Sweet November

Tid: 17.39
Sted: Parken.
Tøj: Outfit
Vejr: 5 grader, let vind, få skyer og solen på vej ned. Gyldent skær i luften.
Tag: @Satrina Darch

Den gyldne farve fra solen havde spredt sig, ud over himlen, på denne sene efterårs dag. Det var smukt, der var ikke mange skyer på himlen, og dem som der endelig var havde fået en guldfarve fra solens stråler. Hvorfor vejret fik den farve vidste Matteo i bund og grund intet om, men smukt var det nu. Specielt nu når efteråret for alvor havde sat ind, træerne havde begyndt at få nye nuancer og på den måder blev det smukkere.

Her til efteråret så man færre folk løbe rundt og spille bold i parken. Han måtte erkende at han så frem til vinteren, så han kunne komme herud og stå på skøjter og få en kop varm kakao. Et godt minde han havde fra da han var barn, efter en kold dag – så en varm kop kakao..
Tanken varmede som han traskede igennem parken. Han havde hånden nede i lommen og fiskede en slidt pakke cigaretter frem, hvor han fiskede en enkel frem inde han fik sat den i munden. Pakken blev lagt ned i lommen igen, og den mørke læderhandske på venstre hånd blev trukket af, så han kunne tænde cigaretten. En dyb indånding, samt en pusten kunne høres da det første hvæs af blev indtaget.

En bold fra en af de få hold, som havde bevæget sig herud for at træne landet foran Matteo. ”Hey champ.” lød det fra den ene af drengene som løb imod Matteo, som med et elegant spark afleverede bolden tilbage mod fyren. ”Thanks!” lød det med en løftet hånd fra fyren.
”Enjoy!” svarede Matteo med sin mørke stemme og løftede hånden til manden som løb tilbage mod vennerne.

Matteo rettede på skuldertasken han havde på, og så sig omkring imens han gik igennem det lettere fugtige græs. Han havde lige været nede og have et af sine 3 ugelige crossfit hold. God træning, samt effektiv og hyggelig dag blandt de personer som var mødt op. Det var relativt nyt dette crossfit, altså at være instruktør – men hans hold havde fået fin med succes og en masse dukkede op. Fornøjelsen havde været komplet, da han havde fået et nummer på en af pigerne på holdet. Efter et to dates blev det dog aldrig til mere. Matteo var i alle faconer en fri fugl.

Outfit

November.. november betød at det snart var december, og december betød jul og nytår! To ting hendes familie gik meget op i, måske ikke hendes far men hendes andre søskende gjorde i hvert fald. Hun klagede ikke, selvom hun hellere ville holde nytår med venner og veninder frem for familie, ifølge nogle kilder var hun dog for ung. Sikke noget sludder! Nuvel, det var ikke lige det der fyldte mest denne eftermiddag da hun havde besluttede sig for en løbetur i parken, tværtimod, var det hendes forsøg på at virke total sund. Træning var ikke lige det hun gik allermest op i, hun ville hellere sidde derhjemme og spille noget musik eller skrive en sang. Men næ nej, Belial - hendes bror - havde synets det ville være en god ide hvis hun kom ud og bevægede sig, så nu skrev han eller ringede dagligt for at høre om hun havde været ud at løbe.

Dette var derfor årsagen til hendes tilstedeværelse i parken. En virkelig dårlig grund, for hun boede sgu ikke i nærheden af parken, hun boede i Moonlight Falls. Men hey, var det ikke lige meget så længe hun kom ud at løbe? Ikke at hun havde løbet endnu, det eneste tidspunkt hun havde løbet var da hun skulle nå bussen!
Her var hun så, i parken. Der var ikke mange mennesker, men nok til at en flok spillede fodbold. Hun havde stillede sig op i sidelinjen og betragtede fyrene. De var gode, men hun ville også gerne være med. Det tog hende en evighed at overbevise dem om at lade hende være med, og hun løj en del om sine skills. Hvorfor hun overhoved ville være med? Fordi.. det ville hun bare!

