You need too help mee !! ( cw, tw)

Theo så efter hende da hun gik op til rummet. Han fyldte et glas vand og fandt en spand og fulgte hende. Han gik hen og stillede vandet på natbordet og spanden ved siden af. ”Jeg kommer tilbage senere,” fortalte han, før han forlod rummet og dækkede det til reolen. Han stod et øjeblik og samlede sig selv. Han gled en hånd igennem håret, før han gik ned for at gå på arbejde.

[Tidspring til om eftermiddagen]

Theo kom tilbage og gik ind i huset. Han gik hen og satte kaffe over, før han gik op for at åbne for rummet. Han sagde ikke noget, og gik tilbage i køkkenet for at få sin kaffe. Det var ret tydeligt han var fuldstændig udmattet. Han havde ikke sovet i omkring halvandet døgn og han trængte virkelig til det, men han gad ikke. Det var bare en chance for hans mareridt at vende tilbage. Han hældte kaffe op og tømte hurtigt en kop, for at hælde en mere om. Han skulle bare igennem nogle timer mere. Før eller siden ville han crashe og ikke være i stand til at holde sig vågen.

ar 1 ar 2


Sadie kiggede blot på ham, som han kom og satte glasset samt spanden, det med en spand var en velkendt ting, nok den eneste hun ikke brød sig om. Som han snakkede nikkede hun stille " okay" svarede hun, så efter ham som han gik og lukkede for udgangen.
Hun brugte de første timer på at sove, efter alt der var sket, var hun så træt at hun ikke kunne holde sig vågen. Sadie havde brugt tid på at tænke, og af en eller anden årsag gik tiden stærkere end regnet med.

Som han åbnede døren, sad hun på madrassen dog kun iført undertøj da kjolen var begyndt at lugte lidt, hun sagde ikke noget betragtede ham bare gå. Hun blev sidende lidt tid, før hun rejste sig op og strakte kroppen, hun afslørede også et par store ar på sin krop, og der kunne også ses et par små ar.
Sadie startede med at gå på toilettet, før hun kom ud i køkkenet, hun så ham drikke kaffe han så ret træt ud. Hun smilede stille som hun gik hen og lænede sig op ad et bord " du har vel ikke en bluse jeg kan låne? kjolen var ikke så ren længere" sagde hun stille, og så på ham med et stille blik " burde du ikke gå i seng? " tilføj hun lidt undrende.
Selv var hun frisk, efter de mange timers søvn, selvom hun ikke havde ligget helt godt.

Theo drejede halvt hovedet mod hende da hun kom ned, og spurgte ham om en bluse. Han bevægede sig hen mod trappen op til hans soveværelse, men stoppede op ved hendes næste ord. Han drejede sig mod hende, og lagde først nu mærke til hun ikke havde meget tøj på. Det betød også han fik mulighed for at se arene. ”Husk dit sted. Du er min fange, lad vær med at opføre dig som om vi er andet.” Han forsøgte bevidst at skabe afstand, i frygt for det var muligt de kunne blive mere end det.

”Jeg sover når det er absolut nødvendigt, ikke før.” Han bevægede sig op for at finde en t-shirt. Han gik tilbage og rakte den til hende, før han tog sin kop kaffe og gik ind i stuen. Han satte sig ned og begyndte at bælle kaffen i sig. Han vidste at hvis han holdt sig vågen længe nok, kunne han falde i så dyb en søvn han ikke ville drømme. Det var hvad han var nødt til at gøre, så han kunne undgå at have mareridt. Han tog skarpe og dybe indåndinger. Han var så tæt på at falde i søvn, men han nægtede det.

Sadie havde det okay selvom, hun ikke bar meget tøj på kroppen, men hun vidste også godt at det var at irriterer ham, når han havde afvist hende i forvejen. Hun så på ham som han vendte sig fuldt mod hende, hun kiggede lidt ned ved hans ord "jeg beklager " sagde hun med et suk, før hun rystede let på hovedet. Hans ord fortalte at hun ikke skulle blande sig, det var svært men hun svarede ham ikke, nappe sig let i læben som han gik.

