Let's visit grandfather - Lucifer Darch

Belial så på hende og sukkede, han frygtede allerede den her samtale ville ende i skænderi! nu var Belial ikke så meget type der skændtes med folk, det var han simpelthen vokset fra, dog lige med undtagelse når han blive tøse fornærmet! så kunne han virkelig være tøse fornærmet, selvom om Belial mente han var indbegrebet af en rigtig mand og indrømmede aldrig at han blev tøse fornærmet, selvom det ikke var til at skjule, altså overfor dem som kendte ham. " nej Satrina du ikke fem længere, men du stadigvæk ikke helt voksen" sagde han og smilede til hende. Han håbede hun vidste at han ikke sagde det her for at være den store og dumme storebror som han til tider godt kunne være.

Han kunne ikke lade være med at smile som hun sagde deres far også var så overbeskyttende. " Satrina har du nogensinde tænkt på at han er det fordi han vil passe på dig og os andre?, han gør det ikke for at være en klods om benet på dig! han gør det fordi han ikke vil miste dig"sagde han og så noget mere alvorligt på hende. Belial vidste godt at hvis nogen gav hende et forbud ville blive stædig og gøre det modsatte, " Nej gu fanden gider jeg ikke det, jeg sku ikke finde ud af at sy, det vil bare blive grimt, men jeg giver dig kysthedsbælte på" sagde han og blinkede til hende, " og så smider jeg nøglen væk til en gang du bliver gammel og grå og rynket"sagde han drillende, dog med et stref af alvor i stemmen.

Da de endte i stuen og Satrina havde fået sin cola, tog Belial den anden pizza ud af ovnene inden den blev helt brændt og satte pladen sådan den ikke lavede mærker i bordet, inden han skar et stykke af dem puttede det på en tallerken og ventede på den kølede lidt af. " Fedt, hvad laver i for tiden i skolen?" spurgte han oprigtigt, han vidste at hvis hun ikk havde været til timerne, ville hun ikke kunne svare på det, og Belial var en der var ret god til at spotte om folk de løj eller ej, dog mest med sine søskende! " jo det går rigtig fint, vi har kigget på et hus her længere nede af vejen, nu vores lejlighed nok snart bliver for lille" sagde han og sendte hende et stort smil og et blink med det ene øje.

Jo jo, hun vidste godt han kunne blive tøsefornærmet, og hun vidste også at han prøvede at passe på hende. Ærgerligt for ham, mente hun bare at han overdrev, og hun orkede ikke den her samtale i det hele taget. Af og til, var det altså bare pisse nederen at være født engel. Hun måtte ikke en skid fordi de levede i en verden hvor folk havde det med at sætte tænderne i hinanden. Shit noget lort! "Jeg er 18 og kan flytte hjemmefra hvis det er det jeg vil.. bare en påmindelse" svarede hun med et hævede bryn. Nu skulle de ikke komme for godt i gang.

"Han mister mig ikke, jeg plejer at ringe til ham hvis jeg ikke kan overskue tingene eller tror jeg er i fare. Jeg er ikke dum" svarede hun med en skulen mod sin storebror. Den her samtale var underlig, og hun gad da slet ikke tage den med sin bror. Det havde været slemt nok at snakke med Lamia og sex i sin tid, det her ville bare ikke gå godt. Hun skulede videre af ham da han snakkede om et kyskhedsbælte. "Ej Belial, vi lever ikke i 1600tallet, de fleste på min alder har faktisk allerede haft sex, og jeg ved faktisk godt hvad kondomer er hvis du absolut vil vide det.." svarede hun alvorligt. Det var hans skyld hvis han fik kvalme af den her samtale.

"Vi har om englenes historie.. hvilket faktisk er spændende nok. I musik øver vi os til et nyt stykke der skal spilles på skolen.. så vi har pænt travlt faktisk.." svarede hun og gumlede videre på det pizzastykke hun sad med. Det smagte godt, og hun var sulten.
Hans eget svar fik hende dog i mellemtiden til næsten at spytte pizza ud af munden og hun rettede sig op og så mod ham. "Are you fucking kidding me?! Er Juliet gravid?! Oh My God!!!" udbrød hun begejstret og sprang op fra sofaen hvor hun nær havde spildt sodavand ud over sig.

Belial vidste godt at Satrina ikke ville snakke med hendes bror om det her! Men Belial ville gerne tage snakken! For han kunne jo se på deres far at det gik ham på! ” Satrina jeg siger det ikke fordi jeg vil bestemme, men jeg siger det, fordi den måde du opføre dig, gør far bekymret! Det jo ikke fordi du ikke må de ting du vil, det må du godt, men du har ikke altid hjernen med i de ting du gør” sagde han og smilede til hende, han talte sådan at hun ikk skulle føle at han skældte hende ud, for det gjorde han ikk! Men han var bekymret!