Det var også hende der endte med at sparke bolden ud af banen. En af fyrene prøvede at nå den, men uden held, og så var der en tilfældig forbipasserende der standsede den og sparkede den tilbage til dem. "Thanks handsome!!" råbte hun mod ham og fik blikke fra de andre spillere. "What? He is hot.." svarede hun med et grin. De rystede opgivende på hovedet af hende og mens de endnu bare tænkte hun var underlig, snuppede hun bolden og sparkede den i mål. "Wuhu!!!! Look at that!" en sejrende dans blev det til, ikke charmerende, bare jokende. I det mindste morerede de sig alle sammen. Det føltes i hvert fald sådan!

At Mr. Handsome så stillede sig for at se på, opdagede hun ikke lige med det samme. Hun var dog midt i sin sejrsdans da hans klapsalve nåede hende, og hun gled blikket rundt søgende efter den person der gav hende credit. Blikket faldt på ham, og hun smilede bredt og stort! "Hi! Wanna play along?" spurgte hun lokkende. De andre spillere protesteret og så spørgende mellem hinanden. Hun var trods alt selv gæst, så hvad fanden lavede hun bare at inviteret en anden ind i kampen? "Oh come on guys, it is just for fun!" svarede hun grinende og vinkede Matteo nærmere. At hun lige havde inviteret en vampyr ind i kampen anede hun af gode grunde ikke, det var også pisse ligegyldigt for hende. Nok var hun en engel, men hun havde tre søskende der var dæmoner, og en far der også var det, så race betød ikke så meget for hende som det egentlig burde.

At hun ikke havde meget tøj på, men ikke frøs skyldtes hun havde løbet rundt på banen i lidt tid nu, og havde fået varmen, det var derfor hun ikke frøs. Som blodsugere var kulde vel nok heller ikke det største problem i verden? På den anden side, Pureblood vampyrer var jo ikke som skabte vampyrer, så det skulle hun ikke kunne sige noget omkring.

Under alle omstændigheder endte hun med at række tunge af flokken af mænd der protesteret og løb hen til fyren som hun standsede op foran ham. Uh han så bedre ud tættere på. "So.. wanna play along?" spurgte hun og havde allerede grebet hans hånd og trak af sted med ham. Lidt sov og ballade havde aldrig dræbt nogen!

Satrina grinte ved hans komplement. "I am an angel, that is the reason you think so" svarede hun forklarende. Ja ja, hun burde nok ikke sige det, men de racer der var til fare for hende var alligevel nogen der kunne dufte sig frem til hendes race, så ifølge hende var der ingen grund til at skjule det, noget mange andre næppe ville være enige i. Der var mange fordele ved hendes race, men endnu flere ulemper. I det mindste kunne hun skabe en form for ro og harmoni omkring sig ved blot at være tilstede. "Oh, they will get over it.." hun sagde intet om at de ikke var hendes venner. Hun kendte dem trods alt ligeså lidt som Matteo kendte hende.
Kort efter henvendte han sig beroligende til de fyre ved at sige han var musiker. What?! Oh det måtte hun vide mere om. Okay, fodbold først.. musiksnak bagefter hvor svært det end var at holde sig fra den samtale. "It seems the two of us got a lot to talk about" svarede hun drilsk mens hun trak af sted med ham. Han havde da smidt jakken, og hun gled blikket over ham. Uh han var veltrænede, ikke dårligt!

Snart drillede han den ene af spillerne, og Satrina fniste mens den anden fyr rullede med øjnene og spurgte hvilke hold Matteo ville spille på. "He is mine.." svarede Satrina med et grin og blinkede drilsk. Kort efter fik hun et navn "And I am Satrina, you can call me what ever you want" hun flirtede, og drillede, men hvornår gjorde hun dog ikke det? Deres blikke mødtes, grønt i grønt og hendes øjne bar et legesygt glimt.
Kort efter blev bolden spillede, og de måtte fokuser på kampen frem for på at stå og glo på hinanden. Satrina prøvede at snuppe bolden, bevægede sig yndefyldt og elegant. Hun var markant mindre end mændene omkring sig, hvilket havde sine fordele og ulemper. Bolden blev sparkede i hendes retning, hun fangede den og stoppede den med foden og sparkede den hårdt mod Matteo for at give ham mulighed for at score.

