No means yes, right? (TW, CW)

Hun kunne ikke finde ud af hvad der skete, men efter hendes skrig fik hun en sok i munden. Den smagte vammelt og surt. Hun kunne kaste op hvilket som helst øjeblik. I stedet hulkede hun, indtil der ikke var noget tilbage at give af.
Hendes vejrtrækning var næsten ikke eksisterende. Den var næsten rolig og afslappet som han blev færdig anden gang. Hun blev endnu engang vendt rundt og hun var næsten sikker på at han ville forsætte. Og det gjorde han. Hendes hoved havde stadig slået fa, og gjorde ikke modstand, men modtog bare hver et hadefuldt stød. Da han endelig blev helt færdig igen, kunne fornemme hvordan han blev træt, og for et øjeblik var hun sikker på at hun var fri. Han kravlede af hende, men gjorde intet før hun fik blusen kastet i hovedet. Hendes bevægelser var langsomme som hun satte sig op og tog blusen på. Hun kunne mærke hvordan samtlige kropsvæsker siv ud af hende og farvede hans lagner. Under hende. Uden et ord lagde hun sig ned igen, fyldt med frygt for hvad der ville ske hvis hun prøvede at flygte.
Han lagde sig ved siden af hende og det varede kun et øjeblik før han trak hende ind til sig, hvilket hun lod ham gøre. Det tog lang tid før hun faldt i søvn i hans arme, men de stærke minder fortrængte sig ind i hendes drømme. Det var blandt andet hvorfor hendes øjne spærrede op med det samme. Hun lod sine hænder mærke på sin krop for at finde ud af om mareridtet var rigtig eller ej. Desværre var det. Hun tog langsomt fat i hans arm alligevel, og håbede hun kunne flytte den der holdte hende tæt, således hun måske ville kunne stikke af.

Det var svært at sove når der blev hvisket i hendes øre hele tiden. Hun kunne fornemme det var mareridt, og hun ville nødig vække et surt bæst.

Hun prøvede at komme ud af hans greb, men pludselig vågnede han og flyttede selv sin arm, hvilket fin hende til at søge tilbage så hun kunne se så uskyldig ud som muligt. Der gik dog ikke længe før han faktisk trak sig væk fra hende for at sidde op, dog for at læne sig ned og kysse hende. For en gang skyld virkede det blidt mod hende. ”Godmorgen,” hilste hun roligt, og der var lige nu intet at høre på hendes stemme, ud over den russiske accent. Det lød sødt og upåvirket. ”Sov du godt?” hviskede hun til ham som han kyssede hendes kæbe.

Hun gav ham et forsigtigt smil som han besvarede hendes spørgsmål. Hun var lige så forsigtig som når hun var hjemme hos sin familie. Hun turde ikke gøre noget i frygt for hårde ord eller noget der kunne være værre. Han spurgte ikke tilbage hvorvidt hun havde sovet godt, men måske var det ikke vigtigt alligevel. At ligge i smerte, noget som føltes som fangeskab og blive visket i øret hele natten, det var måske ikke den bedste søvn, i forhold til at ligge i hendes egen seng med diverse cremer, melodier, afslappende aromatiske dufte og sin sovemaske. Blide og næsten stille gisp forlod hende som han forsatte med at kysse hendes hals. Hans læber kravlede op til hendes læber hvor hun blidt gengældte kysset. Hun ville ikke vække hvad end hun havde vækket i ham i går. Som han hviskede mod hendes øre og pressede sit underliv mod hende gispede hun. Hun kunne godt mærke på det hele, at sidste omgang var ikke i går aftes. Han ville have mere.

Han kravlede hen over hende, og hun kunne tydeligt se forskellen i hvordan hans øjne ikke havde den skrækkelige, og næsten dæmoniske flammeagtige farve. De var blide, og minde langt mere om det som hun havde oplevet på dansegulvet. Hun sendte ham et blidt blik. Følsomt og underkastende.
Da han kravlede under dynen lukkede hun øjnene og forventede det værste. Kunne hun tillade sig andet? Et højere og generelt nydende støn undslap hende som hans læber og tunge fandt hendes underliv. Hun peb, nydende, selvom hun ikke ønskede det efter hvad der var sket dagen før. En hånd fandt ind i hendes hår. Det var det eneste sted hun rigtig kunne placere den uden det ville gøre ondt på hende. Den anden hånd gled ned mod hendes lår og greb fat i det der kunne fås fat i uden at være i vejen for ham. Hun kunne ikke forstå hvordan han kunne være så blid, hvordan hendes krop elskede hvordan han kærtegnede hendes krop og førte varme ud i kroppen. Støn, gisp og af of til små pibelyde undslap hende som hendes krop tvang hende til at nyde den blide behandling. Lige nu, og indtil han ville lade hende gå, der var hun hans. Hun turde intet andet.