” Det kan godt være du ikke mener han mister dig, og at du ringer til ham hvis der er noget, men du kommer ud i situationerne, og det er der man skal tænke og handle før man kommer ud i dem” sagde han og så på hende. Det var en underlig samtale ja! Men det var vigtigt for Belial at få hende til at forstå det her var seriøst. Belial vidste hun havde snakket med Lamia om det de ting med der handlede om sex. Hvilket hun nok også var bedre til end Belial, han var trodsalt en mand og hendes bror. ”nej det gør vi måske ikke! Og det er der sikkert mange der har! Men det er for useriøst, og sex skal være seriøst! Sammen med den man elsker og ikke bare en eller anden tilfældig ung fyr du har mødt på en diskutek eller sådan noget! For ja det kan godt være i bruger kondom, men du kan aldrig vide om han fx har stukket en lille nål igennem pakken så man ikke kan se det, sådan at der er hul og det derfor ikke er sikkert! Jeg tænker ikke du har lyst til at få HIV eller sådan noget, fordi du ikke aner om det er tæt eller andet. Eller måske ende med at blive gravid med fyren og du aldrig ser ham igen” sagde han og så på hende, han sagde det ikke med en hård stemme, men med et seriøst og bestemt stemme.

At hun kunne fortælle hvad de lavede i skolen, nikkede han til, han kiggede på hende imens, og kunne ikke se om hun løj, det virkede det ikke til, for så havde han kunne se det. Han tog en bid af sit stykke pizza og en tår vand lidt efter. Han så hendes reaktion og grinte lidt ” hvad snakker om du, jeg skal da bare have mit eget fitness rum der hjemme” sagde han og blinkede til hende, han spiste lidt mere inden han svarede ” Vi snakker om at skal have en til, vi har ikke rigtigt planlagt noget, men vi kigger også på et hus i stedet for lejligheden. Og der tænkte jeg faktisk” sagde han og smilede til hende. Han havde ikke snakket med sin far om dette, for han ville først høre Satrina om dette. ” hvis du kunne have lyst, må du gerne flytte med?, tænker at du får kælderen mere eller mindre for dig selv? Den er stor men skal sættes i stand? , jeg har ikke snakket med far om det endnu, så ikke noget med at gå og tale om det okay?” sagde han og smilede til hende.

Hun sukkede opgivende, han havde ikke tænkt sig at slippe det emne, det var tydeligt. ”Måske ikke, men jeg er ikke hjernedød. Han overdriver” svarede hun og prøvede at slå det hen. Lucifer var hendes far, og hun elskede ham mere end noget andet, men han havde alle dage været overbeskyttende.

Hun sukkede og rullede med øjnene igen ”Seriøst Belial, du lavede måske aldrig lort da du var på min alder?” at der var en forskel dels grundet køn og dels grundet race, tog hun ikke hensyn til lige nu. Han havde ret, og det vidste hun vel også godt, det var bare kedeligt at være den søde tøs der aldrig lavede ballade, det var Lamia og Lilith ret gode til, men ikke hende. Belial gik også snart så vidt at opstille skrækscenarier og hun rødmede da også ”Helt ærligt, du overdriver! Det er sgu ikke noget der sker, og i så fald.. tager jeg sgu min egne kondomer med! Så ved jeg de er sikre. Men ærlig talt, det rager ikke nogen hvem jeg knalder og hvornår. Vi kan ikke alle sammen finde vores eneste ene som du gjorde, eller som Abaddon gjorde. Jeg vil ikke ende op alene ligesom Lilith eller Lamia, og jeg vil gerne have lov at være ung og eksperimenter. Desuden.. der findes aborter og behandlingskliniker skulle det gå så galt.” som om hun havde tænkt sig at gå ud og sprede ben for alle og enhver, det havde hun jo ikke.

Hun løj ikke, han spurgte, hun svarede. Hun rodede sig måske ud i problemer, men hun passede sin skole! For fanden, deres far arbejdet der, det var ikke fordi det var let at pjække når manden var vogter, vel?!
Belial gav sig til at drille hende, og hun skulede af ham. ”Tumpe..” bemærkede hun med en opgivende hovedrysten. Hun hoppede op fra sofaen og gik hen til ham med et stort smil. ”Do it! Må jeg låne babien når den kommer til verden? Oh.. jeg vil have en! Du skal ikke begynde igen.. de er bare søde, jeg skal ikke have børn lige nu, bare rolig..” fortsatte hun helt begejstret. Så faldt hans forklaring og forslag, og hun så overrasket mod ham. Flytte ind med ham? Hmm… det var ikke nogen dårlig ide, det var bare så pludseligt. ”Har du snakket med Juliet om det?” spurgte hun.

