I would love to meet the owner (Declan)

Tid: 16:00
Sted: Aston centrum omkringliggende butikker.
Omgivelser: Sidst på eftermiddagen, folk der nød at have fri

Caine havde afsluttet sin dag på klinikken og gjort en overraskelse klar til Lucy, så lidt pludselig havde han fundet ud af der lå en tøjbutik i byen, ejet af en han ikke havde set i rigtig lang tid. Og når der nu var hul i kalenderen, ville han da overraske en gammel ven.
Så han havde hoppet i et par pæne jeans, dyre sko, hvid t-shirt og en blazer for at være lidt mere casual inden han hoppede i sin Aston Martin og kørte ind til byen. Det tog lidt tid at finde en parkeringsplads da sidst på eftermiddagen altid var travlt. Heldigvis havde hans bil en tendens til at tiltrække blikke så det hjalp som regel på pladsen.
Så tog han sig et kig omkring og fik da også efter et stykke tid fundet hvad der lignede en meget smagfuld herretøjsbutik med en facade der vidnede om den høje kvalitet. Caine gjorde aldrig noget uden at have styr på detaljerne så han havde allerede undersøgt hvad indtrykket var om butikken.
Indenfor nikkede han igen som hans blik vandrede rundt. Smagfuldt, rent, fyldt med klasse.

Der gik ikke længe inden en velklædt ung mand kom smilende hen til ham og sagde entusiastisk:
"Velkommen til Sawyers Menswear, kan jeg være behjælpelig?"
Caine smilede til den unge mand og sagde: "Ja måske.... Jeg synes jeg trænger til et nyt skræddersyet jakkesæt...." Ekspedienten nikkede smilende og sagde: "Hellere end gerne, det kan vi sagtens finde ud af... Hvad prisleje søger de?" Caine smilede og kiggede i retning af hvad der virkede til at være de dyreste.
"Prisen er underordnet.... Og nu jeg er ved det... Hvis ejeren er her gider de så ikke hente ham? Bare sig Lord Rothwell er her, han burde kunne huske mig"
Den unge ekspedient nikkede en gang og forsvandt ud bagved imens Caine kiggede lidt rundt.

Den unge ekspedient bankede på døren ind til kontoret og sagde: "Mr. Sawyer? Der er en Lord Rothwell der gerne vil tale med dem?"

Påklædning


Declan sad fordybet som så mange andre dage, foran sin computer ude bagved, i et fint mørkt kontor der var lige et par regnskaber der skulle styr på, og han havde det bedste med selv at gøre netop dette så det blev gjort ordenligt. Han butik var ved at runde 6 år, og var begyndt at få et godt ry i den dyre kræs, da kvaliteten var i top og der blev kælet for detaljerne, og de få medarbejder han havde under sig var alle dygtige og engageret i deres arbejde, men de fik også en fornem løn.
Han havde endelig slået sig ned et fast sted, efter mange år rundt i verden, var han endte i sit fødeland og havde skabt sig sin egen vej, og så var han en del af the Coyotes, hvilket gjorde at han bedre kunne kontrollere sin vrede side, med årene var han blevet en høj mand på 2 meter og var tydeligvis utrolig veltrænet, men det lå jo også til bloddæmoner.

Som hans arbejder kom ind, vendte han de mørke næsten sorte øjne mod ham, og så på ham med et køligt blik " tak Tom, kan jeg få dig til at ryde op ude på lageret imens, jeg lige snakker med ham ?" svarede han let, imens han lukkede for sin computer det måtte vente.
Rothwell navn havde han ikke hørt i mange år, han rejste sig op og rette kort på sit tøj, før han så den unge mand nikke og gå ud til lageret.

Declan gik ud i selve butikken, og kastede sit blik mod den velkendte dæmon, han lignede mere sig selv end hvad Declan gjorde, men han havde også blot været en ung mand dengang. Han vandre hen til ham, og rakte en bred hånd frem mod ham imens hans øjne betragtede ham " Lord Rothwell , det er godt nok længe siden " sagde han høfligt, men med en dyb let hæs stemme.
" hvad bringer dem her til ? " tilføj han med et let hævet øjenbryn, og gav hans hånd et hårdt klem hvis han tog imod den, ellers ville dem blot blive placeret i lommen.

