Trouble never looked so goddamn fine

Forbeholdt | @Declan
Tidspunkt | Lørdag d. 25 juni, omkring kl. 03.33
Vejr | Lunt og stjerneklart
Lokation | Philotes
Påklædning | Link


Badet i blåviolette toner fra blinkende lyseffekter dansede Mazikeen i hjertet af havet af andre dansende, da hun endnu en gang mærkede hænderne fra den samme fyr der også tidligere have forsøgt sig med at gøre hende til hans uvillige dansepartner. Den pulserende musik gjorde et hvert forsøg på ordveksling noget nært umuligt, hvis man ikke ønskede at komme sin dansepartner nært ved at bringe sin mund i ørehøjde. Mazikeen havde ingen interesse i at sætte sig i den position. I stedet lykkes det hende, efter større møje og besvær, at gøre sig fri og med resolutte skridt lægge afstand til dansegulv og anmassende bekendtskaber.

Halvvejs gennem sin flugt stod det derimod klart, at den mandlige beundre i sin beruselse ikke havde i sinde at lade hende slippe så let. Søgende efter redningsmateriel slog hun, med anspændt kæbe, et små desperat blik omkring. Udvalgt til opgaven blev en mørkhåret herre, med en passende intimidering i hans fremtoning,  længere fremme.

Bedende til at manden var skarp nok til at fange alvoren i de mørke øjne, lagde Mazikeen en uvarslet hånd mod den øverste del af hans arm. “Der var du,” Indledte hun med et smil der bedst kunne betegnes som blødt “Jeg håber ikke du måtte vente for længe? Jeg kom desværre i karambolage med en der ikke kunne kende hans var dit.” Hun gjorde et diskret sideværts blik mod sin forfølger.

Outfit

Det var weekend igen efter en lang uge, der havde været meget arbejde at se til, samtidig med banden hvilket havde betydet, at han denne lørdag endelig kunne have fri. Declan havde som altid i klædt sig tøj, af hans eget mærke Sawyer Menswear, der var igen tvivl om at tøjet var af dyr kvalitet. Skjorten sad som lavet til ham, og man kunne tydeligt ane at der var mange muskler bag, bukserne lagde heller ikke skjul på at han var veludrustet. Et par dyre lædersko i sort, og på armen bar han et meget dyrt ur, håret sad som det skulle og skægstubbene var velplejet, der var intet overladt til tilfældigheder.

Denne lørdag var han taget til Philotes, han havde brug for at koble fra, og slå tankeren væk men han havde også en tydelig plan om, at en kvinde skulle med ham hjem i nat. Han havde efterhånden været der længe, brugt en del tid i baren hvor han havde drukket vin, og andre ting, men han var ikke fuld, der skulle langt mere til.
Klokken var ved at være mange, og han vidste det var tid til at finde selskab for natten, men det skulle ikke være en eller anden fuld kvinde.
Han kiggede ned på sit ur, og lod et let suk slippe før han mærkede en hånd, imod hans arm hvilket fik ham til at kigge hurtigt op. En køn kvinde var ved hans side, men han fangede hurtigt hendes ord, og lagde en arm omkring hende, med et smil på læben " ser man det, så kom du jeg blev helt nervøs for du blev væk " sagde han, i en bekymret tone med en dyb let hæs stemme, og trak hende tæt ind til sig og kiggede imod manden med et blik der kunne dræbe hvilket hurtig fik ham til at skifte mening.

Declan lod sit blik vandre imod hende, han var selv 2 meter høj og utrolig muskuløs, så at manden flygtede forstod han godt. Han smilede til hende, før han hævede let et bryn, og slap hende langsomt " nu hvor du har ledt efter mig, kan jeg vel få dit navn? " sagde han med en forførende stemme, før han slap hende helt og lod let en hånd køre igennem håret, imens han lod blikket vandre over hende, og lagde ikke skjul på det.

Sjældent havde fornemmelsen af en fremmede mands arm været så kærkomment. Mazikeen havde været lige ved at slippe et lettet ånderag, idet nattens helt uden spørgsmål trådte til og med stor overbevisning indtog sin tvungne partnerrolle. Villigt lod hun sig trække tættere på og strøg hånden, der hvilede mod armen, videre op over det hvide stof til skjortekraven, hvor fingerspidserne nænsomt at strejfe siden af halsen for at fastholde illusionen om dem som et par.
Med et enkelt blik fra hendes redningsmand lod forfølgeren til at komme på andre tanker, hvorefter han kløgtigt valgte at trække sig.

