Good food is good mood

Max havde høretelefoner i, hvor der han havde sat en rigtig 'bedste julehits'-playliste på. Han havde nemlig et vigtigt projekt for dagen. Han ville forberede et fantastisk julemåltid. Han havde hørt om, at der de næste dage ville være konkurrence om at forberede det bedste julemåltid, og han var simpelthen blevet grebet. Men han vidste godt, at han hellere måtte træne, hvis han skulle gøre sig håb om at vinde - og selvfølgelig ville han gerne vinde. Han var naturligt konkurrencemenneske, ikke en dårlig taber, men lagde altid en god indsats for at vinde. Han kunne ikke lade være. Det eneste, han anså for en hindring for at vinde denne konkurrence, var at han aldrig før havde tilberedt et julemåltid, og generelt ikke havde den store erfaring i et køkken. Hvilket man selvfølgelig også kunne argumentere for, var en ret vigtig ting for at have succes med at deltage i en kokkekonkurrence.

Så i dag var altså en øve-dag. Han havde fundet en and på tilbud, og var igang med at indsamle alle de bedste ingredienser til et julemåltid. Men hvor mon han kunne finde ribs-gele henne? Han måtte indrømme overfor sig selv, at han ikke engang havde en anelse om, hvordan en beholder med det egentlig så ud. Eller hvordan det egentlig smagte.

Han var iført mørke bukser og en mørkeblå julesweater, hvor der var en nisse på maven. Udover det en vinterjakke, der stod åbent, da hans temperatur var steget markant, efter at han var kommet ind i supermarkedet. Han skulle jo have alle mulige ting i både øst og vest. Han var helt opslugt af sit projekt, og den lange liste han havde i hånden. Så opslugt, at han kom til at bakke ind i et tårn med dåser med tomatsuppe i. "Shit," mumlede han, da han snublede og faldt, og alle dåserne faldt omkring ham. Han var dog lynenes hurtigt på benene igen, med et 'åh jeg håber ikke nogen ser mig'-udtryk, selvom det var umuligt at han ikke havde tilkaldt alles opmærksomhed i supermarkedet. Han gav sig hektisk til at forsøge at gendanne det store tårn med dåser, mens rødmen bredte sig i hans ansigt. Det var lige godt satans.

Outfit

Gående rundt med sit blik skiftende fra den ene side til den anden lignede englen en som var på udkig efter noget. Et eller andet, hun ikke helt var sikker på endnu hvad var. Dog håbede hun på at finde det her i supermarkedet. Hun var måske ikke iklædt det bedste til vejret udenfor, men det tænkte hun ikke meget over. Imens hun gik rundt for at kigge rundt på de mange forskellige varer, prøvede hun at varme sig selv en smule. Den sandfarvet cardigan, de korte shorts, den tætsiddende sorte top indenunder, og de høje støvler. Hun lignede mest af alt en som skulle til fest, eller på en stor shopping tur. Men det var nu ikke planen, og bare for at varme sig lidt havde Hazel valgt at tage en pels krave rundt om halsen. Det var nærmest et slags tørklæde, meget kort men det varmede i det mindste.

Fortsat gik hun rundt og kiggede rundt, imens hun stadigvæk prøvede på at varme sig selv, ved at lade hænderne glide op og ned over armene, bare for at varme sig selv. Som hun gik lidt mere rundt, kunne hun pludselig høre noget. Det lød som lyden af dåser der røg ned på gulvet, hvilket fik hende til at sætte kursen hen imod den høje lyd. Hun glemte helt at varme sig selv, og lod den ene arm falde ned langs hendes side, imens den anden arm var blevet løftet op imod hendes ansigt. Hun var nød til at holde fast på pelsen, bare så den ikke ville ende med at falde af. Da hun pludselig var kommet hen til lyden af dåserne, kunne hun se en person hun aldrig havde set før. Det så ud som om han var igang med at samle tårnet, og hun skyndte sig at hjælpe til"Oh are you okay, what happened"skyndte hun sig at sige,s om hun bukkede sig lidt ned, for at samle nogle af dåserne op for at hjælpe den mystiske mand med at samle tårnet igen.

Max forsøgte at samle dåserne hurtigt, men der var en struktur at tage højde for, så han ikke bare kunne smide dem sammen. En venlig fremmed kom ham til hjælp, og han så kort op for at registrere, at det var en person, men havde hurtigt blikket på dåserne igen. Både fordi, det krævede hans blik, men selvfølgelig også fordi han stadig følte supermarkedets dømmende blik på sig, og ikke kunne lade være med at holde lidt lav profil - og havde fokus på hurtigst muligt at få udbedret sin fejl.

