To calm for his own good - Eugene

Det var en lun efterårs eftermiddag, perfekt vejr til en gå tur. Lucian befandt sig derfor også i parken i Gaia, og gik roligt igennem den med hænderne i lommerne. Han tog en dyb indånding og lod den friske luft fylde hans lunger. Han var afslappet, han var rolig og hele hans person gav indtryk af at være afslappet.
Som han gik der løb en ung gut forbi ham, han nåede kun lige og registrere hvordan hans pung forlod hans baglomme. Han sukkede en smule opgivende før han satte i et løb efter ham. Det tog ham ikke længe og indhente ham, og han tog bestemt fat i hans håndled. Han så på ham med et roligt men bestemt blik og drengen kæmpede for at komme fri. Han sukkede en smule opgivende "You should be glad it was my wallet you desided to take." Han holdt sin hånd ud som for at få pungen tilbage og drengen så utilfreds på ham og gav ham den så med en vred mine i ansigtet. Han sendte drengen et smil og gav ham et tak, hvilket resulterede i at han fik et spytklat placeret midt i ansigtet. Han kørte bagsiden af den hånd der holdt hans pung henover og fjernede det værste spyt før han kiggede på drengen. "Trust me.. If you keep living your life the way you do now, your get yourself killed one day." Han stemme var stadig rolig men bestemt. Han slap drengen som straks løb sin vej.
Han puttede sin pung tilbage i baglommen, og sukkede opgivende. Han gik over til en af de der små vandhane man kunne drikke af, og tændte den. Han samlede noget vand i sine hænder som han plaskede i ansigtet, og rensede derved den smule spyt væk som stadig var der. Han slukkede så vandhanen igen og kørte en hånd igennem sit hår for at sætte det på plads. Han havde taget det hele ganske roligt, han havde ikke vist tegn på vrede eller at han var ved at miste sin kontrol. Han havde opført sig fuldstændig anderledes end de fleste andre ville have gjort, især andre alfaer.

//Ikke så lang en start, men håber da det er nok til du kan finde en vej ind//

Påklædning: sorte ripped jeans. Og en rødternet skovmandsskjorte. Lilla vans sko.

Det var somom at lige meget hvor han opholdt sig så var rastløsheden der fyldte hans krop helt ulidelig. Utroligt nok - eftersom han nogle dage kunne få timer til at gå med bare at læse uden at havde den mindste smule uro i kroppen. Også var der dage som denne hvor selv alting ikke var nok. Han havde brugt det meste af formiddagen i dansesalen tilbage på skolen. Det var den typiske beskæftigelse når det at glo på andre folk ikke lige interesserede ham. Det var som om de var over det hele og det var ærlig talt frustrerende i sig selv. Han havde brug for der skete et eller andet - helt præcis hvad vidste han ikke. Men tydeligvis havde han problemer med at underholde sig selv, og selvom han havde lige så mange problemer med at være social, så virkede det til at det var det der skulle til for at han kunne blive underholdt bare en smule.

" That was the absolute most pathetic way of handling a thief.. " Lød det fra Eugene som han uden videre havde bevæget sig alt for tæt på en tilfældig mand i parken. Slet ikke fordi han et øjeblik var faldet i staver over den episode der var foregået for et øjeblik siden. Det havde åbenbart virket faktisk at give sine omgivelser bare en lille smule opmærksomhed. Parken havde måske ikke været det oplagte sted at søge hen, men gik alting galt så var det i det mindste et skønt område at ende op. Siddende med blikket tomt ud i en tilfældig retning.
" I mean.. how the heck is he going to learn something from that? " han rynkede panden en smule før han så rystede lidt på hovedet. Der gik et kort øjeblik før et lille grin gled over hans læber og han rettede blikket i den retning drengen var løbet.
" you should've taking his Fingers.. just one or Two.. that might've done the trick. " mumlede han så bare lidt til sig selv før hans blik ramte manden igen. " but then again.. that might have been to much work for you right? " han lod hovedet glide lidt på skrå før han pillede lidt ved det lille væddertegn der hang i lædersnoren omkring hans hals.

