Sweet nature home - Lavinia

I den lille lysning i den ellers mørke skov, lå en elver på ryggen med lukkede øjne. Hans briller havde han foldet sammen og lagt i græsset ved siden af sig, så han kunne mærke solens stråler mod hele sit ansigt. Han havde smidt støvlerne og sokkerne, så han kunne føle sig bedre forbundet med naturen. Hans fingre havde han gravet ned i jorden og lå og mærkede energien strømme igennem sig. Følte at han var en del af den, naturen, han følte sig ét med den.
Omkring hans krop begyndte små Forglem-mig-ej at vokse frem, og han indåndede den søde duft de spredte i luften omkring ham. Han havde fået tideligt fri den eftermiddag, og behøvede ikke at være tilbage på skolen før aftensmaden. Tanken gjorde ham glad, han brød sig ikke særlig meget om skolen, han følte sig ikke velkommen og han passede ikke ind. Han ville derimod elske at bo herude, i skoven, bygge et lille skur, og bare.. Være en del af naturen. Så behøvede han ikke stoppe planterne ned i potteplanter længere, han kunne bare have dem.. Over alt, de kunne vokse op af jorden! Hans gulv kunne være græs! Han ville bo i en jungle. Tanken gjorde ham glad, varm om hjertet, og han følte en indre ro, han ikke havde følt i lang tid. Her i lyset, i skoven var han i sikkerhed, ingen kunne røre ham her.
Han åbnede langsomt de sølv/grå øjne og kiggede ud i det mørke som kun han kunne se, han smilede ved sig selv, og forstillede sig i stedet hvordan skoven ville se ud, han kunne godt huske sidste gang han havde set en skov, den havde været smuk, den måtte være lige så smuk nu, han kunne huske søen, og smilet, hans smil, hvor lykkelig han havde været der, ved søen, i teltet.
Han satte sig bræt op og stirrede rundt i mørket, følte sig pludselig meget klaustrofobisk, han følte sig.. Ikke alene. Var der nogen der? Han lyttede til viden, lyttede til stilheden, han kunne ikke høre nogen, eller.. Kunne han høre et åndedræt? Men intet hjerteslag? Han gispede stille og trak sine fingre op af jorden, meget hurtigt fik han strømper og sko på, hvis han skulle løbe fra nogen, ville han være klar.