Rart at se dig igen! - Courtney

Tid: ca. 11 søndag formiddag
Sted: Torvet i Moonlight Falls, på en loppemarkeds dag
Omgivelser: En del folk der er ude for at se om der er noget interessant de gider at købe
Vejr: Højt solskin med kølig brise nu og da
Outfit: Link her

@Courtney

_______________________________________________________________

Nå, jamen så var det sørme loppemarkeds dag igen. Hvis han var bare lidt heldig, så kunne det være der var en ny stand med tøj og accessories der kunne passe ind i hans kpop stil, og ellers kunne det være at hende han havde købt fra sidst, hun var der og de måske kunne få en aftale på plads om at hun kunen tage noget med hjem til ham fra Korea af, næste gang hun skulle afsted derover. Jun-seo ville selv helt vildt gerne tilbage til Korea, men efter hvordan han havde reageret de sidste gange noget havde trigget hans hukommelse om de ting der skete i Korea - som han stadig ikke normalt kunne huske - så ville det nok ikke være det klogeste for ham at rejse tilbage, måske medmindre han var i selskab af enten Adelaide eller Elijah. Helst Adelaide, hun havde været rigtig god til at få ham til at slappe af de gange.

I alt fald, Korea var no-go pt, så han måtte få hjælp til at få de ting hjem fra hvorend han kunne. Og han kunne få ting han ikek kunne få online via hende, og billigere, da det undgik told og fragt. Så her var han, på markedet, og kiggede først efter om der var noge ti de nye stande han kunne bruge. Han endte med at stå og kigge en del på nogle kasketter der var en ung fyr der havde med. Efter lidt prutten om prisen fik han købt sig en ny, sort kasket, hvorpå der stod '애교' (aegyo), i hangul for en gangs skyld og ikke med latinske bogstaver! Optur!

Outfit

Courtney gik og kiggede lidt, hun havde aftalt at skulle mødes med en veninde men det virkede til at veninden havde brændt hende af. Courtney stoppede op ved en sød lille stand der solgte ristede kastanjer, dette var hendes favorit ting ved loppemarkeder så hun købte en stor pose til 50 kr. Hun smilte over hele hovedet da hun tog og åbnede kastanjen og tog indholdet. ''Mhhm shit det godt'' mumlede hun idet hun gik ind i en person. Courtney fald så lang som hun var, men nåede at redde sig selv ved at tage slaget med hænderne. Hun kiggede forvirrende rundt og lignede en lille fortabt pige, hun kunne ikke finde sin pose kastanjer længere, den var forsvundet fra hendes synsvinkel. Hun kiggede op og så den person hun var gået ind i, som virkede ret bekendt. ''Det må du virkelig undskylde, jeg så slet ikke hvor jeg gik.'' sagde hun og børstede sine hænder af i hinanden. Hun blev siddende på den kolde asfalt og kiggede på personen. Det gik pludselig op for hende at denne person hun lige havde væltet ind i var Jun-seo.

//sorry lidt kort :p

Jun-seovar stille og roligt gået videre, og var igang med at tage en tår fra sin vandflaske (hvor der, selvfølgelig, ikke var vand, men blod i), da der var en eller anden der stødte ind i ham. En smule af blodet skvulpede ud af flasken og løb ned af hans hage, og han kom med en rimelig forskrækket lyd da det skete. Hvad fanden...?

Han tørrede stille blodet væk fra sin hage med en finger, for at slikke det af den finger igen, mens han så ned på den der havde stødt ind i ham. Det kunne godt være han selv var klodset, men idet mindste havde han da en god nok balance til at han ikke også selv var faldet på halen. Da han kiggede nærmere, kunne han godt se at han da havde set hende før. "... Courtney?" spurgte han, samtidig med at han var sikker på, at det var hende. En af de få varulve han havde kunnet lide at tale med, indtil videre. "Du er næsten mere klodset end mig..." sagde han med et let grin, mens han skruede låget fas tpå sin drikkedunk igen, før han rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op. "Havde ikke lige troet jeg ville støde ind i dig her."

'Du er næsten mere klodset end mig...' hørte Courtney Jun-seo sige. Hun kiggede ned på sine bukser ''Undskyld'' svarede hun pinligt berørt. Hun var ikke vant til at vælte ind i andre, og specielt ikke en hun havde mødt nogle dage før.

'han rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op.' Courtney tog imod hånden og kom op og stå men gav ikke slip på hånden han havde rakt hende. Hun fik øje på hans øjne. Hun syntes stadig de var uimodståelige ligesom sidste gang. ''Havde da heller ikke troet at jeg ville vælte ind i dig'' grinede hun ''Men alligevel står du der og ser godt ud, ligesom sidst'' sagde Courtney med et flirtende smil. Hun bemærkede først nu at hun holdte fast i hans hånd og gav derefter slip på den. Hun kunne mærke hvordan hendes kinder fik en smule farve. Hun var ikke vant til berøring fra det andet køn, specielt ikke efter hendes mage døde. Courtney undrede sig lidt om hun var kommet videre i sit liv, det måtte hun være siden hun kunne blive så fjollet over for en Pureblood Vampyr. Courtney tog en vildfarende hårlok bag øret og rettede på sin hue. Hun smilte og spurgte smilende ''Hvad laver du endeligt her?