Nej han ville ikke slippe det her emne! Det var vigtigt for ham at få snakket med hende om det her, for det gik virkelig deres far på! Det tog på ham! Det kunne Belial altså godt se! Det var slet ikke svært. Han var nødtil at få sin søster til at indse det. ” Nej han overdriver ikke Satrina, du er engel, dit blod er langt sødere og mere tiltrækkende for de andre racer! Han på ingen måde overdriver! For fanden Satrina, du kan intet stille op, hvis en bloddæmon eller langt værre en vampyr har sat sig for at du skal være der ofre. Jeg har forhelved ikke lyst til at miste min lille søster” sagde han og så på hende ,han talte mere bestemt, men ikke vred, men mere følsomt. Det gjorde virkelig ondt på ham at hun ikke kunne forstå det!.

Faktisk havde Belial aldrig rigtigt lavet lort, da han var på hendes alder, han startede tidligt sit model liv og allerede der fra vidste han at han var nødtil at holde sin sti ren for at blive i jobbet og blive kendt. ” Nej Satrina det har jeg ikke, for jeg fandt min karriere tidligt, og ja jeg var nødtil at holde min sti ren, jeg har heller aldrig haft behover. Jo jeg har været på druk ture og jeg har været til fester. Men jeg har altid kunne styre mig og ikke bryde loven eller laver andet lort.” sagde han og så på hende men tilføjede, ” jo jeg har også været oppe og slås og toppes, men det var noget vi klarede indbrydes en til en, og når det var færdig jamen så gik vi hver til sit, og mødtes ikke igen” sagde han og så på hende og smilede, en kærligt og bekymret smil. ” Men Satrina du er 18 år! Dit voksne liv er lige begyndt, hvis du laver noget forkert, ender du med at blive straffet og så er alle håb stort set ude med dig, om at få et godt betalt job. Se på Lamia, hun er ved at uddanne sig til børnelæge. For fanden Satrina, det er snart tid til du finder din vej og kommer videre” sagde han og smilede til hende. ”Satrina jeg gør ikke det her for at være uvenner med dig, eller at lege far over for dig, jeg fordi jeg er bekymret for dig” sagde han stille og gav hendes skulder en roligt men blidt klem, ” Husk jeg elsker dig søster” sagde han og sende hende et stort smil.

Belial kunne ikke lade være med at grine lidt af hende som hun sagde ” tumpe”, som hun hoppede op af sofaen og gik hen til ham, trak han hende med ind i et stort kram. ” jeg tror det vil være en rigtig god ide Satrina, det var faktisk ikke min ide sådan helt, det var mest Juliet. Juliet tror på at du kan blive mere voksen, ved at komme væk her hjemme fra. Komme lidt væk fra far og få lov at stå på egne ben, uden at skulle gøre det helt alene. Du ved jeg vil passe på dig og hjælpe dig alt det vi kan. Dog skal jeg lige have far til at kigge på papirerne på huset, om det skal være det vi køber, ellers finder vi et andet, og der bliver plads til dig ” sagde han og smilede til hende.

Hvorfor skulle alting gøres så alvorlige. Hun havde det bare sjovt i byen med sine veninder. Ærlig talt, overdrev han bare. Hun sukkede stille, og gled om på ryggen i sofaen med et opgivende støn. "Fine! Jeg skal nok være mere forsigtig og ikke bringe mig selv ud i situationer hvor jeg kan komme i fare" svarede hun med et opgivende suk. "Du mister mig ikke, jeg har ikke tænkt mig at dø, det er jo bare for at hygge mig" understregede hun kort efter. Hun gjorde det jo ikke bevidst for at give sin far grå hår, og slet ikke for at bekymre nogen. Hun var bare ung, og ville kun være det én gang! Lidt sjov havde aldrig slået nogen ihjel.