Da Caine hørte Declan komme, vendte han sig rundt og smilede til den nu noget større mand foran ham.
"Vi to burde kende hinanden så godt at formaliteterne som titler ikke er nødvendige.... "
Caine tog imod hans håndtryk og sagde: "Der er da en bloddæmon der har spist sine fibre.. Godt at se dig gamle ven"
Caine tog et par skridt rundt i butikken imens han sagde: "Formelt set kunne jeg godt tænke mig at få lavet et skræddersyet jakkesæt og så vidt jeg kan finde ud af så er den her butik den bedste til det"
Så vendte Caine sig om mod den store mand og virkede nærmest mere afslappet og havde et selvsikkert blik i øjnene. "Men ganske uformelt så ville jeg hilse på en gammel ven da jeg fandt ud af han var i byen... Så byder du en gammel ven en kop kaffe?"
Caine havde for længe siden hjulpet med penge til at Declan kunne komme til USA og havde hele tiden sagt at når de mødtes igen, kunne Declan give en kop kaffe.

Declan smilede skævt ved dæmonen svar, og nikkede roligt til ham " ja det er sandt " svarede han roligt, og gav ham et håndtryk før hånden blev trukket tilbage, han grinede dybt før han rystede let på hovedet " Jeg var jo blot en ung dæmon, den gang du så mig sidst" svarede han.
Dengang havde han kun været i sine 20 og der var sket så meget sidenhen, men han følte sig endelig sådan rigtig hjemme igen, og var da også stolt af hvad han havde udrettet.
Han slog ud med de store arme, før han sendte et let smil " så er du kommet til rette sted, det burde ikke være et problem" svarede han stolt, da han gik meget op i sin forretning, men havde også starte den fra bunden selv, det havde ikke altid været nemt.

Declan nikkede let, og betragtede sin gammel ven, før han lod en hånd kører gennem håret " Skal vi så ikke få styr på tøjet, så kan vi finde et sted og få kaffe bagefter, eventuel hos mig ? " svarede han roligt, de havde nok meget at snakke om, og man skulle nogle gange passe på med sine ord, det ville være langt nemmer at drikke kaffe ved ham, der kunne de snakke i fred og ro.
Han så igen på ham med et let hævet øjenbryn " eller har du travlt? " spurgte han roligt, med den dybe mørke let hæse stemme.

Ganske rigtigt så var Declan ikke så meget mere end en ung dæmon da Caine lærte ham at kende, så det var selvfølgelig klart at Declan reagerede som han gjorde. Men ikke desto mindre var det som at se en gammel ven.
"Det er rigtigt.... Men jeg kan da se der er sket meget siden.... Og for det kan man ikke andet end at anerkendedin bedrift. Jeg gav dig bare billetten hvis man kan sige det sådan.."

Caine grinede som Declan slog armene ud og nikkede så en gang. Det virkede også som om det var en butik Caine sagtens kunne se sig selv som en stamkunde af.
"Det lyder som en fantastisk idé. Der er bare noget over at få lavet et jakkesæt skræddersyet. Og så en god kop kaffe bagefter siger man ikke nej til"
Da Declan så spurgte om han havde travlt, rystede han på hovedet og sagde: "Jeg har alt den tid jeg vil. Og min klinik er lukket for i dag" Caine var den bedste læge i området, specielt med hans unikke speciale

Han betragtede sin gamle ven, med et let smil på læben og lyttede til ham, imens han gik om bag kassen for at finde et målebånd frem, så han var klar til at måle ham. Før han roligt vandre tilbage til ham, i få skridt nu hvor han havde så lange ben " tak min ven, det sætter jeg pris på" svarede han let, før han nikkede let " det var ikke kun det du gjorde for mig, du gav mig et hjem for en stund" tilføj han med en taknemlig tone i den dybe stemme.
Declan ansigt blev så mere seriøst og arbejdes relaterede, som han gik hen til ham " så er det en aftale " svarede han kort, med et let nik.