Det var forfærdeligt hvor forskelligt han kunne opføre sig, for sådan som han havde behandlet hende i går, der havde hun intet at sige, for han var opslugt og aggressiv. Og nu, der var hans handlinger blide og noget hun havde mulighed for at nyde, selvom hun ikke havde lyst efter det der var sket for timer siden.
Støn, nydende suk, nynnen og gisp forlod hende, uden at spare for meget på volumen. Det var svært, især da han fandt lige præcis det sted der fik hendes ben til at ryste og stønne højere. Hvordan var det muligt at noget så skrækkeligt kunne føles godt? Det var svært at tillade sig selv at nyde noget, og flere steder var hun da også øm, men det ville være svært for hvem som helst at kende forskel på de lyde hun lavede for nydelse og for smerte.
Han stoppede endelig, og hun var helt stakåndet. Hendes øjne fulgte ham som han kravlede op af hende og hun frygtede at han ikke far færdig med hende, men ordene der lød fra ham, tog pusten fra hende og hun gav ham tavse nik. Hun drejede sit hoved som han lagde sig tæt ved siden af hende. Hun prøvede at holde et smil, som hans hånd kørte over hendes krop, men smilet var træt og kunne dårligt holde sig selv oppe. Ville han tage et bad inden han gik ned og spiste? Ville han vaske sit ansigt, nu hvor hans hoved lige havde været limet til hendes underliv?
Han rejse sig op og hun tillod sig at trække dyne højere op og lægge en hånd for øjnene, som hvis hun var træt eller havde hovedpine. Hun kunne høre hvordan han sprøjtede parfume på sig, og kom til konklusionen af at han ikke ville gå i bad eller vaske sig inden han ville gå ned. Som han talte til hende, lagde hun håndrykken mod sin pande, ”Okay,” hviskede hun næsten.
Så snart han lukkede døren lagde hun begge sine hænder for øjnene. Hun ønskede at græde, men intet skete. Hun satte sig op, og kunne mærke hvordan hele hendes krop gjorde ondt, både af hvordan han havde behandlet hende, og fordi hun havde været så anspændt under det hele. Hun snoede sine arme sin mave som hun svingede benene ud over sengekanten. Hun tog sig god tid og studerede værelset. Hun kom til konklusionen at man aldrig kunne vide hvem man kunne stole på. Hun trak sine trusser over til sig og så hvordan stroppen der skulle sidde, ved den ene hofte var knækket. Med et frustreret suk kastede hun den over skulderen så den endte på sengen. Hun fandt så sin BH og prøvede at tage den på, men lykkedes slet ikke. Hun endte derfor med kun at tage sin kjole på og blusen hun havde lånt af ham ud over, i håb om at han bluse bedre ville kunne klare at blive beskidt end hendes dyre kjole; som hun ikke havde betalt en rød reje for. Hun gik ud til toilettet og kunne mærke hvordan nogen havde været i bad. Det duftede vidunderligt, og hun ønskede hun selv kunne søge til et bad, men vidste udmærket at hun ikke ville føle sig tryg i at blive i huset i længere end nødvendigt. I stedet redte hun sit hår med en børste hun kunne se der havde lange brune hår i sig. Det måtte være søsterens, med tanke på søsteren, blev hun pænt mindet om, at hvis nogen lige havde taget et bad, var der stor sandsynlighed for at de havde hørt hende stønne for nogle minutter siden. Hun hørte en dør lukke på den anden side af badeværelsesdøren, og gik ud fra det måtte være hans lillesøster. Hun bandede af sig selv på russisk før hun valgte at gå ned kort efter.

___

Stefanja kunne dårligt finde rundt, men ud fra lyden af madlavning fandt hun vej. Hvor hun fandt både Lucca og hans lille søster der stod med ryggen til hende, eftersom de lavede morgenmad. ”God morgen,” Hun lod sin ene hånd stryge noget hår bag øret før hun tog nogle skridt ind i det store køkken. ”Er der noget jeg kan hjælpe med?” tilbød hun og placerede sine hænder bag sig. Hun kunne mærke at hendes hjerte hamrede afsted. Om det var af frygt for Lucca, eller noget andet, så hvilede hendes øjne mest på lillesøsteren.

