No means yes, right? (TW, CW)

Dato og tid 17/07/2022, sent på natten
Sted Natklubben, Philotes
Vejr Varm sommer aften
Påklædning Hvid og pink summerkjole, store øreringe og hvide og sorte sko; alt fra Louis Vuitton
Noter 178 cm og 54kg
Dediceret til @Lucca

Advarsler Mild benævnelse af stoffer, mangel på seksuel samtykke

Det havde været nogle hårde dage. Det var kun nogle uger siden at hendes yngste storesøster fortalte hende at alt det overnaturlige fandtes. Alle bøgerne om varulve, vampyrer, hekse og enhjørninger. Det var alt sammen sandt. Det havde til at starte med vagt hende uro, men jo længere hun gik med det, jo mere blev hun tryg i, at hun havde egentligt levet fint selvom hun ikke kendte til det overnaturlige. Så af den grund havde hun med sin fine telefon og sit helt nye outfit valgt at tage i byen – for der ville jo ikke ske noget nyt? Hun skulle bare gøre som sædvanlig, holde øje med sine drinks og holde sig fra omklamrende folk. Og måske vigtigst af alt – gå hjem tidligt så hun kunne holde fast i sin skønhedssøvn.


Der havde været to omklamrende fyre der havde danset op af hende, mens hun havde holdt fast i hendes drink, og da hun endelig slap væk og satte sig for sig selv, begyndte hun at forsætte på sin drink, mens hun opdaterede sine sociale media med diverse videoer og tekster. Da hendes anden drink var tom og hun havde postet omkring hendes meget ’sociale’ liv, så tog hun ud på dansegulvet igen. Det tog ikke længe før tingene blev mere festligt og timerne forsatte derudaf. Ja, hun vidste ikke engang hvad klokken var blevet da hun fik danset sig hen til en fyr med flotte krøller. ”Hey,” hilste hun med en lettere festlig stemme. Stefanja lignede altid en million, ud over det dyre tøj som hun bar. Hun havde simpelt hen bare en så fin glød til sig og de fleste kunne slet ikke undgå at elske hendes hassel øjne.

Hun bed straks mærke I den italienske accent han bar. Det var sødt, og kunne noget særligt. Med et bred smil på sine læber dansede hun glædeligt med ham. Da han placerede en hånd på hendes skulder, lænede hun sig frem så hun kunne høre ham bedre. ”Sove?” svarede hun leende, stadig pænt ubevidst om at klokken var mange timer over hendes sengetid. Hun lod en hånd glide gennem det tykke lange hår som hang løst ned bag hendes ryg. Det var varmt, og hun fortrød mange gange at hun ikke havde taget en hårelastik med. ”Hvad med dig?” spurgte hun og tillod sig at lade sine hænder finde vej bag hans nakke, hvor hun flettede sine fingre med sig selv mens hun dansede tættere, uden at tænke over hvilke konsekvenser det kunne have senere.

Hun trak på skuldrene. “Nogen bedre ide?” grinte hun. Havde han virkelig noget sjovere at lave i nat? Hendes øjne var låste på hans, kærligt og sødt. Pænt. ”Du sover måske bedre med en makker?” spurgte hun, stadig med et bredt smil på læberne. Man kunne næsten tro at hun blot ville være sikker på at han manglede en at få med i sengen, selvom det på ingen måde var det hun hentydede til. Hun mente faktisk bare at sove.
Han dansede tættere op af hende; de kunne snart ikke komme tættere på hinanden – eller det kunne de så, for da han lagde sin hånd på hendes lænd, kom hun da helt tæt på ham. Han spurgte efter hendes navn, og drejede da sin mund tættere på hans øre, ”Kald mig Stef,” lød det fra hende. De fleste vidste godt at sådan et kaldenavn var en forkortelse af Stefanie, Stefania eller nogle af de mange fine variationer af det navn. ”Hvad hedder du?” spurgte hun og lod tankeløst sin ene hånd nusse hans skulder en anelse.