Han smilede fortsat imens han trak hende op at stå, selvfølgelig uden nogen som helst problemer, og havde nu heller ikke rigtigt noget imod hun ikke gav slip på hans hånd. Men... ''Men alligevel står du der og ser godt ud, ligesom sidst'' Damn, altså, hans hud kunne ikke rigtigt rødme, som bivirkning af hvad han nu engang var, men det forhindrede ikke hans følelser i at tage over, så hans pinke hår blev mere rød-lillat, og derfor nærmest rødmede for ham, mens hans øjne blev mere gyldne i det af den boblende glæde der fulgte komplimentet.

"Eheh... Du ser altså heller ikke helt værst ud selv, Courtney," sagde han med et skævt smil, mens han prøvede at få kontrol over sin hårfarve igen. Kort tid efte rlykkedes det, og det gik tilbage til den pinke farve han foretrak at have det i. Men ja, den lille gnist han ikek rigtig havde lagt mærke til sidst de snakkede, var der vist stadig. Han fik en sådan lidt sjov fornemmelse i maven. Var det ikek det folk kaldte at have sommerfugle i maven? Det var det jo nok. "Årh, jeg laver såmen ikke andet end at være på udkig efter noget nyt at føje til min garderobe. jeg fandt for eksempel lige den her kasket," han smilede og pegede på den. "Dejligt endelig at se noget der står med hangul, og ikke bare de kedelige latinske bogstaver."

Courtney bemærkede hvordan Jun-seo's hår og øjne skiftede nuance, hans reaktion for hendes kommentar gav Courtney sommerfugle i maven, hvilket resulterede i at hun rødmede mere. Hun mærkede på sin ene kind og mærkede varmen stige i den *Shit hvad sker der?* Tænkte hun og blev forbavset over hendes egen reaktion.

''Eheh... Du ser altså heller ikke helt værst ud selv, Courtney'' Courtney rødmede endnu mere og tog begge sine hænder op til hver sin kind og bukkede hovedet lidt, men stadig sådan at hun kunne se Jun-seo's søde ansigt. Hun bemærkede de gnister der var mellem dem. *Gad vide om han kan mærke det?* Tænke hun og lod sine hænder falde ned igen.

''Årh, jeg laver såmen ikke andet end at være på udkig efter noget nyt at føje til min garderobe. jeg fandt for eksempel lige den her kasket," "Dejligt endelig at se noget der står med hangul, og ikke bare de kedelige latinske bogstaver." ''Den er da virkelig nice! Hvad måtte du gi?'' Spurgte Courtney. Hun tog kasketten og studerede den. Den var rigtig fed. Courtneys blik bemærkede en vildfarende hårlok i Jun-seo's hår, hun rakte ud efter den med rolig bevægelse og rettede den på en kærlig måde og gav ham hans kasket på. Hun stivnede da hun bemærkede hvad hun gjorde. ''Den klæder dig virkelig meget'' stammede hun og rødmede på ny. Hun kiggede Jun-seo i øjne og spurgte genert med et forsigtigt smil. ''Vil du med over og ha nogle ristede kastanjer? Det ser ud til min pose forsvandt i faldet.''

Ligesom hun bemærkede hans egen 'rødmen', lagde han med det samme mærke til hendes, også, og hvordan den blev værre da han gav hende komplimentet. Woah. Der kunne vist rent faktisk være noget her, udover helt uskyldig, venlig flirten. Det så ud som om hun fik ligeså meget sommerfugle i maven som han selv gjorde. Det var kun anden gang de mødtes, men der var bare et eller andet. Som om de bare klikkede sammen, på en eller anden måde? Hun så i alt fald rigtig sød ud, som hun stod der med let bukket hoved og de røde kinder.

'Den er da virkelig nice! Hvad måtte du gi?' Jun-seo grinede. Fedt, han var ikke den eneste der syntes den var mega nice! "Arh, ikke mere end 100 kroner. Han vilel først have 200, men jeg fik pruttet ham ned. Ikke at jeg ikke godt kunen betale den før, men det var lidt overpris, selv når man tager fragt fra Korea med i prisen." sagde han med et stort, stolt smil. Indimellem betalte det sig virkelig at være udadvendt, hans charme havde nok været det der vandt fyren over, så han fik den til den halve pris. 'Hun rakte ud efter den med rolig bevægelse og rettede den på en kærlig måde og gav ham hans kasket på.' Courtney var ikke den eneste der stivnede et kort sekund, men til gengæld så blev det for Jun-seo til endnu en kort 'rødmen', der dog forsvandt hurtigere end den anden.

'Den klæder dig virkelig meget'. Han formåede at undgå at hans rødmen varede endnu længere, og smilede istedet bare. "Gamsa," sagde han med et smil og et lille nik. Da hun så ham i øjnene, blev hans smil en smule større, og hans øjne skiftede langsomt tilbage mod det kastanjebrune. 'Vil du med over og ha nogle ristede kastanjer? Det ser ud til min pose forsvandt i faldet.' Tjoeh, hvorfor ikke. Han kunne egentligt godt lide dem, men kun hvis.... "Eh, jeg håber ikke det gør noget hvis jeg, du ved, dypper dem lidt?" han viftede med flasken med blod. "De smager altså bare bedre med lidt 'dyppelse' til," grinede han.

Courtney bemærkede Jun-seo stivne og smilede forsigtigt til ham. Han formåede at undgå at hans rødmen varede endnu længere, og smilede istedet bare. "Gamsa," Courtney smilede tilbage, med et ret stort smil, og rødmede. Hun bemærkede hvordan Jun's smil blev større da hun kiggede ham i øjne, og hun blev helt knald rød i ansigtet. *Nu må jeg godt snart stop med at rødme* ''Undskyld at jeg rødmer sådan, jeg tror bare jeg har det varmt eller er ved at blive syg.'' sagde Courtney uskyldigt,  selvom hun godt vidste hvorfor hun rødmede sådan.