Stefanja havde selvfølgelig medbragt sin telefon på hele sin tur, for denne var næsten som en sutteklud for hende. Hun kunne sjældent finde ro, medmindre hun havde den med sig. Hendes øjne så kun kortvarigt på Lucca som han gik frem og tilbage. Hun var langt mere optaget af hvor anspændt lillesøsteren virkede, sådan som Stefanja kunne se hun greb om køkkenbordets kant. Havde Stefanja larmet så meget at lillesøsteren dårligt kunne være i samme rum som hende? Var hun så beskidt? Ja, det behøvede Stefanja ikke svar på, hun følte sig beskidt, og hun var sikker på at hun skulle gnubbe sin hud i flere dage før hun ville få snerten af at føle sig ren. Stefanja’s blik rettede sig fra lillesøsterens hånd op til hendes ansigt som hun vendte sig om. Stefanja glemte næsten at holde balancen og endte med at læne sig op ad køkkenøen. Hun følte hun havde en klump i halsen. Hun havde så fine ansigtstræk og selvom hun tydeligvis var anspændt, så kunne hun se hvordan pigens blik havde potentiale for at se abnormt sødt ud. Hendes øjne mindede hende næsten om et dådyrs. Hun kunne ikke få øjnene af hende, eller det var da indtil at hun søgte mod spisebordet hvilket fik Stefanja til at blinke et par gange før hun fulgte næsten lydløst efter. ”Stef,” præsenterede hun sig for lillesøsteren, selvom hun havde en lille fornemmelse af at hun ikke kunne være mere ligeglad sådan som hun præsenterede sig. Lucca havde taget alt ind, så hun kunne blot sætte sig til bords. Stefanja valgte at sætte sig over for Lucca, så hun forhåbentlig ikke skulle lide af ragende hænder. Benene kunne hun forhåbentlig kunne holde styr på. Så snart hun Lucca var færdig med at hælde kaffe op til sig selv, tog Stefanja en kop for sig selv. Hun valgte kun at sidde med den til at starte med og holdt om den. Hun kunne mærke hvordan varmen brændte hendes hænder, men det fjernede fokus fra resten af hendes krop. Hun så mod lillesøsteren som hun undskyldte. Stefanja havde nemmere ved at trække et lille smil som hun så på hende. ”Det skal du ikke tænke over. Det gør mig ikke noget,” prøvede hun at berolige hende. Hun smilede venligt til Kaylin, og håbede at hun ville føle sig ved lidt mere velbehag. Hvis hun havde det så skidt som det virkede til, så syntes hun blot det var godt gået at hun faktisk havde valgt at sætte sig til bords. Hun tog en lille slurk af den varme kaffe. Hun satte endelig kaffen fra sig, og tog en bolle for at få bare noget ned. Det var så også her hun så hvordan Lucca havde sin telefon ved bordet. Nu var det ikke noget Stefanja ville kommentere på, men hos hendes familie havde de til tider måtte lægge telefoner i en æske og lagt dem væk, fordi folk havde dem oppe eller bare liggende. Det blev simpelthen ikke tolereret og fik hende næsten til at blive kold ned af ryggen af nervøsitet.

Stefanja var hurtig om at give Lucca et lille smil som han så på hende ved spisebordet, men hun kunne næsten ikke lade være med at stirre på telefonen i hans hånd, og sådan som han grinte af noget han så – og så slet ikke delte hvad det var. Det kunne drive hende til vandvid.
Stefanjas hasseløjne skiftede mellem de to søskende som de tydeligvis startede en diskussion. Hvordan i al verden var hun overhoved begyndt at snakke til Lucca? Pludseligt strøg noget op af hendes ben, og hun hoppede næsten på stolen som hun så op og fangede Luccas øjne. Hun sendte blot et høfligt smil før hendes blik søgte til maden straks efter smilet var givet. Bøvsen der undslap Lucca fik hendes fine bryn til at ryge til toppen af hendes pande. Havde aftenen ikke været som den havde, så havde hun nok rettet på ham, selvom hun til dels ikke havde noget at sige, det var trodsalt deres hjem. Da han pludseligt rejste sig op fulgte hendes blik ham, næsten bange for at blive kommanderet tilbage på værelset. Ud over det var noget hun frygtede ville ske grundet nattens hændelser, så var det også noget hun var vant til at hendes far gjorde. Rejste sig og i vrede sendte dem til deres værelser. Normalt var der ingen der rejste sig under middagen hos dem. Det var strengt forbudt. Skulle man tisse eller andet, måtte man gøre det før, eller holde sig, eller hvis man var lille nok, lave i bleen og skabe indtil man fik en sut i munden. Stefanja slappede dog af da han fortalte hvad han skulle, og kunne mærke hvordan hendes skuldre sank. Da han forlod rummet, fik hun samme overvældende følelse som da hun var alene på værelset. Hun trykkede kortvarigt sine fingre mod undersiden af vipperne. Hendes øjne nåede ikke engang at blive våde før hun hørte lillesøsteren og hun så mod hende. Et bredere smil bredte på hendes læber som Kaylin kaldte sin bror for et kødhoved. ”Jeg er imponeret over du kan holde ham ud,” grinte hun lidt og så kortvarigt mellem dem, og kiggede på Kaylin’s hånd før hun så på sin egen. Nogle af hendes negle var knækket. Hvornår var det sket? Et øjeblik holdt hun vejret som hun huskede hvordan hun havde været vendt rundt og måtte gribe i noget for at bide smerten i sig. Hun sank en klump før hun så op mod Kaylin, ”Jeg kan virkelig godt lide dit outfit,” sagde hun og lod sin hånd række mod Kaylin’s, for at lægge den oven på hendes. Måske ville det bringe hende noget tryghed at mærke en andens hud? Hud der stammede fra en som ikke havde gjort hende ondt.