Hun tog imod blusen, og så efter ham før hun trak blusen over sig, det føltes rart med rent stof mod hendes hud. Hun kiggede efter ham, men gik så ind i stuen, hvor hun satte sig til rette i en lænestol så hun ikke var for tæt på ham.
Sadie sad stille og så på ham, før hun kiggede lidt rundt, det var svært at finde ud af hvad hun måtte og ikke måtte, når hun var halv fri.
Tanken om at flygte når ham sov var der, men hun havde også en følelse af at det ville være bedre at blive, til han selv slap hende løs. Ellers kunne hun godt frygte hans vrede, hun så mod ham igen som hun lænede sig tilbage og trak bene op til sig.

Theo blev færdig med hans kop kaffe. Han lænede sig tilbage i sofaen og mærkede hvordan han blev trættere og trættere for hvert øjeblik der gik. Der gik ikke længe, før han faldt i en dyb søvn. Dog var den ikke uden hans mareridt. Det var en blanding af flere ting. Hans tid i helvede var naturligvis en stor del af det, men der var også flere andre ting.

Hans vejrtrækning var ustabil og hans øjenlåg bevægede sig ind imellem. Det samme gjorde hans fingre, som også greb hårdt fat om sofaen, så hans knoer blev helt hvide. Han hadede at sove, af denne grund. Endnu mere hadede han, at det skete foran en anden. Han begyndte at mumle nogle usammenhængende ting, der også lød til at være på flere forskellige sprog. Men hvad var fælles, var at hans stemme var bedende. Han lød bange. I hans drøm, var han kun lige kommet ud af helvede og var blevet opsøgt af en gruppe vampyrer, der skiftevis drak af hans blod. Han døde, og vågnede op igen kort efter. Det var første gang han opdagede, han ikke kunne dø.

Sadie blev siddende, hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op, hun burde flygte men hendes krop og sind ville ikke. Som han drak kaffen færdig, så hun væk imens hun lod tankerne vandre lidt, men så imod ham som han faldt i søvn.
Som han faldt i søvn, kunne hun tydelig se han havde mareridt, det gjorde næsten ondt at se på især fordi hun jo næsten selv, havde været igennem sine så hun fik en smule medfølelse for ham.

Hun blev siddende lidt tid, men rejste sig så og forsigtigt satte sig ved siden af ham, med en blid hånd imod hans ene ben. Sadie kunne ikke rigtig gøre noget, men hun sad ved ham og efter lidt prøvede hun at nynne en stille melodi, en hun selv havde brugt i sine svære tider, den gav hende altid mere ro i kroppen.
Sadie blev siddende ved hans side, langsomt blev hun selv søvnig og faldt hen.
I søvne lagde hun sig ind til ham, med hovedet mod hans skød, hendes søvn var en smule urolig men hun sov.

Theo blev mere rolig da han kunne mærke hun var tæt på. Mareridtene var stadig til stede, men hendes nynnen var lindrende for ham. Han blev knap så urolig mens han sov. Han var naturligvis udmattet, så han sov længe, det var hvad han havde brug for.
Hans drømme var ikke så slemme som normalt. Det var stadig negative-ladet drømme, men de var knap så rædselsfulde. Det handlede om hans liv, før han blev udødelig. ”Undskyld,” mumlede han i søvne. Han blev lidt urolig, da han oplevede hvordan han døde første gang i hans drøm. Han grab ubevidst ud efter hendes hånd i et mildt greb. Det beroligede ham yderligere.

Han vågnede en del timer senere. Han følte sig lidt desorienteret. Han gned sig i øjnene og opdagede nu han ikke var alene. Han så ned og opdagede Sadies sovende form. Han overvejede et øjeblik at vække hende. I stedet betragtede han hende et øjeblik. Han lagde hovedet tilbage og blev siddende med hende, det gav en vis ro, hvilket var skræmmende i sig selv. Hvis hun begyndte at vågne, ville han lade som om han stadig sov.