Han havde ikke bemærket den unge mand der kom over til ham, nok fordi at det ikke var unormalt at man passerede forbi hinanden i parken. Han hørte hans stemme, og kunne hurtigt regne ud at det var ham han hentydede til. Han løftede sit blik, og fik øje på den unge mand der stod ved siden af ham. Han betragtede ham roligt som han fortsatte med at slynge ud af det, der mest af alt virkede som et forsøg på en verbal lussing. Den let rynkede panden, den måde han rystede på hovedet, grinet på hans læber det var alt sammen noget Lucian lagde mærke til, men egentlig ikke virkede til at lade sig påvirke synderligt af. Han kunne genkende sig selv i ham, dog havde han været noget yngre på det tidspunkt men det gjorde ikke den store forskel. Det var tydeligt hvordan han forsøgte og provokere Lucian, måske endda få ham til at reagere på andre måder end med sit rolige gemyt. Selv da der blev kommenteret på om det var for meget på ham, stod han bare roligt og lyttede til ham.
Da han var sikker på at nu var han færdig sendte han ham et roligt smil. "I can't see what good its gonna bring anyone if I take a finger or two, as you so enlightening suggest." han rettede let på sin skjorte og kiggede kort i den retning drengen var løbet, før det igen faldt roligt på den unge mand foran ham. "Lets say I did take a finger, or maybe two." Han tone havde fået en mere flabet klang "The boy would then be left with no options to do anything else. He wouldnt be able to learn a craft, or work. Therefor I would have condemned him to a life of a thief." fortsatte han roligt. "Have you ever considerd, that maybe treating him a different way than anybody else, would make him think about what happend. Make him question it, and what he was doing." Han rettede sig en smule op, og hans blik blev en smule mere dominerende "Just as it made you think, deciding that you thought you knew what was best? But do you?" Andre personer ville nok ikke have håndteret det så roligt som Lucian gjorde, nogle var måske blevet sure og var gået, nogle var måske faret i flink men Lucian, Lucian stod bare roligt og snakkede roligt til den unge mand, som om det hele bare prællede af på. Han stak hænderne i lommerne i hans bukser, og kiggede afventende på den reaktion hans spørgsmål ville have på den unge mand.

Eugene rettede sig lidt op og lod armene glide over kors mens hovedet tiltede en smule til den ene side. Han lyttede til mandens ord - uden at være den mindste smule enig. Hvilket det også var meget tydeligt at se på ham var tilfældet. " Hm.. I hear ya - but that's total nonsense.. " Sagde han så bare med en rysten på hovedet.
" Clearly you've never been.. " Han lod kort blikket glide over manden foran sig. Okay det var ærlig talt svært at pointere noget på noget - det var jo ikke ligefrem fordi han var en grim mand. " Well - a child - with the urge to rebel out everything.. " Sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder. Han rynkede kort panden lidt før han skævede mod mandens ansigt. Formuleringen var måske ikke den bedste i verden - men det var let at blive distraheret fra det ene til det andet når man pludselig skulle overveje det - se det for sig.

" Well maybe if we step a few hundred years back in time getting a job without a few fingers would've been difficult.. But now? Nah - you can always just sell stuff - you don't need fingers for that, just a pretty face and the talents of speaking. " Sagde han så bare lidt og lod sine hænder glide ned i sine baglommer. Han holdt blikket rettet lidt mod mandens ansigt før et skæve smil vendte tilbage over Eugenes læber.
" Punishment might not help sure - but it makes him question who he tries to steal from the next time. Unless ofc you tell him to walk away and not do it again. Besides, a little blood never hurt anybody - that would've been a great show! Way more exciting than what you just pulled of." Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Han vidste faktisk ikke helt hvad han havde forventet af svar fra manden - noget andet? Måske bare en smule - han reagerede jo nærmest ikke på hvad der et eller andet sted normalt ville blive taget som negative og halv nedladende kommentare.
" I never really know whats best for anything - but obviously you dont either.. Who knows, maybe some poor old lady is about to get robbed by that poor young boy who now dosen't know right from wrong - simply because of the fact - that teaching him a lesson didn't happen.. " Han trak kort lidt på den ene skulder.

