That coffee shop - Elaina

S: Oxford street, London, i den 'sædvandlige' cafe.
T: Middag
O: Folk har travlt og vil hjem inden der bliver mørkt.
P: klik
V: Kølligt udenfor og en anelse vådt, det har regnet tideligere på dagen.
Emne til: @Elaina <3

---

Peyton havde været ude på en simpelt gå tur, hænderne i sine lommer. Gaderne var kendte for hende, og alligevel følte hun at hun var et skyggebilled af sig selv. Som om hendes underbevisthed styrerede kroppens bevægelser og en underlig følelse strejfede hendes sind. Hun tog et højre sving selvom hun vidste at det ikke var den vej hen til de butikker hun skulle imod. Det var julegave tid og idag var den eneste dag hun havde fri inden det så ville blive jul. Selvom hun tog afstand til Adrean skulle han vel stadigvæk have en gave. Dog fandt hun sig selv ude foran denne lille hyggelige cafe. Noget skreg i hende at hun havde været her så mange gange før, men hvorfor kunne hun ikke huske det? Endnu en ting hun burde skrive på listen over ting der pludselig kom tilbage til hende. Peyton gik indenfor i varmen og gik op imod disken. Manden bag disken så kort chokeret ud, hvilket fik Peyton til at knibe øjnene lidt.
"It is a long time since I've seen my two favorite costumers here, how are you?" Spurgte han og først der gik det op for Peyton at han talte til hende og en kvinde der stod bagved hende. Peyton drejede hovedet til siden og fik øjenkontakt med kvinden. Øjnene synes at blive større, som små flash af utydelige minder skød igennem hende og fik hende til at trække sig sammen.
"Sorry," mumlede hun og gik ud af køen for at støtte sig op af en mur for at trække lidt luft.
"Did I say anything wrong?" Spurgte manden bag disken. Peyton masserede sine tindinger lidt før hun så op igen. Hvorfor så denne her kvinde så genkendelig ud, og hvorfor var der en del af Peyton som genkendte hende? Peyton satte sig ned og så over imod kvinden, som om hun havde hundrede teorier men ingen af dem gav specielt meget mening. Måske kvinden kunne fortælle hende noget, noget sagde hende at hun snart ville få svar på de spørgsmål der boltrede sig op i hendes hoved.

Påklædning + Udseende

justify]Elaina havde endelig fået fri fra kontoret og tænkte hun ville gå den lange tur hjem. Nok havde hun højhælede på, men efter ni timer på fødderne, kunne hun knap nok kende forskel på det og et par kondisko. Oxford Street var fuld af mennesker og trods regnen de sidste par dage følte Elaina sig egentlig i julehumør. Hendes forældre ville være udenbys julen over – en årlig tradition for dem var at tage til alperne, men Elaina havde ikke følt for det i år. Det var ikke det samme når Manson ikke ville deltage. Hun rystede let på hovedet – det skulle blive en god jul uanset hvad! Det havde hun besluttet sig for, og hun følte stædigheden brænde i hendes krop mens hun gik langs den travle gade. Det varede ikke længe før hun stod foran den gamle cafe som hun var på næsten hver dag. Nok havde hun en kaffemaskine derhjemme, men stedet fyldte hende med nostalgi og en svunden tid. Tiden hvor hun sammen med hendes barndomsveninde havde brugt timer uden lige ved at snakke om fyre og skole. Elaina tog i døren og så at det var den sædvanlige barrista der stod bag ved disken. Hun sendte ham et genkendeligt smil og stillede sig i kø.

Det var ikke underligt at der var så mange mennesker på en cafe på Oxford Street – og specielt ikke så tæt på jul. Hun ventede roligt mens hun fandt sin mobil frem og fik skrevet en besked til sin bror. Da det næsten var hendes tur så hun op da manden bag disken begyndte at snakke. Elaina lo lidt, men da kvinden foran hende vendte sig om følte hun sit kæbeparti falde til jorden. Peyton!? Hvor længe siden havde de set hinanden? Og hvor længere siden havde det været at de var på denne cafe på samme tid? Dog så hun hvordan farven forsvandt fra hendes venindes velkendte ansigt, og hun bevægede sig væk fra køen. Hun huskede ikke at de nogensinde var blevet uvenner, men bare at Peyton en dag ikke var til at få fat i.

Som Peyton tog sig til tindingerne bestilte Elaina hurtigt deres sædvanlige kaffe og betalte let. Derpå, mens hun holdt de to kaffekopper på en bakke i den ene hånd, tog hun Peytons arm i den anden og hjalp hende over til et bord ved vinduerne. Hun hjalp først Peyton ned at sidde før hun stillede kopperne på bordet, og satte sig derpå overfor hendes veninde. Eller var det tidligere veninde? Elaina var ikke så god til at finde ud af hvordan hun stod socialt med Peyton. Hendes reaktion lignede næsten et slagtilfælde, men hun lod roligt den anden kvinde hvile sig lidt inden hun sagde noget. Hun tog en slurk af den glohede kaffe og lavede grimasse som hun brændte sin tunge. Hun var ikke typen der havde tålmodigheden til at vente på at kaffen kølede ned, og det resulterede ni ud af ti gange i at hun brændte sig. Da de havde siddet lidt i tavshed brød Elaina den pludselig.

”Hvad laver du i London?” spurgte Elaina nysgerrigt og lænede sig ind over bordet. Hun havde mange spørgsmål, men måske var det bedst at starte ud med noget mere neutralt. Det var måske lidt i overkanten at stille hende spørgsmål om hvor hun har været, hvad hun har lavet  og hvorfor hun nærmest faldt af jordens overflade.  
[/justify]