''Eh, jeg håber ikke det gør noget hvis jeg, du ved, dypper dem lidt?" han viftede med flasken med blod. "De smager altså bare bedre med lidt 'dyppelse' til," grinede han. Courtneys hjerte sprang engang, hun var ikke lige vant til at omgåes vampyre, hun var ret ny på hendes skole, og kommer direkte fra hendes pack. Courtneys hjerte bankede derud af og rødmen tog til. ''Det gør altid noget Jun'' svarede hun flabet og lagde hovedet på skrå og grinte. ''Selvfølgelig må du da dyppe dem, det gør ikke mig spor'' sagde hun og smilte stort og tog hans hånd. Hun trak forsigtigt i ham og fulgte ham til Kastanje boden. ''Vil du dele eller ha din egen?'' Spurgte hun forsigtigt. Hendes øjne fangede hans, hun havde et glimt i øjne der nærmest tiggede ham, om ikke at give slip på hendes hånd. Courtney følte at hun var ved at falde for Jun-seo, men hun var ikke sikker, de havde jo næsten lige mødt hinanden. Men alligevel følte hun sig sikker.

'Undskyld at jeg rødmer sådan, jeg tror bare jeg har det varmt eller er ved at blive syg.' Jun-seo grinte let og rystede en smule på hovedet. han kunne sagtens fornemme det ikke var det der var galt, men alligevel så han på hende igen med et blidt smil. "Ja, det er nok muligt. Jeg ved ikke lige så meget om det. Aldrig været syg så meget som en dag i mit liv." sagde han, stadig smilende, og trak let på skuldrene.

Han så godt hendes rødmen tage til, og hørte tydeligt hvordan hendes hjerte bankede derudaf. Hvis han kiggede godt efter, kunne han endda godt se pulsen ræse ved hendes halspulsåre. Han sank en smule og bed sig let i læben, før han fik revet sit blik væk fra hendes hals og så hende i øjnene igen, fik endnu et smil frem og skød al tanke om hendes puls og blod fra sig. Han grinede let da hun smådrillede ham, og derefter sagde at han da sagtens måtte dyppe kastanjerne i blodet.

"Dejligt," grinede han, og blinkede til hende mens han gav hendes hånd et blidt klem. "Vi kan jo ikke have at jeg skulle sætte en stopper for din appetit hvis du ikke kunne lide synet af det, vel?" sagde han så grinende, og puffede let til hednes side med albuen, hendes hånd fortsat i hans. "Eh... Hmm. Hvorfor ikke bare dele en? Det er trods alt kun en time siden jeg spiste morgenmad."

"Ja, det er nok muligt. Jeg ved ikke lige så meget om det. Aldrig været syg så meget som en dag i mit liv." fortalte Jun-seo. ''Nej det jo klart når du jo er vamp.'' sagde Courtney grinende. Hun bemærkede hans smil og trækken på skuldrene, hun smilede bare og lagde sit hovede på hans skulder så godt hun kunne, da hun var 12 cm mindre ned ham, og ikke gad højhælede på sådan en dag.

"Dejligt," grinede han, og blinkede til hende mens han gav hendes hånd et blidt klem. Hun fjernede sit hovede fra skulderne og bemærkede hvordan hendes hjerte sprang et slag over. Hun havde ikke regnet med at han ville give hendes hånd et klem. Hun smilede sødt til Jun, og rødmede let.

"Vi kan jo ikke have at jeg skulle sætte en stopper for din appetit hvis du ikke kunne lide synet af det, vel?" sagde han så grinende, og puffede let til hendes side med albuen, hendes hånd fortsat i hans. ''Der skal meget til før min appetit forsvinder. Specielt fordi kastanjer er min favorit.'' sagde hun og puffede igen samt gav hans hånd et lille klem. Courtney blev helt blød i knæene overfor Jun-seo's svar. "Eh... Hmm. Hvorfor ikke bare dele en? Det er trods alt kun en time siden jeg spiste morgenmad." ''En time siden kun? Jeg har ikke formået at få spist siden igår eftermiddags'' grinede Courtney. Hun betalte for en stor pose kastanjer og fik dem over i en pakke, da dette var en del nemmere at dele. Hun tog en kastanje og rakte Jun bakken så han kunne tage nogle. Courtney bemærkede hendes spænde i hendes sko var gået op og rakte derfor Jun-seo hele bakken. Hun bukkede sig ned og fiksede det men en forbi passerende ramlede ind i hende så hun faldt baglæns, og slog sine albuere. ''Hvad katten!'' hvæsede Courtney af den forbipasserende. Hun tjekkede om der var kommet nogle skader. ''Ganskevist og heldigt hudafskabning'' sagde hun og smilte. Courtney forsøgte at komme op men uden held. ''Gir du en hånd eller hvad?'' svarede hun med et stort smil, smilende og flirtende øjne og røde kinder.
Hun prøvede at fortælle noget med sit blik, men det var svært, da Courtney altid havde været svært at læse.

'Nej det jo klart når du jo er vamp.' Courtney's grin var smittende, så han begyndte også hurtigt selv at grine. "Netop! Mega praktisk. Næsten kun gode sider ved det," kluklo han, og strøg en hånd gennem sit hår før han satte kasketten på plads igen. Han havde et let smil på mens hun havde hovedet på hans skulder - den meget afslappede nærhed der, var nu meget rar. Det havde været lidt tid siden han sidst havde mødt en han så hurtigt havde det så godt med. Måske var det blot endnu et tegn på at der nok ville ske noget her? Hvem ved.

