I have a problem with my anger, so don't test me - Elijah

S: Den store have på Athena akademiet
O: Træer, et par bænke - ikke mange folk.
V: Overskyet, let blæst
T: Eftermiddag
P: Klik
@Elijah <3

---

Det var ved at være mange år siden at Malia havde fået kontrollen over sin vampyriske side. Endnu flere år siden hun havde fået styr på sin evne. Dog var der ikke et ansigt hun glemte, mere præcis; Malia huskede hver eneste følelse der havde fulgt med hvert ansigt hun mødte på vejen. Så da hun havde set hans i løbet af dagen, havde der været en foragt - en smule had på toppen hvis det ikke skulle være løgn. Malia var kommet videre også alligevel følte hun sig så draget mod at tage konflikten. Et eller andet sted følte hun vel det var en løs ende, som hun var nød til at få endt. Der var ting fra hendes barndom hun ikke kunne huske, personer som hun ikke kunne huske - men havde fået erstattet af falske minder -ikke at hun var klar over det. Malia havde fulgt ham ud i den store have, holdt sig lidt på afstand med sin evne som sit bedste forsvar. Evnen til at manipulere og aflæse følelser - var et hit når hun skulle vide hvor hun havde folk. Malia kunne dog i længden ikke holde sig væk og gik nærmere ham. Lavinia havde sagt hun ikke skulle, men alligevel var hun her nu. Malia stillede sig ved siden af ham, og lagde armene overkors imens hun så ud mod træerne.
"Long time.. not that you remember me.. I would expect you to," sagde hun så med sin lettere mørke stemme dog alligevel harmoniske. Det var mange år siden, Elijah havde sikkert forvandlet mange i sin levetid - og at glemme Malia ville ikke undre hende. Hvis det ikke havde været fordi, at Malia havde det med at huske hvem hun var før hun var blevet forvandlet. Det var kort efter hun havde mistet Joseph - sit livs kærlighed. Hvor smadret hun havde været mentalt og følt sig fortabt. Elijah havde ikke gjort det bedre, tvært imod. Dog havde hun med tiden overvundet sine dæmoner, slag for slag og alle kampene havde formet hende til den person hun var idag.

påklædning

Det var en af de helt almindelige dage, der skete ikke det store, faktisk så var det en smule trivielt til tider. Men Elijah elskede sit job, på trods af de til tider meget besværlige unge væsner han skulle omgås. Han havde lige haft en time med historie, og han kunne godt mærke at hans tålmodighed var kommet en smule på prøve. En ny ung ulv var begyndt i hans klasse. Det var den der typiske unge rebel som var at det indtryk at han vidste bedre end alle andre. Typisk teenager ulv.
Han havde udnyttet pausen imellem sine fag til at få lidt luft. Han trængte til det. Han havde grebet sin jakke, ikke fordi han frøs men fordi den komplimenterede hele hans udseende. Han gik ud i den store have, og stod roligt og kiggede på træerne der lå i skoven foran ham. Han var stoppet lige før han gik ind på græsset, og han tog en dyb indånding som en let brise fik nogle visne blade til at falde ned på jorden, ja det var vist ved og blive efterår.

Hans opmærksomhed blev vendt imod en person som gik imod ham, han kunne hører hendes skridt, og han bemærkede hende ud af øjenkrogen som hun stillede sig ved hans side. Han havde set hende på skolen, hun var vist hjælpelærer. '"Long time.. not that you remember me.. I would expect you to," ' Han løftede et øjenbryn som hun stod der med armene over kors og kom med det der mest af alt virkede som et verbalt angreb. *Did I fuck her? Noo.. I would definetly have rememberd that.* Elijah var ikke typen der glemte et ansigt, og derfor gik det ham da også på at han ikke kunne genkende kvinden som stod ved hans side. Han drejede sig blik og betragtede hende med sine rolige øjne. *I have noo clue who this girl is, maybe she is braindamaged? I mean, I never forget a face afterall. Did I kill someone she loved?*
Hendes duft gjorde ham opmærksom på at hun var en vampyr og han blev ikke mindre forvirret. Han kiggede frem imod træerne og stak sine hænder i lommen. "I am sorry, but I think your mistaking me for someone else Han sendte hende et af sine charmerende smil som han drejede blikket ned på hende. . "Im not the type to forget a face." Han havde ingen ide om hvem hun var, og den eneste forklaring var at hun var forvirret. Måske det var som hans far og Christian? de var dobbeltgængere, havde han også en?