Han fulgte hans blik som det bevægede sig ned over ham og en dyb lav latter forlod ham som den unge mand prøvede og forklare sig. Ikke fordi han var dum at hører på, nej fordi han ikke havde nogen ide om hvordan Lucian var som barn. Han trak derfor bare let på skulderne med et flabet smil på læberne "Have you ever heard the expression, 'dont judge a book by its cover?'" Han blik fik et let udfordrende glød i sig, som dog forsvandt med det samme igen.

Det var tydeligt at Lucian ikke var som alle andre, han stod nemlig bare roligt og lyttede til hvordan den unge mand stod og verbalt pillede hele hans venlige handling fra hinanden. På intet tidspunkt rykkede han sig, fjernede sine hænder fra sine lommer, eller lod smilet på hans læber forsvinde. Faktisk registrerede han ikke rigtig noget der skete omkring dem heller, han holdt fokus på personen foran sig. Han kunne godt se hvad han mente, men at tage et par fingre var aldrig en løsning. Uanset hvad ville det gøre drengen invalid i større eller mindre grad. Han lagde hovedet en smule bagover og kiggede op i den blå himmel der var over dem. Han tog en dyb indånding og nød den friske luft før han sagde noget. "I'm not here for your entertainment." Han drejede sit blik over på ham og hans øjne viste tegn af den dominans der var en del af ham. "No matter what he would loose a lot of his functions if you took some things. I dont believe violence is the right solution in that case."
Han tog endelig hænderne op af lommerne og vendte sig og gik et par skridt væk før han stoppede igen. Han drejede overkroppen og kiggede på ham "Sometimes all people need to change or learn a lesson, is that someone believe in them and show them kindness. I've seen that boy before, and the only reason he did is it because he wanted my attention. He is a good kid, he is just a bit lost." Lucian var ikke naiv, han var bare ikke typen der hidsede sig op over ingenting. Han drejede overkroppen frem igen og gik hen og satte sig på en bænk under et stort egetræ der stod længere fremme. Han lænede sig afslappet tilbage og lyttede til det der skete omkring ham.

" Who's the book? " Spurgte han så lidt - lige nu dømte Eugene nok den ene efter den anden. Men det var standard og folk kunne ikke bilde ham ind at de ikke selv gjorde det. På den anden side læste han en enorm mængde af bøger - så han vidste at det med at dømme på coveret helt sikkert ikke gav en muligheden for at få alt det gode ved bogen som jo helt sikkert var indholden i den.
" Good - 'cause you would've failed briliantly.. " Sagde han så bare og rynkede kort panden med et skævt smil om læberne. Han lod dog kort efter hovedet glide på skrå
" I never Said anything about violence. " tilføjede han så kort lidt med et lille grin før han kort trak lidt på den ene skulder.
" Just... A finger or two - that like.. Not at all violent. Unless ofcourse you make it something violent.." Han rynkede panden for sig selv og havde et par sekunder nok nærmere en fortsat indre dialog. Man kunne vel sagtens - helt diskret snuppe en finger eller to. Det behøvede jo ikke være noget vildt og voldsomt. Han lod hovedet glide på skrå og fulgte manden med blikket som han skulle til at gå.

