A flight through the window is not so much fun ( TW)

Til: @Narcisa

Tid: 20:30
Dato: 23/07
Vejr: Ligegyldigt ?
Outfit
Home

Det var ikke mange timer siden Blair havde forladt stedet, der var sket så meget på den dag, at han ikke engang selv var sikker længere. Hvad der skulle have været en hed tur hjemme hos ham, var endt ud at han endnu engang havde genstande i sin krop der ikke hørte til. Tidligere havde han sprunget et par skraldespande i luften, for senere at få et bord til at gå i tusind stykker, som fordi han havde leget "helt havde siddet fast i hans ryg. Blair havde brugt meget tid på at få dem ud, men det var næsten spildt arbejde nu, hvor der i stedet sad glasskår af alle størrelser i hans krop, mens af alt hans brystkasse, ben, arme et par i ryggen og en stak ud fra hans pande. Det med at finde på sindssyge måder at score på, endte ikke altid så godt for ham, der var igen tvivl om han for en gang skyld fortrød sit valg, men det var da også derfor mafiaen ikke bare kunne sende ham alene afsted! ! De burde kende ham godt nok til, at han ville få ballade det lå jo til ham, altid grænsesøgende og meget impulsiv, man kunne godt frygte for den dag han skulle overtage for sin far, selvom hans far var stolt nok af ham.

Dante lå stadig på sofaen, hans trøje var allerede smidt på gulvet fra tidligere, de stramme hullede jeans, var stadig på hans krop. Men de var mere hullet end før og bar flere blodige pletter, og et par steder stad større stykker glas fast, hans krop var endnu ikke begyndt at heale, alkoholen i kroppen fik det altid til at gå langsommer. Men en mand som ham kunne ikke bare troppe op på hospitalet uden at få stillet tusind vis af spørgsmål, og han vidste politiet også ville komme, især efter de ting han havde smadret på markedet tidligere. Blair var nu en fjende i hans bog, og en skønne dag ville han finde hende, og straffe hende.
Bruce den store sorte hund, lå i sin kurv ved siden af sofaen, og holdt vagt døren var ikke låst, Dante havde ikke engang fået sine mørke vinger ind i kroppen igen det var dem der havde reddet hans fald i sidste sekund. Han lå bare på ryggen og stirrede op i loftet, men endte dog med at gribe pincetten fra tidligere, for at prøve at fjerne glas fra hans brystkasse, imens han kom med næsten alle bande ord i verden. Hans mobil bippede på bordet, men han reagerede ikke prøvede selv at hjælpe sig.

Dante var nok bare altid rebelsk, men i mafiaen fik man heller ikke helt samme ungdom som andre, så da han endelig fik lov til at være på egne ben, skulle der også ske noget. Han havde nok en smule damp, andre ville nok mene han havde meget, da han aldrig var god til at sidde stille længe, han havde altid gang i ting alle steder. Han var endnu ganske uvidende om at Narcisa var på vej til hans hjem, i dette øjeblik. Han var dybt optaget af at fjerne glas fra sin overkrop, men blev nød til at sætte sig mere op for, bedre at komme til det var ikke en en mands opgave. Men det var ligesom ikke rigtig noget at gøre ved, han skar en grimasse som han fik sat sig lidt kluntet op, og gik i krig med at fjerne et af de større stykker der stak dybere ind.
Bandeord fløj afsted, men da den endelig var ude greb han vodkaflasken fra bordet, og tog en stor slurk det tog en smule af smerten.
Han var overrasket over hvor mange stykker, et vindue kunne gå i, så ville han faktisk heller fortrække bordet fra tidligere. Han ryste på hovedet som han fortsatte, de mange tatoveringer gjorde det ikke nemmere at se hvad der skete, og blodet hjalp heller ikke på synet.
Bruce løftede hovedet og knurrede kort, som Narcisa kom ind i lejligheden, men som hunden genkendte hendes duft og stemme, lagde den blot hovedet ned igen. Knurren fik Dante til at løfte hovedet, og som han så hende gled et skævt frækt smil over læben, han burde ikke men den kvinde kunne altid tænde ham, om han så ønskede det eller ej skete det hver gang. " hvad tror du selv ? " svarede han en smule tvær, som han lagde pincetten fra sig, for endnu engang at tage flasken, og skylle en slurk ned, før den igen blev sat fra sig " lækker som altid, hvad bringer dig her til smukke? "spurgt han med et hævet bryn, og et skævt smil over læben. Han var ikke bange for at være som sig selv overfor hende, selvom hans attitude ofte pisseed hende af, men han var også lidt af en flab og meget grænsesøgende. " jeg kan i hvert fald informere om, at der er en ny fjende, i min personlige bog" sagde han vredt, imens han lod vingerne endelig forsvinde igen, hvilket gav mere plads i sofaen.

Dante kiggede på hende, som hun stod og så imod ham, det var ikke ligefrem første gang hun dukkede op efter han var kommet til skade, og det blev nok heller ikke sidste gang. Hendes følelsesløse udtryk gjorde ham ikke så meget, han var van til det, de fleste i mafiaen viste ikke ligefrem følelser, og Dante var opdraget ligeså selvom han nok ikke mestre det. Han besvarede hendes smil med et skævt et, men nikkede let før han fandt flasken igen for at tage en slurk, det holdt i det mindste smerterne på afstand selvom han havde en høj smertetærskel, kunne det godt mærkes at det var anden gang i dag at der sad noget i hans krop. Som hun fandt sin mobil frem rynkede han let på brynene, imens han lod en hånd løbe igennem håret hvilket resulterede i han fik lidt blod i håret.
Som hun fortalte hjælpen var på ven, smilede han en anelse taknemligt, hun var altid klar til at hjælpe, selvom han vidste at hun til tider heller ville være fri for ham især. Dante fnøs let som hun snakkede om ikke at ville sidde ved siden af ham, på grund af blodet på sofaen der i hans øjne ikke så slemt ud, selvom der efterhånden var kommet en del til eftersom hans krop havde ligget helt ned på den. Han rystede let på hovedet " fint nok, forstår ikke du gider så dyrt tøj, hvis det ikke engang må blive beskidt " svarede han drilsk, som han endte et skævt smil.
Et let hævet øjenbryn gled op " tror du jeg kan holde lav profil ? " svarede han spørgende, før han flækkede af grin men stoppe som det gjorde ondt, og skar en irriteret grimasse som han hade at vise smerte.
Han fulgte hende med blikket som hun satte sig ned, før hun tog en af øllene og stillede ham et spørgsmål, han kiggede lidt tænksom ned " hun var heks, jeg kender ikke hendes navn " fortalt han med et suk, det var ikke ligefrem meget at gå med, men bedre end ingenting. Han satte flasken fra sig, som han lænede sig en smule frem men fortrød hurtigt, og fnøs irriteret, glæde sig til personen kunne komme og hjælpe ham, så hans krop snart kunne heale igen uden alle de glasskår. " du fortalte mig ikke hvad der bragte dig hertil? " svarede han lidt nysgerrig.