Hun leede som han spurgte om hun ville tage med ham. ”Hvis det gør dig glad, kan jeg sagtens tage med dig,” lød det fra hende med et bredt smil på læberne, som kunne ligne at hun drillede ham; som vis hun vidste at han ville blive glad for det. Desuden, så var hendes kjole jo også let at få af of på med den lynlås der var foran. Det var selvfølgelig kvalitet, lavede sådan at den selvfølgelig ikke gik op mens man gik rundt, men den var let nok at have med at gøre selv.
Hun tænkte ikke meget over hvordan hans hånd uskyldigt vandrede, for hun var overbevist om at det ikke var noget, og desuden var hun travlt optaget af at svare ham. Hun grinte lidt af ham som han sagde det var et fint navn. Ja, det var jo et kaldenavn. Han besvarede så hvad han hed, og hun nikkede til det – det var måske ikke nu at hun skulle fortælle at hendes nevø hed det samme – eller næsten da, hans accent gjorde at det lød anderledes. Når de snakkede om hendes nevø Luka i familien, så snakkede de også altid med den russiske accent, eller simpelt, på russisk, hvilket klart gjorde at navnet lød anderledes. Hun blinkede gerne tilbage til ham, tænkende der ikke var noget særligt til det.
Skulle de til baren eller ud at ryge? ”Jeg ryger ikke, men jeg er fra Rusland, så du kan sagtens byde på en drink eller to,” grinte hun, selvom hun helt klart allerede var ved at nå sin grænse. Ja, der skulle en del til at nå hendes grænse, men den var altså ved at være nået, og det hjalp selvfølgelig heller ikke at der havde været noget i resten af hendes anden drink.

Lucca anskaffede hende en stol, og hun placerede en hånd på brystkassen, og bragte hagen lidt ned, som var hun meget beæret over han fandt en til hende. Hun fik formået sig op på den, selvom hun i starten følte sig lidt af en bambi på glatis som måtte holde fast i baren for ikke at falde på røven. Hun nikkede til ham, som han spurgte om hun ville bestille. Hun rejste sig i stolen og lænde sig fuldt indover baren. Det havde flere fine effekter. Et var at hendes kjole var så kort at man næsten kunne få udsigt til alt, hvis man satte sig på hug bag hende, dernæst at der kom en bartender løbende til hende, for at være sikker på hun ikke ville kravle over baren; men det var ikke noget hun havde i tankerne om at gøre. ”One-hundred Black Russian,” Hun råbte næsten til bartenderen, så hun var sikker på at han hørte hendes ordre. Hun holdt to fingre op så han ikke var i tvivl om at han skulle lave to stærke Black Russians. Bartenderen nikkede til hende, og hun lænede sig tilbage og satte sig med et bump i stolen før hun så hen mod Lucca. ”Jeg håber ikke du har noget imod kaffe,” grinte hun, eftersom drinken bestod af vodka og kaffelikør.

Hun tog pengeseden han rakte til hende og sørgede for at sno den om sine fingre, så hun havde styr på den til når deres drinks ankom. ”Det er kun alkohol,” grinte hun. Hendes øjne kiggede ikke engang ned på hans hånd der rørte hende, hun smilede blot, men lod sit blik fange bartenderen som han kom med de to drinks. Hun rakte ham pengesedlen før hun tog sin drink og tog en slurk. Han spurgte hende om noget, og til at starte med lænede hun sig længere frem mod ham og spurgte hvad han sagde. Når han havde gentaget spørgsmålet, grinede hun, rystede på hovedet. ”Jeg kommer sjældent de samme steder,” forklarede hun. Hun kunne på ingen måde komme de samme steder for tit, for det ville bare få følgere til at storme til stederne og prøve at snakke med hende. Hun tog kort sin telefon op for at tjekke klokken, men telefonen var løbet tør for strøm. Stefanja var jo ikke ligefrem den snakkesagelige type. ”Hvad med dig?” spurgte hun stadig lænet tæt på ham så de kunne høre hinanden. ”Kommer du tit til Philotes?” Hun måtte spørge ham om klokken snart, hun ville ikke for sent hjem.