Han lavede håndtegn til at ville tage hans mål, og rullede målebåndet ud " er der en bestemt dato det skal være klart til ? " spurgte han, imens han roligt begyndte at tage mål, og fandt en lille blok og en pen frem fra sin lomme, for at skrive de forskellige mål ned, så de kunne sendes til hans personlige skrædder der var ansat, netop til at kunne sy til folk efter ønsker.
Han kiggede ned mod ham, med et kort smil " godt, så du har fået en klinik her ? " spurgte han roligt, imens de sidste mål blev skrevet ind, før han så let lagde en hånd på hans skulder, og førte ham roligt op foran kassen.
Før han selv gik om på den anden side, og fandt nogle forskellige mapper med stof prøver, og farver frem og lagde roligt foran ham " der er en del af vælge imellem, og dette sæt bliver på min regning, du har gjort meget for mig" sagde han venligt, som han kiggede på ham imens han lagde blokken fra sig på bordet.

Caine trak lidt på skuldrene som Declan takkede for den hjælp han havde fået for mange år siden. Det var for Caine en simpel gestus og det var jo noget der havde gavnet dem begge to. Så Caine nikkede en gang og sagde roligt: "Det var skamså lidt.... Det gavnede jo os begge to... Jeg fik en dygtig vagt og du fik et hjem og rejsen videre.... og jeg vælger at se det som vi begge to fik en ven"
Som Declan gjorde klar til at tage mål, var det tydeligt at Caine havde prøvet det mange gange før. "Hvis bare det er klart når det lige passer. Det er ikke noget der haster, jeg kan bare godt lide at få fornyet garderobenen gang imellem"
Så nikkede Caine og svarede: "Teknisk set to... Jeg har en lille klinik her nede i byen til hvis der bliver for travlt ved andre læger og så har jeg min private klinik til mere..... Unikke patienter" En pæn måde at sige ikke mennesker.
Det var på ingen tænkelig måde nødvendigt at få sættet betalt men han vidste også at Declan var en stolt mand og respekterede derfor hans ønske. "Jeg takker"

Declan havde altid været taknemlig for dæmonens hjælp dengang, det havde fået ham ud af søgelyset efter krigen hvor han havde, lavet en hel del som mange folk ville dræbe ham for, da han havde kostet mange jøder og andre folk livet under den krig. Han lyttede til hans ord, og nikkede let imod ham " ja det er sandt nok, men nu må vi vist også heller holde ved venskab ved lige" svarede han let, det var altid godt med en ven, især en der ikke var en del af den bande han selv lige nu var i.
Han bemærkede godt, hvor hjælpsom Caine var til at få taget mål, det tog ingen tid at få styr på alle mål, hvorimod andre nogle gange havde svært ved at stå stille, men det var så heller ikke så ofte mere at Declan selv gjorde det, mest kun vis det var ekstra særlige folk, og så før i tiden da han det første år ikke havde råd til en medarbejder, men nu havde han et par stykker og behøvede heller ikke at være på arbejdet hver dag.

Han lyttede interesseret med " javel, så skal jeg nok kontakte dig når det er klart" svarede han let, som han førte ham op til bordet ved hvor kassen var" ser man det, så der er gang i den hos dig? så er det måske ved dig jeg burde være patient ?" svarede han en smule nysgerrigt, imens han kiggede på ham, lige nu havde han igen læge, men det var også sjældent nødvendigt, men det kunne jo vær der engang ville ske noget der skulle fikses, og han stolede ikke på de andre lægerne.
Han nikkede tilfreds til hans svar, det var ikke til diskussion, han åbnede mapperne, og skubbe dem hen til ham " vi har alle typer af stof og farver, så det er op til dig hvad du ønsker " sagde han roligt, imens han tændte for computeren bag kassen, for at skrive alt ting ned, så det kunne sendes på mail til hans skrædder, han vendte afventende blikket imod sin gamle ven.