Han rystede så bare kort lidt på hovedet og klikkede en enkelt gang med tungen.
" and now you're leaving? Wauw.. thats just sad. Here I am trying to start a Conversation. A dialog about something you of all should consider a little more wisely. " han trådte pr automatik bare lidt efter mandens mens hans hænder fandt vejen ned i baglommerne på hans bukser. Hvorfor brugte han overhovedet tiden på denne mand? Han anede det ikke. Han var snart ikke meget bedre selv end dem der valgte at tæve ham af ren kedsomhed. Okay han var ikke meget bedre selv - forskellen var bare at Eugene kun synes det var i orden når han selv havde noget at sige og ikke alle andre. Desuden virkede denne mand ufattelig kedelig, så kedelig at han nær blev interessant. Verden var fyldt med forskellighed og Eugene så det underholdende at teste den forskellighed - om alle i sidste ende ville ende ud samme sted.
" why didnt you just hand over a bunch of money? I mean - Maybe if you treat the thief he Will learn? Maybe he'll even ask next time. Turn him into something like a bum.. someone extremely annoying.. Hn? How about that.. pretty much just sending him right into the World of not being able to sense right from wrong. " han rynkede panden lidt og lod blikket hvile mod manden. Eugene burde virkelig overveje at finde på noget andet at lave. Ikke at det for nu tydede på at være en skidt ting sådan at rende efter en tilfældig fremmed i en park. Måske bare knapt så normalt - men så på den anden side, var der egentlig noget normalt at finde i Eugene. Selv hans blik var fjernt uden egentlig at være det - hvilket det halv intense udtryk understregede.

Han ignorerede det flabede spørgsmål der kom om hvilken bog. Han kunne ikke se hvorfor han skulle, det virkede mest af alt som om drengen bare ønskede og opildne en stemning.
Han sukkede lydløst "Taking a finger or two, is violence, no matter how you pt it. If you cut it off, or you 'just' break them its still violence. I would believe at young man like yourself would know that." Han troede ikke på Eugene ikke mente det, faktisk så var han sikker på at Eugene bare havde sin helt egen mening om tingene. Han virkede som en der godt kunne lide og skabe lidt problemer, en skam det ikke virkede på Lucian.
Han løftede et øjenbryn "I honestly cant see what good its gonna do to just give him money. He needs to learn how to earn them, not become a begger sitting on the streets as you so suggest." Han lænede sig en smule frem og betragtede Eugene. Han havde en mystik i ham, og han kunne på nuværende tidspunkt ikke finde ud af det, han kendte duften men den virkede ham også fjerne. Han lagde hovedet let på skrå "tell me. If it was your wallet. Would you have broken his fingers? What would YOU have done, and please tell me how it would help it. What it would do, how it would benefit the situation?" Han var nysgerrig nu. Eugene virkede til at have en masse meninger og holdninger til hvad der var rigtig og forkert. Men havde han gennemtænkt hvad hans handlinger ville have af konsekvenser?

//det blev en smule kort Sry

Dybt uenig - om det var en fejl var han ligeglad med. Vold kunne defineres på mange måder og en så simpel ting som at snuppe en finger eller bare brække den? Det kunne da umuligt være vold. Hvis man gjorde det af gode intentioner eller med et smil om læben? Det var jo ikke for af torturere en - men som sagt, lære dem lektien. Han lod hovedet glide en smule på skrå før han overvejede det lidt.
" Nah.. I still dont agree. Nowhere near violence. Have you ever been in a fight? That sometimes Can turn out Real ugly. But at the same time - Its not really violence unless you make it. " sagde han så bare med et lille smil om læberne. Okay det var nok Eugene der havde et forskruet syn på det. Men det ændrede jo ikke på at der, hvis man tænkte lidt for meget over det - var noget om snakken.
" what I would do? Ofcourse I would break a finger or Two. Maybe even take one - just as a souvenir. " sagde han så og trak kort på den ene skulder. Han rettede sig kort lidt op.
" and then I would make sure that he would never bother me again. Its not like I have a fortune - so to just let people steal from me. Nah - I prefer to Spend my money on things that I enjoy spending Them on. " sagde han så lidt og rynkede kort panden lidt. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. Han havde faktisk været gavmild, en enkelt gang måske og kastet et par mønter i en tiggers kop - men kun fordi han ingen steder havde at gøre af de ral'øre der nogle gange var tilbage efter at have brugt en del.