Det var som om hun ikke rigtig kunne mærke, eller lægge mærke, til hvordan han nussede hende. Larmen omkring dem fyldte måske lidt for meget til at hun kunne finde ud af hvad der foregik omkring hende.
Hun nikkede som han forklarede at han kom der tit, men tog forskellige steder hen. Det virkede også fornuftigt, hvis man i hvert fald boede her fast. Stefanja kunne aldrig rigtig vide hvor længe hun kunne få lov at blive et sted før hendes far ville beordre hende om at komme hjem til Rusland. Derudover blev hun nød til at prøve både store og små steder for at kunne promovere og sørge for at hendes ansigt nåede ud til så mange brands som muligt. Store som små.
Hun løftede brynene nysgerrigt som han kom tættere på, da han lagde sin hånd om hendes lænd. ”Jeg tror det er en god ide. Jeg tror det er blevet lidt sent,” man skulle næsten tro det var en dårlig undskyldning for at komme afsted hurtigt. Hun smilede kærligt som han tilbød hun kunne få ladet sin telefon op hos ham, ”Det ville være rart med noget strøm i hvert fald,” tilføjede hun og lod en hånd finde skulderen af den arm der var om hendes lænd. Hun satte så glasset på sine læber, og som en hver anden russer, knækkede hun nakken bagover og lod hele drikken forsvinde på et øjeblik. Hun skulle tydeligvis hjem til ham nu, og det kunne ikke gå for stærkt.

Stefajna grinte muntert, som han indirekte komplimenterede hendes evne til at vende bunden på en drink. Hun så på ham mens han tømte sin egen drink, langsommere end hvad hun havde gjort. Hun tog glædeligt imod hjælpen for at komme ned af stolen. Hun skulle nødigt have at en af hendes skos hæle satte sig fast i stolen. Stefanja fulgte med ham, og trykkede sig selv tættere på ham når der var lidt for mange mennesker omkring dem.

I den friske luft kunne hun mærke hvor tungt hendes hoved var, og hun kunne se hvor meget farve omgivelserne havde. Det var vist ikke helt som det skulle være. Men det alarmerede hende ikke. Hun var bare overbevist om at hun ikke skulle have mere at drikke når de kom hjem til ham, medmindre det var vand eller juice. Så snart taxaen ankom blev hun hjulpet ind i den. Med sine hænder fik hun sat sig ordentligt på et sæde og lidt langsomt fik hun en sele på mens han fortalte sin adresse.  Hun lyttede ikke engang efter.
Som Lucca rykkede tættere på hende, hilste hun på ham igen, leende fordi hun syntes det var komisk for tæt han havde lyst til at være på hende. Ikke at hun gjorde grin med ham, men blot fordi det var interessant hvor forskellige folk kunne være. Han var tydeligvis en der manglede omfavnelse og hun havde ikke noget i mod at skulle ligge ved siden af ham for at han følte sig tryg. Hun tænkte atter ikke meget over hans hånd på hendes lår – hun følte stadig ikke hun havde nogen fornemmelse på sine ben. Et skingert grin kom fra hende, som han slikkede hendes hals. Hendes hænder fandt til hans skuldre. Måske var det blot for at være sikker på hvor hun havde ham, men hun ville ikke holde ham væk fra hende. Resten af turen havde hun hovedet mod hovedstøtten og så sødt på ham, og lod en af sine hænder pille forsigtigt i en krølle.

Der blev betalt for taxaen og hun blev hjulpet ud af den og hun stod pænt og ventede som han åbnede døren for hende. Hun smilede og takkede ham for at holde døren. Det varede ikke længe før de stod på hans værelse. Hun dømte ikke på rodet der var der, men gik hen til sengen som han bad hende om det. Hun satte sig og fik med fine bevægelser taget sine små og dyre sko af. Hun så mod ham. ”Har du måske en bluse jeg kan låne?” spurgte hun. Hun havde ikke ligefrem lyst til at sove i sin kjole, og hun plejede aldrig at sove helt nøgen. Mens hun ventede begyndte hun at tage sine store guldøreringe af.