Han kunne vel dufte hvad hun var? Så det var vel ingen overraskelse som sådan. Det var derimod en overraskelse da han blottede tænderne for hende, og derefter erkendte han var en vampyr. Han var tydeligvis ikke helt så glad for at være det han var, hvilket fik hende til at rynke brynene. hvorfor ikke? De fleste var pisse glade for den race de var? Var de ikke? Måske ikke hele tiden, men det meste af tiden. "Being a vampire isn't a curse, now come on.." svarede hun alvorligt. Ærlig talt, hendes far var dæmon.. hun vidste at ikke alle mørkets væsner var onde. Desuden, hendes far var en bloddæmon, to af hendes søskende var det samme, så hun var ikke ligefrem bange. I det mindste tog han ikke folks sjæle når han drak deres blod.

Det gik godt med at spille sammen, og som vampyr var han automatisk hurtigere end de andre. Hun grinte som han fik bolden og smuttede sådan omkring for så at prikke den i mål. Et sejrsudbrud forlod hende og medspillerne, det andet hold var knap så tilfredse og knurrede. "Well done!" udbrød hun og gengældte hans high fives. "We are a good team, huh?" kunne hun ikke dy sig for at spørge drillende. Kort efter blev de dog smidt af holdet fordi det åbenbart ikke var fair og de ødelagde spillet. "Hey! That wasn't very sweet of you!" sagde hun utilfredst og med hænderne i siden. Den ene af spillerne, en varulv, hvæssede af hende og hun hvæssede igen dog uden at virke halvt så skræmmende. Kort efter trak hun på skuldrene. "Guess we have to play alone then.." sagde hun og så op mod Matteo med et grin.

Han tog sin jakke på igen, og fik trukket tasken over skulderen hvor han fandt en juice som han drak lidt af. Han rakte hende den med et spørgsmål og hun var sgu ikke sart hvorfor hun tog den. "I hope for your own sake it isn't blood" drillede hun med et grin, inden hun tog en tår. Ej det smagte som helt almindelig juice. "You are no ordinary vampire, aren't you now?" endte hun spørgende. Han virkede anderledes, men nu kendte hun altså heller ikke så mange blodsugere. Han havde allerede givet udtryk for ikke at bryde sig om det han var. Mon han var skabt eller født vampyr?

"I do! I play, sing and write songs.." svarede hun derpå mens de igen fandt stien og gik videre gennem parken, for hendes vedkommende uden nogen destination i tankerne. "What about you? A musician you said, what kind of musician?" ville hun gerne vide. Hvor gammel var han? Mon han gik i skole? Hvad slags musik spillede han? Han var næppe kendt.. endnu, ellers havde hun vidst hvem han var, så meget var sikkert. Der var mange spørgsmål der poppede op i hendes hoved.

Hun var ikke verdens højeste kvinde - pige - nej, så at han tilpassede sine skridt efter hendes, generet hende ikke det mindste. I stedet endte hun med at aflevere juicen tilbage til ham og stikke sine hænder i lommerne. Hun var begyndt at fryse. "It is good.." erklærede hun mens han fik juicen tilbage. "Bort vampire og turned?" endte hun med at spørge nysgerrigt. Der var trods alt en forskel!

Hun grinte som de stillede hinanden samme spørgsmål omkring samtidigt. "I am a pop girl, and I like singers as Beyonce, Zara Larsson, Rihanna.. you know.. the normal stuff... I sing the same songs but with my own music and make it somehow mine. But I write as well, and that is what I really want to do, write music and play it.. which I already do in the local pub.." forklarede hun med et skævt smil. Kort efetr fortalte han selv hvad han kunne lide og brugte sin tid på, og hun lyttede interesseret. "Oh I love it! I must here you music then" svarede hun tydeligvis ivrigt.

Hun så forundret mod ham som han kaldte det bullshit. Hovedet faldt på skrå. "You don't like being a vampire? Why not?" svarede hun spørgende og forundret. Vampyrer var ellers en stolt race, de plejede at være ellevilde med at være den stærke race, og den stærkeste blandt de eksisterende. Især Pureblood kunne prale af en styrke der var ulige andres.
Han spurgte snart til om hun frøs, men inden hun kunne nå at svare, havde han taget jakken havde puttede den om hende. Hun blinkede overrasket, men endte nu med at grine. "Not anymore.." svarede hun og smilede mod ham. "Thanks..." tilføjede hun.

