Unexpected evil picked up since last(Niklaus+Dust)

Det var lørdag aften, og solen var endelig gået langt nok ned i horisonten til, at mørket var begyndt at tage over. I takt med at mørket langsomt fik mere og mere magt, kunne man se hvordan dets følgesvende stjernerne, langsomt begyndte at kigge frem på himlen, hvilket betød at månen ikke kunne være særligt langt efter dem. Med en sky fri himmel som det var i dag, blev himlen kun mere nydelig at se på, men man kunne godt mærke på vejret, at efteråret var begyndt at tage magten fra sommervejret, da luften føltes mere kølig, nu hvor solen ikke var der til at varme en op, med dens skinnende stråler.
Et ensomt væsen, bevægede sig ind på skolens fredelige område, på vej hjem fra en tur til byen. Man kunne dufte på ham at han havde været i bad for nyligt, selvom han kun lige var kommet tilbage til skolen, men dette var måske forståeligt, for den der vidste at dette væsen var en incubus, og kunne mærke på hans aktivitets mæssigt beroliggede sex appeal, at han havde spist for nyligt.

Denne incubus der for tiden blev styret af et sind, der gik under navnet Dust, havde iført sig sorte bukser og trøje, begge dele med sirlige mønstre i rødt, og en long coat i sort, der flagrede om ham i takt med at han gik mod skolen og stoppede foran hoveddøren. På ryggen bar han en kalabas, der i bund og grund var en form for krukke, der lignede som om den var lavet til at indeholde vand, med dens slanke åbning foroven, og dens 2 runde beholdere der mødtes med et slankt område på midten. Kalabsen var sandfarvent, med sorte tegn på, og et rødt stof var bundet omkring dens slanke midte, som sad rundt om Dust på samme måde som en skuldertaske rem.
Dust så mod siderne af skolen med et dovent blik, i de ellers omtågede øjne, der burde være ude af stand til at se noget, da de lignede noget der tilhørte en blind, han havde tænkt sig at gå om bag skolen, hvor han kunne sidde og slappe af ved et af bordene, mellem skolebygningen og haven, men han gad ikke at gå det stykke, så han valgte at komme derom, på hans egen måde. I en rolig bevægelse, så Dust op mod taget, før sand kom ud af hans kalabas, samlede sig under hans fødder, løftede ham op i luften, og hele vejen om på den anden side af skolen, hvorefter sandet samlede sig igen, og fløj ned i kalabassens åbning.

Med rolige skridt, gik Dust hen til en af bordene, hvor han satte sig ned, for at sidde og nyde den kølige aften lidt. Nu hvor det var weekend, skete der ikke så meget på skolen, mange af eleverne var enten taget hjem til deres familie, eller andre steder hen hvor de kunne slappe af, derfor var der ikke så stor en chance for, at han kunne blive forstyrret, men det skulle ikke undre ham, hvis der dukkede nogen op alligevel, for selv på en rolig dag hvor han holdt sig for sig selv, endte han altid med at snakke med nogen, af den ene eller den anden grund.