Living the high life (Yulia)

Tid: 20:00
Sted: Midnight Street Eventhal
Omgivelser: En masse individer fra "high society" klar til at nyde en aften I luksus

@Yulia

Arbejdet havde taget nok tid på det sidste på trods af det havde bragt masser af kontakter med sig. Caine havde altid en måde at få det meste ud af en situation men en aften som denne var et kærkomment afbræk. Han var blevet inviteret til en fin middag efterfulgt af en fest der som oftest havde begrænsede hæmninger. Som overklassen ofte gjorde det. Flere af gæsterne var kommet til magt eller velstand takket være Caines unikke evner hvilket var en af grundene til hans invitation. Det og så var han en anerkendt læge. Og var man blandt dem der fedtede mest, var det også fordi han var Lord.

Caine havde naturligvis investeret i dyrt tøj til lejligheden i form af et mørkt perfektsiddende skræddersyet jakkesæt
og ankom til festen i hans sorte Aston Martin. Prisen var underordnet, han nød bare at køre i den. Som han parkerede ved eventhallen, kom der med det samme en valet og tilbød at parkere den for ham. Caine nikkede smilende, gav drikkepenge og overdrog bilen inden han så gik indenfor. Han var nærmest ikke kommet indenfor før de første var der til at hilse på ham. Egentlig glædede han sig mest til festen bagefter men han forstod sig på at agere i en hver situation så der blev hilst lidt rundt omkring inden der så blev fundet et glas champagne inden maden.
Der var også et par til stede som havde tjent deres penge på noget mere lyssky karakter, hvilket dog ikke generede ham. De var trods alt nogle der næsten fast kom i hans klinik.
Caine var af rigtig godt udseende så han tiltrak sig blikke men det var en del af det. Af gammel vane lod han blikket vandre så han fik et indtryk af hvem der var med

De sidste mange dage havde været lange, ikke mange pauser havde været sat ind for at have et pusterum, men i stedet havde der været masser af opkald fra potentielle købere. Bevares var dette en god ting, men bloddæmonen kunne godt mærke at lunten begyndte at være kort og der skulle ikke meget til, men denne aften og nat kom i det mindste til at være anderledes, da en invitation til en form for festivitas for overklassen var blevet sendt ud. En samtale på russisk foregik i hus nummer 22, hvor bloddæmonen Yulia var ved at gøre sig klar til denne fest. Hun syntes personligt det var lidt mystisk at så kort efter nytåret var skudt ind? Hun havde blot trukket på skuldrene og havde ventet til sidste øjeblik med at give en form for besked, om hvor vidt hun skulle deltage eller ej. De blågrønne øjne kastede det sidste blik i spejlet og blinkede da til spejlbilledet.

Den store Sorte SUV kørte op til eventhallen og hun steg ud uden et ord og døren blev lukket bag hende. Et skævt smil fandt vej til hendes læber som hun bevægede sig mod døren og blev vist ind. Hun var usikker på om der ville være nogen hun kendte, taget hendes forretning i betragtning, ellers ville dette være stedet at få kontakter. Yulia lod ikke folks blikke genere hende, i stedet gik hun målrettet igennem mængden af mennesker og over til bordet, hvor glas med formodet champagne stod klar.

Ganske rigtig tiltrak hun sig mange blikke, hun var trods alt en skønhed ulig hvad der ellers kom til den slags events. Caine spottede hende også uden problemer, han havde dog mere pli end de andre og savlede ikke bare. I stedet gik han hen til en tjener og bestilte en særlig champagne med lidt blod blandet perfekt i. Caine kunne tydeligt genkende en bloddæmon når han så dem og sådan en speciel champagne burde falde i sådannes smag. Ganske vist var Caine diskret men vidste hvordan man skulle spørge for at få den slags. Derefter sendte han tjeneren hen med glasset til hende der sagde: "Undskyld?.... Et glas fra Lord Rothwell...."
Caine havde sendt glasset over på den måde så kunne hun selv opsøge ham hvis hun var interesseret i at snakke. Tjeneren rakte fadet med glasset mod hende så hun kunne tage det hvis hun ville

Det var rart med en form for pusterum og ikke stå fanget mellem de mange andre, men i stedet kunne stå frit, kun med nogle få omkring hende ved champagnebordet. Hun havde nærmest kun lige fået tanken om at skulle række ud efter et glas, da en tjener fik hende stoppet og sagde glasset var fra Lord Rothwell. Et kækt smil kom frem på de mørkerøde læber som hun så rundt efter ham, men kun svagt kunne ane ham i mængden. Hun rettede blikket mod tjeneren ”Hvis du ser ham før jeg… Sig tak” sagde hun med det stadig kække smil. Hendes accent gjorde at man bestemt ikke var i tvivl om hvor hun var fra, da det var en klar russisk accent.