Malia flyttede blikket over imod Elijah og så en anelse stift på ham. Der var en speciel gnist af vrede i hendes grønne øjne. Specielt som han ikke genkendte hende. Et ud af tusinde ansigter, hun forventede ærligtalt ikke at han skulle kunne genkende hende. Alligevel måske bare en smule.
"I don't forget a face either.. and you have Lavinia to thank for me being here.. ish.." fortalte hun så og vendte sin front imod ham. Malia kneb øjnene lidt og vippede derpå hovedet en anelse på skrå. Det var måske ikke så smart at stå ansigt til ansigt med en vampyr hun kendte som så brutal som Elijah, men Malia var ikke den samme knuste kvinde som hun var dengang han havde fundet hende. Hun havde fået styr på sig selv, og hvis det krævede hun brugte sin evne på ham - så ville hun gøre det. Malia var ikke bange, men hun var heller ikke frygtløs. Hendes minder omkring hendes fortid var begyndt at snige sig ind på hende i drømme, men Malia vidste også at hendes løseender skulle have en ordenlig slutning - hvilket nok var derfor hun i sidste ende havde opsøgt Elijah.
"152 years ago, you drank my blood.. then fed me with your blood.. then killed me.. for me to come back as a confused new born vampire.." fortalte hun så med sin hæse stædige stemme, som kunne lyde så skarp at nogle ville frygte den bare på tonen. Malia trådte et skridt tættere på ham for bare at se ham i øjnene. Hun ønskede svar på nogle ting, og alligevel var hun ikke sikker på hun ønskede at få nøglen til den aflåste dør.

Hendes grønne øjne nærmest lynede med vrede og han forstod ærligt ikke havd der foregik. '"I don't forget a face either.. and you have Lavinia to thank for me being here.. ish.."' hendes ord fik ham til at løfte et undrende øjenbryn. *Lavi... What does she have to do with anything? Does she know this girl? Maybe I should ask her the next time I see her. That is if we have time.*

Hans tanker blev afbrudt som den unge vampyr fortsatte med at snakke. *wait...152 years ago... Thats when... Ohh god...* han tog sig en smule opgivende til hovedet da det langsomt begyndte og synke ind. Han kunne stadig ikke huske hende, men to be honest, der var faktisk ikke noget han kunne huske af de år. Han rystede let på hovedet af sig selv, han havde skabt en vampyr, han havde skab urent blod. Han fjernede sin hånd og kiggede på hende med sit rolige blik, hvor man dog godt kunne se i hans øjne at han var en smule rystet. "That explains it. To be honest I actually dont remember anything from that time. I was...." han holdt en kort pause som han overvejede sit ord. "different". Han skammede sig faktisk over de ting han havde gjort, selvom han ikke kunne huske det så havde han hørt om det. Hans mor havde været god til at gøre ham opmærksom på det da hun endelig blev sig selv.

Han rettede sin jakke, og for første gang i evigheder vidste han ikke helt hvordan han skulle håndtere situationen. Han planlagde sig ud af alt, og havde altid en løsning. Men at han skulle ha skabt en vampyr, som nu stod foran ham, det kunne han slet ik finde på noget til. Han blev derfor en smule arrogant i både kropssprog den måde han talte på. "You seem to be doing just fine. So Im not sure what the issue is. Except the fact that your not a pureblood."

Hun kneb kort øjenbrynet da han kom med sin forklaring, eller hvad han sikkert tænkte var en god forklaring. Malia rystede let på hovedet.
"I don't believe that people can change just like that and forget everything they have done.. The emotions can't be replaced by walls.." svarede hun blot måske en smule testende. Det var et minde hun i hvert fald havde, om Aaron der havde ændret sig til det værre efter han havde dræbt deres mor. En drøm naturligvis, men følelsen sagde der var noget ægte i det var hendes fortid. Dog valgte hun ligenu ikke at dykke dybere ned i den verden. Dog kunne Malia mærke han skammede sig over de ting, det lå i tonen og i øjnene da han sagde ordene.
"I know you aren't lying.. just to point that out," pointerede hun med et lille træk på den ene skulder. Malia havde intet imod folk kendte hendes evne, desuden var der ikke rigtig nogle der vidste hvor langt den strakte sig - for det var sjældent hun overhovedet brugte den til de ting den faktisk kunne. Men at aflæse folks følelser - se det var noget hun ikke bare lige sådan kunne slå fra og til.

"Do I make you a little nervours Elijah?" Spurgte hun og trådte et skridt nærmere på ham igen, så hun nu faktisk stod mindre end et skridt fra ham. Hun fnøs let og så væk fra ham.
"I don't have any issues.. or I might.. I doing fine," fortalte hun så og så ham i øjnene igen. Malia vippede hovedet let på skrå før hun så nikkede en enkelt gang. "I was a pureblood.. I was a human before you turned me. Maybe heart broken, but pure and strong.. I might not be a pure blooded vampire or what ever you call yourselves these days.. but I'm just fine by being myself," tilføjede hun meget seriøst som hun så ham direkte i øjnene.
"I'm Malia by the way," sagde hun så og rakte sin hånd frem mod ham.

Han havde ikke vist nogen som helst reaktion da hun sagde at hun vidste han ikke løj. Han var ikke typen der gik op i hvad andre tænkte om ham. Han skiftede sin vægt til det andet ben, imens han betragtede hende med sit rolige blik, der mest af alt virkede til det ikke kunne blive forstyrret af noget.'

