You need too help mee !! ( cw, tw)

Sadie skreg som kniven mærkede hende, hun vidste ikke om det var smerten fra såret eller smerten over at have set Theo blive skudt, hendes krop var så ødelagt efter alt, det virkede til hele verden var imod hende. Jaime nød hendes skrig, han havde savnet dem, hun tilhørte ham og igen anden, nu burde hun da have forstået det.

Som Theo kom ind af døren, tabte hun nærmest kæben, hun havde jo set ham dø ? Men synet af ham fik hende til at græde. Jaime forstod ikke hvordan manden kunne stå her, han havde jo gennemhullet ham? Og efterladt ham blødende på gulvet. Han knugede kvinden i sin hånd og holdt den truende frem, men han rystede og den faldt til gulvet.

Sadie kiggede mod Theo, som han snakkede til hende, hun skævede imod Jamie men vidste godt, at hvis han ikke døde nu ville manden dræbe hende. "ja tak" fik hun fremstammet, selvom hun var imod døden var dette nødvendigt, hun ville ikke se Jaime nogensinde igen, han havde ødelagt nok.
Som Theo fortalte om sig selv, så hun mod ham men der var ikke nogle vrede at se, hun var bare glad for han var i live, hun sagde ikke noget men bed sig i læben og forberedte sig på skuddet.
Alt var så surrealistisk at hun ikke kunne tænke, eller gøre noget andet end at kigge på, imens tårer løb ned ad hendes kinder.

Jamie så på ham, med et mistroisk blik, men han vidste også godt han havde tabt.

Theo følte i sidste ende det skulle være hendes valg. Han havde intet med manden at gøre. Det var hende der havde en fortid med ham, så det gav kun mening. Han grab fat i ham og trak ham med ind på kontoret og lukkede døren. Der var ingen grund til Sadie skulle se det. Han skød ham hurtigt og gik ud igen, hvor han bandt rebene op. ”Gå ud og sæt dig i min bil. Jeg tager mig af tingene her.” Han var var nødt til at tage sig af tingene her, så der ikke ville komme nogen på et tidspunkt og opdage et lig og melde det til politiet.
Han havde ikke meget tid til at tage sig af hendes tilstand lige nu. Han var nødt til at agere hurtigt, før nogen opdagede der var sket noget. Han måtte tage sig af hende når det var gjort, hvis det var hvad hun havde brug for. Han havde lidt forskruet et forhold til det der var sket med Jamie og Sadie. Han mente aldrig man skulle være sådan mod en man havde valgt at have en relation med. Det var også derfor han var så forvirret over hans forhold med Sadie, fordi de to ting blev blandet sammen og det var ikke noget han var vant til. Han var nødt til at finde ud af hvad hun skulle være nu, og det var ikke nemt for ham.

Sadie kiggede mod de to mænd, så Jamie i øjnene en sidste gang, men denne gang var det hende der kunne smile. Hun så Theo trække ham væk, og efter kort tid stod han foran hende, imens han bandt hende fri " okay " svarede hun rystende rørte kort ved ham bare for at mærke han var ægte.
Hun fik rejst sig op, skar en grimasse af smerte men bed sig i læben og begyndte at humpe afsted imod hans bil. Som hun nåde bilen, satte hun sig ind på passagersædet hvor hun sank sammen.
Hendes krop rystede, og flere steder i hendes krop skreg af smerte, hun var godt medtaget efter Jaime havde slæbt hende, slået og skåret i hende.
Sadie lagde sædet en smule ned, for at ligge bedre men gjorde alt, for ikke at flade i søvn det måtte hun ikke nu, hun så mod sin blodige arm og så rundt i bilen men der var intet der kunne hjælpe, så hun ræv ærmet af hans skjorte hun havde på af, for at binde det stramt om såret, imens hun græd.
Hendes hoved snurrede, og hun kunne ikke tænke klart, han måtte gerne komme snart, før hun ville besvime af smerte og fordi hun miste en del blod.

Theo var sikker på hun var i bilen, før han gik i gang. Han fandt nogle rengøringsmidler og fik fjernet det værste blod. Liget blødte ikke alverden mere, hvilket var godt. Han gik ud og fjernede så vidt muligt nogle tegn på Sadie havde været der. Han tog til sidst liget med ud til hans bil og satte ham ind på passagersædet. Han tog nøglerne og hendes telefon fra hans lomme og lagde telefonen i hans egen lomme. Han kørte bilen væk derfra og hen til det nærmeste øde sted med vand. Han satte liget over i førersædet, satte bilen i frigear og skubbede den i vandet. Han gik tilbage til sin egen bil, der ikke var langt væk.