Snart fik hun da også indblik i hvilke type musik han var til, og hvad han spillede. Som han fortalte hende hvilke sammenligning der var blevet draget, grinte hun "Shawn Mendes? Not bad, but you look better than he does.." svarede hun kækt og stak hænderne i hans jakkelommer. Jakken var ret store, og nåede hende godt ned over lårene så man knap kunne se hendes short. Så fortalte han hende ellers at han havde et studio, og inviteret hende sågar til at komme. Straks standsede hun brat op, og så chokeret på ham. "Are you fucking kiddin' me! You got a studio?! Wow man.. dah.. of course I will come..just say when!" svarede hun omgående og uden tøven. Han skulle sgu da ikke spørge igen.

Han blev sgu ved med at overraske hende, og hans svar fik hende til at stirre på ham. ”But.. if it is the thought of sticking your teeth in people.. then you can put the blood in a cup or something. Some people buy the blood from hospitals you know..” svarede hun forklarende. Om det var smagen af blodet han ikke brød sig om, eller tanken om at drikke blod, anede hun ikke. Ikke desto mindre var der trods alt muligheder. Han var den første vampyr hun nogensinde havde mødt der havde det problem, på den anden side gjorde det hende vel rolig og sikker, han ville ikke bare sætte tænderne i hende. Hans afslutning, forsøg på at berolige hende samt ordene om at han frygtede for at såre nogen, fik hende til at bløde helt op ”Awh! That is so cute! I mean.. I have never met a vampire who didn’t want to eat me.. so it is pretty good you don’t feel tempted” svarede hun og smilede op mod ham.

Så sagde han de kunne tage derhen nu, og selvom hun burde sige nej, lyste hun op I et stort smil. ”I am in!” svarede hun uden tøven. ”Do you dance?” spurgte hun drillende, for det gjorde hun jo, og hun elskede det. det her skulle nok blive sjovt! Hun glædede sig allerede. De fortsatte gennem parken, og hun var så spændt. ”Is it far from here?” hun burde nok ringe hjem til sin far og fortælle ham at hun var med en ven, men så ville han begynde at stille spørgsmål, og han ville hurtigt opdage hvis hun løj, så nej.. hun gjorde det ikke. Hvis han hørte hun var med en vampyr ville han først komme løbende. Han puffede drillende til hende og hun grinte og skubbede let til ham. ”Oh.. you will be surprised” svarede hun med et glimt i øjnene.

Hun så fascineret mod ham, og var helt overrasket. Nu havde hun hørt det med! Verden var et specielt sted, og ikke alle vampyrer var farlige, ham her var et godt eksempel. Hvor var Lucifer til at høre det her og vide at hans elskede datter var i sikkerhed for en vampyr?! ”Have you ever tasted angelblood?” spurgte hun derpå. Hvorfor spurgte hun nu også om det?! Fordi hun selvfølgelig gerne ville vide det. Hans fortsættelse sagde da også at han alligevel fandt duften af hende lækkert og hun derfor skulle passe på. ”I know right?! I am such a sweet thing” svarede hun underholdt og blinkede drillende mod ham. Ej, han drillede, hun var sgu heller ikke specielt bange selvom det måske ville være smart at være det.

Hun smilede bredt ”Uh.. we will dance together! That’s for sure!” hun kunne danse alt, og hvis han kun kunne danse strip så.. måtte de undervise ham eller sådan noget. Der var intet andet for. Han flurtede kort efter og hun grinte. ”Mhm.. I am sure you will.. and probably do more than just that” drillede hun og vrikkede let med brynene bare for at være flabet.
En taxa lød ikke som nogen dårlig ide, og hun nikkede derfor. ”A cab it is!” slog hun fast med et grin og de kunne kort efter forlade parken. Der ventede nogle taxaer lige udenfor, og de satte sig ind i en. At hun satte sig i en taxa med en vampyr for at køre til et ukendt sted var måske ikke smart, men igen, så langt tænkte hun slet ikke.