Han lod blikket glide over manden før han lod hovedet glide lidt på skrå.
" I would probably end up in jail someday for doing so but so would he right? Stealing dosent make you rule the World. Besides.. who cares! It might be fun in there. I to be honest wouldnt mind living amongst crazy shit heads and misunderstood geniuses. " han lod blikket hvile mod manden og sendte ham et lidt hemmelighedsfuldt smil.
" or Maybe thats what you're not into? Getting caught? Spending time behind bars? I wouldnt have to worry about that tho' getting caught I mean. It does have Its benefits being a fairy. " han trak kort lidt på den ene skulder. " and what are you? Please dont Tell me human - that would be the absolute most boring answer " han hævede kort lidt et bryn. Det var måske i sidste ende også kun fair at lade manden få et ord indført. Det kunne til tider være svært - når snakketøjet ikke fejlede noget, så skulle folk råbe højt for at blive hørt. Men hey? hvem kunne bebrejde ham. Selv hvis manden var så uinteresseret i hvad han sagde, så ville han sikkert tale alligevel - kun for sin egen fornøjelse skyld. Desuden var det som om man ubevist lærte en masse af at tale - med sig selv eller andre.

'" Nah.. I still dont agree. Nowhere near violence. Have you ever been in a fight? That sometimes Can turn out Real ugly. But at the same time - Its not really violence unless you make it. "' Drengens ord virkede forskruede og uden nogen form for logik. Han var nok bare af den type der. Han rystede let opgivende på hovedet imens han lænede sig tilbage "A fight is a fight, and shit happends. But to intentionally break someone fingers to teach them a lesson, thats something else. But Im starting to realise you dont look at it like that."

Han lyttede roligt til det sidste der blev sagt, han kunne da i det mindste lade ham komme af med sine synspunkter, også selvom han ikke var enig i dem. Jo mere han snakkede , jo mere forskruet kunne han fornemme at han var. Den måde han snakkede om vold, fængsel og well.. alt... Han løftede et øjenbryn da han fortalte hvad han var. *That was the smell! I knew it..* han havde mødt feer før, men ingen som ham. '"and what are you? Please dont Tell me human - that would be the absolute most boring answer "' hans ord brød Lucians tanker, og han kiggede på ham med et løftet øjenbryn, wow han kunne bestemt ikke lide mennesker. Han lænede sig afslappet tilbage og kiggede på nogle folk der gik forbi dem. Han kunne ikke se hvad problemet var, der var intet galt i mennesker, de var væsner som alle andre. Han var ikke typen der dømte folk på hvad de var.

Der gik lidt tid før han igen kiggede på feen foran ham, faktisk gik der så langt tid at det for hans veltalende selskab ville bryde sig om. Han havde knapt holdt nogen pauser da han snakkede. "I dont plan on going to jail, and never have.. So that answers that question." Han overvejede kort hans næste ord før han fortsatte i samme rolige toneleje "you seem to like to talk about consequences, so tell me. What will you do if I dont answer you?" Der var noget udfordrende over den måde han sagde det, og den måde hans øjne hvilede på Eugene. Han ville lige teste hans temperament en gang, det virkede som om der var en god del.

" You're no fun, have you ever heard about the term 'pretend' - Breaking someones fingers could easily have been an acident. No one would know - Its easy to change a few pieces in the mind of a person in pain " sagde han så lidt med et træk på den ene skulder. " that way you wouldnt be blamed for Breaking fingers and he would still know that stealing isnt quite the thing to do in your spare time " sagde han så bare med en optimisme der var svær at sætte i bås - reel eller rent pladder? Eugene selv vidste godt hvad der var tilfældet. Men lige nu var det egentlig kun for at genere manden der tydeligt forsvarede sin holdning.
" You probably wouldn't last a day in jail anyway. Low profile might work a second - but someone might get pissed at some point. Unless ofcourse.. " Han gik lidt i stå og så lidt overvejende op og ned af manden. Han kunne sikkert være en af dem som uden at gøre noget bare kunne vinde en hær af folks respekt. Og dog, kunne han? Man vidste aldrig helt hvad folk gemte på før helvede var løs. Det var nok et spørgsmål hvis svar måtte være ukendt for en lille stund endnu. Han havde ikke tænkt sig at grave mere i det - kun hvis nysgerrigheden omkring blev overvældende nok.