Hans smil blev blot bredere da hun sagde der skulle meget til for at ødelægge hendes appetit - det var jo nok meget godt, da han havde kendt andre der væmmedes ved synet af når han drak blod eller spiste bøf, da han selvsagt fortrak dem meget blodige. De så nærmest aldrig panden inden han spiste dem. 'En time siden kun? Jeg har ikke formået at få spist siden igår eftermiddags.' han smågrinte mens hun fik fat i en bakke kastanjer til dem. "Tro mig, før i tiden var jeg også elendig til at få spist på ordenlige tidspunkter. Men... Ja, der er visse ting der har gjort at jeg ALTID husker det nu." sagde han med et lille smil, og tog imod bakken da hun rakte den til ham.

Han havde lige taget en af kastanjerne da den forbipasserende fik væltet Courtney omkuld. Da han havde munden fuld af kastanje, kunne han ikke råbe efte rvedkomemnde - men han fik en idé, og med et skævt, drilskt smil, løftede han sin frie hånd og vifted elidt med den. En skammel fra en af de andre standere rykkede sig lige ud foran personen, så vedkommende også selv faldt omkuld, idet han fik tygget af munden, og så med et smil så ned på Courtney. "Det er hvad jeg kalder for at hjælpe karma lidt på vej," forklarede han med et skævt grin og blink.

'Ganskevist og heldigt hudafskabning'... Selvfølgelig. Så der var også lidt blod. Hendes... Lugtede godt nok specielt. Men så igen, han havde aldrig lugtet varulve blod, før. Der var sådan... Nærmest en skov-lugt over det. Sådan nærmest mos-agtigt. Men også med et sødt hint, nærmest som skov jordbær. Det passede da også kun perfekt til hendes personlighed. 'Gir du en hånd eller hvad?' det gik op for ham at hun havde spurgt om noget, mens han havde stået og tænkt de par sekunder der. han rystede let på hovedet, før han smilede og hjalp hende op med sin frie hånd. "Ja, selvfølgelig. Undskyld, jeg stenede vist lidt," forklarede han med et lille grin.

'Tro mig, før i tiden var jeg også elendig til at få spist på ordenlige tidspunkter. Men... Ja, der er visse ting der har gjort at jeg ALTID husker det nu.' ''Hvad for dig til at huske det nu?'' spurgte hun forsigtigt med et kærligt smil.

Men han fik en idé, og med et skævt, drilskt smil, løftede han sin frie hånd og vifted elidt med den. En skammel fra en af de andre standere rykkede sig lige ud foran personen, så vedkommende også selv faldt omkuld, idet han fik tygget af munden, og så med et smil så ned på Courtney. "Det er hvad jeg kalder for at hjælpe karma lidt på vej," Courtney så ikke det ske, men hun hørte det klart og tydeligt og begyndte at grine. Hun fik en hjælpende hånd til at komme op og stå, hun ømmede sig lidt og begyndte at roede i sine skjorte lommer for at finde et plaster. Hun var typen der altid havde plastre, kondomer og mønter på sig. Hun fik fat i noget i lommen og trak det op. ''Hov det var ikke et plaster'' sagde hun og blev knald rød i hovedet. Hun dykkede ned i den anden lomme og fandt et plaster for at stoppe blodet.
Hun var stadig rød i hovedet, samt pinlig berørt. ''Ja jeg har sjove ting i mine lommer. Spørg ikke om hvorfor.'' sagde hun og blev mere rød og tog sine hænder op for at dække rødmen.
''Skal vi bevæge os ned og kigge på de andre boder?'' spurgte hun med pinlighed i stemmen. hun rettede blikket op på Jun med en hånd på hver kind. Courtney kom pludselig i tanke om den forbipasserende som stødte ind i hende tidligere, og hvad Jun havde gjort overfor vedkommende. Courtney's hænder fandt hurtigt vej fra ansigtet ned på maven og et grineflip begyndte. Courtney kunne ikke styre det længere, filmen knækkede og hun græd af grin. Hun forsøgte at redde den løbende makeup imens hun grinte og kæmpede inderligt at stoppe. Hun fik det varmt og måtte tage sin hue af og binde sin skjorte af fra hendes hofter. Hun satte sig på hug og forsat med at grine. Hun kunne ikke fokusere med sit blik det var helt tåget af tårer fra hendes latter. Hun fik styr på hendes latter og kiggede på Jun, og rejste sig op. Hun gik tættere på ham og gav ham et varm og kærligt kram. ''Tak for det! det løftede da humøret en del.'' sagde hun. Hun mærkede den velkendte følelse og gnist. Hun knugede Jun lidt tættere ind til sig og rykkede hovedet ud så hun kunne se på ham. Hun smilte op til ham. Hun var glad for at ha mødt Jun tidligere og endnu mere glad for at ha stødt på ham idag.

'Hvad får dig til at huske det nu?' spørgsmålet fik Jun-seo's smil til at falme lidt, og han sukkede let. De stakkels tjenere... De havde stolet fuldt og fast på ham... "Jeg... Har ikke lige den store lyst til at huske på det. Det er flere århundreder siden, men det gør stadig ondt at tænke på." sagde han med et skævt smil. "Jeg håber det er okay. Det er virkelig ikke rart for mig at tænke på. Jeg var meget ung, og meget dum."