Det startede måske ud som en aftale den gang der var praktisk for dem begge to, både så Declan kunne 'forsvinde' lidt og Caine havde en yderst effektiv vagt. Den gang var der alligevel en del forsøg på at tage Caines liv.
Caine lagde sit visitkort og nikkede så en gang. "Det vil være helt fint. Du kan også komme ud og se klinikken når det er klart. Min privatklinik ligger lige ved mit palæ"
Så gik Caine med op til kassen og nikkede lidt.
"Det kommer an på hvad skader og lidelser der skal ordnes, mit speciale er overnaturlige arter" Det generede ikke Caine at sige det da der ikke var nysgerrige ører alligevel. Og Declan kendte ham alligevel så han kunne lige så godt vide det. Og måske reddede det ham endnu flere patienter.
Så tænkte Caine lidt over farver og stof, kom frem til en simpel løsning. "Jeg tænker sort og bordeaux... Stoffet der vælger du bare det bedst egnede"

Declan havde i hvert fald i sin tid, gjort sidt bedste for at beskytte Caine, og havde da også klaret det rimeligt flot i forhold til hans dengang unge alder. Så de havde vel reddet hinandens liv på hver deres måde. Han tog visitkortet og pakkede det roligt væk i sin lomme, imens han nikkede let " det lyder som en god ide, jeg kommer med glæde og aflevere det ved dig" svarede han let, det var ikke første gang han havde afleveret noget personligt, men det var ikke hvem som helst der fik lov til det.
Han kiggede op på ham med et tænksomt blik, før han smilede let " det vil jeg huske på, dog er det ikke så ofte jeg kommer til skade, men man skal jo aldrig sige aldrig" svarede han, dette sted var ikke et hvor han ville nævne hvem han arbejdede sammen med, han skulle også sikre sig at Caine ikke hjalp de forbandet The Southside Serpents, dog regnede han ikke med at Caine hjalp dem, men han kunne ikke vide det?
Han nikkede til hans valg, før han tastede det hele ind, og sendte en e-mail afsted imod sin skrædder, før han vendte blikket imod ham " ville du med mig hjem, eller kender du et godt sted i byen vi kan snakke i fred? " spurgte han så.
Inden de ville gå, skulle han have fat i sin medarbejder så, han kunne vænne tilbage til butikken og gøre klar til der snart skulle lukkes, men for nu stod han blot og betragtede sin ven...

Caine havde altid været meget selvsikker men havde heller ikke nogen illusion om at være en toptrænet kriger. Og så var det altså bare meget mere sikkert at have en bloddæmon som livvagt. "Det skal du være velkommentil. Det burde heller ikke være et problemfor dig at finde... Jeg har fået det bygget som en næsten tro kopi af det gamle familiepalæ" Det var selvfølgelig ikke sikkert at Declan huskede så godt men det burde stadig hjælpe.
Caine grinede varmt inden han så trak på skuldrene. "Det tvivler jeg ikke på... Mem skulle det blive nødvendigtså har jeg fixet stort set alt fra varulve til dæmoner"
Så lod Caine ham skrive det ind der skulle skrives og ventede til at Declan var klar. "Der er en hyggelig cafe rundt om hjørnet, der forstår de også godt at man ikke skal være nysgerrig"

Det var nok en af forskellene på dem, Declan var næsten top trænet kriger, men han var også bloddæmon, det lå til dem at slås. Han lyttede til hans ord, et let smil spillede kort over hans læbe " Ser man det, så finder jeg dig nok" svarede han roligt, han kunne godt huske det gamle palæ det havde næsten været et slot for ham dengang, men det ville nok føles anderledes nu, hvor han var 2 meter høj og langt mere voksen.
Declan nikkede let, og besvarede hans grin med en let dyb latter " så burde du kunne lappe mig sammen, hvis det skulle blive nødvendigt" tilføj han let, det var nok meget smart at kunne gå til ham, han kunne jo ikke komme på hospitalet med skudsår, uden at politiet så ville dukke op, og dem prøvede han at undgå.
Han fik skrevet beskeden færdig, før han kaste blikket mod Caine og nikkede let " så lad os gå derhen, jeg henter lige min medarbejder ind igen, og så er jeg klar, vi kan bare lige mødes udenfor" sagde han roligt.

Declan gik om til lageret, hvor han fandt Tom i fuld gang med at pakke ting ud " Tom jeg går for i dag, så du må gerne gå ud i butikken igen, husk at der skal lukkes kl 18:30 og så snup dig en fri dag i morgen, så tager jeg din korte vagt" sagde han bestemt, og den unge mand takkede ham, før han gik ud i butikken.
Declan gik ind på sit kontor, tog sin mobil i lommen og en pakke smøger, før han låste kontoret af og smuttede ud af butikken.
Han vendte blikket mod Caine, og nikkede let til ham " lad smutte" sagde han roligt, og gjorde tegn till at Caine kunne gå først.

