op der lå ved hendes fødder, og med et stort sving formåede hun og ramme dem alle så de røg i jorden. Hun smed grenen, det ville ikke holde dem længe. På et splitsekund nåede hun hen til Morrigan, og bukkede sig ned for at hjælpe hende op. "Your too slow, hold on." hun bukkede sig ned så hun kunne få hende op på ryggen, og da hun sad der, greb hun fat om Morrians ben for at støtte hende bedre. Med hendes vampyriske hastighed fik hun hurtigt flyttet dem fra stedet, og hun stoppede ikke op før hun var sikker på at de var i sikkerhed.

Men da de stoppede havde scenariet ændret sig. Den mørke skov var væk, og de stod i det der lginede en forladt landsby. Hun fik sat Morrigan ned, og kigged sig rundt. Husene så gamle og faldefærdige ud, der lugtede af muggent træ, og gammel råden mad. Det hele virkede som taget ud af en spøgelses film, og en let tåge fik det hele ti lat virke fugtigt. "Please tell me you know how to get ous out of this place." hun gik sparkede let til en sten der lå på jorden før hun rykkede noget hår væk fra sine øjne. "I don't know about you, but I think I've seen enough of this place already."

Morrigan udstødte et lille hvin som hun blev samlede op af Choe, da vampyrens fart var alt for hurtig for hende. Den mørkhårede heks, skævede lidt til Chloe, Suuure... Get me my ritual book, gear and the location of this world.. I still have no idea where we are... OH come on! Lød til fustrerede fra Morrigan, som varulvene hylede og stormede mod dem.
Dog af en eller anden grund, bremsede midt i et løb og stoppede op. De begyndte at brøle af begge piger, men gik kun fra side til side ved indgangen af den forladte landsby. What the fuck..?! Kom det overraskende, men skræmt af dem. Hun bakkede bagud og væk fra varulvene som ikke rykkede sig fra deres plads.
I don't like that something stopped them... and I got a very bad feeling about this place kommenterede hun og så rundt. Selve landsbyen var halv stor, nok til at have få 200 beboer, men alt var endten faldenfærdigt, eller barrikadere af.

En lav stønnende lød fra en person som halv sløsede gik i retningen af hvor pigerne var. Excuse me.. sir? Don't suppose you could tell us where we are? Spurgte Morrigan, som hun stod ved siden af Chloe.

~Intet svar~

Sir..? Spurgte Morrigan nu mere påpasseligt, med en nervøs stemme. Manden slentrede stadig langsomt imod dem uden at stoppe, eller kigge op.
Chloe, could you keep an eye on the werewolves? Spurgte hun vampyren og langsomt gik imod den lavt stønnende mand. Dog hun holdte sin afstand fra personen.

Pludselig kiggede manden op, oplysende lilla øjne stirrede direkte mod Chloe. Hvor før havde værede sløvt, langsomt og vaklende med en hvis udødhed over ham. Ændrede sig nu til at være noget fra en zombie film. Manden halvtede i et gående tempo mod Chloe, armende udstrækte og åben mund.
Før Morrigan nåede at reagerede, væltede det ud med menneske, alle med selvlysende lilla øjne og med en selv forrådelse over dem. No no no! This is not happening! Råbte Morrigan og sendte en halvstor ildkulge mod en gruppe af zombierne, som flere og flere væltede ud.
Hvis det ikke havde være for Chloes vampyr far, havde hun ikke kunne høre de 10-15 zombier der gik imod hende, da varulvenes brøl og knurrende havde overdøvede dem.

Morrigan skyndte sig tilbage til hvor Chloe stod, da de allerede var omringede af utallige zombier horder. This was not how I expected my day to go! Lød det irriterede fra heksen, som desperat prøvede at skubbe zombier væk.

Alt virkede tabt, som zombier på zombier valkede med unaturlig beslutsomhed, imod dem. Lige meget, hvor mange de slog tilbage, eller ihjel, var det som om, en anden bare tog pladsen. Morrigan og Chloe stod nærmest skulder til skulder, da noget Morrigan aldrig havde troede ville ske. I skarpt guligt lys, blænede dem, som den mest smukkeste og mest dødbringende engel, man nogensinde ville se.