Yulia rettede blikket mod glasset af champagne og duftede til det. Hun kunne dufte den let metalliske duft fra blod ”Cyka” sagde hun stille med et let grin som hun satte glasset mod læberne og tog en tår af champagnen. Som væsken ramte hendes tunge og hun virkelig kunne smage den søde metalliske smag, lukkede hun øjnene, nydende. Hun havde hørt om den specielle læge der kunne sine racer. Måske hun skulle gå på jagt efter ham, lære manden at kende. Han ville være en god allieret, taget i betragtning af hun sikkert ville ende ud  med at skulle lappes sammen på den ene eller anden måde, så ville denne overnaturlige læge være væsentligt bedre, kontra almindelige læger.

// Glemte outfittet: Klik her //

Tjeneren nikkede og gik igen så hun kunne nyde sin champagne i relativ fred hvorefter tjeneren gik ud for at finde Caine. Han var heller ikke specielt svær at finde. Der var så mange der fedtede for at få allierede hvilket man sagtens kunne tyde på Caine var noget der irriterede ham. Kontakter var altid nyttige men den slags fedterøve havde sjældent noget at tilbyde. Caine var dog opmærksom på hvordan man stadig skulle få det meste ud af det. Tjeneren fandt ham og sagde: "Lord Rothwell? Jeg skulle sige tak fra Ms. Yulia..."
Caine nikkede smilende og sagde: "Det glæder mig at det faldt i god jord.... Hvis i lige vil have mig undskyldt de herrer..." Så fik han listet sig videre for at få et friskt glas inden middagen. Henne ved bordet, fik han sig et nyt glas og sukkede ganske kort lettet over lidt plads. Blikket kunne ikke undgå at vandre lidt efter om han kunne få øje på hende. Hun stod ud i mængden på en måde der fangede hans interesse

Yulia var ikke helt klar over om der lå noget bag dette specielle glas champagne. Ikke hun klagede, hun fandt det bare besynderligt, taget i betragtning af hvad hun lavede for at tjene de mange penge hun havde, kontra ham… Læge for de overnaturlige væsener? Det lød væsentligt mere fancy kontra russisk våben og drugdealer. Bevares så stammede de fleste af hendes penge fra hendes familie, der endnu havde forretning tilbage i Rusland.

Hun blev nærmest revet tilbage til virkeligheden da en mand begyndte at tale til hende. Yulia hævede et øjenbryn ”Miss Sepinov… De ser gude smuk ud i aften” kom det fra ham. Uimponeret så hun på ham og sippede til champagnen før hun lænede sig ind mod manden med et skævt smil på læberne ”Tak for de søde ord… Men jeg tror Deres kone står og har lyst til at myrde dig” sagde hun som hun vinkede til en kvinde der tydeligt stod og så i deres retning. Kunne blikke slå ihjel havde manden været død. Hun trak sig væk fra ham og viftede let med hånden, som tegn på han skulle fordufte over til sin kone. Hun hadede den slags mænd. Ingen form for respekt for deres koner, bare fordi der var en smuk kvinde til stede.

Yulia besluttede sig dog for at begive sig ud på en færd for at finde badeværelset, men inden bundede hun champagnen. Hun havde brug for et eller andet der kunne tage den værste angst, så hun måske havde en mulighed for faktisk at passe bare en smule ind og faktisk have samtaler. Det lykkedes hende efter lidt tid at finde vej og hun lukkede sig inde på et af badeværelserne. Lynlåsen på den lille skuldertaske, blev nærmest flået op, som hun fandt en lille pose med noget hvidt pulver. Dette kunne i være flere forskellige ting, men hendes cocktail for nattens event, var MDMA. Hun havde prøvet dette før, fik det hakket op, lavet til to baner og satte næsen til. Et suk kom fra hendes om hun faldt tilbage mod væggen. Svagt bed hun sig i underlæben som hun begyndte at pakke sit grej sammen og igen begav sig ud blandt flokken af mennesker. Det eneste hun håbede var, at ingen havde fulgt hende og nu stod udenfor døren.

Ud af øjenkrogen så Caine hvad der mest af alt kunne betragtes som et dårligt forsøg på at lægge an på en smuk kvinde, specielt fordi da han så kastede blikket lidt videre, bemærkede han en anden ilter kvinde der nok var mandens kone. Caine så derefter den unge kvinde forsvinde videre ud i mængden og en klam middelaldrende mand fra før følge efter hende.
Det tydede ikke på noget godt så Caine listede overraskende diskret efter for at se hvad der kom til at ske.

