I've really looked forward to this - Ivo

Tid: 10.30 
Sted: hospitalet, Ivos afdeling 
Omgivelser: læder, sygeplejersker, gennaralt hospitalsting. 
Påklædning: et par cowboy jeans, sorte converse, en langærmet T-shirt. 
Partner: @Ivo 


Det har var en dag han havde ventet på længe! Han havde glædet sig som et lille barn lige siden han havde fået det her ført igennem sammen med hans vejledere, og skolen. Hans første dag i praktisk! Mange var ikke ret vilde med praktisk, de blev sat til en masse mærkelige ting, og det var som regel ikke noget der sagde den en dyr! Men Andrew havde derimod fået først det bedste af det bedste igennem! Han skulle i praktisk på hospitalet, i den ratsmedicinske afdeling! Han skulle arbejde sammen med en Ivo Beauregard! En mand der skulle være virkelig god til sit arbejde! Og Andrew glædet sig til at lære meget mere om lægekunsten, fra en anden vinkel! 
Han var kommet tideligt til hospitalet, og da den kontakt person der havde ordnet det med akademiet, samlede ham op, og viste ham ned med kælderen og Ivos afdeling var ham han virkelig spændt. De kom der ned, og Andrew måtte indrømme at hans meget skærmede sanser lige blev sat på prøve i denne lugt af døde individer. 
"Hr. Beauregard, det her er Andrew Jackson, han skal være din praktikant de næste par dage" sagde manden der fik det til at lyde som om alt var klaret og ordnet. Andrew havde dog ingen anelse om at Ivo endnu ikke vidste noget om denne aftale.. 

//Undskyld for ventetiden, og længden, håber du kan bruge det alligevel

Som det så tit og ofte var tilfældet, var Ivo heldigvis alene i sin personlige del af kapellet under hospitalet. En lille højtaler var sat til i den ene hjørne af lokalet, hvorfra der spillede stille og rolig, klassisk violinmusik. Han var fuldt igang med at dissekere en af dem der for nylig var død fra hospitalet af, og for første gang i lang tid var det en der ikke var død grundet en Muertos, så denne gang havde han ikke maske på. Han havde selvfølgelig stadig sine handsker på, men resten af uniformen? Han blev så tit irrettesat for ikke at tage sin arbejds uniform på, men hans chefer vidste også godt at de ikke kunne undvære hans ekspertise, så de så gennem fingre med at han havde sit eget tøj på, så længe han var i sin egen del af kapellet.

Han lugtede og hørte de nyankome kort inden de trådte ind af døren til lokalet - den ene var varulv, det var tydeligt at lugte - nøjagtig tid nok til at han kunne stoppe en kasse eller to ind i de tlille køleskab, som andre helst ikke skulle se. Han kiggede op da de trådte ind af døren, kiggede dem kort over - og rynkede let brynene. Han kunne fra første øjekast godt se det var endnu en praktikant de prakkede ned over ham, uden at fortælle ham det - og det var før manden overhovedet talte. Alt hvad han så pegede derhenaf, både generelt udseende og væremåde. "Igen? I ved udmærket godt jeg vil vide den slags flere måneder i forvejen, ikke først på selve dagen." sagde han så mens han så over på manden med mild irritation i øjnene og det svage smil på læberne. "Det er almen høflighed." fortsatte han så, før han gik hen til vasken, smed de brugte handsker i den gule spand til biologisk affald, og vaskede sine hænder før han gik hen til dem."Men når det nu ikke kan være anderledes... Velkommen hertil," sagde han så og så på Andrew, som han gav ham et kort nik.

// Outfit

Andrew var mere end almindelig spændt! Han havde glædet sig som et lille barn til juleaften! Men det var der jo ikke så meget at sige til, hans store drøm var at blive læge, så selvfølgelig glædet han sig helt enormt til at få lov til at prøve det! Han kunne dog tydeligt fornemme en lettere irritation fra denne Ivo da han blev præsenteret for at Andrew var hans kommende praktikant. Så Ivo vidste ingenting? Okay, nu følte han sig meget dum! Selvom det jo aldrig kunne blive hans skyld at der ikke var blevet talt om det. Men han følte sig stadig lidt flov.
Vedkommende der havde vist ham her ned virkede derimod meget afslappet omkring det hele! "Orh tag det nu rolig Dr. Beauregard, de skal jo bare vise drengen her hvad det så end er de rander rundt og laver her nede" og med de ord, nikkede han en gang til Andrew og forlod rummet.
Andrew så noget nervøst efter ham. Men vende blikket tilbage mod Ivo da denne talte til ham. "uhm.. tak... jeg beklager meget hvis det er til besvær, jeg havde virkelig ingen ide om at de ikke vidste noget" forklarede han så.
Det var mildest talt pinligt at stå her på denne måde.