Han lod hovedet glide en smule på skrå før det skæve smil fandt vej hen over hans læber - der gik dog kun et øjeblik før det udtryk også ændrede sig en smule og blev noget mere hemmeligheds fulgt. " What I would do? " Spurgte han så - uden at forvente et svar, han hævede i stedet bare lidt det ene bryn og trak kort lidt på den ene skulder.
" Simply make you.. " sagde han så bare med et kort nik. Der var vel ikke meget andet at gøre - hvor meget de svar manden så end kunne komme med betød overhovedet. Drengen var væk for længst. I sidste ende var det bare Eugene der burde stoppe med at genere fremmede og komme videre med sit liv. Men det var det mest underholdende han havde oplevet i dag. Hvilket sagde meget - for hvem fandt nogensinde noget som dette underholdende nok til at blive hængende? Han skævede kort lidt mod sin hånd hvis fingre stille gned sig mod hinanden - startede en summende fornemmelse, men ikke helt nok til faktisk at afsløre den elektricitet der spandt sig rundt i fingrende på ham. Det havde virket før - men han stolede nu alligevel ikke helt på at han kunne holde sin evne i skak hvis han først gav den lov at lege lidt. Det var typisk - Eugene var en af de idioter som kunne blære sig noget så meget med noget han i sidste ende ingen styr havde over. Patetisk - dumt og helt igennem uforsvarligt. Han var ikke en døjt bedre end knægten der forsøgte at stjæle.
" But it dosen't seem like you're not up for conversation? Unless you're planning om leaving? Wouldn't that just be rude? Walking away while people are talking to you? Stranger or not? " Han lod hovedet glide lidt på skrå i det hans blik igen fandt manden.

Han valgte ikke og kommentere mere på det med at brække en andens fingre. Det var i hans øjne dumt uanset hvad. Hvis man valgte og brække nogens fingre for at lære dem en lektie, ja så var man direkte sagt dum. Han kunne have sagt det til fyren, men han valgte ikke og vise nogen reaktion på de ting han sagde.  Han forsvarede sig heller ikke da han hentydede til at Lucian ikke ville klare sig i et fængsel, han havde nok ret han ville ikke. Men det var ikke af den grund Eugene troede, han kunne ikke lade være og tænke på hvordan det ville gå til fuldmåne, låst inde, ikke kunne løbe ud. Han ville ikke have nogen kontrol, det ville ende i et kæmpe blodbad sikkert, en frustreret ulv. Han skød tanken væk, det var heldigvis ikke noget han behøvede og bekymre sig om.

*Make me? Ohh… He seems to think he is super powerful* Han fik et lille smil på sine læber, som det at Eugene sagde fik ham til at blive en smule nysgerrig. Han vikrede ikke super stærk, men Lucian vidste bedre end at undervurdere nogen. Han fulgte Eugenes blik ned på hans fingre og løftede et øjenbryn, var det et nervøst tick at han stod sådan med sine fingre, eller forsøgte han faktisk og gøre noget?  

Imens han sad og overvejede hvad grunden kunne være, snakkede Eugene til ham igen. Han løftede derfor sit blik op på hans ansigt igen, og lyttede til det han sagde. Han kunne ikke lade være og smile. Han virkede virkelig som om han prøvede og genere Lucian, ikke at det havde synderlig god effekt dog. Havde det været en hvilken som helst anden alfa, så var han nok faret i flæsket på ham, men ikke Lucian. Det var ikke særlig smart, han ville ende med at komme galt afsted. Lucians medfølende sind fik ondt af drengen. Han rejste sig roligt og gik de få skridt det krævede for ham at stå foran Eugene. Han kiggede ned på ham, han var trods alt 24cm højere. Hans hænder hvilede roligt i sine lommer, og han lagde hovedet let på skrå. ”Well then lets see what you got? Make me tell you what I am.” hans dominerende aura fandt vej frem, og erstattede noget af den rolige der havde alt overskyggende. Det var ikke fordi han virkede sur, frustreret eller ligefrem ude af kontrol. Faktisk så udstrålede han fuldstændig kontrol, og det var også det han følte. Han var klar til alt den unge fyr kunne finde på, det var ikke fordi han ikke kunne håndtere lidt smerte hvis det var det det endte i.