Just give me one reason

DATE 15 Januar
WEATHER Koldt, overskyet og det støvregner en anelse
PLACE En snusket lille joint en sidegade til gågaden.
ATTIRE Outfit

“You know you should really contact Jack, Elena” hviskede Jessica I Elenas øre, som der kiggede gennem tunge vipper og hendes lidt for lange pandehår. ”So thats what you think hm? And did you send him the note that I asked you too?” kom der hæst, som havde Elena røget flere cigaretter den aften, end hendes lunger kunne følge med til. Den rødhåret kvinde sugede underlæben ind, og rystede langsomt på hoved. ”Didn’t think so, now fuck off and leave me alone” hvislede dæmonen, som hun greb omkring whiskey’en der stod foran hende og begyndte at drikke direkte fra flasken. Blålige plamager var blomstret frem på hendes venstre kindben, hendes mund, kæbe og store plamager på hendes hals af fingre der havde klemt så hårdt, at livet næsten havde forladt hende. Det ville ikke tage et geni for at regne ud, at hun havde fået en god omgang tæsk, men sandheden var dog meget mere mørk og brutal end blot det. Indespærret i lidt over en uge, før at hun havde formået at stikke af. Hvordan det var gået til, var hun stadig ikke helt sikker på, hun havde været så omtåget af alle de forskellige stoffer som var blevet sprøjtet ind i hende. Denne gang kunne hun dog huske størstedelen af hvad der var sket, ikke som for tolv år siden, der havde det blot været en ar på hendes underbevidsthed. Hver gang at nogen rører hendes kinder, ville små glimt dukke op, stivnet i frygt uden hun vidste hvorfor. Elena havde derfor troet, at hun ville få det bedre ved at finde manden, som havde gjort det mod hende.
Hvor naiv hun havde været.

”Another one!” Prøvede hun at råbe, men det var mere bare en lav hæs stemme der forlod hende, hvilket gjorde bartenderen ikke hørte hende. Langsomt rejste hun sig op, og gik hen mod disken, ikke det gjorde det mere muligt for hende at få bartenderens opmærksomhed. Hvad var der med dem? Det var som om hendes udseende, gjorde hende usynligt så snart der stod nogle let påklædte, selvfølgelig utrolig smukke kvinder, så blev den blonde dæmon usynlig.

”For fuck sake, another bottle?” hvæsede hun og pressede sig ind mellem kvinderne, og stirrede olmt på manden, som nikkede og rakte hende en ny flaske en anelse tøvende. Hun nåede lige at vende sig rundt hvor en hånd fløj frem og ramte hende, flasken røg på gulvet og knuste i flere stykker. Lige så stille stod hun blot og betragtede hvordan væsken sivede ud på det mørke beskidte trægulv. Derefter vendte hun sig rundt, ”Oh my god, you should really look were you going, could have spilled all over my dress” Elena stod som frosset, som var hun sat fast i tiden, inden hun sendte en knytnæve lige afsted mod vedkommende, Jessica der havde stået med en mere af hendes gruppe råbte noget, hvor efter Tyler en højere muskuløs mand fløj igennem baren, for at gribe om Elena der var fløjet lige i flæsket på kvinden som der havde fået hende til at tabe flasken. Det var lidt af en scene, den lille blonde kvinde der så, så spinkle ud man kunne knække hende i to, der ikke kunne holdes tilbage af den muskuløse mand og kvinden der skreg og råbte af smerte.