Hans humør fik da idet mindste et nøk opaf, da han hørt ehende grine over, hvordan han fik fyren til at snuble. Så kunne han lære det - man skubbede ikke bare sådan folk omkuld uden at få noget igen! I alt fald ikke, når Jun-seo var i nærheden. Nej, når man nu kunne telekinese, så skulle det jo også bruges til noget godt. Han kiggede ned på hende igen da hun fik trukket - var det? ja, det var det - op af tasken, og han grinede da hun blev helt rød i hovedet over det. "Nej, nej det var vist ikke et plaster! Selvom det vist også holder noget tilbage, på samme måde som plasteret holder blod tilbage!" kommenterede han og fik sig selv et lille grineflip, der blot blev forstærket af hendes eget. Det tog ikke længe, før hun var den eneste der skulle tørre lidt makeup væk, da hans eyeliner begyndte at løbe en smule, da han også hurtigt kom til at græde af grin. Hans hår skiftede samtidig farve igen, da han i sit grineflip absolut ikek kunne gøre sig håb om at stoppe håret i at gå over i en næsten neon-udgave af sit normale pinke.

Hans grineflip aftog ligeså stille mens hun krammede ham og trykkede sig ind til ham. 'Tak for det! det løftede da humøret en del.' da hun sagde det, bredte et stort smil sig på hans læber. "Godt at høre. Det var lidt det, der var meningen med det. Man skal da ikke bare sådan skubbe en flot kvinde ned på jorden uden at forvente at få noget igen."

"Jeg... Har ikke lige den store lyst til at huske på det. Det er flere århundreder siden, men det gør stadig ondt at tænke på." sagde han med et skævt smil. "Jeg håber det er okay. Det er virkelig ikke rart for mig at tænke på. Jeg var meget ung, og meget dum." ''Det helt okay, du behøver ikke forklare noget. Din fortid er din fortid. Lev i nutiden!'' svarede hun med et stort smil.

"Nej, nej det var vist ikke et plaster! Selvom det vist også holder noget tilbage, på samme måde som plasteret holder blod tilbage!" kommenterede han og fik sig selv et lille grineflip ''Nej desværre ikke. men ja det virker jo næsten på samme måde. Kan huske da jeg fik skåret mig ret voldsomt på en gren, da jeg var 10. Mine plejeforældre havde ikke nogle plastre eller forbinding så vi pakkede min arm ind i toiletpapir og et kondom udenom.'' forklarede hun og grinede lidt af det sidste hun sagde.. Hun husker dagen som det var igår.

"Godt at høre. Det var lidt det, der var meningen med det. Man skal da ikke bare sådan skubbe en flot kvinde ned på jorden uden at forvente at få noget igen." Courtney blev helt rød i hovedet og tog sig til hovedet og pressede sit hovede ind i Jun-seo's hals. ''Den der er flot her er dig'' fremstammede hun i hans hals *Gud en dejlig duft* tænkte hun og mistede sin styrelse over sig selv.
Hun tog hovedet tilbage til normal og kiggede Jun dybt i øjne og lagde sin hånd på hans kind. ''Jun?'' sagde hun ''Du er den der er flottest her, og så du ret dejlig.'' Det gik op for Courtney hvad hun havde gang i og hun slog blikket ned og fjernede sin hånd. ''Nu vrøvler jeg sikkert'' Hun drejede hovedet på hun kiggede på den lille bod der var ved siden af dem, hun følte hun trådte forkert, hun kendte knap nok Jun-seo og var allerede som en lille teenager der var ved at flirte for første gang. Courtney havde rødme i kinderne og et blik der sagde at hun ville ha mere, samt et drilsk glimt. Hun var forvirret over det, men ville ha mere, og hun måtte lære ham noget mere at kende. Det kunne jo være at der var mere, for det følte hun at der var.

'Det helt okay, du behøver ikke forklare noget. Din fortid er din fortid. Lev i nutiden!' Hans smil blev bredere over det. "Ja, det er sådan set også det jeg prøver på at gøre," grinede han. "Det hjælper så også en del på at leve i nutiden, at der er en stor klump af fortiden man slet ikke kan huske," grinede han og trak på skuldrene. Det var omtrent 50 til 100 år af hans hukommelse der var helt pist væk, samt hvordan hans biologiske families ansigter og personligheder havde været.

Da hun fortalte om det med kondomet fra da hun var 10 år, flækkede han atter af grin. "Åh, gud, det må have set sjovt ud!" grinede han, og tørrede en latter tåre væk - og desværre røg der også en smule eyeliner med. Hvornår lærte han bare at tage den vandfaste på altid, og ikke kun til danse forestillingerne? Tårer tværede det jo mindst ligeså meget ud som sved kunne.

Han blinkede og kiggede lettere forvirret ned på toppen af hendes hoved, da hun skjulte sit ansigt i hans hals. 'Den der er flot her er dig'. Oh. Ah. Dérfor. Kunne hun slet ikke tage komplimenter fr aham uden at rødme til det punkt her? Åbenbart ikke. Han smilede let, og løftede en hånd for at køre den igennem hendes hår. "Kan vi ikke bare begge to være flotte, så? Vi øger skønhedsniveauet her på torvet drastisk," grinede han. "De burde i virkeligheden takke os for det," jokede han så, mens hans hånd gled videre ned til hendes nakke.