Han fortsatte trods hendes ord, og hun sukkede opgivende. Det her ville ingen ende få. Så bad han hende om at blive voksen. Hun var for fanden lige blevet 18, der var intet sjovt ved at blive 18 hvis man ikke kunne tage i byen og hygge sig. Desuden, hun var udødelig, derfor havde hun resten af evigheden til at være ansvarlig, kunne hun ikke var leve livet lige nu? Næ nej. Han understregede snart at han ikke prøvede at være nederen, men det var han nu altså. "Jeg ved du elsker mig, du er bare nederen.." svarede hun og skulede af ham. "Jeg ender ikke som kriminel, men jeg har virkelig ikke tænkt mig at finde ud af hvad jeg vil med mit liv i en alder af 18. Desuden, jeg ved faktisk godt hvad jeg vil, jeg vil være musikker, udgive mine egne pladder og blive kendt.." og hun var allerede i gang!

De endte dog snart i et stort kram. "Wow, jamen.. well, jeg skal tænke over det. Det er nok en god ide vi lige snakker med far om det" svarede hun. Hun ville ikke pisse ham af trods alt. Han var vidst allerede i et hjørne hvor man ikke skulle tirre ham for meget.

Belial smillede og rystede lidt på hovedet af Satrina, han vidste jo godt at hun bare gerne ville være glad og have lov til at være ung, sådan rigtig ung og være med til en masse fester! Det var der slet ingen tvivl om at hun gerne ville, Satrina var mere” vild” end Belial havde været da han havde været 18 år. ” Satrina, jeg vil bare ikke miste min lillesøster. Jeg kan ikke klare at miste en til” sagde han stille og så på hende. ” Nej, jeg ved godt du ikke har tænkt dig at dø, men du er en engel, og rigtig mange af de forkerte menneske eller skal jeg kalde dem væsner, vil have fat i dine vinger eller dit blod” sagde hgan og så på hende og smilede, han havde intet i mod hun lavede lidt sjov og hyggede sig. Men hun for fanden hun skulle passe på!.

Ja han var måske nedern i hendes øjne, men heller være nedern end at der rent faktisk skete hende noget! Det kunne han seriøst ikke have på samvigttighen ” Ja jeg er nedern, det har jeg vidst altid været har jeg ik ” sagde han små grinende og blinkede med det ene øje til hende. ” nej for det kan du lige vove på sker! For så tror jeg lige storebror har noget at skulle have sagt” sagde han og prøvede virkelig at være hård, selvom han ikke helt var så god til det, og ikke helt kunne holde masken. ”Jeg kan måske hjælpe dig ? jeg kender en af min kollegaer’s mand han har sit eget plade selvskab og hjælper gerne unge talenter i gang med deres karrierer?” sagde han og så på hende med et stort smil.

Belial holde om Satrina og kyssede hende blidt på håret. ” Satrina, lod os snakke med far om det når han kommer ned, medmindre han selv er faldet i søvn sammen med Solomon” sagde han og grinte lidt, for der var helt stille oven på. Belial kunne i hverfald ikke høre at der skete noget der oppe, så Solomon måtte sove godt og trygt.

”Rolig nu, jeg har jo sagt jeg nok skal passe på mig selv. Desuden.. jeg forsvinder ikke ligesom mor gjorde, bare rolig..” det var det evige issue for alle i huset. Deres savn efter Charmeine. Satrina selv delte ikke den savn, for hun var bare vred på deres mor over at have efterladt hende. Nok var de andre også blevet efterladt, men hun havde været den yngste, og hun havde absolut ingen minder om den kvinde der havde sat hende i verden. Hun undgik også sin fars værelse netop fordi det maleri af hende hang derinde, hver gang hun så det, blev hun fyldt af en vrede hun ikke kunne forklare. Folk vidste også at hun kunne blive pisse sur hvis man nævnte deres mor, for hun brød sig ikke om kvinden. Hun hadede hende ikke var bare.. såret over at være blevet efterladt sådan. ”Folk vil måske gerne have mit blod eller mine vinger, men de får ingen af delene.. jeg skal nok passe på” sagde hun for tyvende gang. Hun gad snart ikke den her samtale længere.

Hun rullede med øjnene ”Jeg har to af jer, og I driver mig begge to til vanvid” sukkede hun og mente naturligvis to brødre. De var sgu ikke en skid bedre end hinanden. Hun havde to dæmoner og en engel til at holde øje med sig. Som om livet ikke var hårdt nok med kun en efter sig. Hans forslag om sin kollegaers mand fik hende i mellemtiden til at lyse op og glemme alt om hvor nederen han kunne være. ”Oh det kunne være så pisse fedt mand! Vil du virkelig gøre det for mig?!” svarede hun med store intense øjne der var fyldte med glæde.

