I never thought I would find you | Theo |

Gæst

Påklædning
@Theo <3

Dove stod foran spejlet. Hen over hendes kraveben stod navnet ’Theo’. Hun havde mødt et par med det navn igennem årene, men ingen af dem havde været den Theo. Den eneste hun nogensinde kunne elske. Hun tog en dyb indånding, og lod hendes hår falde nedover navnet. Hun bevægede sig ud på gangene. Udenfor, var solen på vej ned. Eleverne skulle indfinde sig på deres værelser, og det vidste de godt. Men alligevel tog lærerne og hjælpelærerne en tur rundt på skolen, og sørgede for alle var på værelserne. Hun drejede ned af et hjørne, og hørte stemmer fra et rum. Hun gik tættere på, da noget kraftfuld tog hold om hende. Hun tog sig til skulderen. Det brændte. Hun så ned på navnet. Det så nærmest glødende ud. En følelse af panik spredte sig i hende. Var det nu det skete? Var det nu hun ville møde ham? Hun skjulte sig i et depot. Hun var ikke forberedt på det. Hvad hvis han ikke ønskede at være sammen med hende? Han kunne afvise, og så ville hun gå til. Det var meget magt at give en anden person. Måske var det bedre, hvis hun lod som om han ikke var hendes sjælefrænde, hendes store kærlighed. Så kunne hun vinde ham over på naturlig vis. Ja, det ville være bedst. Med en dyb indånding, fandt Dove modet til at forsætte. Hun trådte ud af depotet og gik imod stemmerne fra rummet. Måske han var derinde. Hun stoppede foran døren, rettede på sit hår og sit tøj, før hun trådte derind. ”You need to get to your rooms. The night is starting to fall," sagde hun med som rolig stemme som muligt, selvom hendes hjerte bankede afsted, hendes kraveben var i brand og hendes mave slog kolbøtter. Han var tæt på.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko En grå-shirt Link og sorte bukser. Han har sorte sko på

Det var egentlig ikke ofte, at han rent faktisk kunne have en lang varige samtale, med en anden person. Ofte irriterede de ham, eller også fandt han dem til at være under sig selv. Selvfølgelig var der de enkelte tilfælde, hvor vedkomne rent faktisk havde noget ordentligt at sige, men de var nok snarer sjældne, eller også så skete de slet ikke. Måske havde han for høje standarter til andre, eller også gad han slet ikke ideen, om at snakke med andre levende væsner. Det var trods alt så meget sjovere, at terrorisere dem, at vise dem hvem der bestemte og hvem der var så meget bedre end dem selv, hvilket i sidste ende jo selvfølgelig var ham selv. I sidste ende kunne ingen, være ligeså perfekte som ham selv, der var selvfølgelig folk, som kom tæt på, men ingen helt op ved siden af hvor han selv var. Skulle han dog være ærlig, så var Callie og Calla, nok dem der i den grad var det tætteste. De to var i den grad, nogen han nød at være sammen med, og på baggrund af dette, så de også sider af ham, som ingen andre.
Som han stod op imod væggen, betragtede han de andre opfører sig, som noget man kun kunne betegne som idioter. Det var dog også omkring her, at han opdagede en ung kvinde komme imod dem. Nysgerrigt betragtede han hende, hun var ganske attraktiv, måske en han ville have sex med, også aldrig nogensinde snakke til igen. Et skævt smil formede sig på hans læber, og han bevægede sig imod hende. De andre forsvandt hurtigt, måske var det for skræmmende, at skulle gå imod, så lille en kvinde, heks eller ej. Han stoppede op da han nåede hen til hende "But why would I want to leave, when you have just arrived?" der var noget halv arrogant og måske endda charmerende, ved hans smil og måden som han betragtede hende på. Det var tydeligt at han fandt hende attraktiv, og sikkert gerne ville se mere af hende. Han lod sit blik glide ned over hende, hvorpå han igen mødte hendes blik. Der var absolut ingen skam over ham, da han aldrig havde noget imod, at vise hvis han fandt en anden attraktiv

» I thought I'd find you, but instead you found me - Ozzie
» Is it possible? ¤ Theo ¤
» Numb
» Caffeinated - Theo
» It was not supposed to end like this - Theo