Sadie nød den stille stund med ham, hun vidste det var forket og at alle andre, havde valgt at flygte men at forlade ham sådan, det kunne hun bare ikke. Hun faldt i søvn ved ham, og sov en del timer det var lidt som om at hans søvn hjalp hendes. Det virkede til de begge fik noget ud af søvnen sammen, det var en sær ting at ligge så tæt med sin kidnapper, men for Sadie var der skræmmende nok trygt.

Hun vågnede ganske kort efter ham, sukke let og åbnede øjnene, men blev overrasket over at se mod hans ben, og mærke hans hånd mod sin. Hun skævede op mod ham, han så ikke helt sovende ud snød han ? Sadie satte sig langsomt op, og strakte sig før hendes blik vandre mod ham " undskyld, jeg burde ikke have " sagde hun tøvende, håbede ikke han blev sur over hun havde lagt sig hos ham.
Sadie rødmede en smule som hun så på ham, før hun så valgte at rejse sig op og smilede let for sig selv " jeg går lige på toilettet" mumlede hun.

Sadie gik ud på toilettet, lukkede døren og kaste et blik imod spejlet, for at se sig selv bortset fra hendes uglede hår, så hun fin nok ud. Hun tissede af, og klarede andre småting, fik børstet tænder ved hjælp af sin finger. Hun kom tilbage til stuen, hvor han stadig var ved at vågne helt, hun smilede let til ham " vil du have jeg går op? eller skal jeg lave lidt mad? " spurgte hun forsigtigt.

Theo forstod ikke helt hvad der foregik. Han havde sovet bedre end han havde i lang tid. Han vidste ikke meget, men bare at han ikke kunne lade hende gå. Han havde brug for hende, hvor lidt han end ville indrømme det. Da hun begyndte at røre på sig, lukkede han øjnene i igen. Han gik i panik, og ønskede ikke at hun skulle vide han havde betragtet hende.

Han åbnede øjnene da hun satte sig op og talte. Han satte sig bedre til rette. Han viftede afvisende med hånden. Han var ikke vred over det, udelukkende fordi det havde haft den indvirkning på ham det havde. Han nikkede da hun nævnte hun ville gå på toilettet. Han så efter hende da hun gik. Han vidste ikke hvordan han skulle have det med alt det her. Han blev nødt til at finde en måde hvorpå hun blev, men han vidste stadig ikke hvordan. Han kunne ikke rigtig bede hende om det. Chancen for hun ville blive, var ikke særlig stor.

Han følte endnu ikke en voldsom tiltrækning for hende. Det var ikke fordi han ikke kunne se hun var en flot kvinde, men det gjorde ikke meget for ham. Men måske kunne han alligevel bruge det. Hvis hun gerne ville forføre ham, måtte der være en grund til det. Han rejste sig op da hun kom tilbage. ”Nej," sagde han bestemt. Han gik hen til hende og greb fat om hende. Han så hende i øjnene, før han hurtigt lænede sig frem for at kysse hende.

Sadie havde ikke været tæt på en anden længe, og det virkede lidt som om hendes krop, havde manglet den form for nærvær. Selvom hun ikke burde bryde sig om ham, var det svært at lade være, men hun var nok heller ikke så normal igen.
Som han vågnede så hun en anelse bekymret ud, men smilede let som han afviste hendes undskyldning, så havde hun ikke dummet sig helt. Som hun kom op strakte hun kroppen lidt, og lod en hånd køre gennem håret, imens hun så på ham. Men han virkede ikke til at have noget imod, at hun ville gå på toilettet, så hun forlod ham for en kort stund.

