Only one patient today Dr. (Priscilla)

Hendes smil blev en anelse bredere da han nævnte at det var et klogt spørgsmål, nogen gange var det at være klog ikke kun noget der handlede om viden, men erfaring, og erfaring sagde hende; hvis en aftale lød for god til at være sand, så var den det også. Men at miste hendes hukommelse for hvordan hendes evne fungerede, hvis hun ikke skulle overholde aftalen lød nu ikke så slemt. Selvom hun havde sine betænkligheder rakte hun hånden ud og tog hans. "Jamen, så er det en aftale" hun gav ham et drilsk smil som hun tog hånden tilbage og lod et lille suk forlade hendes læber, "men det betyder også at jeg måske skulle pakke sammen og komme hjem, især hvis såret skal have tid til at heale før jeg render rundt og bestjæler ting fra kirken" sagde hun og strakte sig, en bevægelse hun med det samme fortrød som hun mærkede hvordan at det trak i hendes sår. Derefter rejste hun sig op og gav ham et lille smil. "det har været en fornøjelse" takkede hun, og med mindre han havde nogle invendinger ville hun tage det som værende en perfekt afslutning på aften.

Priscilla betragtede hvordan hans øjne falmede til en sort farve, næsten som om et filter var gledet hen over dem, ikke at det var første gang at hun havde set en dæmon tage form af deres skikkelse, eller havde vidst deres dæmoniske træk. Men det var stadig lige interessant og en anelse frygtindgydende når det skete.
Og så begyndte en viden at brede sig i hendes hoved, og hun fandt det svært først at finde enden eller begyndelsen på dem, men lige så stille gav det mening, og da han gav slip vidste hun pludselig hvad hendes anden evne betød og hvad hun kunne bruge den til. Hun stod et øjeblik og blinkede forvirret, men da han gav hende det sorte visitkort, tog hun imod det, som var hun blevet trukket ud af en trance. ”Vi ses om mindst en uge” sagde hun med et kækt smil og forlod dæmonens hus.


Det havde ikke været den nemmeste opgave hun skulle løse, og selvom at hun havde startet tidligt og havde haft en forventning om at hun ville kunne ringe ganske hurtigt til Caine og sige hun ville overbringe ham halskæden, havde hun stødt i problemer hvilket gjorde at hun var på vej ud til hans hus syv dage efter at aftalen var indgået, en halv time endnu også ville de ramme den ottende dag og hun ville miste den viden han havde givet hende for at forstå evnen.
Hun parkerede hendes motorcykel og gik op mod døren og bankede på, afventende som hendes hånd søgte lommen hvor halskæden lå. Mest af alt for at tjekke om den stadig var der.

Det gibbede i thunderbirden da Cain åbnede døren netop som hun havde banket på den. Selvom hun som sådan ikke blev forskrækket tit, kunne hun stadig ikke lide idéen om at have noget med en at gøre som der næsten altid vidste hvad der skulle ske, og derved også vidste præcis hvornår det ville være en der bankede på hans dør.
”Bedre lige på slaget end for sent” sagde hun med et sagte smil og hæv halskæden op fra lommen. Som hun kiggede på den, synes den ikke af meget, men som alt andet kunne skinnet bedrage så hun valgte blot at lade vedhænget og kæden falde ned i hans hånd.
”Belønning? Nu havde jeg ikke forventet at få mere end jeg allerede havde fået, men spændende” sagde hun og trådte inden for, selvom han ikke havde budt hende velkommen endnu. Hun trak hendes læderjakke af og hang den over hendes arm, hendes nysgerrige øjne vendte tilbage til Caine, som hun løftet et bryn afventende på hvad han ville fortæller hende, eller for den sagsskyld give hende.

Hendes øjne blev kortvarig store som hun betragtede hvordan han tog sjælen der havde været i halskæden, eller hun gik ud fra at det var hvad det var. Hun havde stadig det spørgsmål der gled rundt i hoved, der ønskede at vide hvem det var som havde prøvet at komme ud af handlen, men noget sagde hende også at det ville være et farligt spørgsmål at stille.
Hun fulgte nysgerrigt med ham, og lod øjnene glide over indretningen, noget hun ikke havde formået at gøre sidst hun havde været der. Der havde hun været mere påvirket af smerterne, og se hvad Caine havde lovet at vise hende. Men det var tydeligt at manden besad enorme mængder af penge, ellers ville man ikke kunne bo sådan et sted.
Da de kom ind i pejsestuen, måtte hendes øjne igen blive store som hun betragtede kufferten, hun gik over og kiggede op som han forklarede at han havde regnet ud hvad en kvinde som hende tjente på et arbejde, så åbnede hun og om det var muligt, blev hendes øjne endnu større. ”Det–” det var ikke ofte en kvinde som Priscilla ikke kunne finde ord, men for et øjeblik var det svært at strikke dem ordentligt sammen, så hun ikke lød som en komplet idiot. ”Tak” sagde hun blot og klikkede kufferten sammen, derefter lod hun blikket glide op igen. Næsten afventende om han ville mere fra hende, eller om de så var det.