'"Do I make you a little nervours Elijah?"' Hendes ord fik ham til at undre sig over hvorfor hun spurgte om det. Han var ikke typen der blev nervøs, og selvom han ikke havde planlagt dette så blev han ikke nervøs. Hans lange levetid havde gjort at han var forberedt på at håndtere det meste. Han nåede ikke og svarer før hun fnøs og fortsatte med at snakke. Han lyttede da hun omtalte sig selv som pureblood, eller dengang hun var menneske. Han rynkede let på læsen og brød det rolige udtryk han havde haft. Han var bestemt ikke enig i at mennesker var pureblood. De var føde og legetøj, det var deres eneste formål. Om hun var pureblood vampyr eller ej, så var det bedre, det ændrede dog ikke på det faktum at det pissede ham en smule af han havde forvandlet hende i de år han var ude af kontrol.
Han hørte en hånd igennem sit hår, på trods af det sad som det skulle. '"I'm Malia by the way,"' han betragtede hendes hånd og på et split sekund havde han ændret scenariet. Han havde skubbet hende ind imellem træerne Han havde bragt dem langt nok ind i skoven til at der ikke var nogen der kunne se dem, medmindre de selv gik derind, og han havde sørget for hun ikke var kommet noget til på vejen. Han stod foran hende og så alt for rolig ud. "How delightfully democratic of you. First you come here all angry and ask me if you make me nervous. and now.." han stak sine hænder i lommen som om intet ved situationen gjorde ham urolig, hvilket også var tilfældet. "Now you present yourself." Han gik et skridt tættere så der ikke var det store mellemrum imellem dem mere. "Now tell me. What did you expect to get out of this? What was your big plan?" Han så på hende med et hint af flabet undertone, og han virkede ikke synderligt imponeret over hende.

Hun så blot på ham, et udtryk i hendes ansigt fyldte men det var ikke til at sætte en finger på, hvad det var. Det var en smule mysisk, men sådan var det altid med Malia. Alle vidste ikke altidh vor de havde hende, og det kunne hun egentlig godt lide. Det gav hende en fordel, fordi hun for det meste faktisk vidste hvordan folk omkring hende havde det. Hun smilede for sig selv som han kommenterede på hvad hun lige havde sagt og gjort. Hun løftede let på den ene skulder. Så snart han kom med sine lettere flabede undertone skar hun en kort grimasse.
"Well.. I don't have a plan.. I could have planned to kill you.. but what would the fun be in that? I mean.. you only killed me, so it would be fair.. you almost left my daughter an orphan.. that.. see that could be revenge potential.. but nah.. revenge is not really my thing.." indrømmede hun og trådte tættere på ham. Let vippede hun hovedet en smule på skrå. Malia greb fat i hans jakke i en hurtig bevægelse, dog ikke for at gøre andet end at rette den. Lod blikket glide henover hans skulder og børstede et blad af. "Maybe I just wanted to see you.. maybe I don't have any mysterious plan.. or maybe I do.. but if I have.. I wouldn't tell you, would I? I have everything that I want.. Elijah.." tilføjede hun med sidste sætning i en lettere mystisk hvisken, før hun så trådte et par skridt tilbage. Malia havde ingen anelse om hvad hun ville med dette møde, for Malia var også meget impuls styret og hun gjorde tingene som de kom - og hun reagerede meget rådt på hvad der blev givet til hende. I somme tilfælde måske alt for påvirket af hendes evne og den følelse der fulgte med det.

Ingen planer? Det var ikke et princip han arbejdede efter. Elijah var typen der havde styr på det hele, og derfor forstod han heller ikke helt alt den impulsivitet som nogle var så glad for. Han havde løftet et øjenbryn, men ellers beholdt det rolige ydre som hun havde snakket om at slå ham ihjel. *Like you had a chance.* Hans tanker blandede sig med hendes næste ord, om at hun ikke var typen der søgte hævn. Noget han igen ikke kunne forholde sig til det. Han søgte stadig hævn over nogle, nogle der for mange år siden havde været skyld i han mistede kontrollen. I bund og grund var det også deres skyld han stod her med en vampyr han havde skabt. Tanken var ved at bringe ham en smule ud af kontrol, men hendes hurtige rettelse på hans jakke havde forhindret det.

Han tog hænderne op af lommerne, som hun fortsatte med at snakke og han betragtede hende roligt. "Then there is no reason for me to waist my time answering questions I will not get an answer too." Han nikkede en gang med hovedet som for at hilse af, før han vendte sig om og begyndte og gå roligt ud af skoven. "If you realise you want to tell me, you know where to find me." han havde tilføjet det sidste da han var nået et par skridt væk, og var godt på vej ud af skoven i et roligt tempo. Han så ikke nogen grund til at spilde sin tid på hende, når hun nu ikke åbenbart ikke havde nogle planer for mødet alligevel. *Lavinia better talk when I meet her again..*