Han satte sig ind og så på hende. ”Skal du på hospitalet?” Han kunne også finde en vampyr til hende, så hun kunne heale hurtigere. ”Jeg kan få såret fjernet,” sagde han og nikkede mod det ’j’ Jamie skar i hende. Han vidste det nok ville være lidt en underlig oplevelse for hende, men måske var det bedre end at gå rundt med det resten af hendes liv.

Sadie holdt ud, selvom det ikke var nemt, ville hun ikke lade trætheden tage hende, hendes hoved var tomt fra tanker, der var sket så meget at hun ikke kunne få det til at løbe rundt. Hun ventede på ham i bilen, og prøvede at få styr på sin vejrtrækning, og fokuser på alt andet end smerte.
Som han kom ind i bilen, vendte hun blikket imod ham, før hun rystede på hovedet " alt andet end hospitalet, de vil stille spørgsmål og politiet vil komme " sagde hun med en rystende stemme, hun kiggede mod sin arm før hun nikkede" du må genre prøve " sagde hun træt.

Sadie rakte sin raske arm hen, for at lægge den på hans skød, hun havde brug for at mærke ham for at være sikker på det ikke var en drøm. Hendes fingre strøg ham forsigtig, imens hun vendte blikket ud " du er Judas ? " sagde hun stille, men der var ikke nogen frygt at sporer, hun var glad for han var i live " jeg troede, jeg havde mistet dig" sagde hun stille, før hendes øjne gled i. Hendes krop var træt, hun hvilede hovedet imod ruden, og døsede langsomt hen.

Theo kunne godt se hvorfor hun ikke ville derhen. Men det var muligt at undgå heromkring, hvis man havde de rigtige undskyldninger. Men han måtte tage hende med til en vampyr han kendte. Det var den bedste mulighed lige nu. ”Ikke hospitalet,” lovede han før han satte bilen igen og førte den væk derfra.
Han så ned på hendes hånd i hans skød. Han kunne forstå hvorfor det var nødvendigt for hende at være sikker på han var der. ”Mmh,” brummede han til hendes spørgsmål. Nu vidste hun det, hvilket ikke var noget han ønskede mange skulle. ”Så nemt slipper du ikke.” Han så hvordan hun døsede hen, så han forsatte bare i stilhed.
Han parkerede ved hans bekendtes hjem og gik hen for at snakke med ham om at få en lille smule blod til hende. Han gik med til det, så længe han fik blod til gengæld. Theo gav ham sit eget blod og forlod stedet men en lille pose med vampyrens blod og to små sår på hans håndled. Han satte sig ind i bilen og kørte tilbage til hans sted. Han kunne have givet hende blodet der, men givet hun ikke var vant til det, var det nok bedst at blande blodet med noget andet, så det ikke havde så voldsom en smag. Han parkerede og gik over til hendes side for at åbne døren langsomt, klar til at gribe hende hvis hun faldt ud.

Sadie frygte han ville forsvinde, hvis hun kom på hospitalet og hun ville ikke miste ham igen, ikke så hurtigt efter hun havde set ham død. Hun kiggede kort på ham " men du er stadig min Theo " sagde hun som det sidste før hun døsede hen. Hun bemærkede ikke engang at bilen stoppe og han gik.
Det havde været en hård omgang, og hun frygtede lidt for, hvordan hun skulle komme sig over denne omgang, den eneste fordel var at Jaime var død, så ham skulle hun ikke frygtet mere.
Sadie vågnede langsomt op, som han parkede ved sit hjem, og nåde lige at rykke sig lidt, så hun ikke faldt ud. Hendes grønne øjne så på ham, men hendes blik var forstyrret af smerte, og hendes øjne var trætte.
Hun kravlede til ham, for at komme op til ham, så hun ikke skulle gå som hun kom i hans favn.
Løftede hun hovedet en anelse for at kysse hans kæbe en enkel gang, før hun hvilede sig mod ham og lukkede øjnene en smule.

Theo vidste ikke helt hvordan han havde det med de ord. Var han hendes? Det var forvirrende. Han kunne ikke lade det her gå længere. Han ville lade hende blive til hun var ovenpå og så var hun nødt til at forlade hans hjem. Han kunne ikke tænke klart, så længe hun var nær ham.

Han foldede armene om hende for at kunne løfte hende op. Han tog hende ind i hjemmet og så nu blodet han havde efterladt. Det måtte han få gjort rent på et tidspunkt. Han gik hen og satte hende i sofaen. ”Jeg kommer tilbage om lidt,” lovede han, før han gik ud i køkkenet. Han fandt sin blænder frem og placerede nogle jordbær, jordbær yoghurt og en smule citronsaft i. Sidst kom blodet i og det hele blev blændet. Han hældte det op i et glas og håbede smagen af blod ville være skjult en smule.
Han gik ind til hende og satte sig ved siden af hende. ”Drik det her. Du vil få det bedre efter.” Han rakte hende glasset.