Som hun kom ind igen, stoppe hun op som han kom hen til hende. Hans ord overraskede hende, og hun hævede øjenbrynene som han tog fat om hende. Sadie øjne mødte forundret hans, før hun mærkede hans læber imod sine, og slap et let suk, før hun kyssede ham forsigtigt og lidt nysgerigt. Hendes hænder lod hun hvile mod hans ryg, og hun tillod sig at nyde den korte stund med ham, selvom det også forvirrede hende efter afvisningen dagen før.
Som kysset stoppe, trak hun hovedet let tilbage for at betragte ham, med et lidt forvirret udtryk, før hun smilede let til ham " øh mmm " mumlede hun for engang skyld tom for ord.

Theo mærkede hvordan hun faktisk kyssede ham tilbage. Så hun havde ikke løjet, da hun nævnte hun var tiltrukket af ham. Han lod kysset dø ud og så på hende. Hun virkede forvirret og mundlam. Han gav slip på hende og trak et skridt tilbage. ”Var det ikke hvad du gerne ville have?” Han gik ud fra hun havde haft lyst til det skulle ske, men det var måske kommet lidt ud af det blå.

Han havde trods alt gjort det af grunde, der måske ikke var den rigtige intention bag. Det var en form for manipulation, for at få hende til at blive. Han så overvejende på hende et øjeblik. ”Hvis jeg gik over stregen, så beklager jeg.” Han gik ud i køkkenet i fuld flugt fra situationen. Det var måske ikke den rigtige fremgangsmåde, men nu var det sket og han kunne ikke tage det tilbage. Han stillede sig med hænderne på bordet og lænede hænderne frem. Hvad havde han rodet sig ud i? Måske var det bedst bare at lade hende gå. Bare tage afstand til hende og håbe den forvirrende følelse i ham ville gå væk.

Hun ville ham meget gerne, det var bare kommet bag på hende, det var ikke for at afvise ham langt fra. Som han trak sig, så hun på ham, og smilede let " jo det var hvad jeg ønskede" svarede hun ærligt " det kom bare bag på mig " tilføj hun, prøvede at understrege at hun genre ville ham.
Sadie så på ham med store øjne, som han trak sig mere fra hende " nej slet ikke, du trådte ikke over mine grænser" svarede hun til hans ryg som han gik.

Sadie så efter ham med et forvirret blik, sukke dybt og ryste svagt på hovedet, hun følte hun havde dummet sig. Der gik et par minutter hvor hun bare stod, og så efter ham hendes hoved skulle lige opfange hvad der var sket.
Hun valgte at gå ud i køkkenet til ham, som hun så ham med ryggen til, gik hun stille hen til ham og stillede sig ved siden af ham. Sadie kiggede lidt ned, som hun lagde en hånd imod hans " jeg havde ikke noget imod det" sagde hun blidt, og lagde hovedet lidt på skrå som hun så imod ham " jeg vil dig rigtig gerne, det må du ikke være i tvivl om" tilføj hun " jeg blev bare lidt overrasket, fordi i går afviste du mig" slutte hun af.
Et let suk slap hendes læber, før hun trådte helt tæt på ham og placerede et kys imod hans hals, før hun lod sit hoved hvile imod ham. De skulle jo begge lære hinanden at kende.

Lige meget hvad, var det hele overvældende for Theo. Han var ikke typen der gjorde det her. Han kunne sagtens manipulere på andre måder, men han havde valgt at gjorde lige netop det. Hvorfor? Det var hvad han ikke forstod. Han havde ikke prøvet alle de andre metoder først, men i stedet sprunget direkte til at kysse hende. Ville han selv gerne kysse hende?

Midt i hans tankespind, havde han ikke hørt hende komme ud i køkkenet. Han bemærkede hende ud af øjenkrogen og så fuldstændig stille. Han rynkede brynene en anelse over hendes ord. Selvfølgelig var hun forvirret. Det ville enhver være. ”Hvad er det du vil have af mig?” Han kunne ikke starte noget seriøst, slet ikke med et menneske. Om 70-80 år ville hun dø, og han ville leve videre. Men måske… Måske kunne noget andet ikke være så skidt. De var begge mennesker, det var vel ikke unaturligt for dem at give efter så primær en lyst? Tanken fik det til at løbe ham koldt ned ad ryggen. Han skulle slet ikke tænke sådan en tanke, men hun lå alligevel og ventede i det bagerste af hans tanker.