Efter nogle få minutter så han manden stå og banke på hvad der vist var en dør til et badeværelse. Manden lød tydeligt som om han var ude efter hvad man nok ville forvente af sådan en mand. "Kom nu...... Konen ved ikke noget..... Du vil jo gerne..... Jeg skal nok vise dig hvordan man har en god aften...... Luk nu op..... Du er heldig med jeg overhovedet vil have dig..."
Nok var Caine dæmon men nogle ting fandt han sig ikke i. Så han besluttede sig for at more sig lidt og lære manden en lærestreg. Roligt gik han hen til manden og lagde hånden på hans skulder. Manden vendte sig rundt og virkede forvirret. "Lord Rothwell? Der er ikke noget at se her, smut du bare videre"
Caine's øjne blev natsorte og hans stemme kold som graven. På den anden side ville hun nok kunne forstå hvad han sagde da hhan talte Dæmonernes Sprog: "Gå ud til din kone og bed til hvad end højere magter du tror på.... Ser jeg dig igen, vil døden være et håb for dig!"
Manden forstod selvfølgelig ikke det sprog men kernen i det sev ind og manden skreg højt inden han løb alt hvad han kunne. Caines øjne blev normale igen og han smilede som han kiggede efter manden. "Gad vide hvad der plagede ham?"

Manden skulle være glad for hun havde fået den smule blod i champagnen, ellers havde hun allerede flået struben ud på manden. Blikket rettede sig mod døren til badeværelset som hun hørte en der var ved døren. Hun skar en grimasse som hun genkendte den som manden fra for lidt siden. De sidste ord fik hende til at eksplodere som hun rejste sig og skulle til at flå døren åben for at klappe manden sådan en på skalden, men da hørte hun navnet Lord Rothwell. Hun stivnede og stod nærmest blot og stirrede på døren indtil hun var sikker på den klamme mand var forsvundet. Måske hun skulle have taget sine bodyguards med alligevel? FANDME NEJ!

Yulia lå døren til øret og lyttede til deres samtale, men hurtigt fik hun tumlet et par skridt tilbage. Dæmonisk? Hun havde ikke hørt folk snakke dæmonisk i nogle år, så det var abnormt underligt for hende, men alligevel kunne hun ikke lade være med at trække på smilebåndet da hun opfangede hvad det blev sagt. Lord Rothwell forsvarede hende? Fuck det betød han stod uden for døren!? En svag form for panik spredte sig i hendes krop før hun kastede blikket i spejlet, fixede håret og fjernede eventuelle rester af det hvide pulver. Hun tog en dyb indånding hør hun låste døren op og kom ud.

Blikket faldt på Lord Rothwell og hun så efter manden der netop havde kommet med klamme tilnærmelser. Igen blev blikket rettet mod Rothwell og hun hævede et øjenbryn ” Det er alligevel meget nok… At en mand som De vil hjælpe en i shady business. Ikke jeg klager, finder det bare… Underligt?” sagde hun med et skævt smil på læberne før hun fortsatte ”Og tak for champagnen”

Caine elskede at sætte den slags mænd på plads, så de vidste at de ikke var overlegne. Det havde altid været et af menneskets største fejl, en arrogance de ikke kunne bakke op med noget som helst.
Da døren gik op og hun smilede til ham, nikkede han med et forførende smil. Sådan var han nu en gang skabt. "Pozhaluysta..... 80 procent af dem der er til stede er ikke kommet til deres formuer på lovlig vis.... Desuden så har jeg selv kontakter den slags steder så det generer mig ikke det fjerneste.... Og mit gæt er at de egentlig ikke havde brug for min hjælp når det kom til stykket, givet hvad han sagde til dem. På den her måde, så kan de måske gøre mig selskab til en måske mere behagelig aften og den sørgelige lille mand står i en situation hvor ingen vil tro ham når han klager...." Caine var ekspert i at forme situationen han stod i.