Han fandt en bluse til hende men bad om hendes telefon. Hun rakte den til ham uden nogen bemærkning så han kunne sætte den til opladning. Han endte tilbage foran hende og trådte tættere på hende. Hun smilede af lyst og skulle til at trække ud for at få fat i trøjen, så hun kunne spørge om et badeværelse og klæde om, men som hun mærkede hånden på sin skulder, nåede hendes egen hånd ikke langt. Hun grinte lidt som han tilbød at hjælpe hende af med hendes kjole. ”Det-” hun nåede ikke at sige mere før hun stoppede sin sætning. Hun ville have fortalt ham at han ikke havde behøvet at hjælpe hende ud af kjolen. Lynlåsen var trodsalt foran hende og ikke på hendes ryg. Hendes latter stoppede langsomt som lynlåsen nåede ned til hendes brystkasse, og blev erstattet af langsommere vejrtrækninger som hun lod sine øjne blive på ham. Hun kunne godt se julelysene i hans øjne. Hendes hjerte begyndte at hamre afsted og sendte varme ud til hendes krop. Hun havde ikke før lagt mærke til hvor hold lynlåsen var, men det gav hende kuldegysninger nu hvor den gled ned af hendes krop, forbi navlen og helt til bunds. Hun bar endda et matchende sæt undertøj, i samme farver or mærke som kjolen hun havde haft på. Sættet var pirrende nok i sig selv med små søde lyserøde sløjfer og søde snører med et guldlogo vedhæng på bagsiden af hendes trusser, som hendes familie ville mene manglede stof, og mellem bøjlerne på BH'en. Lige så lille af figur hun var fortil, var der gjort godt for i den anden ende.”Tak,” lød det lavt fra hende inden hun ville læne sig lidt frem mod ham for at forhåbentligt få fat i blusen.

Kjolen blev lagt væk pænt. Behandlet lige så pænt som den var dyr. Hun endte med at få fat i hans skjorte og hendes halvsvedige hånd gav ikke slip så let. Ja, hun troede endda at det var blusen, hvilket var grunden til hun startede med at hive i den, indtil hun fandt ud af at der ikke kom nogen bluse ud af at hive i stoffet hun havde fat i. Han åbnede sin skjorte og hendes øjne var næsten tryllebundet af hvordan hænderne arbejdede med hver en knap. Hun følte hvert et ord og alt luft blev taget fra hende som han blottede sin overkrop for hende. Nej, det var ikke førstegang hun så en mand i bar overkrop, og hun var da også næsten stadig overbevist om at de bare skulle sove.

Han lænede sig mod hende, og selv hvis han ikke havde lagt hende ned, ville hun selv have lagt sig for afstandens skyld. Hun så dog ned af sig selv so han tog sine bukser af og det var først da hun så hvor tæt bukserne sad at noget begyndte at virke lidt forkert.
Han kravlede hen over hende, og hun rørte sig ikke ud af stedet, selvom hendes krop reagerede på hvert et kys og nap han gav hende. Det fik hende til at gispe og næsten sprælle lidt under ham, ”Det kilder,” lød det fra hende lavt.