Clothing

~~~~~~~~~~~~~~~~~

Støvregnen var blot med til at gøre det endnu mere ulideligt udenfor, men det var den tid på året, hvor det enten sneede lidt eller det regnede. Det var endnu en fridag for Ryan, hvilket havde fået ham til at søge ud i gaderne for sikkert at ende på en eller anden bar, som altid. Lyden af hans telefon der gik af, fik ham til at fiske den ud af jakkelommen og at tog den. Det var det ugentlige opkald fra Irland. Dette var nok et af de få tidspunkter Ryan frygtede, mest af alt fordi han frygtede for sin brors tilstand og om han fik det bedre. Det hele var på flatline på nuværende tidspunkt, hvilket i og for sig var gode tegn, men igen… Så ønskede han Cyrill ville komme sig og blive den storebror han huskede. Alt mens han talte i telefon, fik han fisket en smøg frem som han kunne gå og tage et par sug af. De dårlige vaner skulle trods alt holdes ved lige. Samtalen varede godt ti minutter, hvilket passede fint, for han var endt ved en bar i gågaden.

De grønne øjne scannede omgivelserne for bekendte, men umiddelbart var der ingen. Som han passerede en kvinde der råbte til bartenderen, rettede han blikket mod baren og sukkede. Var det fordi personen ikke ville høre det, eller var det reelt fordi bartenderen ikke kunne? Han begav sig op i baren og forsøgte selv at få fat på bartenderen, men uden held og nærmest ud af det blå, stod kvinden der for kort tid siden havde råbt efter ham oppe ved baren og spurgte efter en ny flaske. Ryan sagde ikke noget, men som han skulle til at bestille hørte han en flaske blive tabt på gulvet og hørte en kvinde der kom med en klage. Let hævede han et øjenbryn over situationen og det var først da kvinden sendte en knytnæve imod den anden kvinde. Ryan måtte indrømme han fik et mindre chok og måtte bruge et par sekunder på at komme til sig selv inden han så det blev taget hånd om. Bartenderen var fuldkommen fra den ” Ay lad… Chill the feck down… It’s under controle… A bottle of what she just had and a rum and coke, aye?” kom det fra ham som han let viftede med hånden. Kort så han sig over den ene skulder på situationen inden den blev rettet mod den tydeligt rædselsslagende bartender. Betalingen blev klaret og han vendte sig om mod manden der havde fat i kvinden og rakte så flasken ud mod hende ” Here, love. That sheit is dramatic… Fuck that twat anyway. It’s on me” sagde han med et skævt smil på læben. Han ville sikkert havde reageret på samme måde som hun selv havde og ærligt, så var det ret trist at en hel flaske nu lå og søbede gulvet til.

Hendes knoer var skrabet og let rødlige, om det var irritation fra slagene, eller blod fra den fine næse hun nok havde knækket, var hun ikke sikker på. Det lykkedes til sidst Tyler at rive hende væk, og de andre tøser at tage deres jamrende veninde ud af den lille pub de var i. ”What the hell is wrong with you!?” råbte Jessica, som hun gik over hendes røde hår, der lagde sig i vilde bølger rundt omkring hendes hår. Elena tog en dyb indånding og nedstirrede dem begge to, det var meget tydligt at hun ikke gad høre på nogen af dem – faktisk så hun helst de bare skred.
Hendes dybe blå øjne lagde sig på manden der rakte hende en spritny flaske, var han seriøs? Over ren forbavselse faldt hendes temperament, inden hun kiggede over mod Tyler og så egentlig ud til at ignorer manden, der havde valgte at skænke hende sprut, ude så meget som at blinke med øjnene. ”Would you please get your god damn hands of me?” sagde hun hæst, og slog hagen mod døren; ”and then might be time for you two to get the fuck out hm?” de rullede begge med øjnene, men under den irritation var der også en meget grundlæggende respekt. Velvidende at deres leder var underlagt nogle traumatiske tilstande, tog de en dyb indånding og forsvandt ud ad døren.

Nu, til ham som der havde valgt at være venlig – Elena lod blikket glide over de mennesker der stadig var i etablissementet og fandt ham ganske hurtigt. Det var ikke svært, med de mange tatoveringer. Med nogle hurtige skridt gik hun over mod ham, hun satte flasken ved bordet og lænede sig hen mod ham, hendes øjne som blev en anelse smalle; ”So just going around giving out free alkohol huh? Why?” spurgte hun anstrængt og lagde hoved på skrå.