Han smilede blot mens hun havde hånden på hans kind, og hans øjne fik igen det der let gyldne skær da hun så ham ind i øjnene. Hans fingre legede blidt med hendes bløde nakkehår imens hendes hånd var på hans kind. Da hun tog den væk og begyndte at mumle noget om at hun da også bare sagde vrævl hele tiden, stillede han bakken med kastanjer fra sig, for at tage fat i hånden hun havde fjernet, og blidt flette sine fingre med hendes. "I mine ører lyder det der absolut ikke som vrøvlen. Det lyder som om vi har det på samme måde," sagde han med et lille charmerende smil, og lænede sig ind mod hende, hans pande mod hendes (kasketten var nu kækt på sned).

Da hun fortalte om det med kondomet fra da hun var 10 år, flækkede han atter af grin. "Åh, gud, det må have set sjovt ud!" ''Tro mig det gjorde det! De grinte af mig hverfald, for jeg synes det var sjovt at ha på og nægtede at tage det af.'' svarede hun grinende og smilte flabet.

Courtney nød hans berøring i håret, og den måde han kørte en finger igennem hendes lange hår. Hun fik helt gåsehud. "Kan vi ikke bare begge to være flotte, så? Vi øger skønhedsniveauet her på torvet drastisk," grinede han. "De burde i virkeligheden takke os for det," jokede han så, mens hans hånd gled videre ned til hendes nakke. ''Jo det kan vi da!'' grinede hun ''Takke os lige frem?'' spurgte hun. og kiggede på ham. Hun mærkede hvordan hans hånd gled videre til hendes nakke, og hvordan hendes hår rejste sig ved hans berøring. Hendes hjerte begyndte at banke derudaf igen og farven vandt endnu engang i hendes ansigt.

Courtneys blik fangede hurtigt at han lagde bakken fra sig med kastanjerne, og mærkede hans hånd i hendes, hvordan de flettede ind i hinanden og passede perfekt, hun mærkede os hvordan hendes hjerte bankede derudaf.
"I mine ører lyder det der absolut ikke som vrøvlen. Det lyder som om vi har det på samme måde'' Courtney smilede sødt til Jun og lod ham læne sit hovede mod hendes. Hun tog sin frie hånd op mod hans hår og nussede ham blidt i nakken med sine lange negle. ''Jeg er bange.'' fik hun fremstammet og holdte en kort pause. ''Tror jeg.'' Hun rødmede mod hans pande og gav deres sammenflettet hænder et klem. Hun tog en dyb indånding og nød hans krops duft.

Jun-seo smilede let da han mærkede hendes reaktion på hans berøring, både mærkede og hørte hvordan hendes puls steg, og så rødmen vende tilbage i hendes kinder. Hun var virkelig køn med den ekstra farve i hendes ansigt. Den nærmest... Ømhed der var over det, den klædte hende virkelig godt. Det lod til at det her sagtens kunne være mere end bare venskab. Men mere vidste han ikke, der måtte de se hvordan tingene gik.

Han smilede fortsat og gav hendes hånd et blidt klem, mens hans tommelfinger blidt strøg over håndryggen. Hun havde en dejligt blød hud, og en virkelig god, attraktiv duft omkring sig. Hans smil blev lidt større, men også blidere, da han mærkede hendes hånd i sin nakke. Han fik en smule kulegysninger af hendes negle, men det var den gode slags, der atter gav ham sommerfugle i maven.

''Jeg er bange.'' ... ''Tror jeg.'' Bange? Han kunne ikke se den store grund til at være det. medmindre man enten var bange for sine egne følelser, eller man havde haft en dårlig oplevelse med 'anden halvleg' af den her type leg. "Hvorfor? Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget du ikke vil have jeg skal." forsikrede han hende med endnu et blidt smil. For nej, hvis der skulel ske noget, så skete det på hendes præmisser. Han ville aldrig gøre noget imod en potentiel partners vilje, tingene blev kun gode hvis man var enige om hvad der skulle ske.

//den blev lidt kortere den her gang :/

''Hvorfor? Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget du ikke vil have jeg skal.'' ''Fra min pack, der hvor jeg kommer fra.. hun holdte en pause og smilte bildt. ''Der var der en der hed Frances, Han var min mage og han kom slemt til skade og døde af sine skader. hun kiggede op på Jun med et blidt blik i øjne og bed sig forsigtigt i læben og nussede ham forsat i håret. ''Efter hans død har jeg ikke haft de her følelser som jeg har nu.'' Courtney rødmede og holdte øjen kontakt med Jun. ''Derfor gør det mig en smule bange''

Courtney kiggede sig lidt omkring for at finde et sted de kunne sidde, hun trak Jun med sig og satte sig ned stadig med hans hånd i hendes. Hun tog hans hånd op til hendes mund og plantede et blidt kys på hånden, og holdte blidt øje med hans reaktion. Hun elskede de reaktioner der kom pludseligt.

Hun blev pludseligt ret tør i munden, og bemærker at hun var begyndt at blive tørstig og dehydrere. Hun havde ikke lige sørget for at få noget at drikke idag. Hun tog sin frie hånd op for øjne, da hun kunne mærke hvordan det prikkede i ansigtet og halsen på hende. Hun kiggede lidt omkring for at finde et sted de solgte noget vand.

Jun-seo stod stille der og lyttede, og nikkede let mens hun fortalte om hendes tidligere mage. Han kunne på en måde godt forstå hvordan hun havde det. han havde aldrig haft en mage før, men han havde haft sin biologiske familie, som han nu ikke kunne huske noget som helst af, men han var i starten også bange for at åbne helt op for Adelaide og resten af hans nye familie. Det havde føltes lidt forkert, som om der stadig manglede noget. "Okay. Det forstår jeg udemærket. Det er mærkeligt når der rykeks i følelser man troed evar gået tabt," sagde han med et lille, blidt smil.