Englen var pansrede fra top til bund med et langt spyd, hvor bladet i enden var formede som et langt segl man ofte så i kirker.
Med kæmpe skyhvide vinger hævede sig sig over landbyen og udsendte et lys af håb. Før begge piger kunne nå at reagere, dykkede hun ned mod zombie horden som omringede dem.

Zombier fløj til alle sider som hun landede der, FEAR NOT, YOU SHALL NEVER GIVE UP HOPE! Råbte hun som et kampråb. Det var som at se en ballet, på den måde, som englen svingede og bevægede sig.
Varulvene flygtede ved syndet af engel, selv om de var 10 gange større end englen selv. En åbning i zombie horden, viste sig, som englen maserekerede sig igennem horden af zombier.

Chloe sukkede opgivende da hun fik øje på vareulvene som var fulgt efter dem. ”You got to be fucking kidding me!” en vred vrissen lød for hende, men hun kiggede dog en smule overrasket som de valgte og stoppe op midt I det hele. Hun bakkede lidt bagud sammen med heksen og nikkede for at tilkendegive af hun var enig ”I agree. They don’t seem to want to enter this town.”

Hun havde kort kigget på manden som Morrigan forsøgte og få kontakt til, men hendes fokus blev på vareulvene, hun ville sikre sig de ikke pludselig skiftede mening og stormed imod dem. Desuden Morrigan var en heks, hun burde vel kunne klarer en mand? ”Yeah yeah… I’m already doing it.” sagde hun bare med en let irriteret tone. Hun var bestemt ikke god til at få ordre, selvom det måske mere havde været en forespørgelse, men små stresset af at være fanget i det her sted fik hende til lidt hører det anderledes. ”Don’t tell me you can’t hand…. GIVE ME A FUCKING BREAK!!” hun havde vendt sig om midt i sætning, og fik nu øje på de mennesker der væltede ud fra alle steder.

Sammen med Morrigan begyndte hun og slå dem væk, hun brækkede nakken på nogle stykker, andre svingede hun blot væk med sin fart, men det var tydeligt at det her ikke ville ende. Det var som om der hele tiden kom flere. [color=#ff6666]”They got no heartbeat.”/color] nærmest konstaterede hun så, imens de desperat forsøgte og holde dem væk. De stod efterhånden skulder imod skulder, og det begyndte og blive svære og holde dem på afstand. Det tydede på at alt var ude nu, de kunne ikke blive ved, og vreden ulmede op i Chloe, kun knyttede vredt sine hænder, fandme nej om hun ville dø sådan her! Hun havde været for meget igennem. Og som beslutsomheden tog plads i hende, dannedes der en boble omkring dem. Den var startet i Chloes indre, og den lyseblå boble spredte sig ud til den var en diameter på cirka 5m. Alle zombier der var i det område blev hårdt skubbet tilbage, og Morrigan kunne ikke kaste magi i den. Overrasket kiggede hun på heksen ved hendes side ”How did. Was that y…” Hun nåede dog ikke og fuldføre sætningen som nogle af zombierne begyndte og slå imens den lysende boble der omringede dem og hun mærkede en smerte gå igennem sit hoved. Hun bed tænderne sammen og holdt armene ud, som for at støtte boblen der kort blinkede ved hvert slag, men stadig holdt. Flere og flere zombier begyndte og slå på boblen og den blinkede mere og mere som Chloes ansigt trak sig sammen i smerte. Det gik op for hende at den kom fra hende af, måske noget hun kunne ligesom hun ikke blev påvirket a Luca’s sang? Luca… Hun ville ikke dø her, hun bed hul i sin egen læbe da hun bed så hårdt sammen for at holde boblen. ”I.. I Can’t hold it… for much… longer.” fik hun fremstammet som hun desperate forsøgte og holde boblen.

Et smukt gulligt lys blændede dem, og Chloe kiggede op og fik øje på en engel? Lyset røg direkte igennem boblen som kun stoppede mørke væsner. Chloe faldt sammen på knæ, som hun måtte opgive af holde boblen mere, og hun var sikker på at nu var det slut. For i samme øjeblik begyndte zombierne igen og bevæge sig imod dem. Men englen dykkede imod dem, og med en ynde Chloe kunne genkende fra ballet, fik hun forsvaret dem. Hun kunne hører ulvene der løb deres vej, og så fik hun øje på den. En åbning imellem zombierne. Langsomt kom hun på benene, hun var nødt til at få dem væk. Men hun kunne mærke hun var udmattet. Hun greb fat om Morrigan og kiggede på hende med et bestemt blik ”Hold on. I will get us out of here.” da hun var sikker på heksen havde fat, brugte hun igen sin fart, og fik dem i læ bag nogle træer en små 20m væk. Her måtte hun dog stoppe da hendes krop endnu en gang gav efter og hun tog sig til hovedet som en smerte skar igennem hende. Hun kunne ikke huske hvornår hun nogensinde havde oplevet en så intens smerte.