”Jup! Lad os gøre det” svarede hun og modtog kysset på håret. Det var sødt, men hun var ved at være vokset fra den slags og trak sig derfor væk efter at have givet ham et ekstra klem. ”Jeg tror sgu han sover, ham den kære far. Han er ved at blive gammel hva..” drillede hun kærligt. Hun havde desværre ikke samme skarpe sanser som Belial, Lilith eller Lamia havde.. men selv hun kunne høre at der var stille ovenover.

Det var omsider lykkedes Lucifer at få Solomon til at falde i søvn. Han havde da også bare ligget hos drengen noget tid endnu mens hans to børn snakkede sammen nedenunder. De to havde brug for at snakke, og at dømme efter samtalens karakter, så var de vidst ved at være færdig med at tale om det vigtige.. at Satrina skulle passe på sig selv. Det lød som om hun fattede det til slut, godt, for Lucifer var ved at blive træt af det her.

Satrinas sidste bemærkning var da også den der fik ham til at liste sig ud af sengen og putte Solomon ordentligt. Derpå forlod hans værelset, og gik ned mod stue og køkken hvor hans børn befandt sig. "Pas nu lige på, ikke..?" lød hans stemme rolig, smilet om hans læber var advarende som det faldt på Satrina. Hans datter sendte ham da også et af sine søde og uskyldige smil, som om hun slet ikke havde sagt noget forkert. Øjeblikke efter kom hun flyvende ind i hans favn og gav ham et kram. Han rullede opgivende med øjnene og gengældte omfavnelsen. "Nåh.. hvad snakker vi om..?" sagde han i stedet for spørgende og så mod sin søn.

Belial smilede stort til Satrina og kunne ikke lade være med at ryste på hovedet af hende, ” bare pas på, vi er to til at tage med i byen og holde øje med dig” sagde han drillende, og grinte lidt som hendes reaktion kom med at lyse op og glemme at han var en nedern storebror. ” Selvfølglig viv jeg det Satrina, hvis det er det du drømmer om, skal du have chancen for at gennemføre det! Det er svært i den branhce men han skal nok hjælpe dig, det lover jeg dig” sagde han og så på hende med et kæmpe smil.

Et stort smil bredte sig som han hørte fodtrin på trappen, dette var deres far, for Solomon kunne ikke træde så hårdt, og Solomon var endnu ikke lige frem den bedste til at gå på trapper! Han smilede som deres far kom ned til dem. ” Tjo jeg har sagt til Satrina at hvis hun gør noget som helst jeg har forbudt hende binder jeg hende og giver hendes kysthedsbælte på og holder hende fanget i en eller anden kælder” sagde Belial i sjov og grinte og rystede på hovedet ” Ej jeg laver sjov, vi har snakkede om tingene og jeg tror mig og Satrina er ret enige om tingene” sagde han og smilede til ham.

Han tog et stykke pizza mere, selvom han ikke var meget til det og det jo ikke lige frem var sundt, så smagte Lucfiers pizza altså godt!. ” Og så har jeg spurgte Satrina, men selvfølgelig lige at vi skal have din tilladelse far. Når Juliet og jeg køber hus, har vi snakket om at give Satrina chancen for at bevise at hun er voksen men også for at give dig lidt mere ro og plads til at være dig far. Så derfor vil vil gerne tilbyde Satrina at vi indretter kælderen i det hus vi køber til en lille lejlighed hvor Satrina kan få lov at bo og være, men at hun skal bevise at hun kan og at det ikke bare løber af sporet” sagde han og så på lucifer med et smil.

Satrina smilede uskyldigt til sin far "Jeg passer altid på!" svarede hun kærligt retur. Så fik Belial ellers fortalt hvad de havde snakkede om, og hun skulede mod ham. "Nej vi har jeg, jeg skal ikke have skyskhedsbælte!" svarede hun surt retur, det var ikke engang sjovt! selvom Lucifer sikkert var fan af den ide. "Men ja... vi har snakket, og ja vi er enige, jeg skal nok passe på mig selv så du ikke får flere grå hår far" svarede hun med et bredt smil. Nu håbede hun bare at hun kunne leve op til de ord. Hun bragte jo ikke sig selv i problemer med vilje trods alt, det skete bare.

Så fortalte Belial hendes far om den nye ide om at hun skulle flytte ind hos ham, og Satrina så spændt mod sin far. "Det kunne være ret fedt far! Så behøver du heller ikke bekymre dig om mig" selvfølgelig så hun det som en chance for at kunne gøre hvad der passede hende og ikke skulle tænke på sin far og hvornår hun kom hjem fra byen og alt den slags. Hun var måske engel, men hun var sgu stadig teenager.