Som Kaylin nævnte at Stefanja allerede kunne lide Kaylin mere, måtte hun folde sine læber sammen for ikke at hverken smile eller grine, for hvor var det sandt, også selvom Kaylin ikke virkede interesseret. Hun rømmede sig lidt, ”Vi er faktisk blevet virkelig gode venner,” bød hun ind, og håbede på at det var tilpas drillende, men som hun havde sagt det begyndte hun at føle sig utilpas, og det hjalp ikke at Lucca vippede på stolen. En ting var at han havde gjort hende ondt, men hun ønskede ikke han skulle komme til skade og inden hun vidste af det forlod ord hendes mund: ”Malʹchik*, vil du ikke nok sidde ordentligt på stolen,” lød det lidt hurtigt fra hende. Hendes stemme var stadig sød, men bekymringen for at han faldt var til at tyde.

Et lille smil spredte sig på Stefanja’s læber som lillesøsteren fortalte hvordan Lucca altid havde været der og ville støtte hende. Det fik hende til at tænke, at selvfølgelig var han da en god person på daglig og normal basis, men det gjaldt tydeligvis ikke når han fik damer med hjem. Sådan som det virkede til at han bragte kvinder med hjem hele tiden, fik hende blot til at overveje, hvor mange der ellers havde været udsat for det som Stefanja havde været ude for? Hvor mange havde siddet til morgenmad og måtte sluge smerten og lade som om alt bare var godt? Tankerne varede dog ikke længe før hun kom til at tænke på hvordan de i hvert fald ikke havde været beskyttet. Hun måtte sørge for at tage til lægen, og derfra tage den skældud hun kunne få fra lægen over ikke at have beskyttet sig selv eller andet.

Hendes hånd var blød, selvom hun var sikker på hun ikke tog de samme mange rutiner som hun selv gjorde. Stefanja skulle trodsalt altid se ud som om hun var på sit højeste. På den anden side, så måtte hun tilstå at hendes negle ikke var pæne nok til at blive set på kamera det næste stykke tid, så hun måtte nok ty til at få lavet negle, selvom det var noget hun havde ønsket hun aldrig skulle. Stefanja trak hurtigt sin hånd tilbage som Kaylin lidt sent trak den væk. Hendes øjne spærrede let op men faldt i mere naturlige folder som Kaylin forklarede. ”Årh, jeg beklager hvis jeg gjorde dig ondt. Det var ikke min mening,” lød det blidt fra hende, og hun sendte Kaylin et blidt, undskyldende smil. Smilet blev bredere som hun takkede for komplimenten om hendes påklædning.