Sadie var selv i tvivl, hun var udmærket klar over det var dumt, men efter så mange år i det dårligt forhold, så var der ikke så meget der gav hende håb om sand kærlighed. Hun så efter ham og mærkede hvordan hendes tanker kørte rundt, hvorfor var hun tiltrukket af ham? var hun dum? eller var savnet til nærvær bare så stort efterhånden ? Hun kunne ikke finde en grund, ikke nu men hendes krop ville ham, hun kunne mærke det.
Som hun fik taget mod til sig, gik hun ud til ham.

Hun stillede sig ved hans side, de grønne øjne betragtede ham, som hun selv prøvede at finde rundt i det hele. Som han snakkede, lagde hun hovedet let på skrå, imens hun skubbe en tot hår om bag øret. Tankerne fløj rundt, men det lykkedes at finde nogle ord " jeg vil have dit nærvær" svarede hun stille " og din krop, jeg ønsker ikke kærlighed men jeg savner krops kontakt" sluttede hun af.
Det var svært at beskrive, men hun vidste at det ville være svært ikke at røre ham, hun mærkede lysten i sin krop, næsten som et monster der ventede på at få sin mad.
Sadie lagde en hånd på hans skulder, og slap et stille suk imens hun kiggede lidt ned, en smule nervøs for hvad hans svar ville blive, det var alligevel en ret personlig ting at dele med ham, og at fortælle hendes krop havde brug for ham.

Theo vidste ikke helt hvad han skulle gøre i den her situation. Han var sikker på det hun følte, ikke var hvad hun faktisk følte. Hvis han lod hende gå fri, ville hun sikkert ikke vende tilbage. Det var bare hendes måde at håndtere hele situationen på. ”Kan du garantere det aldrig vil blive mere end fysisk for dig?” Han kunne bare ikke tage risikoen om at komme for tæt på hende. Det ville ødelægge ham, hvis han mistede endnu en person.

Han drejede hovedet mod hende og prøvede at forstå hende, men det var svært. Måske fordi han aldrig havde stået i hendes sted og oplevet de ting hun havde. Hans liv havde langt fra været perfekt, men han havde aldrig været en fange på den måde hun havde. Han fjernede hænderne fra bordet og rejste sig op. ”Bliv her de næste par dage.” Det lød mindre som en kommando end hvad han tidligere havde beordret hende til, men der var stadig en snert af noget beordrende over det.

Sadie kiggede på ham, de havde vist lige store problemer med at regne hinanden ud, hun ryste på hovedet " jeg kan ikke garantere noget" starte hun tænksomt, hun havde svært ved at finde ud af sine egne følelser, lige siden læren havde rørt hende, var alt bare svære at finde ud af.
Hun sukke let " men jeg kan heller ikke finde rundt i mine følelser " tilføj hun, imens hun så en smule væk. Det var så svært at snakke om, men hun havde bare en fornemmelse af at hun ville ham, om hvad det betød vidste hun ikke, men hun blev nød til at prøve " jeg vil bare gerne have dig? okay jeg ved ikke hvordan" sluttede hun af.

Som han rejste sig, så hun på ham igen, lagde hovedet let på skrå som han kom med en ny ordre? Hun smilede skævt " jeg er jo din fange, så det vælger du?" svarede hun blidt, og trak sin hånd til sig " men jeg ville heller ikke bare gå" sagde hun stille, men med en tydelig ærlighed i stemmen.
Hun valgte så at gå hen til hans køleskab, for at tage en ny sodavand, før hun satte sig op på hans køkkenbord igen, lidt ligeglad med hun næsten var nøgen.