Ryan hævede let et øjenbryn og sukkede let, stadig mens han holdt flasken mod hende. De grønne øjne flakkede let mellem hende og de to hun talte til. Han sagde ikke et ord, men ventede blot til hun var færdig med at skælde de to andre ud og han så hvordan de forsvandt ud ad døren. Det virkede til man ikke skulle ligge sig ud med denne kvinde, ikke det var i hans tanker, for han havde dog alligevel lært ikke at slå på det modsatte køn… Han havde i hvert fald endnu ikke gjort det.

Let trak han på skuldrene da han hørte hendes spørgsmål. Et kækt smil kom frem på hans læber som han rettede blikket mod gulvet hvor den smadrede flaske var ved at blive fjernet, hvorefter han igen rettede blikket mod hende ”Nah, just for you… You seem like you needed the other one, and since its now on the floor.” sagde han og lavede et lille kast med hovedet inden han fortsatte ” I thought I’d give you this” afsluttede han og så mod flasken. Det var ikke ligefrem fordi det var noget han gjorde hver eneste nat, men denne kvinde så virkelig ud til hun havde brug for den forrige flaske, hvis ikke det havde været for den fandens skrigeballon der havde fået smadret flasken.

De grønne øjne rettede sig mod hendes hænder og han sendte hende et skævt smil, noget der virkede mere oprigtigt kontra det kække ” You look like you need a break, lass… Or some ice for the knuckles” sagde han som han tog en tår af sin rom og cola.

Mod hendes gode vilje begyndte der at blomstre et skævt smil på hendes læber, som hun lagde hoved let på skrå, hun kunne ikke helt placere ham med hans væremåde, men for nu ville tage imod gestussen. Nu var det ikke sådan at hun manglede penge, levede man over 500 år og havde speciale inde for kunsttyveri, så var det tit at der faldt en håndøre af en gang imellem. En formue var blevet lavet på at snyde andre, tage og give til andre, velplaceret investeringer kunne man også kalde dem. Men det var nu meget rart at opleve nogen gøre noget for hende, blot fordi de mente hun havde brug for det – hvornår var det sidst sket?

Hun kiggede ned mod hendes knoer og derefter op mod ham igen; ”lass ay? Well if you hadn’t noticed laddie, My whole body is botched, might take a whole tub full of ice at this point” hun trak på skuldrene, og greb omkring flasken han havde givet hende, hun vendte sig rundt for at gå tilbage til den bås hun havde siddet i. Dog stoppede hun op og vendte sig rundt og gav ham et smil, ”Join me?” spurgte hun og hævede hendes ene pjuskede øjenbryn, inden hun vendte sig rundt igen og gik over mod sin sidde plads.

Ganske vidste Ryan ikke helt hvad denne kvinde var, blot at hun var en eller anden form for dæmon. Det var ikke ligefrem fordi det var en daglig ting for ham at købe helflasker til fremmede kvinder han mødte på randomvis inde på natklubberne, men den situation hun var kommet ud for, ville han gå så langt som at kalde en tragedie. Bevares så dansede folk nærmest over alt, så det var en risiko der var, men lige ved baren? Det virkede ikke just optimalt i hans tanker.

Let trak Ryan på skuldrene til hendes kommentar om et badekar med is "I mean... That can be fixed?" sagde han med med et hævet øjenbryn. Han kunne sikkert nok skaffe tilstrækkeligt med is til at fylde badekaret der var i hans lejlighed. Ellers kunne han lave isvand i stedet, det virkede helt sikkert lige så godt og det krævede ikke lige så meget is. Han tog en tår af sin rom og cola og hævede et øjenbryn som hun selv gjorde efter hendes spørgende udmeldelse. Ryan sagde ikke noget men fulgte blot efter denne kvinde. Hun virkede ærligt ikke til at ville give ham en knytnæve, ikke endnu i hvert fald, men han havde ingen intention om at provokere hende. Ellers var han klar til at sende en tilbage i værste fald.