Caine nikkede roligt og sagde: "Det skulle være muligt ja... Det er dog en anelse større med de ting jeg har skullet have plads til" Der var selvfølgelig kommet en del til da han trods alt havde opdateret palæet med alle mulige moderne bekvemmeligheder.
Caine vidste selvfølgelig ikke om det ville blive aktuelt at Declan skulle bruge hjælp på et tidspunkt men nu vidste han hvad for en læge Caine var blevet.
"Jeg burde i hvertfald kunne afhjælpe en hel del"
Så nikkede Caine kort inden han gik ud for at vente på Declan. Caféen lå kun lige om hjørnet så han gad ikke hente sin bil for den korte tur.

Da Declan så kom ud, rakte Caine armen ud mod stien så de kunne gå om til en hyggelig café hvor Caine fandt et bord til dem.
"Her får man byens bedste kaffe"

Han nikkede let til ham " det lyder spændende det vil jeg se frem til" svarede han ærligt, da han netop godt kunne huske det gamle palæ, han havde tros alt boede der en kort periode som livvagt. Declan kunne nok få brug for hjælp på et tidspunkt, den anden gruppe var trods alt efter ham og hans gruppe, måske de kunne få Caine på deres side, men det måtte tiden vise.
Han fik ordnet de ting der skulle ordenes, inden han trådte ud i den friske luft, kastede et kort blik mod den top lækre motorcykel der holdt nær butikken, men tænkte at den måtte blive der til han engang skulle hjem.
Så vendte han sin opmærksomhed imod Caine, og fulgte roligt med ham mod caféen.

Declan satte sig ned overfor ham, ved bordet og rette kort på kæden om hans hals, før han vendte blikket mod ham " det lyder godt " svarede han let. Som tjeneren kom til dem " en kom sort kaffe, og et glas whisky til" sagde han, før han nikkede mod Caine og lod ham bestille, først da tjeneren var væk igen, kaste han sit blik imod sin gamle ven.
" hvordan går det så med dig? der må være sket meget de sidste år siden jeg rejste til USA ?" sagde han nysgerrig. Declan kørte let en hånd igennem håret og trak en cigaret op af lommen, og tændte den uden tøven, det var en af de laster han igennem tiden havde pådraget sig " vil du have en?" spurgte han let med et hævet øjenbryn og rakte en mod ham, hvis den blev taget ville han tænde den for ham, og ellers ville den blive pakket væk.
Han tog et let sug og pustede røgen ud gennem næsen, det var nu meget rart at holde en pause fra regnskaberne.

Som tjeneren havde taget imod Declans bestilling, kiggede Caine roligt på tjeneren og sagde: "Jeg tager det samme... To sten i whiskyen" Tjeneren nikkede smilende og sagde: "Så gerne.... Jeg henter det med det samme Dr. Rothwell..."
Så gik tjeneren inden Caine så over på Declan og lyttede til hans spørgsmål. Det var selvfølgelig også et udmærket sted for snakken at starte. "Der er også sket en del ja.... Jeg har rejst verden rundt, og ja så har jeg jo gået videre med min lægegerning... Og gennem mine evner opnået et ganske solidt netværk... Jeg har jo villet skabe mit navn og det har jeg opnået. Det gar selvfølgeligogsåtiltrukket uheldige individer men det sker jo som regel med den slags"
Så kom tjeneren med deres whisky og kaffe og listede stille af igen. Caine smagte tilfreds på kaffen og spurgte: "Hvad med dig Declan? Det kræver ikke evner som mine at regne ud der er mere end din tøjbutik... Hvordan har rejsen her til været?"