Morrigan havde for travelt med at være helt fortryllede i denne engel, at da Chloe hev den mørkhårede heks med sig, udgav hun et lille hiv. Englen fortsatte med at slagte zombier efter zombier uden noget tegn på træthed, nærmest umenneskelig udholdenhed. Morrigan kiggede på Chloe og tilbage på englen, shouldn't we help her? Spurgte hun Chloe med et bekymrede blik. Godt nok så englen ud til at kunne klare sig selv, men man kunne da ikke vide om det ville fortsætte.. Dog så så det ud til at mængden af zombier ikke stoppede med at komme.
Dog, før nogen af dem nåede at reagere, lettede englen fra jorden og fløj væk lige så hurtigt, som hun var ankommede.
Zombierne stoppede op i alt hvad de gjorde og svejerede fra side til side, som om intet var hen. Morrigan gjorde store øjne, da hun fik øje på hvad lignede en kvinde, en utrolig smuk sorthårede kvinde. Denne kvinde var oplyst over hele kroppen af den selv samme lysende lilla øjne som zombierne havde.
Tatoveringerne var formede som hvad lignede runer, både brede og tynde overalt på hendes krop. Hun gik sensuelt og langsomt gennem horden af zombier, som hun næsten helt flirtende rørte zombiernes kæber.

Heldigvis var begge piger dækkede til, så man ikke kunne se dem fra hvor zombierne stod. What the fuck.. kom det lavt fra heksen og kiggede fikserede på denne nye person som lige var ankommede.
Den tatoverede kvinde gik blandt alle de mange zombier med et meget flirtende dog flabet smil, som hun kiggede i retningen af englen fløj. Think it's about time we get the hell out of here.. kommenterede hun og bakkede væk fra sit gemmested.
Morrigan kiggede på Chloe, I might not know where we are, but if we can find the right ingredients and materials, I should be able to get us back home... I hope kom det lavt fra heksen. Alt hun kunne huske nogenlunde ritualet og hvad man skulle gøre, men uden matrialer og ingredientser, ville de ikke komme nogen vejne.

Chloe kiggede på heksen var hun tosset? De kunne ikke gøre en skid, de havde netop været ved og tabe. Hun pustede som om hun var forpustet, selvom hun ikke rigtig havde brug for at trække vejret. "You got.. to be ... kidding... me.." Hun støttede sig til træet med en hånd imod det, prøvede og få lidt kontrol over sig selv igen. Hvad fuck var det lige der skete? Hun kiggede imod zombierne og englen lige i tide til at se hende lette og forsvinde igen. Hvad fuck var det her for et sted? En kvinde var og se og noget i Chloe sagde at hun ikke var smart og omgåes. Chloe var lykkelig for de stod i sikkerhed bag træerne, i det mindste havde hun fået dem langt nok væk.

Chloe rettede sig op, og kiggede på Morrigan som hun bekendtgjorde det var på tide og komme væk. Hun betragtede hende som hun langsomt bakkede bagud, og hun nikkede blot. "Then let's find what you need." hun gik et par skridt men hendes ben knækkede så sammen under hende af ren udmattelse. Hun støttede af med hænderne og bed hårdt tænderne sammen. Fuck! "I have no idea what just happed, but it robbed me from a lot of energy... I can't... I'm.." Fuck hun kendte den følelse for godt, og hun vidste udemærket hvad problemet var. "I need to find something to eat soon.. I havent eaten for quite a while, and all that running and whatever the fuck that was seemes to have drained me." Hun kom langsomt op og stå og tog sig til hovedet som et voldsomt jag røg igennem det. Hun ømmede sig som hun kneb øjnene sammen. Hvad fuck var det her pis? Det havde hun aldrig oplevet før, måske det her sted påvirkede hende mere end hun havde regnet med?