"Oh, I'm okay," svarede han og begyndte nu at grine, fordi hun virkede så alvorlig, som om han havde været ude for en ulykke, selvom han jo egentlig selv var et fjols, der havde været klodset og uopmærksom. "I actually don't really know what happened," tilføjede han så, mens han stadig smilende havde blikket på dåserne. "I actually, sadly, think it was my own fault. And I don't even want to buy one of those," Han trak på skuldrene og fik sat de sidste dåser på plads. Han havde jo allerede rigeligt med varer i sin egen kurv. Det var bare den skide ribsgele, der manglede.

"But thank you so much for helping me." Han rettede sig op og tog først nu den fremmede i ordentligt øjesyn. Det var en smuk ung kvinde, som dog havde mærkeligt lidt tøj på i forhold til sæsonen. Dette lod han sig dog ikke mærke yderligere med for nu, mens han stod der og smilede lidt akavet til hende. "I'm Max, by the way," præsenterede han sig selv, men kunne med det samme mærke, at det måske var lidt mærkeligt bare sådan at præsentere sig, bare fordi hun havde hjulpet ham med en pinlig situation. Han smilede lidt fjoget. "And I don't know how to handle my own embarassing situations.." mumlede han og rystede let på hovedet, mens han dog ikke var for flov til at holde blikket mod hendes. Det glimtede i hans øjne. Så var det jo heller ikke værre.

Uden at lægge for meget mærke til de folk som var omkring dem, havde hun blot valgt at samle lidt flere dåser. Prøvede forsigtigt at stable dem ovenpå hinanden, uden at de ville vælte. Men det var tydeligt for hende at se, at hun var nød til at stable dåserne lidt mere forsigtigt, for ellers ville det bare ende med at det hele ville vælte igen, og det ville sikkert kun tiltrække mere og mere opmærksomhed hvilket ikke ville være særlig godt. Godt nok havde Hazel fokus på at få stablet dåserne, så hun lagde ikke så meget mærke til menneskene omkring dem, men som hun forsigtigt fik placeret de dåser hun havde fået samlet ovenpå hinanden, så hun med sikkerhed kunne se at de stod fast, vendte hun sit blik hen på personen ved hendes side.

Da han nævnte at han var okay blev hun nærmest lettet, og sendte ham et stort smil. Det var typisk hende, altid at skulle sikre sig om andre var okay, bare for en sikkerhedsskyld. Som hun lyttede til ham med en hånd i siden, kunne hun ikke lade være med at grine lidt over hans ord. Selvom hun havde gået lidt i hendes egen verden, og set sig lidt rundt omkring efter noget hun kunne lave noget godt mad ud af, havde det været svært for hende at ignorere lyden af det høje brag. Braget som enlig var kommet fra de tabte dåser, og hun fik så bukket sig ned for at samle endnu en op. Betragtede den lidt med hovedet på skrå"I'm not sure I know what it is, I've never seen it before grinede hun som hun løftede en hånd op til hendes ansigt, for at klø sig lidt på kinden. Det var sande ord, for hun var virkelig ikke sikker på, hvad det var for noget mad de dåser var, men det var vel måske noget der smagte godt. Ud fra hendes syn på det, så lignede det noget man godt kunne nyde, men det var dog ikke ligefrem det som hun ledte efter. Ej heller var det, hvad hun lige ledte efter. Hendes kurv var fortsat tom, så det var måske en god idé at få købt nogle madvarer, imens hun var her.

Da han takkede hende for at hjælpe sendte hun ham et stort smil, som hun løftede hånden ned, og endelig fik sat den sidste dåse på plads. Det nu stående tårn af dåser, stod nu som før og hun lod hendes blik hvile sig på personen, og hun kunne tydeligt se at han følte sig akavet, hvilket kun fik hende til at grine lidt mere"Don't think about it, I'm glad to be able to help Svarede hun med en glad og munter stemme, hun strålede nærmest af glæde selvom hun måske ikke ligefrem stod iklædt det mest passende tøj, når man tænkte på vejret. Men det var nok bare en typisk hende ting, for det var hun da meget sikker på hvertifald. Men hun følte pels kraven varmede lidt heldigvis, og hun tog så et kig rundt, men da hun hørte ham præsentere sig selv, vendte hun sin opmærksomhed tilbage på ham. Ligeså havde hun fået vendt hendes fokus tilbage på ham, og hun lagde hovedet på skrå og stod med kurven i begge hænder og fik et stort smil frem på ansigtet"How cute...and nice to meet you Max, my name is Hazel