Declan betragte ham, som han også bestilte og hørte han kendte hans efternavn, han måtte have fået sig et rimligt ry lød det til, det undre ham at han ikke havde lagt mærke til det noget før, han havde trods alt boet her i 5 års tid eller var det 6 ? Tiden flød let sammen, som den gik og der var så mange ting der skete.
Han hævede let et øjenbryn, som han begyndte at fortælle om sit liv, det var altid spænde at hører om hvad der var sket på alt den tid, det var trods alt mange år siden.
Declan så kort tænksomt på ham, men smilede så skævt " det lyder til der har været gang i den, jeg kan godt huske, du gerne ville skabe dig dit eget navn " sagde han, det havde de jo snakket om i sin tid " så du har mange patienter nu ? du var også dygtig dengang " sagde han let "du må endelig kontakte mig, hvis der skulle komme nogle efter dig" sagde han ærligt, han beskyttede gerne en gammel ven, og nu var han jo også blevet stærkere med tiden.

Som tjeneren kom, blev han tavs igen og tog kaffe koppen til sig, for at tage en tår før han let lod et roligt suk slippe, før han satte den fra sig. Han kiggede igen mod Caine, og hævede let et øjenbryn imens han kort tænkte lidt over sit svar " du er ikke så nem at narre min gamle ven " sagde han og slap en let latter, før han trak let på skulderen " altså efter jeg rejste fra dig, gik jeg ind i det amerikanske militær, og blev en del af den kolde krig, på lidt hemmelige missioner. Efter det rejste jeg lidt rundt, var med i en mafia før jeg så for 6 år siden flytte her tilbage til mit fødeland" starte han let ud, før han tog en tår af whiskyen og nød den brandende fornemmelse igennem systemet, før han var klar til at fortsætte " det første års tid jeg kom her til, holdt jeg lav profil, jeg har også fået en del fjender gennem tiden" sagde han let " så fik jeg min butik, og har kæmpet for at få det til at fungere, og for 3 eller 4 år siden, gik jeg med i The Coyotes, som du nok har hørt om ? dem er jeg så stadig sammen med" sluttede han af, før han nød lidt af kaffen imens han ventede på hans svar.

Caine nikkede roligt og smilede utrolig selvsikkert, som man bedst kendte ham. "Jeg vil sige jeg har rigtig mange patienter.... Og med tiden er det blevet primærtdem i den højerestående del af samfundet der er patient hos mig"
Efter tjeneren var gået, tog Caine en god tår af sin kaffe og fortalte videre: "Og med tiden har jeg fået mig et speciale i overnaturlige arter så der har jeg de mest eksklusive kunder"
Derefter gav Caine sig til at lytte på Declans fortælling om hvad han havde brugt sine år på. Et ganske eventfuldt liv måtte man sige. Specielt et par ting bed Caine mærke i. Så Caine smagte på sin whisky inden han kiggede på Declan som om han havde fået en idé.
Glasset blev stille sat imens Caine sagde: "Coyotes siger du?.... Så har jeg en idé jeg vil drøfte med dig men det kræver mere privatliv end en café"

Declan kunne godt mærke at Caine var selvsikker, men det samme var han også selv, men de var også begge to stærke mænd på hver deres måder, og havde noget at have selvtilliden i. Han lytte interesseret med, som han fortalte " det kunne jeg godt forstille mig " sagde han let, dem med flere penge gik ofte mere op i at have bedre folk omkring sig, og han var sikkert rigtig dygtig, han kunne i hvert fald ikke forstille sig andet.
Som han fortsatte, drak han lidt af sin kaffe imens, han lyttede nøje efter med de mørkebrune næsten sorte øjne kun rette imod ham " det er smart af dig, de fleste væsner ønsker heller ikke hjælp fra et menneske " sagde han let, han var en af dem.
Efter hans egen fortælling, kunne han fornemme at Caine, tænkte på noget hvilket selv fik han til at hæve et øjenbryn, lyttede til hans ord og så selv tænksomt på ham " ja, hm, interessant så må vi jo finde et mere privat sted at snakke om det emne" sagde han.
Han ønskede heller ikke at snakke om Coyotes her, det var lidt for farligt, især hvis nogle havde lidt for lange ører " men jeg må sige at det er rart at være tilbage her, her behøver man ikke skjule sit væsen ligeså meget " sagde han let for at skifte emne, før han selv drak af whiskyen, og nød de gyldne dråber.