Morrigan kiggede over mod den tattoverede kvinde bland zombierne ud af hjørnet af sit øje, før hun kiggede hen til Chloe og kunne udmærket godt se at vampyren var bleg. Den mørkhårede heks kiggede bekymrede på Chloe og vidste udmærkede godt, hvor slemt vampyre ville få det, hvis de ikke fik nok føde. First we have to get away from that place sagde hun og kiggede spørgerende på sin uheldige rejseveninde, If I knew where the hell we were, I would transport us out of here, but since I don't, I kinda have to insist that we move sagde hun og gjort tegn til at Chloe kunne støtte sig på Morrigan mens de sneg sig væk.
Om Chloe støttede sig til Morrigan eller hun selv gik, var op til Chloe, men Morrigan begyndte at snige sig væk fra deres gennemsted. Morrigan tænkte at det nok var bedst at holde sig lige inde for skovkanten ved stigen, så de ikke var i syne for alle.

Da pigerne var nåede langt nok væk, vendte Morrigan sig mod Chloe og kiggede hende i øjne, Okay.. you clearly need nutrition or we will be in grave danger, so... If you want.. I-uhm..
If you want to, you can have some of mine forslog hun usikkert og bed sig selv en smule i underlæbe. I won't have you die on me... World War 1 was tough enough in itself, too much death sagde hun så og begyndte at tage sin slidte jakke af, efterfuldt af at rule sit ærme op. Just.. just please don't take it all.. and I'm sorry if accidentally hurts you undskyldte på forhånd og satte sig ned på knæ, så Chloe ikke behøvede at stå op og så ville Morrigan ikke falde så langt.
Morrigan håbede at Chloe ville tage op på hendes forslag og få noget nærrig i sig.

Chloe nikkede, de skulle væk og det kunne ikke gå hurtigt nok. Hun valgte derfor også og tage imod det tilbud hun fik, og støttede sig til hende så de kunne snige sig væk. Chloe var mange ting, men hun var ikke dum, og hun vidste godt at hun var nødt til at få lidt hjælp til det her, ellers ville de aldrig nå væk.

Nu de var langt væk stod hun selv, en hånd imod det nærmeste træ som hun støttede sig til. Hun kiggede ind i heksens øjne som hun gik hen foran hende. Chloe var godt klar over hun snart skulle have noget mad, hun var stadig en ung vampyr, og det var ved og være længe siden hun sidst havde spist, hun kunne ikke klare sig så nemt som de ældre der havde haft flere år til at vende sig til sulten. Hun havde dog så meget kontrol at der skulle meget til før at hun bare gik bananas på den første den bedste der passerede hendes vej. Hun rykkede sig over og lænede i stedet ryggen imod træet, det var nemmere, men blikket blev på heksen som snakkede. Hun slog dog øjnene en smule op som hun tilbød at hun kunne drikke af hende, for real? Hendes øjne fulgte heksens mindste bevægelser, og hun bed sig let i læben. Hun burde ikke, hun burde finde en anden, der måtte da være NOGEN normale man kunne drikke af? Hun lod sig langsomt glide ned og sidde foran træet, hendes tanker fløj rundt. ”I dont… I mean..” hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, de burde finde en anden, men hvor mange havde de lige mødt udover freaks? Derudover så var der hele det problem der hed at hun ikke vidste hvordan hun ville reagere på deres blod, havde de overhovedet noget valg?

Hun lavede en lettere irritabel lyd og kiggede direkte ind i de lyse brune øjne der tilhørte heksen. ”It’s not like we have a choice.” De blågrønne øjne forsvandt langsomt og de blev helt sorte, hendes hjørnetænder voksede langsomt frem, og blev sylespidse. Hun kiggede en ekstra gang på heksen før hun blidt tog fat i hendes arm og lod hendes tænder synke igennem den sarte hud. Så snart blodet ramte hendes tunge mærkede hun det, den velkendte og behagelige følelse af næring. Hendes krop reagerede med det samme, og hun vidste at det var præcist det her hun havde haft brug for. Hun drak lidt tid, men slet ikke så meget at Morrigan ville blive mærket af det. Hun lod tænderne forlade den bløde hud, og slikkede den smule blod af som var røget ved siden af. ”Thank you.” sagde hun stille som hun prikkede hul på sin ene fingerspids med en af de spidse tænder. Hun gned forsigtigt blodet ind i de 2 bidmærker, og de helede og forsvandt. Langsomt blev de sorte øjne igen blå-grønne og hun kom med et svagt klynk som hendes tænder trak sig ind igen. ”I just need a few minutes, then we can find what you need to get us the hell out of here.” hun kiggede op på Morrigan og sendte hende et taknemmeligt smil