Han skulle ikke regne med at slippe så nemt for hende, og hendes ord havde nok mest betydet, at hun ikke så ham som Judas fra historien men som Theo som hun kendte ham som. Men det var alt for meget at sige i hendes tilstand, det ville ikke give nogle mening.

Sadie kiggede på ham, som han fik hende op, og båret hende ind i huset. Som hun mærkede sofaen under sig, sukke hun svagt, det gav en lille form for ro, at vide at hun var tilbage hos ham, og at hun igen var i sikkerhed. Som han forsvandt, lukke hun øjne let imens hun prøvede at sidde op, og lod en hånd løbe gennem håret med gispe svagt ved smerte.
Jaime havde fået hevet godt til, så hendes hovedbund var øm og en smule blodig nogle steder ærligt talt, så hun ikke synderlig fin ud lige nu.
Som han kom tilbage åbnede hun øjnene og så på ham, før hun tog imod drinken, kiggede en smule væk som hun begyndte at drikke den, dog rynkede hun en anelse på næsen der var en lidt sær eftersmag, men hun fik drukket det hele.
Sadie satte glasset fra sig og sukke let, før hun så mod ham, det virkede til at noget af smerten begyndte at lette " jeg er glad for han er død" sagde hun taknemlig til ham.

Theo havde ikke helt forstået meningen bag, men det var også lige meget nu. Han satte sig ned ved siden af hende. Han kunne godt se hun nok havde ondt flere sted, men det skulle gerne gå hurtigt over, når nu hun fik vampyrblod. Han så til for at sørge for hun fik drukket det hele. Han nikkede til hendes ord. Det var forståeligt hun var glad for at være af med den byrde. Hun kunne ikke vide hvornår han ville komme for hende igen. ”Han er ikke kun død. Han er garanteret i helvede.”
Der var ikke meget tvivl om at han var endt der, men han kunne ikke være helt sikker. Han lænede sig tilbage i sofaen og lagde armen bag hovedet. ”Han vil sikkert blive behandlet som han behandlede dig.” Han fortalte ikke meget om den tid af hans liv. ”Hvordan har du det?” Han så på hende for at vurdere hvordan hun havde det. Hun havde nok bare brug for at tage den med ro resten af dagen. Men snart var de nødt til at have en snak, fordi det her fungerede ikke længere. Han kunne ikke holde sig fanget her længere. Han vidste bare ikke helt hvordan han skulle lade hende gå.

Sadie fik drukket blodet, og hun mærkede hvordan smerten forsvandt, hendes sår begyndte at heale, men det efterlod hende med en tom følelse. Hun havde brug for hvile uden tvivl, men helt klart også at få styr på hvad der var sket, hele hendes verden var rykke rundt igen, og hun vidste ikke hvordan hun skulle have det.
Hun satte glasset fra sig, før hun lænede sig tilbage med let lukkede øjne. '
Som han fortalte skævede hun til ham, og nikkede let " det har han fortjent " mumlede hun, som han spurgte hvordan hun havde det, vendte hun sig mod ham. '

Sadie sukke stille, og holdt let om sig selv " min krop har det bedre " svarede hun stille, før hun kiggede lidt ned " men jeg ved ikke hvad jeg skal føle" sagde hun lidt trist" der er sket så meget" sluttede hun af, før hun mødte hans blik med let trætte øjne, og et følsomt blik.
Hun rakte en hånd ud, for at lægge den på hans knæ" vil du følge mig i seng ? " spurgte hun blidt. At tage stilling til hvad der skulle ske med dem, kunne hun ikke lige nu, hendes tanker var et stort rod, og hun var tydeligvis chokeret over at have set Theo død, og at Jamie havde haft fat i hende igen, det var noget der fik hendes mave til at sno sig.

Theo forstod hvorfor hun ville være træt. Det var nok ikke den bedste introduktion til det overnaturlige hun havde fået. Han tog hendes hånd for at hjælpe hende på benene. Han ville tage en snak med hende når hun havde det bedre, få hende til at forlade hans hjem og ikke vende tilbage. Det ville være det bedste for hende og for ham. Han kunne ikke lade nogle komme tæt på igen.
Han førte hende op til et af gæsteværelserne og fik lagt hende i sengen. Han fandt noget andet tøj og fik det skiftet, før han lagde en let dyne over hende. ”Sov nu. Vi kan snakke i morgen.” Han forlod rummet og gav hende tid og ro til bare at komme sig fuldstændig.

//Out//