"Uhm.. i wouldn't know, according to my father.. there is, but I am not offering you to find out!" svarede hun, og skyndte sig at tilføje det sidste. Han skulle ikke tro hun sagde det fordi hun ville have han skulle finde ud af det, eller tro at hun tilbød ham sit blod. Næ nej, hendes blod var hendes egen, han måtte finde sit eget blod. Så chokeret han hende ved at fortælle han aldrig havde bidt nogen, og hun stirrede chokeret og vantro mod ham. "Are you fucking kidding me?! Never?! How are you still alive? I mean.. how?" okay, han fik måske sit blod via blod poser som hendes far gjorde, men det havde hun ikke set mange vampyrer der gjorde.

"I am sweet" svarede hun og blinkede drilsk. "It is, I am a funny girl" svarede hun drillende. "And yeah.. I can show you all my moves!" tilføjede hun med et bredt smil. Heldigvis kunne de snart sætte sig i taxaen og komme videre. Undervejs snakkede de en del, om alt og intet, og de lærte hinanden bedre at kende. Ikke et øjeblik tænkte hun at han var farlig eller at hun var i fare.

Taxaen holdt inde, de steg ud og han betalte chaufføren rigeligt. Manden kørte væk ganske tilfreds over betalingen. Snart gik de indenfor, der så rimelig forladt ud, og hun var i en del af byen hun ikke kendte, men hurtigt var hun optaget af alt omkring sig, og gik rundt og kiggede på al udstyret. "Do you live here or what?" endte hun med at spørge med et grin. Hun greb den flaske han kastede hen til hende. Hun åbnede flasken, tog en tår og fulgte med videre ind. Shit det var noget af et sted. Hun var forelsket! Så greb han en akustisk guitar og hun smilede og vendte sig rundt. "Show me you skills!" krævede hun smilende.

Pyha, så var de da enige! Ingen spildt engleblod i aften. Skønt! Hun ville blive ret ked af at se ham flået i småstykker hvis han gjorde hende noget. Lucifer havde ingen kære mor generelt, og da slet ikke når hans børn var i fare. Så meget var sikkert. Heldigvis virkede Matteo til at have alternative løsninger til sin blodtørst, og hun nikkede imponeret. "Great, I am safe then!" svarede hun med et grin.
Han prikkede hende i siden, og hun rykkede sig fordi hun var kilden. En latter slap da også hendes læber. "Jup, I really do" svarede hun bekræftende. Det var jo ikke engang for sjov.

Han begyndte snart at synge, og hun var ganske imponeret. Han var virkelig god, hans stemme varm, dyb, og kærlig.. og en eller anden måde var den også trist.. sangen var i hvert fald. Det kunne hun lide, han var virkelig dygtig! Hans smil mod hende fik hende til at smile, og hun slog sig ned ved siden af ham, bed sig i underlæben og lyttede helt betaget af ham. Afslutningen fik hende til at grine, og hun klappede. "That was great! You are very good!" svarede hun smilende. At han gav sig til at spille Justin Bieber, fik hende til at grine. "Ah.. what about we sing something together?!" sagde hun og rejste sig op.

Ja det faktisk det hun troede. Hendes far havde brugt en stor del af hendes liv på at fortælle hende i hvor stor fare hun var for racer der kunne finde på at æde hende bare fordi hun duftede godt. Hun havde ikke ligefrem været bange for at han ville gøre det, de fleste personer der lagde op til at drikke hendes blod, var elendige til at skjule det, så hun frygtede ikke for sit liv som sådan. Ikke med ham her i hvert fald. ”No, I don’t think you are dangerous in general, but not many of you share the hate of biting people, and my blood tastes different than others. According to my father, I am in great danger.. I don’t agree.. but you know fathers..” svarede hun med et grin.

Hendes forslag faldt i god jord, og hun smilede da han rejste sig og satte sig ved klaveret i stedet. Hun endte efter, og stillede sig tæt ved siden af mens hun overvejede. Hun havde svært ved at vælge en sang, der var mange muligheder, men det skulle jo være muligt at synge to til den trods alt. ”Do you know Hallelujah, Pentatonix version?” endte hun med at spørge drilsk. Den var romantisk og sørgelig på sin egen specielle måde. Og hun kunne sætte sig ved trommerne, så kunne han spille på klaveret.

Link til sang