trubels ? -- Eugene

Endnu en time var slut, han forstod ikke hvorfor han nettop havde valgt  at tage historie som fag, forstod han enlige ikke, han kunne langt bedre lide Musik og Kampsport, det var lidt mere brugbart.
Han havde ikke lyttet så meget efter i timen, faktisk havde han været ret forstyrende igennem det hele, ved både at tromme på bordet, kaste med papir frem og tilbage til en kammerat.
Det var endt ud i at, læren til sidst havde bedt ham gå ud foran døren, og at møde denne lære senere til eftersidning, som om det ville komme til at ske?
Hvad regnede han dog med? Taron havde langt vigtigere planer for dagen, så som at være efter en bestemt fyr fra hans klasse, Eugene var dagens offer, nogle skulle jo have skylden for at han havde larmet i timen, så hvorfor ikke straffe en anden for det?

Taron var kendt for at være en rod, han var en af dem folk frygte, en af dem der bestemte og en af dem der havde de rette venner. Derudover var han kendt fra youtube, var for sanger i bandet Black Rose, som har flere sange liggende, og er ved at blive større. Alle vidste at de ikke skulle træde forkert, Taron havde været oppe og slås flere gange, så man skulle passe på med ham.
Denne dag var det lange blonde hår, sat i en hestehale, hans jakke bundet om maven, hullet jeans, et par fede støvler, en sort bluse og rygsæk, og selvfølgelig solbriller og hans solring.

Timen ringe ud, og han trådte til side, idet knægten ville komme ud, ville han gribe fat i ham og trække ham til side. Presse ham mod væggen imens han ville stirre ham vredt i øjne uden tøven " klar til at lege?"lød hans stemme hånligt, og et smil gled over hans læbe, men ikke et sødt et.

Eugene var måske nok en af de få i klassen som nærmest sugede informationerne ud af læreren, han var altid enormt interesseret i nærmest alle emner der kom på banen i undervisningen. Han virkede måske ikke ude fra set som en nørd - men i sidste ende var det præcis hvad han var. Han elskede viden. Viden om alt og intet. Nutid og datid. Himmel og jord og alt der ikke kunne forklares. Det var også derfor historie timerne var noget af det han elskede aller mest - selvom han nok ikke ville indrømme det for andre end sig selv og ikke ville give udtryk for det for verden at se. Selvom lysten til at kunne blive siddende efter timen og læse videre eller spørge videre indtil en masse ved læreren. Så var det ikke det han gjorde. Han skubbede i stedet sine bøger ned i den rygsæk han kort efter svingene over sin ene skulder og satte kurs mod døren der førte ud af lokalet.

Det var dog ikke en tom gang han trådte ud til - eller en rolig spadseren afsted ned langs gangen. Nej i stedet var der en der greb fat i ham og inden han vidste af det var han presset mod væggen bag sig. Hans blik fandt hurtigt Tarons ansigt. Det var ikke frygt man fandt i Eugenes udtryk. Nærmere bare en flabet hed der stille voksede med at chokken fra den pludselige bevægelse dalede.
" Lege? Er det virkelig det bedste du kan komme op med.. Jeez.. " Sagde han så bare i en snerrende tone før han kort klikkede med tungen. Han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare rystede lidt på hovedet. Ud over dette var den eneste reaktion han lige havde på det hele en knyttet næve - som kun kom til syne for at holde hans evne tilbage ikke ende med at sende stød gennem kroppen på idioten foran sig. Nogle gange kunne det undre ham hvad i alverden folk fandt interessant at bruge sin tid på. Han rettede sig kort lidt op før han skævede ned af gangen - kun for at lade blikket falde mod Taron igen.
" Jeez dude - du har virkelig intet bedre at tage dig til? " mumlede han så bare lidt. Det var ikke fordi han var bange for ham. Det var simpelt bare spild af tid. Han rystede kort lidt på hovedet men skubbede så faktisk endelig mod fyren foran sig for at kunne komme fri fra situationen.