Snart kom der også hvad der nok fungerede som sikkerhed til festen. To ganske store mænd i jakkesæt der ikke så alt for kvikke ud. "Der er blevet klaget over en hhændelse her....."
Caine rystede lidt på hovedet inden han sagde: "Korrekt. Herren der øjensynligt klagede til dem, prøvede at komme ind på badeværelset for at forgribe sig på den unge dame her. Noget hans kone nok ikke skulle vide?"
Vagterne rystede på hhovedet og sagde: "Beklager ulejligheden Lord Rothwell vi får styr på det. Nyd endelig deres aften" Vagterne smuttede igen og Caine kastede blikket tilbage på hende med et lokkende smil. "Hvad siger de til at vi får overstået den kedelige middag og får en god fest sammen?" Man var ikke et sekund i tvivl om Caine var en mand der vidste hvad han ville have uden at være direkte krævende

Yulia så på ham og hævede svagt det ene øjenbryn ”Måske havde jeg ikke brug for hjælpen, men i det mindste er idioten væk for en stund. Han kommer nok tilbage” sagde hun med en nærmest opgivende stemme. Hvorfor var det altid at hun tiltrak typer som ham? Klamme og sleske på trods de havde en kone og børn? Hun havde aldrig forstået den slags mænd. Hendes læber fortrak sig i et kækt smil som han bød på selskab. Let trak hun på skuldrene ”Og De er sikker på, Lord Rothwell, at De vil have mit selvskab?” sagde hun og så sig lidt omkring. Man skulle tro hun havde gjort noget, eller folk måske ikke så hende egnet til at tale med Lord Rothwell, da mange øjne var rettet imod dem begge.

Yulia så på vagterne og så uimponeret på dem og kunne blikke slå ihjel, havde de været døde minimum et hundrede gange. Inden hun skulle til at sige hvad der var sket, kom Caine hende i forkøbet og fortalte historien. Bevares ikke den helt sande, men det var jo lige meget, folk havde tiltro til Lord Rothwell og at netop HAN holdt hånden over hende, måtte betyde han rent faktisk talte sandt når han sagde, han var ligeglad med hvordan hun tjente pengene. Hun stod blot der på sidelinjen og så efter vagterne, som de forsvandt ud i mængden.

Igen blev blikket rettet mod ham og hun sendte ham et skævt smil ”Jeg vil væde med… At maden er lige så forfærdelig som de fleste der er her i aften” sagde hun og lod et lille grin undslippe.

Caine smilede nærmest djævelsk og meget tilfreds som han kiggede ud i mængden. "Han kommer ikke tilbage... Der er faktisk en god sandsynlighed for at han skal mentalundersøges snart.........."
At se ind i øjnene på en dæmon havde sjældent en god effekt på dødeliges sind.
Som hun spurgte om han virkelig ville have hendes selskab, smilede han nærmest lokkende tilbage og sagde: "Caine er fint... Men ja selvfølgelig er jeg sikker. Jeg er sikker på de er væsentlig mere underholdende end resten af selskabet"

Caine var også fuldstændig ligeglad med hvordan hun tjente sine penge, hans egne var jo heller ikke kommet til på ærlig vis alle sammen.
Han kunne ikke helt lade være med at slippe et kort grin som hun så kækt fik draget en konklusion omkring maden til festen. "Det får vi at se, ellers er der altid festen bagefter. Det er heldigvis mere løssluppent end selve middagen....."

Så fik han et nærmest drilsk blik i øjnene inden han så kiggede lidt rundt. "Når bi nu skal ind til middagen, er du så med på virkelig at give folk noget at kigge efter?"
Svarede hun ja, lagde han armen om hendes talje for at gå ind til middagen sammen med hende

Et kækt smil fandt vej til hendes læber som hun lyttede til Caine ”Vidunderligt” sagde hun og kunne ikke smørre det kække smil af læberne. Der var noget i hende der sagde at den arme mand havde set ind i øjnene på Caine og havde set forfærdelige ting. Det ville passe hende fint at han ikke kom tilbage, men hvis han gjorde, skulle han nok blive sat på plads en gang for alle. Yulia så på ham og nikkede en enkelt gang, som han igen talte ”Underholdende er måske så meget sagt… Mine sociale skills er… Omtrent det samme som en eremit krebs”[/color] sagde hun og lod et grin undslippe hende. Det var derfor hun havde taget noget til næsen, i håb om det ville gøre hende en smule mere selskabelig og det var også langsomt begyndt at have effekt på hende.

Yulia anede ikke hvordan Caine tjente sine penge, ikke at det i det hele taget kom hende ved. Man kunne vel tjene penge på mange måder? Let nikkede hun til hans ord ”Man har vel lov til at håbe?” sagde hun og lod selv et kort grin undslippe. Men han havde ret, festen var vel altid lidt mere løsreven, desuden var der ikke nogen der havde krav om de skulle blive der hele aften, det var i hvert fald ikke hendes plan.