Morrigan håbede inderligt at hendes krop ikke reagerede aggressivt på at blive bidt... Heksen havde nemlig en mere mørk evne der var en chance for at aktivere, hvis Morrigan følte smerte. Som den mørkhårede heks gjrode sig mentalt klar til at blive bidt af sin nye vampyr rejseveninde, nikkede hun til vampyren ved siden af sig. Da Chloe bed sig ned i heksens fine babybløde hud, skar hun en gramasse. Det var noget af en mærkelig følelse, som hun sad og kunne mærke blod blive suge ud af hende. En følelse hun aldrig i sit liv havde regnede med at opleve.
Heldigvis skete der ikke noget, Morrigans krop reagerede ikke aggressivt mod Chloe, som Morrigan var nervøs for ville ske. Hun var dog glædeligt overraskede over vampyrens blods heldbredende evne og var taknemlig for det.
Som Morrigan mærkede om sit håndled, selv efter Chloes blod havde fiksede hullerne i huden, smilede hun munter til Chloe. You're welcome, hope it was enough svarede hun og satte sig ordentligt ned på skovbunden med et træ at lænde sig op af.
What a day... Was not how I expected my day to go indrømte hun og kiggede ud af skoven og ud mod landskabet.

Det lignede virkelig noget ud fra en mørk fantasy historie. I horisonten, kunne man se et slot der svævede halvt i ruiner, ulvehyl i andet sted og en fuldmåne der virkede til aldrig at forlade nattehimlen. Selvet landet omkring dem var dødt, forladt og ødelagt fra hvad lignede kampplads.
Morrigan kiggede tilbage på Chloe, okay... first thing first, we need to find the things I need to make the ritual, problem is.. I don't even know if this world have these things indrømte hun og kiggede ned på sine fødder, en smule sørgmodigt.
Og så slog det hende, hey hvad nu hvis hun prøvede at mentalt søge efter en landsby med mennesker?! De måtte da have ting hun skulle bruge, right? I have an idea Chloe... might be a long shot,
but worth a shot startede hun ud med et lille smil i den ene side af munden. Morrigan kiggede rundt i skovbunden og rejste sig op og begyndte at samle sten, grene og andre skovting.
Den mørkhårede unge heks, begyndte at placere tingene så de formede en pentacle. Hun stillede sig inde i midten af cirklen og kiggede over til Chloe. Wanna help me? Spurgte hun indbydende og rakte en hånd ud til Chloe.

Hun nikkede blot "It helped that for sure. I don't feel hungry anymore, and I am slowly regaining my strength." sagde hun med en blid og rolig stemme. Og så fik heksen hende til at grine lidt "Ohh yeah, this was definetly not my plan, but hey what can you do?" sagde hun blot som hun trak lidt på skuldrene. Hun var ikke så vred som hun havde været før, hun var mere fokuseret på at finde tilbage, tanken om at tilbringe resten af sit liv i dette, univers. Nej tak hun stod af.

Hun lænede hoved imod træet, og lukkede sine øjne. Lyttede til tingene omkring dem. Hun kunne hører ulvene, men de var langt væk, der var ikke rigtig nogle dyr, det hele virkede så dødt, så øde. Hun tog sig i at savne den verden de kom fra, og det på trods af lydene stadig kunne være for overvældende for hende, det der med højnede sanser var ikke altid helt nemt. Hun åbnede øjnene som heksen begyndte og tale igen, og hendes blå-grønne øjne betragtede hende roligt. Hun betragtede det sørgmodige blik, som dog hurtigt ændrede sig som hun fortalte hun havde en ide. Chloe rykkede sig lidt frem, nysgerrig efter hvad hun nu fandt på. Chloe rejste sig langsomt som kvinden begyndte og rende rundt og finde ting i skoven omkring dem. "Mind telling me what were doing?" spurgte hun så roligt, hun forstod sig slet ikke på alt det der hekse noget, men hvordan skulle nogle sten og grene kunne hjælpe dem?