Ivo's øjne gled langsomt over Andrew, tydeligtvis studerende, analyserende. Han var ikke typen der lagde skjul på hvor meget han så folk an, der var nok i virkeligheden ikke særlig meget han lagde skjul på, medmindre det var absolut nødvendigt, som med mange ting af den mere skyggefulde side af hans arbejde. Hans blik gled dog igen over på manden der havde ført Andrew ind, da han talte, og han løftede blot et øjenbryn som respons til hans ord, før manden gik ud af lokalet igen og efterlod varulven til dæmonen.

Han så selvfølgelig godt hvor nervøs knægten så ud da manden var gået, og kunne da måske også til dels forstå det - men nok kun fordi han også havde læst psykologi. Empati var trods alt ikke noget han ejede særlig meget af, i hans øjne var alt det sentimentale pladder blot én stor svaghed, som han derfor for alt i verden undgik at få noget af... og havde undgået i de sidste over fem tusind år. Han tvang et lille smil frem, som der dog ikke fremstod særligt venligt, men idet mindste heller ikke fjendtligt. "Selvfølgelig gjorde du ikke det. Det er langt fra første gang de har begået denne fejl. Miskommunikation lader til at være en hverdagsting for dem." sagde han så blot stille og roligt. "Nå, men der må jo være en grund til de har fået dig i praktik his netop mig. Er det retsmedicinen der trækker i dig? Eller bare medicin helt generelt?"

Han måtte bestemt indrømme at han var lidt nervøs over det her nu! Han havde da trodet at der var styr på tingene og at Ivo vidste besked. Han hørte dog hvad Ivo sagde, og trak en smule på smilebåndet.
"Indtil videre er det gearalt medicin, jeg håber på at finde den retning jeg gerne vil følge, derfor takkede jeg med glæde ja da skolen tilbød mig en praktik" sagde han med et bredt smil.
"jeg går meget op i medicin og biologi, Og særligt biologien hos de mange anderledes væsner der er i verden, og hvordan man bedst muligt han helbrede dem alle" sagde han med et smil og et blik, der lyst op, og afslørede hans begejstring for dette emne!
Han havde altid syntes det var så det mest interessante i verden. Det var egentlig lidt sjovt at han var blevet så intrasseret i videnskaben, når han kom fra et hjem der var mere kristent end de fleste. Han så på Ivo med et intrasseret blik. "Men jeg ser frem til at lære meget mere, og jeg skal nok gøre hvad jeg kan for at være hjælpsom" sagde han med et bredt smil.

Ivo stod blot og lyttede efter, let lænetop af det ene skab i rummet, og nikkede let da Andrew havde fået snakket færdig. Så han var simpelthen bare en der var blevet bidt af feltet. Nuvel, det var noget han kunen acceptere - for i sidste ende betød det nok at knægten i bund og grund også var nysgerrig af natur, hvilket Ivo også selv var. At det så betød han skulle holde kortene endnu tættere ind til kroppen, var blot endnu en del af det.

"Nuvel... Så må vi vel hellere komme igang. Hvor meget har du prøvet før? Mit arbejde for tiden består mest af dissekeringer, både af folk der er døde af muertos angreb og lidt mere 'normale' ting, så at sige. Muertos ofrene er det kun mig der må arbejde med, men du kan stadig kigge med der. Hvis du har den mindste smule erfaring med dissekering kan du være med til kvinden jeg har fået ind her til morgen." det var jo trods alt også vigtigt at vide præcis hvor meget knægten vidste om tingene allerede, hvor meget han havde prøvet, før han bare smed ham ud i tingene... Især siden Ivo selv nu var meget perfektionistisk.