Caine tømte resten af sin kaffe og satte koppen roligt fra sig inden han fortalte: "Det er en kombination af jeg ved hvad jeg laver og så ved de at deres informationer sikker hos mig. Det niveau af diskretion kan de fleste kunder virkelig godt lide. Det hjælper på deres stolthed. Der er ikke rigtig nogen varulv for eksempel der har lyst til at indrømme at lægehjælp er nødvendigt"
Da Caine så nævnte at han havde et forslag, virkede det også til at Declan blev interesseret. Endnu en tår af whisky gled ned inden han så sagde: "Vi kan altid drøfte mit forslag når du kommer med jakkesættet... Jeg er ikke interesseret i Slanger i græsset" Et tydeligt hint til at Caine så udmærket vidste at Serpents og Coyotes ikke havde det godt med hinanden.
"Jeg kunne ikke være mere enig... Jeg kan sagtensgemme hvad jeg er, men foretrækker at det ikke er nødvendigt"

Declan tømte også sin kop med kaffe, imens han lyttede til Caine ord, det var faktisk ret rart at se ham igen, han havde da skænket ham en tanke i ny og næ, lidt sjovt de begge var endt samme sted, endnu engang.
Han lyttede med stor interesse, og nikkede let med hovedet " det giver god mening, det samme kan man vel sige om os dæmoner" sagde han roligt, selv gik han aldrig til lægen, kun hvis der ikke var anden udvej, men nogle ting kunne han også selv ordne, man lærte en del under krig.
Han lænede sig en smule tilbage i stolen, imens han kiggede på ham " det lyder som en god ide, det er jeg heller ikke interesseret i" svarede han kort, de slanger skulle ikke hører alt, eller tro de var alt, for få dage siden havde han stødt på en af dem, og det behøvede ikke at være igen så hurtigt.
Han håbede lidt at Caine, var imod slangeren han kunne i hvert fald være god at have på deres side.
Declan betragtede ham let, før han selv drak det sidste whisky før han satte glasset fra sig " det er også meget rart ikke at skulle gemme væk " sagde han roligt " dog tror jeg du har lidt nemmer ved det, end mig " sagde han og grinede kort en dyb mørk latter, hans 2 meter høje skikkelse og så alle de mange store muskler, samt det meget mørke øjne, gjorde det svært for ham at skjule sig.
Så kiggede han på ham med et let hævet øjenbryn, og en svag drilsk blik " hvad med kærligheden ? " spurgte han let, man vidste jo aldrig om han havde fundet sig en kvinde?
Selv var Declan mere til sex uden følelser, og havde været single hele livet.

Caine slap en kort latter inden han nikkede anerkendende hvorefter han sagde: "Ja dæmoners stolthed er heller ikke til at tage fejl af... krigere har dog den stærkestestolthed og vil have den største diskretion... Dem eller ledere"
I en by som denne, var der ikke nogen ledertype der havde lyst til at anerkende deres egen svaghed. Det gjaldt om at stå stærkt overfor andre.
Declans reaktion på hans kommentarer om Slanger I græsset fortalte mere end han selv tænkte over og det gav Caine ganske særlig information.
Da Declan så fint fik sagt at Caine nok havde nemmere ved at være diskret, kunne Caine heller ikke lade være med at grine lidt. "Det er selvfølgelig rigtigt... Og min sabde skikkelse har jeg heller ikke brugt længe"
Caines sande skikkelse havde jo det imod sig at den drev folk sindssyge, mere end normale dæmoner, som om der var en stærk magisk effekt over den.
Caine tømte selv sit whisky glas og kiggede tilbage på Declan med et roligt blik.
"Der er en der har fejet benene under mig ja... Ganske voldsomt endda... Der kommer mere om det når vi drøfter mit forslag... Du kender mig godt nok til at jeg efterlader ingen løse ender"