Hun gik roligt imod hende som hun undrende så på hende, hun var allerede langt mere stabil når hun gik, men man kunne godt se hun ikke var helt sig selv. "Yu do realise I dont have any magic in me right?" sagde hun så blot som hun forsigtigt trådte over tingene og ind til heksen, og tog hendes hånd. Hun havde ingen ide om hvad de lavede, men det gjorde Morrigan vel?

Morrigan smilede til Chloe, you don't need to have magic to help me silly svarede hun og tog Chloes hænder. Begge piger stod nu foran hinanden, med ikke mere end 15-20 centimeter fra hinanden. Morrigan løftede deres hænder op så de var placerede mellem dem, så det lignede de stod ved et alter og skulle giftes. Dog dette var langt fra nogen form for giftemål eller bryllup.
Den mørkhårede heks kiggede i de kønne blå-grønne øjne der tilhørte vampyren foran hende, This might be weird for you, so if you freak, I got you forsikrede hun Chloe. Morrigan lukkede øjne, I conjure the Circle of Power, a boundary between the worlds;
I conjure the Circle of Power, a sacred space for worship;
I conjure the Circle of Power, to shelter us from negative energies;
I conjure the Circle of Power, to contain the energies raised within;
By the powers above, and the powers below, I close this circle- so mote it be! formulerede hun og med disse ord spyste cirkel op i et skarpt isblåt lys.

Morrigans øjne lyste nu op i sit eget isblå lysende skær og før Chloe vidste af det, sendte cirklen en varm følelse op igennem hendes krop, fra fødderne af. Den varme følelse ændrede sig til kulde, men uden at hun frøs på nogen måde. Chloe kunne mærke en kraft som blev overført fra cirklen til hende og med et, fik hun de selv samme isblå lysende skær over sine øjne.
Do not panic, we are locked now to this circle and ready to do ritual magic forklarede hun med et lille smil. Følelse der skød igennem Chloes krop, var noget hun aldrig havde følt før, det var som om selve solens kraft spredte ud i alle dele af kroppen.
Hvis Chloe prøvede at se rundt, ville hun ligge mærke til et isblå slør, som var over sine øjne. Som om hun havde en aura af ubegrænsede magt.
By mind, by body.
By soul, by spirit.
Through the sky, through the ground.
I call upon the mother of earth, father of sky, sister of nature.
Give me and my sister before me the strength to find the right way.
I call upon thy name of forgotten and power, let us see what you see! formulerede hun og som Morrigan sagde de sidste ord, blev de nærmest afvist fra deres kroppe.
Morrigan og Chloe fløj nu over deres fysiske kroppe, som stod med åbne øjne i cirklen. Do not freak out, you aren't dead, I've only separated us from our physical bodies.
Also called astral projection forklarede Morrigan til Chloe foran sig.
Begge piger fløj stille i luften over deres kroppe, stadig hånd i hånd. As long as we're holding at least one hånd together, we won't be thrown back into our bodies fortsatte hun, da Morrigan var ret sikker på at dette her, var første gang for Chloe.
In this stage we can fly freely around without being seen, though, we can't interact with anything either. Only one catch, we can only stay within 100 feets from our bodies, or we will be pulled back afsluttede hun og smilede til en halv gennemsigtig Chloe foran sig.

Although.. magic seem to be much stronger in this place, than on earth, as I suspected, I've never been able to get my astral projection form to fly or even do it with 2 people before sagde hun overraskende og kiggede ned på sig og omkring dem.

Chloe vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, så hun gjorde bare som Morrigan guidede hende til. Det betød også de nu stod ret tæt inde i det pentagram hun havde lavet, og Chloe kiggede direkte inden i heksens øjne. Hun forstod ikke meget af det, men hun var heller ikke nem og skræmme og tog det derfor ganske roligt. "I woke up alone, being a vampire. I think I can handle whatever crazy shit you plan to do." sagde hun blot med et kækt smil på læberne. Hun lyttede derefter til den besværgelse heksen sagde, og betragtede hvordan hendes øjne ændrede sig, og kiggede kort rundt, betragtede hvordan cirklen om dem lyste op. Hun havde oplevet magi før, den aften hun mødte Azrael, men det var vist nok fordi han ikke helt kunne kontrollere den nydelse hun havde givet ham, det her, det var anderledes.