Theo vidste godt det ikke var så nemt. Det var umuligt at vide hvor og for hvem man ville få følelser. Det var derfor han normalt holdt sig fra situationer som denne. ”Prøv om du ikke kan finde ud af det. Du behøver ikke gå tilbage i rummet.” Han var stadig ikke sikker på om det var en god idé at starte noget med hende endnu, men måske det ville komme med tiden. Han så på hende, da hun satte sig op på bordet. Man skulle næsten tro hun forsøgte at vise så meget af hende selv, for at forføre ham. ”Kom.” Han greb fat i hendes hånd og begyndte at gå.

Hvis hun fulgte med, ville han gå op til et gæsteværelse hun kunne bruge. Han ville stadig have dørene låst rundt omkring, så hvis hun skulle stikke af, skulle hun ud ad et vindue. Det var ikke umuligt, men det ville være noget besværligt. Hun havde jo også lige indrømmet, hun ikke ville smutte.

Hun kiggede på ham, det var svært at snakke om men hun følte også han blev nød til at vide det, det var en del af hende "jeg kan prøve " svarede hun blidt, før hun kørte en hånd igennem håret " men mine følelser er ikke som andres, det har de ikke været i mange år" sagde hun blidt, før hun trak en smule på skulderen. De næste ord fik hende til at hæve et bryn " okay " svarede hun lidt underne men smilede let, det ville være rart med bare en smule frihed.
Sadie udfordre ham måske, men meget af det var ikke engang noget hun gjorde med vilje, faktisk havde hun lidt glemt at hendes krop kun var dækket af en bh, T-shirt og en g-streng.

Som han tog hendes hånd, lagde hun hovedet nysgerrigt på skrå, men hoppe ned og fulgte efter ham. Som de kom til gæsteværelset så hun lidt rundt, det virkede langt bedre end det lille rum, han før brugte til hende. Hun vendte blikket imod ham, før hun smilede let og gav hans hånd et blidt klem, før hun slap ham og gik hen for at sætte sig på sengekanten.
Hun krydsede det ene ben over det andet, og vendte blikket imod ham, imens hun satte sodavanden på natbordet " her er meget bedre" sagde hun let. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige, eller hvad han ville for det var ret pludseligt, at han havde ført hende hertil.

Theo så på hende da hun nævnte hendes følelser ikke var som andres. ”Det forstår jeg godt. Det er mine heller ikke.” Han tog hende med op i gæsteværelset, der virkede meget mere som et egentligt værelse end hvor hun tidligere havde været. Han blev stående i døren. Han mærkede hendes klem i hans hånd. Han overvejede hvad det betød, men valgte ikke at spørge ind til det.
”Der er tøj i skabet. Brug bare hvad du vil.” Han så lidt rundt og så tilbage på hende. ”Jeg går ned og laver noget mad. Kom ned når du er klar.”

[3 dage senere]

Theo parkerede sin bil og stod et øjeblik og så på huset foran ham. Han fandt sine nøgler frem og gik op til hoveddøren. Han fumlede lidt med nøglerne. Han var træt efter en lang dag, så hans fokus var ikke det største. Han tabte nøglerne og sukkede irriteret, før han bøjede sig ned for at samle dem op.

Sadie så på ham fra sengen af, smilede let til ham " måske vi ikke er så forskellige igen " svarede hun blidt. Hun nikkede til hans ord, smilede lidt drilsk " har jeg da for lidt på?" sagde hun drilsk før hun grinede let. Hun fulgte ham med blikket som han gik. Og lagde sig let på sengen for at prøve at få styr på sig selv.

/ 3 dage senere

Sadie var alene hjemme, og havde brugt det meste af dagen på at gøre lidt rent, rundt omkring for at få tiden imens han var på arbejde til at gå. Hun var begyndte at falde til hos ham, det var lidt skræmmende men hun nød, faktisk at være her og ikke hjemme alene, det var rart selvom hun stadig ikke vidste hvad hun følte omkring ham.
Som klokken nærmede sig, havde hun valgt at gå i bad for at være lidt pænere, når han kom hjem. Derfor stod hun foran spejlet med et håndklæde om håret, og var ved at tage tøj på.