Han lod hende trække sig over på den lille bænk der var i nærheden, og sad tæt nok på hende til at deres lår rørte hinanden. Hans smil blev bredere da hun kyssede hans hånd, og hans øjne skiftede nu helt over i det gyldne, intet af det mørkebrune tilbage, men dog også en lille snært af pink i dem. Det stod rimelig godt til hans pinke hår. "Du, Courtney... Jeg tænker... Måske skulle vi gå et andet sted hen, og ikke bare være her ude i det åbne. Hvis du vil, kan vi måske tage hjem til mig? Jeg bor lige ovre i Gaia. Der er plads nok på min motorcykel til dig, også." foreslog han med et lille grin, og endnu et blink.

Okay. Det forstår jeg udemærket. Det er mærkeligt når der rykkes i følelser man troede var gået tabt," ''Ja men det føles stadig godt'' svarede hun og smilte stort.

Hun mærkede hvordan gnisterne steg i hendes krop og hvordan varmen bevægede sig til hendes hånd og lår, der hvor de rørte hinanden. Da hun kyssede hans hånd bemærkede hun hvordan hans øjne skiftede fra det mørkebrune, til gylden med en anelse pink. Hun elskede når det skete og ville se det igen og igen.

"Du, Courtney... Jeg tænker... Måske skulle vi gå et andet sted hen, og ikke bare være her ude i det åbne. Hvis du vil, kan vi måske tage hjem til mig? Jeg bor lige ovre i Gaia. Der er plads nok på min motorcykel til dig, også." Hun smilte lidt over Jun's spørgsmål. ''Så det tænkte du?'' svarede hun drillende og puffede blidt med sin albue. ''Vi kan sagtens tage hjem til dig, men skal nok ha noget at drikke først, medmindre du har vand i vandhanen?'' Courtney lagde sit hovede ind til Jun og nussede hans hånds overflade mens hun grinte lidt. ''Jeg vidste ikke at du havde en motorcykel? hvor længe har du haft den? spurgte hun. Courtney elskede biler og motorcykler, så længe der var fart på dem. Hun havde selv overvejet at tage kørekort til diverse køretøjer, men syntes det var latterligt dyrt. Penge groede ikke på træerne ellers havde hun haft taget det da hun fyldte 18. Hun kiggede på Jun og havde et drilsk, farligt glimt i øjne.

'Ja men det føles stadig godt'. Dejligt - det var lige præis det, han håbede på at høre, at hun ikke havde noget imod den følelse var der igen. Det føltes rart, måske kunne det her endda hjælpe hende videre i sit liv? Han elskede at hjælpe folk, og hvis de samtidig kunen have det sjovt med det, så var det jo bare at slå to fluer med et smæk.

'Så det tænkte du?' da hun sagde det, brød endnu et grin frem på hans læber. "Ja, ja det gjorde jeg da. Det vil da være mere komfortabelt end at være herude i offentligheden, bare sådan, vil det ikke? Lidt mere hygge." sagde han med et smil og gav hendes hånd endnu et blidt klem. Da hun sagde ja til at tage med ham hjem, rejste han sig op, og trak hende stille med sig op igen. "Ja, bare rolig, det er helt normalt vand der er i vandhanen. Det burde ikke tage mere end ti minutter at køre derhen." sagde han med et smil, og begyndte at trække hende hen mod udgangen af markedet.

'Jeg vidste ikke at du havde en motorcykel? hvor længe har du haft den?' han kiggede sig over skulderen på hende, og gav hende et skævt smil da hun spurgte. "Jeg har nok haft den i cirka 7 år nu. Var noget af det første jeg købte mig efter jeg fik min fastansættelse," sagde han med et grin. Det tog dem lidt tid at komme igennem folkemængden, men til sidst kom de ud til vejen igen, hvor han tog hende med hen til hans motorcykel - en Kawasaki Ninja, der var sort og rød. "Er hun ikke bare en lilel skønhed?"

// Motorcyklen!

"Ja, ja det gjorde jeg da. Det vil da være mere komfortabelt end at være herude i offentligheden, bare sådan, vil det ikke? Lidt mere hygge." Courtney rødmede, hun havde noget helt andet i tanken da han sagde ordet hygge. ''Det vil det da!'' udbrød hun og forsøgte at skjule sin beskidte tankegang. Jun rejste sig op og trak Courtney stille op. Hendes blik fangede deres hænder. *Hvor længe har vi endelig holdt i hånden?* tænkte hun, men skubbede tanken væk, for hun nød det i fuldedrag.

''Ja, bare rolig, det er helt normalt vand der er i vandhanen. Det burde ikke tage mere end ti minutter at køre derhen." sagde han med et smil, og begyndte at trække hende hen mod udgangen af markedet. ''Når er du sikker? Jamen la os komme afsted!'' svarede hun i et drilsk stemmelege. Hun mærkede hvordan Jun trak i hende og hun fulgte med så godt hun kunne, dog snuplede hun et par gange men det lykkedes hende at følge trop.
"Jeg har nok haft den i cirka 7 år nu. Var noget af det første jeg købte mig efter jeg fik min fastansættelse," De kom ud af markedet og hun kom over til hans motorcykel. ''Holy molly den er fed.'' sagde hun og beundrede motorcyklen. Hun stod nærmest og savlede over den. ''Jeg har aldrig prøvet at sidde bag på en motorcykel, eller bare siddet på en.'' grinede hun ''Men jeg har prøvede at køre på en knallert.'' Hun smilede til Jun, og vendte sig mod ham. Hun gav deres flettede fingre et forsigtig klem og kom tættere på Jun. Courtney gav slip på hans hånd og i et snup tag tog hun hans ny købte kasket og løb lidt væk. ''Fang mig hvis du kan'' sagde hun lidt højt og grinene.