En underlig og anderledes følelse spredte sig igennem hendes krop, og hun mærkede hvordan hun nærmest blev varm, men derefter kold igen. Hun begyndte og se det isblå skær alle vegne, og kunne regne ud at hendes øjne nok havde gjort det samme som Morrigans. Hun hørte de beroligende ord og sendte hende blot et lille smil som indikerede at hun havde det okay. Joo det var underligt, men det var ikke nok til hun flippede. Hun stod derfor også bare stadig roligt som heksen fortsatte med besværgelserne som skulle til for at udfører ritualet. De sidste ord forlod heksen og Chloe følte hun blev skubbet ud af sin krop og blinkede et par gange en smule forvirret, nu var hun trods alt en smule nervøs. Men ikke for at hun var død, hun drejede derfor blikket over på heksen hun stadig holdt i hånden, hun var dog en smule gennemsigtig nu "I know what it feels like to be dead, and this is not it." konstaterede hun blot, hun var trods alt død når alt kom til alt. Hun var dog glad for forklaringen om hvad der skete, det gjorde hun ikke behøvede og spekulere alt for længe over det.

Hendes blik faldt på deres hænder der stadig var låst sammen og hun nikkede en gang "Got it. I don't hope that light will attract some weird creatures." sagde hun blot og nikkede imod cirklen hvor de deres kroppe stadig stod. Okay det her var faktisk ret weird, men ogå spændende på en måde. Hun grinte lidt som heksen fortalte det ikke havde kunne lade sig gøre før. "Well it's nice to know I was just part of some weird test." sagde hun så med et flabet smil på læberne før hun fortsatte med at snakke kort efter "come on. Let's find whatever it is you want to find like this. The sooner we get back to our bodies, the sooner I can stop worrying about someone finding us like that." Noget i hendes sagde at når deres kroppe stod sådan der, så var de sårbare, og hun brød sig ikke om det i den her verden.

Morrigan nikkede til det Chloe sagde, da de ikke vidste hvad lurede omkring dem. De fløj hurtigt gennem luften og kom længere og længere væk fra skoven. De var noget af et syn de fik, flere steder, kunne man se mindre kampe mellem monstre og mennesker, vampyre der slagtede mennesker, eller engle som udraderede vampyre. This is like a bad dream, look at all the slaughter! Sagde hun med rædsel i sin stemme. Aldrig havde hun oplevede noget lignde før.. og hun havde oplevede hendes andel af krige.
De passerede kamppladserne og kunne se røg fra skorstene ikke så langt fra, hvor de fløj. That looks like a town kommentere den mørkhårede heks og pegede med sin frie hånd og kiggede på Chloe.
Som de nærmede sig landsbyen, var det tydeligt at byen ikke ligefrem var fredfyldt. Ikke at beboerne dræbte hinanden, men vejene ind og ud af landsbyen var barikerede. Den lokale skirmisher holdte horder af zombier tilbage med flintlock våben og stump våben. Dog en del af folkene havde også spyd og sværd på sig.

How the hell are we to get inside there?! Tænkte hun højlydt og så ingen måde, hvorpå de bare kunne gå ind uden problemer. Enten ville de støde på zombier, eller også var der en høj mur mellem dem og landsbyen.
This might still be our best bet... I have no idea if we will run into another town if we continued to look indrømte hun lidt sørgmodigt, som hun kiggede omkring dem, i håb om at se en anden by.
Alt hvad man kunne se ud over landsbyen, var død og ødelæggelse, nogle steder længere væk, kunne man endda se drager som sluttede sig til nogle af de mange kampe der var omkring dem.
Morrigan prøvede at få dem tættere på landsbyen, men afstandsbegrænsningen, stoppede dem i at flyve videre.
Crap... Well, we might as well get back to our bodies before anything is gonna think us as a easy lunch kommenterede hun sarkastisk.

Chloe blinkede et par gange som de fløj væk fra deres kroppe igennem kroppen. Selvom hun virkede rolig ud ad til, så var det ikke sådan hun havde det inderst inde. Hun var ærlig talt en smule urolig, det var ikke fordi hun var super vandt til disse ting trods alt. Derudover så var der mange kampe og forskellige ting og se under dem, de var virkelig endt et uheldigt sted. Hun svarede derfor heller ikke heksen med ord, nikkede blot af det hun sagde, men fjernede ikke sit blik fra de ting der skete under dem. Hendes blik drejede dog som hun kiggede i retningen hvor Morrigan pegede ”I think you’re right.”