Jamie havde brugt mange uger på at finde hende, han havde ikke sluppet hende selvom hun var stukket af, han ejede hende og hun skulle med ham hjem. De sidste par dage havde han set hende i en anden mands hus, det gjorde ham rassende, men nu var det tid til at handle. Han sad i en sort bil længere nede ad gaden, her havde han holdt de sidste par dage, for at holde udkig.
Som Theo bil drejede ind, hoppe han ud af sin bil, stak pistolen i lommen før han begav sig imod huset, så han kunne hente sin hustru.
Han sneg sig op imod huset, uden at blive set som Theo tabte nøglen reagerede han hurtigt og sprang frem, for han placere et skud i Theos skulder, og et ved benet før han greb nøglen og låste døren op " DU HAR MIn KVINDE " sagde han koldt, og skubbe til ham før han gik indenfor og med det samme så efter Sadie...

Theo bemærkede nogen var i lejligheden, selv før han mærkede skuddet i hans skulder. Han gryntede og faldt en smule forover. Han nåede ikke at gøre meget, før han blev skubbet indenfor. Han så på manden og ignorerede fuldstændig Sadie lige nu. ”Din kvinde? Det tror jeg ikke.” Han trådte hen til Jamie og grab fat i hans skulder, med armen hvis skulder lige var blevet skudt. Hans udtryk i øjnene var et helt andet blik. Det var fyldt med vrede rettet mod netop denne mand. ”Hun fandt noget bedre, så skrid ad helvede til, før det bliver værst for dig selv.” Han havde på fornemmelsen hvad der kunne ske, og hvad der højst sandsynligt vil. Han gav slip på Jamie. Han gik over for at finde Sadies mobiltelefon. Han kastede den mod Jamie. ”Tag den her som en souvenir og fuck ud af mit hus.” Det hele var planlagt, og han tog sig nogle forbehold, hvis det gik så galt som han troede det ville.

Jamies blik fulgte ham, det samme gjorde pistolen. Jamie greb telefonen og proppede den i lommen. Han gik hen til Sadie og greb ud efter hende. ”Vi går nu!” Han rettede stadig pistolen mod Theo.

Sadie var ganske uvidende, indtil hun hørte lyden af et skud, hvilket fik hende til at gisp, og hun mærkede frygten tage hende. Det kunne kun betyde en ting, Jamie ? havde Theo virkelig sagt hvor hun var ? eller var han selv dukket op ? Hun håbe på det sidste for hun kunne godt lide Theo.
Hun trak håndklædet af og gik ud i gangen, hvor et voldsomt syn ramte hende, hun stirrede bange imellem de to mænd. Det var som om et nyt mareridt havde ramt hende, hun stod næsten frosset af frygt " Jamie Du gør ham ikke noget "skreg hun panisk.

Jamie greb fat i Sadie hun turde ikke gøre modstand, men hun græd af frygt og så skræmt på Theo prøvede at få ham til ikke at kæmpe imod. Jamie rev godt fat i Sadie hår, imens han rette pistolen imod ham, og bevægede sig imod døren " HUn er MIN " vrissede han. DEn psykopatiske side var ekstrem tydelig lige nu, det var den side hun havde levet med så længe.
Sadie skreg, hun tigge og bad men Jaime var ikke til at hugge i han tvang hende med sig, da de nåde hoveddøren trak han Sadie ind foran sig, før han affyrede alle skud der var tilbage imod Theo.

Sadie skreg af ren smerte, det var ikke muligt at overleve alle de skud, hun græd som Jamie trak hende med ud og smække døren før han, bar hende til bilen smed hende i baggagerummet og kørte væk.

Theo så kort mod Sadie, da hun forsøgte at beskytte ham. Han gik frem mod dem, da Jamie tog Sadie med mod døren. Han mærkede det første skud og forsatte fremad. Men de sidste skud fik ham til at falde ned på gulvet. Blod kom op i hans mund og over hans læber. ”Ikke igen,” mumlede han halvkvalt, før han stoppede med at bevæge sig fuldstændig.