Hun blev løftet højere op på sengen, hvilket gav en overrasket lille lyd fra hende, overrasket over hvor let han kunne flytte på hende. Han forsatte derefter med at være hen over hende og kysse hendes hud. Hver gang hans hånde ramte hendes hud gispede hun lavt, næsten som hvis hun ikke ville have hun blev hørt. Han fik let hånden under hende og hevet den fine BH af. Denne blev ikke behandlet ligesom kjolen, men endte på gulvet. I dybet, hvor hun næsten var sikker på hun ikke ville kunne finde den i morgen. Et større gisp forlod hende som han begyndte at kysse hendes brystkasse. Hendes ene hånd fandt til armen han støttede sig på, i et tåbeligt håb om at han ville tænke sig om, spørge hende om hun var okay eller lignende, Men i stedet bevægede han sig ned og fik trukket de små trusser af. Hun kunne dårligt nok mærke hvordan han formåede at bevæge hendes ben rundt så de faktisk kunne komme af. Hun havde minimal kontrol over dem. Hun følte sig frossen, trods hvordan hun altid havde forestille at sådan et øjeblik skulle være fyldt med varme og bevægelse fra begge parter. Et højt gisp kom fra hende som hans fingre fandt vej mellem hendes ben.
Ufrivillige støn efterlod hendes læber som han udforskede hver en fold med sine fingre. Hun drejede sit hoved væk mens hendes ene ben valgte at krybe op i anspændthed. Trist at begge dele gav ham langt mere plads og adgang til det han udforskede og pirrede. Hendes arme ønskede at skubbe ham væk, men som de rørte hans overkrop følte hun sig for svag til noget, særligt sådan som hans lyst blændede hendes vilje. Et højere støn forlod hende som hans fingre fandt et sted hen hvor hun ikke engang selv havde været. Hun prøvede at få ord ud, men de lød blot som støn. Hans læber fandt hendes. Læber som aldrig var blevet kysset, og på ingen måde udforsket på den måde som hans tunge fandt vej ind i hendes mund, hvor hendes tunge trak sig væk i skræk, selvom den dårligt nok kunne komme langt nok væk. Hun prøvede at trække sit hoved væk og lade sine svage arme skubbe til ham, men det kunne næsten sammenlignes med kærtegn der ville smigre og være taknemmelige for hans muskler.

Det som havde været I hendes drink, begyndte at blive vækket, særligt nu hvor det skulle bruges, og hjalp til på fugten mellem hendes ben. Hun væmmes ved hvordan han slikkede sine fingre, selvom hun ikke kunne nå at udtrykke det. Hun kunne ikke engang få sig selv til at rykke på sin krop som han smed sit sidste lag af tøj. Hun så hvordan han spredte hendes ben til hver sin side, så fleksible som de var. Hun var skrækslagen, hvilket fik hele hendes krop til at være anspændt. Hendes læber bevægede sig minimalt, som hvis hun prøvede at sige noget, men ingen ord kom ud af hende. Som han lænede ind over hende, fandt hendes ben om ham i et ønske om at kunne samle sine ben nok eller kunne få ham væk selvom hun slet ikke kunne finde mulighed for at komme til at sparke ham væk. Hun var næsten sikker på hun rystede af skræk, og da han trængte ind, gav hun et skrig fra sig. Hun følte hverken hun var mentalt eller fysisk parat til hvad der foregik. Alt i hendes krop skreg efter at krølle sig sammen, hvilket fik hendes arme til at sving om ham og holde ham tættere ned til sin krop hvor han befamlede hendes bryster med sin tunge. Flere høje støn kom fra hende som han forsatte og hun kunne mærke hvordan hendes øjne blev våde.

Hun knugede sine tænder sammen som han nævnte han havde en søster der kunne blive vækket. Selvom hun ønskede hjælp, ønskede hun virkelig ikke at ødelægge et forhold mellem bror og søster. Små hulk, som kunne blive forvekslet med støn, forlod hende som han forsatte. Et gisp forlod hende, kort efterfulgt af et støn som han gave hende et sugemærke. Hun kunne endda mærke hvordan hendes hals blev påvirket. Et støn, som for en gang skyld lød mere af nydelse undslap hendes læber som det begyndte at glide nemmere, men det blev hurtigt skiftet ud med en peben som han bed hende.
Hun følte sig som en kludedukke, for han fik så snildt viklet sig ud af det greb hun i panik havde lavet. Hun blev vendt rundt som var hun en bøf der også skulle steges på den anden side. Et smertefuldt skrig forlod hende som han gled ind i hende uden at have forberedt hende der. Hun vendte sit ansigt mod madrassen og bed i lagnet for at kvæle sin egen stemme mens tårerne med det samme begyndte at glide ned af hendes kinder. Det tog ikke længe før det virkede som om hendes hjerne slog fra og blot tog imod og endda savlede på lagnet.