Hendes øjne bevægede sig over scenariet der foregik under dem, betragtede alle sider af byen, prøvede og finde en vej ind ”I have no fucking idea, but we need to find a way!” Hun fortsatte med at kigge på byen, zombierne og muren som Morrigan fortsatte med at snakke. Hun havde ret, det blev ikke nemt. Det var svært og vurdere præcis hvor høj muren var her. ”I’m not sure if I will be able to jump over that wall. It looks pretty huge, but then again, I can jump pretty high. I think that might be our best shot, unless you can make up fly? Maybe you can cast a spell or something, help once I have jumped? You just have to hold onto me then.” Hun vidste ikke meget om magi, men måske det kunne hjælpe dem? Hvis de kombinerede hendes overnaturlige styrke med heksens magi. Det var da i hvert fald et forsøg værd var det ikke?

Hun nikkede ”I agree. Let’s get back. I don’t trust this world one bit.” Der gik ikke længe før de igen var tilbage og Chloe faldt sammen så sine knæ som hun igen var et med sin krop. Hun gispede et par gange efter vejret, dårlig vane, men det hun lige havde været igennem havde været ulig noget andet hun havde oplevet. ”So do you have any magic we can use for boosting my jump?” hun kiggede på Morrigan stadig siddende på sine knæ på Jorden.

Morrigan kiggede ned på Chloe med et lille smil, hun havde reagerede på samme måde, da hun første gang havde formåede at kaste astral projection på sig selv. Denne gang var dog en meget kraftigere besvægelse, hvilket nok var begrund af Chloes vampyr styrke.
Well, I might have something svarede hun vampyren og kiggede i retningen de måtte gå for at komme til byen. Den mørkhårede heks kiggede tilbage og ind i skovens mørke, der var noget eller nogen som holdte øje med dem fra mørket. Chloe.. Think it's best if we leave this area now.. sagde hun og bakkede ud af skoven, nervøs for hvad der måske vil springe ud fra mørket.
Morrigan regnede med at sin rejsefølgesvend fulgte med da hun lige så meget som Morrigan, vil væk fra dette sted. Den meget mudrede landevej var ikke just det fedeste, hvis man ikke havde ordenligt fodtøj på og kunne finde på at pjaske mudrede vand op på deres ben.
Dette var ekstrem surrealistisk at se, ikke mere end et par kilometer fra dem, var en af de blodige krige fuldt igang mellem to hære.

Never expected to experience the dark ages again... kinda depressing really konstaterede hun og kunne huske tilbage til nogle af de mest blodige krige og kampe i middelalderen. Well, except for the magical things tilføjede hun og så hvordan et par individer sendte ild meteoer ned fra himlen.
Der gik ikke lang tid før de kom til et kryds med 3 veje de kunne tage. Morrigan kiggede rundt, shit.. hun lagde jo slet ikke mærke til hvilken vej gik til byen, da de bare havde fløjede over alt. I would expect we had to go down the right path, but that is awfully close to that battle being fought konstaterede hun og vendte sig mod Chloe. Men før Chloe nåede at svare, kunne de se en gruppe på hvert fald 30-40 individer galopere mod dem, fra højre side af dem.
Før de vidste af det, var de omringede af denne gruppe ridder... eller hvad de nu var. I en ring, red de omkring dem i en cirkel.
Morrigans øjne flakkede fra rytter til rytter, det her var noget lort! Rytterne stoppede og gjorde plads for en meget bleg mand med krid hvidt skulderlangt hår.
Han var iført en solid rystning med en sort frakke over den, som så havde skulderplader uden på. Vampires.. hviskede hun til Chloe, som sikkert selv kunne se mange ligheder. Selv hestene virkede unaturlige, som om de ikke engang var i live, kunne også være for de blodrøde øjne de havde.

Dette var ikke lejesoldater, de var for godt armerede og koordinerede, nej der var ingen tvivl at de var soldater fra en større hær. Den hvidhårede vampyr der var hoppede af sin hest, holdte sin ene hånd på sit sværds pommel og kiggede først på Chloe og så på Morrigan. Where are your armour? What are your orders?! Kommenderede han og gav deres tøj lidt et undrede syn. Der var en dominerende stemme han havde, uden tvivl var han lederen af denne gruppe.
*He thinks you're a solder in the their army or something like that* kommentede hun via sine tanker til Chloe.