Jamie kørte bilen for at få hende væk derfra. Han skulle bare have hende til en havn, men der var ikke flere færger der sejlede lige nu, så han måtte tage hende et andet sted ind til da. Der var nogle lagerbygninger nær kajen han kunne benytte. Han kørte derhen og parkerede bilen. Han gik ud og åbnede bagagerummet. ”Du troede ikke du kunne slippe for mig, troede du?” Han greb fat i hende, for at trække hende ind i bygningen.

Tilbage i huset, begyndte Theos krop at heale, før han kunne vende tilbage til live. Han satte sig op og ømmede sig. Han tørrede hans læber med bagsiden af hans hånd. Han var stadig blodig og der var huller i hans tøj. Han havde dog ikke tid til at skifte tøj. Det røvhul havde taget Sadie. Han gik ud til sin bil og brugte sin telefon til at finde hendes telefons tilstedeværelse. Han satte bilen i gang og kørte med høj fart efter hende. Et smil spredte sig over hans læber, da han så telefonen pludselig ikke bevægede sig længere. Smilet så noget ondskabsfuldt ud, eftersom han stadig var blodig.

Sadie var i chok, hun nåede at se Theo falde mod gulvet, og mere opfangede hun ikke før hun blev slæbt væk. Hun græd frygten var ubærlig, og hun havde lige mistet en mand, hun var begyndt at holde af. Nu var hun igen i klørene på Jamie, men denne gang var der ikke noget håb for at slippe væk, hun var fortabt.
Som han kørte afsted, lå hun i bagagerummet og græd, endte med at kaste op men kunne ikke flytte sig fra det, hun følte sig fortabt.

Som han åbnede, stirrede hun på ham med had i blikket, men der var ikke meget barskhede at se, mere en ødelagt kvinde. Hun svarede ham ikke, hulkede kun og kæmpede for ikke at besvime.
Jaime stirrede på hende, før han kastede hende over skulderen, for at tage hende med ind i lagerbygningen. Han fandt et kontor, og smed hende på en stol, før han trak et reb op af den taske han havde over skulderen.
Sadie blev bundet fast, så stramt som muligt hun kunne næsten ikke bevæge sig.

Jamie var ganske uvidende om, at manden han lige havde dræbt, var på vej efter ham. Han var langt mere optaget af at kalde Sadie for en masse ubehagelig ting, imens han vandre rundt omkring hende og i ny og næ, gav hende en lussing, før han tog en kniv frem og greb hendes arm, for at skære et J formet sår ned i huden. '
Sadie skreg så højt hun overhovedet kunne, som smerten skar gennem hende, og hun kæmpede for ikke at falde væk-

Theo var fremme ikke ret længe efter dem. Han trådte ud af bilen, lige som han kunne høre Sadie skrige højlydt. Han gik hen til sit bagagerum og tog en pistol frem. Han gik indenfor og så hvordan Sadie var bundet fast.

Jamie blev noget forvirret over at se ham efter at være blevet skudt så mange gange. Han så forvirret på Sadie og så over på ham igen. ”J-Jeg skød dig. Du skulle være død” Jamie forstod intet af hvad der skete. Jamie følte en anelse frygt, men ville ikke lade ham se det. ”Hvem fanden tror du du er?”

Theo fnøs og gik over mod ham med pistolen langs hans side. ”Jeg fik det bedre.” Han rettede pistolen mod Jamie, men så så over på Sadie. ”Skal jeg stoppe ham fra nogensinde at få fat i dig igen?” Theos latter fyldte rummet og sprang af væggene i et ekko. Han trådte hen imod ham. Han ville nu indrømme hvem han var, hvilket ikke var noget han gjorde ofte, men det var passende til situationen. ”Mig? Jeg er et 2000 år gammelt menneske. Jeg har været en tur i helvede. Jeg kan ikke dø. Jeg gik engang under navnet Judas, ringer det en klokke?” Han rette pistolen mod Jamies pande.