Jun-seo lagde godt mærke til hendes rødmen, og havde godt på fornemmelsen hvor hendes tanker var gået hen, da nogle af hans også var lidt stuck der. Altså, hun var usandsynligt pæn, de havde en skide god kemi, og siden han kun havde været 19 da hans vækst stoppede, så rasede der nu nok stadig nogle af de sene teenage hormoner i hans krop.

Han smilede og hjalp hende videre hver gang hun snublede på vej ud til motorcyklen, ved fortsat at holde det gode, faste tag i hendes hånd. Han vidste helle rikke helt hvor lang tid de havde holdt hinandne i hånden, men han havde ikke den store lyst til at give slip. Det var nu meget rart bare sådan at holde hend ei hånden, især når det føltes så naturligt her.

'Holy molly den er fed.' Han grinede da hun sagde det, og han så hende savle sådan over hans lille baby. "Ja, er hun ikke? Jeg blev SÅ glad da jeg så der var tilbud på den, så jeg havde råd til hende." sagde han med et smil, og lod en hånd køre over det plastikdække, der dækkede for motoren.

Han sukkede da han opdagede hun havde taget hans kasket, og var løbet lidt væk med den. "Siger du som om jeg ikke kan..." grinede han, og i næste øjeblik var han ved siden af hende, og tog fat i begge hendes håndled, for at holde hende der. Nogle gange var den styrke og hurtighed han havde som vampyr, nu rigtig dejlig. Især da han som pureblood var både hurtigere og stærkere end de skabte vampyrer. Han havde et stort grin på læberne, da han lænede sig ind over hende mens han stadig holdt fast i hendes håndled, og gav hende et lille, drillende kys på næsetippen.

"Ja, er hun ikke? Jeg blev SÅ glad da jeg så der var tilbud på den, så jeg havde råd til hende." ''Tilbud? Hvad måtte du så give? De er da sjældent på tilbud?'' udbrød hun af overraskelse.

Han sukkede da han opdagede hun havde taget hans kasket, og var løbet lidt væk med den. "Siger du som om jeg ikke kan..." ''Det var ikke ment sådan'' svarede hun flabet. Pludselig stod Jun ved siden af hende. Hun mærkede at han greb fat i hendes håndled, og hendes hjerte bankede afsted, og sprang et slag over da Jun kyssede hende drillende på næsetippen.
Courtney mistede sin forstand og fik vrisset sig ud af Juns greb og fandt hurtig vej til hans hår, og trak ham ned i et krævende kys. Hun slap hurtigt hans mund og kiggede på ham med røde kinder og bankende hjerte. *Skete det virkelig?* tænkte hun. Courtney holdte stadig blidt fast i Jun's hår, og trak hans hovede lidt ned så hun kunne ligge sin pande imod hans, men hun mistede balancen og faldt forlæns, og ramlede ind i Juns bryst. *Nu kan jeg da ikke stå mere akavet* tænkte hun og rettede sig op. ''Sikke en klodsethed jeg har fået mig idag.'' grinede hun og nussede Jun i nakken, og fik lagt sin pande mod hans. Hun forsøgte at få sit hjerte til at falde lidt til ro, da det var ved at hoppe ud af brystet på hende. Hun ville ha mere af Jun, meget mere.

'Tilbud? Hvad måtte du så give? De er da sjældent på tilbud?' Ja, det måtte han anerkende, at det var de utroligt sjældent. "Ja, det er meget sjældent. Jeg var mega heldig, og kunne tage et lille lån i banken som jeg betalte ud for nogle år siden." sagde han med et stort smil. "Tror jeg fik 20% af prisen, da det var et bestemt års modeller de skulle af med." grinede han. Han havde været svineheldig, og det vidste han godt. Især med at de havde haft den i den her farve, selvom han efterhånden overvejede at få lavet lakken om, så det røde var pink.

'Det var ikke ment sådan'. Nå, så det var det ikke... Men det havde lydt som en udfordring i hans ører, så han havde taget den op. han havde et stort, frækt og charmerende smil på læberne, da hendes hånd gled op i hans hår, og hun hev ham ind i kysset. Han var hurtigt med på noderne, og hans tunge nåede da at komme ud og lege et sekund eller to, før hun trak sig tilbage, igen med rødmen blussende i hendes kinder.

Han smilede og fangede hende i hendes fald da hun faldt ind mod ham, og lod en hånd blidt køre gennem hendes hår, før han kyssede toppen af hendes hoved. "Jeg har ikke noget imod det. Det er kun sødt at du er en smule klodset," fortalte han hende med et blidt smil, og lukkede stille øjnene som de stod der, pande mod pande, og nød hendes nussen af hans nakke.

Mens han stod der med lukkede øjne, kunne han dog godt høre hvordan hendes hjerte bare hamrede derudaf. "Er du okay? Dit hjerte banker lige en lille smule for hårdt og hurtigt til det kan være sundt..." spurgte han, lettere bekymret, og lod en hånd glide ned af hendes side.