Let hævede hun et øjenbryn og så på ham med et skævt, men kækt smil ” Jeg tror jeg ved hvad du hentyder til” sagde hun og gik op foran ham om lod en finger glide over hans underkæbe og hun lå armen omkring hans liv ”Lad os”

Han trak lidt på skuldrene inden han så kommenterede på hendes egen beskrivelse af hendes social skills. "Tja det ved jeg nu ikke, jeg nyder da selskabet, så helt skidt er det da ikke? Og vi kan altid nyde aftenen som vi selv synes?"
Nok var Caine anerkendt for sin sociale status men han var ligeledes kendt for at gøre tingene på sin helt egen måde, også når det kom til den slags arrangementer. Og Caine nød altid at skabe lidt ballade, specielt for den slags individer der var til middagen.

"Ellers bestemmer vi jo heldigvis selv hvordan vi bruger aftenen eller om vi overhovedet bliver. Nu får vi at se" Hans stemme var varm og lokkende, hun skulle helst have det godt i hans selskab.

Ganske rigtigt så tiltrak det en masse blikke at de kom ind til middagen sammen, mange kvinder der kiggede misundeligt på hende og mænd der diskret prøvede at savle over hende uden at deres koner opdagede det. Caine gik hen til det bord der passede ham bedst og trak en stol ud for hende som det første inden han satte sig ved hendes side, omkring dem gjorde de andre gæster det samme.
I takt med at alle havde sat sig og tjenerne kom rundt med drikkevarer, kiggede Caine på hende og spurgte: "Hvad skal vi have at drikke? Jeg er sikker på de kan anbefale noget?"

Yulia trak let på smilebåndet igen ” Det er jeg glad for at høre” sagde hun og nikkede. De kunne altid gøre hvad de selv syntes, bevares under de opsatte rammer, der var jo heller ikke nogen der sagde de skulle snakke med alle de andre der var ved festen, de kunne jo sagtens holde sig sammen og blot være de to. Det ville også være en god mulighed for hende at få en kontakt, hvis uheldet nu skulle være ude og hun havde muligheden for at kunne komme til en læge der vidste hvad han lavede.

Hun nikkede kort ” Min plan var i hvert fald -ikke- at være her hele aften” sagde hun og sendte ham et blidt smil. Hun kunne vel lige så godt smide kortene på bordet? Yulia var her nok ikke meget længere end til efter middagen, hun gad ikke at være her i første omgang, men tog alligevel afsted, fordi det betød hun ikke skulle gøre noget af arbejdet.

De mange blikke der rettede sig mod dem, fik hende til at trække på smilebåndet. Dette ville ende med at blive til det helt store samtaleemne og som en steppebrand, kunne man se hvordan folk lænede sig mod hinanden og begyndte at hviske i hjørnerne. Det morede hende, jealousi var virkelig så grim en ting og alligevel var det stadig TYDELIGT malet over ansigtet på en masse af de folk der så på dem. Let sænkede hun hovedet som stolen blev trukket ud og hun satte sig og rettede blikket mod ham, som han selv placerede sig på en stol. Let trak hun på skuldrene som han stillede hende spørgsmålet om drikkelse ” Jeg er sikker på De ved hvad smager godt. Jeg er en simpel kvinde” sagde hun kækt. Dette var ikke tilfældet, hvilket også var derfor hun lod et let grin undslippe, men hun var sikker på Caine kunne se igennem hendes ord og vide at dette bestemt ikke var tilfældet.

Da hun så nævnte at hun ikke havde hensigt at blive der hele aftenen, blinkede han til hende og sagde: "Jeg håbede på du ville sige noget i den stil, mon ikke det er muligt at finde et andet sted at more sig?"
Han håbede da på aftenen ville blive mere underholdende for dem begge to. Og hvis hun var frisk, kunne de altid tage hjem til ham, og der havde de i hvertfald alt den frihed de ville.

Det var overraskende underholdende at se de mange blikke, hun var jo virkelig smuk også selvom folk mente hun ikke passede hos en mand som Caine. Han kunne ikke lade være med at smile lokkende og strøg en finger kort langs hendes kæbe inden han kort vendte blikket over mod tjeneren. "Inden vinen tror jeg vi skal have en Beluga Goldline Vodka. En anelse nedkølet for at matche hvor Vodkaen kommer fra..."
Som tjeneren nikkede og gik efter bestilling, kiggede Caine intenst på hende og spurgte: "Valgte jeg nogetder smager godt?....."
Han var skam udmærket godt klar over hun ikke var blot en simpel kvinde. Ellers sad de heller ikke sammen