Først kiggede hun på ham med næsten, overraskende øjne, han mente han kunne sørge for et is-bad til hende, bare sådan? ”Shit, you’re not pissing around huh?” grinte hun og rystede på hoved, Elena havde mødt mange mennesker, væsner eller hvad du nu ville kalde de levende ting som der gik rundt på denne jord. Men denne person, var en af dem som der fangede hendes interesse mest af alt fordi de ting han gjorde, bare lige var det ekstra end hvad andre nok ville gøre.

”how about you start telling me your name, and then we’ll look into the tub with ice” et smil spredte sig hen over hendes læber, som hun trak et ubrugt glas hen til sig og begyndte at hæle op I begge de glas der stod foran hende. Derefter skubbede hun den hen mod ham; “On your health” derefter hældte hun rejste af substansen ned i halsen. Hun skar et udtryk over den brændende væske, inden hun igen fyldte glasset op igen. Hvis man ikke kunne holde til ens egne tanker, måtte man jo brænde dem ud med alkohol, det virkede til at være det eneste som faktisk havde en effekt. I bund og grund, var Elena træt af alt i hendes liv, bare ikke gik som hun gerne ville have det.

Ryan trak let på skuldrene " Don't take this as a flirting move... But I have a bathtub... Cold water, ice and some salt. Been there done that" sagde han med et skævt smil på læberne. Nej, det ville nok ikke være rent is hun ville komme i, men hans løsning ville uden tvivl også være i stand til at tage de værste hævelser, for han havde gjort det mange gange, i hvert fald da han var yngre og endnu boede i Irland. Siden han kom til Aston har der ikke været så mange slagsmål, men når der var... Gik han efter struben.

Et skævt smil fandt vej til hans læber som hun spurgte efter navn, men som han skulle til at svare blev der skubbet et glas alkohol over til ham og hvordan ville det ikke se ud, hvis han ikke tog imod den? Let bukkede han hovedet, før han vendte bunden i vejret på glasset og tømte. Svagt skar han en grimasse og tog så en tår af sin rom og cola for at skylle den væsentligt skarpere smag lidt væk " So what's the deal with you, hmm? Lost in chaos like everybody else?" spurgte han da, med et skævt smil på læberne.

Hun begyndte at grine da han sagde hun ikke skulle tage det som om han flirtede, normalt ville hun hellere ikke gøre det. Var det ikke meget normalt at mænd sagde kvinder kunne komme hjem til dem og vise dem deres badekar fyldt med is og salt? Måske ikke.
Et svagt smil forblev på de buttede læber, som hun rystede lidt på hoved. ”I wont then” svarede hun og lod tungen glide hen over hendes læber, inden hun igen drak af glasset en svag følelsesløs fornemmelse begyndte at brede sig i hendes fingre og gennem armene. ”This works as well though, almost not feeling the pain anymore. And I prefere to get utterly pissed” hun sukkede lidt, som han spurgte hvad hendes ting var, om hun var fanget i samme kaos som alle andre. Hun trak på skuldrene.
”Kid I don’t think chaos is the right word anymore” mumlede hun og lod blikket glide rundt i lokalet. Helvede måske? Kunne det overhoved sammenlignes, i helvede vidste man i det mindste hvad der kom når man begav sig ind. Her var det bare som om nogen valgte at klippe alle de gode strenge over i hendes liv, og efterlod hende kun med de korteste strå af ja, hvad end det var som der foregik i hendes liv.

”Just not great at making good life choices to be honest” hviskede hun endelig og bundende endnu et glas, for at flyde det op igen. Spørgsmålet var også efterhånden, hvor længe kunne hun fortsætte inden at hun ville bukke under for presset og bare stoppe med at eksistere.