Max kom til at le, da hun bemærkede, at hun ikke engang vidste, hvad det var for noget mad, de stod og stablede. Han tog en dåse og kiggede lidt på den, nærstuderede etiketten med sine blå øjne. "It seems to be... tomato soup.. I bet it's like.. a pretty.. average quality one." Han rynkede let på brynene og satte dåsen tilbage. Supper på dåse var nok aldrig rigtigt det bedste valg, men det var billigt. Men det var jo i hvert fald ikke det, han skulle igang med i dag.

Han smilede bredt til hende, da hun reagerede positivt på hans præsentation af sig selv. Der var en helt utroligt fascinerende aura over hende - en slags ægte glæde, meget ægte godhed, som om hun virkelig bare ønskede ham alt det bedste allerede, selvom de ikke kendte hinanden. Det fik hans smil til at blive hængende i længere tid på læberne, end det normalt ville gøre - hun var meget smitsom.

"Nice to meet you too, Hazel.. You don't look like someone who've come here to buy soup..?" kunne han ikke lade være med lidt nysgerrigt at spørge ind til hendes outfit. Der var trods alt frostgrader udenfor. Han syntes selv folk, der løb i shorts var lidt et mysterie, så det at hun stod helt stille og roligt her med lige så lidt tøj på, var virkelig mærkeligt for ham. På den anden side havde alle vel deres særheder, det her var bare en lidt speciel en. Han havde en lille fornemmelse af, at det måske var en slags del af hendes gode væsen, måske en lille naivitet omkring vejret, men han vidste det jo ikke. Han vidste bare, at han allerede nu havde meget lyst til at lære hende bedre at kende, og han måtte se af at finde på noget for at få hende til at blive hængende.

Blikket var blevet vendt ned imod kurven hun stod med, der var fortsat ingen varer i. Måske hun burde have puttet lidt i, så hun havde lidt mad. Hun var typen der elskede mad, specielt at eksperimentere med madvarer, det var altid så hyggeligt. Men hvad det mad de havde stablet var, havde hun godt nok ingen anelse om, hvad var. Aldrig før havde hun set det før, men det var ikke fordi det så slemt ud. Måske det faktisk smagte utrolig godt, det var aldrig til at vide, men efter som hendes blik faldt tilbage på manden ved hendes side, sendte hun ham et stort smil. Da han svarede på hvad dåserne var, tog hun fat i en af dem forsigtigt, så tårnet ikke ville falde igen"I think it tastes good, although I do not think I have tasted it before"svarede hun efterfulgt af et lille grin.

Som de begge to stod og smilede, var det som om at hendes smil blev større, selvom det ikke kunne blive meget mere større. Men hans smil smittede bare så meget på hende, at det faktisk var svært. Hun havde ikke noget imod det, for hun kunne godt lide at være glad, og have det godt. Det var også sjældent at man så hende være sur, eller trist, og som hun hørte hans spørgsmål stod hun og tænkte lidt. Betragtede dåsen i hånden, tomat suppe var måske noget hun skulle prøve, for hun huskede slet ikke at have smagt det før"Food specifically, but I'm tempted to taste that tomato soup here"svarede hun som hun kiggede på ham med hovedet lidt på skrå. Som hun godt kunne fornemme at han måtte undre sig over hendes påklædning, kunne hun ikke selv undgå at kigge ned ad sig selv, og hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og strøg en finger hen over hendes kind"I know, not the most appropriate clothing for the weather outside"grinede hun som hun efter få minutter kiggede op på Maxwell igen.

Dåsen hun stod med, lagde hun ned i kurven, og begyndte at kigge lidt rundt. Hun vidste at hun skulle have andre ting, og heldigvis var markedet stort, så stort at det var næsten svært at vide hvor man skulle starte, og slutte. Men hun følte allerede sig i godt selskab med Maxwell, og gik så lidt videre, for at kigge på flere madvarer"How about you, besides buying a lot of food"spurgte hun med en venlig og blid stemme, som hun kiggede sig over skulderen, som hun kiggede lidt rundt på de forskellige hylder.