Stefanja kunne ikke lade være med at klukke lidt over hvordan Lucca virkede til at blive lidt utilfreds over hvordan de to piger rottede sig sammen om at de var glade for hinanden. Ja, det var desværre noget som Stefanja håbede var mere end bare en drilsk kommentar.
En trykkende fornemmelse ramte hendes brystkasse straks efter ordene havde forladt hendes mund, og det blev kun tungere som han svarede hvordan han ikke behøvede to søstre. Hun følte hun havde svært ved at trække vejret. I det mindste satte han sig ordentligt, så hun ikke skulle bekymre sig for om han kom til skade ved at vælte bagover. Hun så mod Kaylin som hun fortalte at han havde nok søster i hende, hvilket hun var glad for at høre, for hun ønskede ikke at skulle spille storesøster for Lucca. Hun havde nok af at se til sine niecer og nevøer.
Måden han tog juicen på, begyndte dog at få hende til at blive bekymret for hvad der kunne ske. Det virkede så aggressivt i hendes øjne, eller måske var det fordi hun havde haft sådan en nat som hun havde? Hendes øjne fulgte ham som han rejste sig op igen og hun trak et lille smil som han drillede sin søster. Smilet forsvandt dog med det samme som han forsatte mod hende. Hun kunne mærke hvordan hele hendes krop blev anspændt. Hans ord fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende og hun lukkede øjnene og prøvede at afvige hans kys på kinden lidt. Måden hun opførte sig på kunne blot virke genert. Hun kunne endda dufte hendes egne safter på hans ansigt, som understregede hvordan han i hvert fald ikke havde været ude og rengøre sig.
Hun så mod lillesøsteren, og hun kunne ikke lade være med at sende skjulte øjne der håbede på at hun ville forblive til hun selv skulle hjem. ”Det er i orden for mig,” lød det roligt fra Stefanja, selvom det ikke kunne være en større løgn. ”God arbejdslyst, Kaylin,” lød det fra hende som hendes øjne ville følge hende som hun forlod rummet. Nu håbede hun bare at Lucca ikke også ville gå til den hernede, nu hvor han vidste at hans lille søster ville gå ovenpå for at sove.

Stefanja kunne ikke lade være med at give Kaylin et smil som hun fortalte Stefanja at hun ikke kunne have vidst det, for det var jo så sandt som noget kunne være. Hun smilede venligt som Kaylin forlod dem, ”Det var også rart at møde dig,” lød det så roligt fra Stefanja. Så snart Kaylin var længere væk kunne hun se hvordan Lucca rejste sig, og hun kunne igen mærke kulden trille ned af ryggen på hende og hun frygtede hvad han kunne finde på.
Hun trak hænderne til sig som han hev hendes stol ud. Hun holdt vejret som han satte sig på hendes skød. Hun far pænt fastlåst. Hun vidste ikke hvor hun skulle placere sine hænder, og måtte derfor sætte en på hans knæ og en mod hans ribben, begge hænder på den side der var tættest på hende. Så havde hun da bedst mulighed for at skubbe ham af hvis han begyndte at blive alt for meget. Han lænede sig frem mod hendes læber, og hun kunne ikke komme langt fra ham og endte da blot med kun at give et let kys tilbage før hun vendte hoved ned for at få sin afstand. Ja, hun var nok meget mere genert nu i forhold til aftenen før. Et lille gisp forlod hende som han kom tæt på hendes øre, og hun lukkede sine øjne som hun ønskede sig væk. Hun skulle til at give et svar at hun bare ville gå men da kom lillesøsteren tilbage. Hendes øjne åbnede sig med det samme og så mod hende som hun begyndte at snakke. ”Åh, tænk ikke over det,” for sikrede hun og prøvede at give Lucca et let puf så han forhåbentlig ville fjerne sig. ”Jeg var alligevel ved at gå,” prøvede hun at rede sig selv. Hun kunne godt gå nu, hvis hun fik muligheden.

Stefanja prøvede mest af alt at sidde så stille som muligt som han både rettede på hendes hår og pillede ved bulsen. Der gik ikke længe fra hendes lille puf til han hoppede af. Hun sikrede sig lige at hun havde det hele før hun begyndte at gå mod hoveddøren. Selvfølgelig efterlod hun sit undertøj deroppe og havde glemt sine øreringe, men for hende, var det vigtigste blot at få hendes mobil og sko på så hun kunne smutte. Hun gav Lucca et kort nik som han fortalte han ville følge hende til døren. Hun prøvede ikke at hive skuldrene for højt op til ørene som han lagde en arm glide om hende og fulgte hende ud. Da de stod ved døren, tog hun sine sko på, og kunne mærke hvordan hendes ben var våde mellem hinanden. Det måtte hun se på senere. Hun så op mod ham, gennem noget af det tykke hår, som han snakkede til hende. ”Det behøver du ikke at tænke på,” hun prøvede at grine lidt, som hvis det ikke betød hende noget. Hun ville bare ikke gøre ham sur. Som hun havde begge sko på, rettede hun sig op og havde sin telefon mellem begge hænder foran sig, med strakte arme. Hun gav ham et kort nik før hendes hånd søgte til døren. Havde han ikke noget at sige ville hun åbne døren og smutte ud uden at røre ham. Først da hun var flere meter huset huset ville hun vendte sig og vinke til dem. Han måtte leve med at hun gik med hans bluse. Hun skulle ikke være der mere nu. Hun måtte afsted.

___
Out
Man kan følge Stefanja, lige efter tråden her, i tråden I respect everyone but myself (TW)