Hun lod langsomt sin tunge glide hen over læben, næsten som smagte hun på de ord han lige havde ytret. Derefter begyndte et smil at bredde sig hen over hendes læber. ”Det lyder som en spændende forretnings alliance, jeg ville ikke have noget imod at hente dig objekter som disse, selvom det bestemt var mere besvær først” sagde hun med et sigende smil hvor efter hun lavede et henkast med hoved mod kufferten som hun havde lagt tilbage på bordet, i hvert fald mens de stod og snakkede, ”men med den ekstra betaling kan jeg bestemt ikke klage –” hun lod hendes blik falde mod pejsen, hendes bryn pressede langsomt mod hinanden, før hun kiggede mod ham igen, ”jeg er dog nysgerrig, hvad var der i halskæden, og hvordan havde de prøvet at snyde dig ud af deres handel?” spurgte hun, han havde trods alt sagt hun blot skulle spørger, selvom det for hende også kunne være et område hvor han helst ikke ville give hende hans hemmeligheder.

Hun nikkede, det ville ikke være meget anderledes end det hun havde gjort før. Desuden havde hun ikke nogen morale når det kom til personer som prøvede at flygte fra det de havde gjort, hvis man ikke ønskede at give prisen, skulle man ikke havde gjort handlingen, eller forbrydelsen om man ville.
Et smil formede sig på hendes læber som han forklarede, og hun nikkede langsomt. ”Giver mening” medgav hun og lod derefter et lille suk forlade hendes læber, ”jeg siger dog ikke nej til så godt et jobtilbud, det lyder ikke meget anderledes end det jeg allerede gør for politiet” sagde hun med et skævt smil og nikkede så lidt. ”bare giv mig som denne gang cirka en uges varsel, også burde det være muligt, med mindre det selvfølgelig viser sig at være en der har stykket udenbys” sagde hun og betragtede med et let smil på hendes læber.

Hun nikkede som han forklarede hvordan hun kunne forvente at opgaverne ville ligge, det gav mening, men stadig man kunne aldrig vide med folk som prøvede at løbe fra deres gerninger. Hendes læber tvistede til den ene side; ”jamen, så har du dig din egen personlige sjæle indfanger” sagde hun med et lidt større smil. ”Ville nok hjælpe hvis du også havde mit nummer” mumlede hun, og begyndte at klappe hendes lommer da hun var rimelig sikker på at hun havde et visit kort et eller andet sted. Da hun endelig fandt et rakte hun ham det, i forhold til hans var hendes meget simpelt, sort på hvidt. Hvad hun hed, og hendes navn. Der var ikke behov for så meget mere, når hun lod hendes arbejde tale for hende i stedet.

Hun nikkede forstående, hun havde næsten hellere ikke forventet andet, især når det var en komplet anden boldgade end det job han ellers normal gjorde sig i.
”Jamen så vil jeg sige mange tak for muligheden, og jeg håber vi får en del flere af disse opgaver sammen” hendes smil blev en anelse bredere som hun rakte hånden ud for at afslutte aftalen denne gang, derefter tog hun kufferten han havde gjort klar til hende. ”Jeg tænker det var alt for nu? Medmindre der var andet du gerne ville diskutere?” spurgte hun så med et let løftet bryn, hun ville nødigt smutte før hun var helt sikker på hun havde fået det hele at vide.

Hun kunne ikke lade være med at lade en let klukken forlade hendes læber, som han nævnte at ingen trodsede ham, hun var sikker på at hvad end der ville ske fra nu af, ville der ikke gå lang tid før at rygterne ville sprede sig omkring at Hr Rothwell havde fået en personlig håndlanger, der kom og hentede de sjæle som der var blevet ham nægtet.
Priscilla gik mod døren og nikkede ”til vi ses igen” sagde hun med et smil inden hun trådte ud og gik over mod hendes motorcykel hvor hun fik sikret kufferten, hun lod blikket glide mod døren hun lige havde trådt ud af, hvor efter hun kørte derfra igen, velvidende at lige meget hvilken handle man gjorde med djævlen, ville den stadig have en høj pris, hun var spændt på hvad det ville ende med at koste hende, at takke ja til den aftale hun lige havde gjort.