Et triumferende smil sitrede i mundvigene og vendte blikket tilbage på sin navnløse frelser “Mazikeen,” Svarede hun uden større overvejelse for hvilket navn hun burde præsentere sig med. Ikke synderligt generet af det vandrende blik, trådte hun en anelse tilbage og gav ham bedre udsyn “Og hvilket navn kan jeg spinde heltesagn på?” Mussede hun inciterende og bed sammen om underlæben.
Hun havde dårligt nok taget andet end hans statur ind før hun nærmest var løbet direkte ind i favnen på ham og gengældte nu gestussen ved ublu at tage resten af ham ind. Mazikeen var ikke nogen synderlig lav kvinde, men selv med ham siddende var deres størrelses forskel tydelig. Han var tiltrækkende.

Declan spillede med på det, hvorfor skulle han ikke? for ham var hun netop lige hvad han havde søgt denne aften, noget spændende, og ikke en eller anden tøset kvinde der ikke kunne styrer sig. Han mærkede hendes berøring ved halsen, og kunne ikke dy sig for at gå et skridt længere, hvilket betød at han gav hendes pande et let kys, og hendes krop et let tryk som et lille kram. Som manden gik så han kort efter ham, før hans blik blev mere roligt igen, hvis manden ikke var gået, havde Declan ikke tøvet med at give ham en ordentligt en på hovedet, så manden traf det rette valg om at gå, men de færreste turde at stille sig op imod ham, på grund af hans højde og tydelige muskulatur som var som en bodybuilder hvis ikke mere.
Han vendte blikket mod hende, som han var sikker på der ikke var flere problemer, før han smilede næsten fræk, som hun trådte lidt tilbage og han fik et bedre blik af hende. Hun var klart en smuk kvinde, og han besluttet at hun ikke fik lov til at gå fra ham.
"Mazikeen javel, godt at møde dig" svarede han forførende, før han smilede igen som hun tjekkede ham ud, han lod let en hånd køre gennem håret "Declan Sawyer " svarede han, og tog hendes hånd for at placere et kys på håndryggen, før han slap den og lagde hovedet let på skrå " må jeg byde på en drink? eller er du på vej hjem?" spurgte han så, der var igen grund til at skjule hans interesse for hende, han var selvsikker nok og havde noget at have det i. Han var meget høj ja, og hans skikkelse stak også ud imellem alle de andre gæster, men han bar det godt, de mørkebrune, næsten sorte øjne kiggede dybt ind i hendes.

Et øjenbryn skød sig en smule op, da han galant fattede om hånden og bragte mod sine læber. En påskønnet gentlemans handling. Kysset var lige så kontrastfuldt som det i hendes pande; varmt og blødt, stikkende og groft, uden at være frastødende.
“Declan Sawyer,” Gentog hun, næsten som smagte hun på navnet inden hun med ægthed i stemmen tilføjede “Fornøjelsen er helt på min side.” Navnet virkede bekendt, gjorde det ikke?

“New York Sour, uden is.” Indvilligede hun, trods forhenværende intentioner om at tage hjem ved næste musikskifte. Naivitet havde aldrig rigtigt ligget til Mazikeen, hverken nu eller tidligere, men hvem var hun til at afvise hans invitation om en drink, når han havde været hendes redning? “Det burde nærmere være mig der bød dig på en drink, men lad os sige du har den til gode - medmindre der er andre måder du hellere vil takkes på?” Drævede hun med et glimt spillende i de mørke øjne og et lokkende smil trækkende på smilebåndet.

Declan kunne være en rigtig charmør, men man skulle ikke lade sig snyde, han var stadig dæmon og en mand. Som han kyssede hendes hånd, mærkede han hendes bløde hud, og tog hendes duft ind hun var som ham dæmon, men lige hvilken kunne han ikke gennemskue. 
Han nikkede let som hun gentog hans navn, og smilede skævt " jeg ejer Sawyer Menswear hvis navnet skulle lyde lidt bekendt" fortalte han roligt, måske hun havde set butikken engang, det var ikke til at sige, men nu vidste hun så nok også at han var en mand af klasse. 
Han smilede lidt tilfreds, som hun var med på en drink, uden tøven bestilte han hendes drink, og et glas whisky til sig selv, før han vendte opmærksomheden imod hende igen. 
Som hun svarede, hævede han let et bryn, før han sendte hende et frækt smil " se det var et tilbud, jeg ikke kan modstå" svarede han, før han trådte lidt tætter på hende så han kunne lægge en hånd mod hendes hofte " hvad ville du sige til, at komme med mig hjem?" hviskede han i hendes ører, før han drilsk nappe hendes øreflip før han trak sig tilbage, og tog imod sin drink og rakte den anden imod hende. 
Declan tog en tår, imens hans blik hvilede udforende på hendes, to dæmoner kunne kun gå hen og blive frækt.