Declan nikkede let, han kendte det alt for godt selv, han ville selv hade at søge hjælp, men nu hvor han kendte Caine kunne det være det gjorde det lidt nemmere? Selvom han håbede ikke at få brug for det, der skulle alligevel en del til for at skade ham, eller hans dæmonform som var endnu højere end han var nu. " det er til at forstå, jeg ville selv have det på samme måde " svarede han, og trak let på skulderen.
Han ville ikke lægge skjul på, at han ikke brød sig om slangerne, han følte i hvert fald at hans gruppe var langt bedre.
Declan smilede let " imponerende jeg kan godt huske din sande form, men ikke huske om du nogensinde har set min ?" svarede han, da han faktisk ikke var helt sikker, det var så mange år siden og han havde været så ung, men nu var det også en del tid siden han sidst havde vist sit sande jeg.
Han kiggede letter interesseret på ham, det lød til at denne kvinde måtte være ganske særlig, det var ellers ikke noget han havde hørt fra ham før ?
Han nikkede forstående " spænende, hun må være ganske særlig " svarede han blot, for ikke at fastholde samtalen, noget sagde ham, at han heller måtte informer skrædderen om at være lidt hurtigere med ordren, så han kunne besøge ham.

Caine havde et smil og en velkendt ro over sig som Declan fortalte at han nok heller ikke ville have det så nemt med at skulle søge hjælp. "Det kan jeg egentligogsågodt forstå... Men det ville ikke være første gang jeg ville have lappet dig sammen" Det havde dog været uhyre sjældent at det havde været nødvendigt at lappe Declan sammen. De angreb Declan havde afværget havde aldrig været nogen reel fare for Declan.
Så nikkede Caine lidt og sagde: "Jo jeg har set den... Du aflivede en halv landsby så de fangede budskabet" Det havde været en ad de hændelser der stoppede fremtidige forsøg på at skade Caine.
Ganske som Declan sagde så var Lucy også noget ganske særligt for Caine og der var intet Caine ikke ville gøre for at holde hende sikker. Det var en lidt mærkelig fornemmelse at brænde sådan for en anden person men det var på en god måde.
"Det er hun så absolut også. Jeg troede sandt at sige ikke jeg kunne blive ramt sådan men det kunne jeg så"
Så kiggede Caine lidt som om han havde fået en tanke. "Hvem ved, det kunne jo være at hvis det kunne betale sig at jeg valgte patienter til? Men det er noget vi sagtens kan drøfte ved vores fremtidige møde"

Declan nikkede ganske let, han var blevet lappet sammen før, men det var ikke sket ofte, det var vist mere hans fjender der skulle lappes sammen hvis altså de overlevede, for det var ikke en garanti når først han var begyndt. " nej det er så sandt nok, men du er også den eneste der har fået lov til det " svarede han let.
Han kørte let en hånd igennem håret, og smilede skævt da Caine nævnte det med landsbyen, det havde han faktisk glemt alt om " når ja, det var tider må man sige, men nu bliver min sande form ikke luftet så meget " svarede han let, med et kort grin. Den gang havde hans blodtørst også været langt stører, men den var med årene kommet under kontrol, hvilket nok var meget godt for han havde en del liv på samvittigheden.
Declan havde aldrig oplevet at falde for en på den måde, men man skulle jo aldrig regne med at det ikke kunne ske, dog skulle der nok et vis kvindfolk til at kunne holde styr på ham og holde ham fra andre kvinder.
Han kiggede på ham igen " hende må du passe godt på så" svarede han let, før han betragtede hans tænksomme udtryk, og lyttede meget interesseret" det kunne være en meget god mulighed, lad os drøfte det ved dig " svarede han let, det var farligt at snakke om den slags i offentligheden.

Caine havde aldrig spildt sin tid på at lappe fjender sammen efter et angreb, der var som regel heller ikke noget at lappe sammen når først Declan havde gået amok. "Det er jeg glad for, der var heller ikke så meget at lappe sammen af andre bagefter... Men ikke desto mindre har dine kampevner været meget værdifulde... og ja den landsby blev aldrig den samme igen"
Caine havde godt en klat fornemmelse af Declan havde fået en langt større kontrol over sin blodtørst end han havde den gang. Han virkede til at hvile langt mere i sig selv nu.

Det var også noget af en overraskelse at falde sådan for en anden men Caine var heller ikke et sekund i tvivl om at hvem end der gjorde hende noget, ville lide en frygtelig skæbne.
"Det gør jeg skam også. Hun er det mest værdifuldefor mig" Caine havde allerede gjort tanker omkring flere måder hvorpå Declan kunne hjælpe Caine.
"Det lyder som en god plan. Hvor lang tid tager det typisk at få syet et hos din forretning?"