Finally home after a hard day's work.

Tråd til : @Eden Nelson

Dag : Lørdag d. 26 December
Tid : kl. 23.00
Sted: Hjemme hos familien Nelson
Vejr: Blanding mellem sne og regn vejr - Voldsom storm er godt på vej indover landet og byen.


Man skulle tro at det kun var julens højtid og alle forberedelserne der, der stressede Cael men nej, han var aldrig stresset op til jul. Da han var typen der tog sig god tid til tingene og hellere startede i god tid end at skulle stresse. Han havde aldrig været en mand der lod sig stresse over dagligdagens gøremål, måske derfor han altid havde været god til at holde fatningen og overblikket? Eller var det træning med 4 børn og en kone med en godt men travlt job og hans egen travle hverdag med sit job? Måske, Cael ville ikke kunne svare på spørgsmålet selv.

dog var dette år anderledes end de andre eller i hvert fald de sidste 2 uger, han havde fået indleveret en rapport fra en af de andre i hans afdeling, om 3 børn der var forsvundet og ikke set siden, før denne dag hvor Cael faktisk for engang skyld i juledagene var taget på stationen. Han var blevet mødt af en kollega der kom løbende efter ham med en ny rapport om af de havde fået en af børnene døde men med et bestemt mærke på lysken og fundet kun iført bukser. Cael havde nærmest flået mappen ud af hånden på kollagen og forklarede ham, han tog sagen selv indtil videre.

Cael læste i sagsmappen mens han vendte rundt for at gå på sit kontor og hente sine ting, før han stivnede ved billedet af symbolet der lå i mappen. "Its him, he is back" mumlede han, før han spurtede ud af kontoret og bygningen for at komme hen til der hvor de havde fundet drengen, mens en sms røg til Eden at han ikke nåede hjem til aftensmad i hans pause, vigtig sag om en dræbt dreng.

-- Time spring --

Det var først omkring klokken 23 at Cael træt trillede op i indkørslen i hans bil. Der var lys i stuen så Eden var ikke gået i seng, det var rart at vide at hun var oppe, for han havde brug for at snakke med hende. Han vidste at hun kendte til denne sag, oom dæmonen Asmodeus, en æld gammel dæmon som ikke var en man skulle lege med. En der næsten havde taget livet af ham sidst, men denne gang skulle han fanges!

Kassen med alle sags papirerne blev båret ind, som han stadigvæk var iført skudsikkervest og sit bælte med sit våben og andre ting i, et tydeligt tegn på at han slet ikke havde haft tid til pauser i løbet af sin vagt eller været på stationen før han kørte hjem, smart var hans bukser og sko beskidte af jorden fra skoven. " i'm home" sagde han som han lettere besværet kom ind af hoveddøren med kassen i sine arme.

Det var ikke ualmindeligt at Eden ville få en sms fra sin mand, der fortalte hende at han ikke ville være hjemme til maden – igen. Ikke at det gjorde hende meget, trods at det var et lavmælt suk som forlod hendes læber, da hun betragtede den store mængde mad hun havde lavet. Hun lavede vist stadig mad som om alle børn stadig boede hjemme. Siden Tian var flyttet ind på akademiet, var der blevet så underligt tomt i huset.

Middagsmaden forløb ganske fredeligt, der blev snakket om hvilke fag de havde haft den dag og hvilke lektier de måske havde brug for i løbet af aften. Klokken var først blevet toogtyve, børnene var blevet smidt i seng og nu kunne hun nyde at sidde under et varmt tæppe. Pejsen varmede og lyste rummet op i en varm rød farve, som kastede sine farverige arme hen over papiret i den bog der lå i hendes skød. Hendes briller var blevet flyttet længere ned på hendes næseryg som hun skriblede løs på en notesblok der lå ved siden af. Nogle gange ville hun ønske det ikke var tiden hun kunne stoppe, men måske det at hun slet ikke havde behov for at sove. Så mange projekter der efterhånden var blevet en stor bunke på hendes skrivebord på arbejdet.

Et stød gled gennem hendes krop, som en stemme vækkede hende fra søvnen der havde grebet hende. Bøgen hun havde haft i hånden, var faldet ned på gulvet, hendes briller sad skævt på næsen med håret der var i en løs og rodet knold. Med et gab rejste hun sig op, og tøffede ud i gangen med et sjal hun trak tæt omkring hendes trætte krop. ”You’re home late” sagde hun, som hun hurtigt gik hen og åbnede døren mere op så han nemmere kunne komme ind. Døren lukkede hun også efter ham og tog kassen fra ham, så han kunne tage sine sko og jakke af. ”Everything okay? You look… troubled” mumlede hun en smule bekymret, som hun afleveret boksen tilbage til ham, igen trak hun sjalet tættere omkrign hendes krop. ”Would you like some tea?” spurgte hun endeligt, med et smil der blomstrede frem på hendes læber, inden hun lænede sig frem mod ham for at plante et kys mod hans læber.

Lyden at fodtrin samt at døren blev åbnet mere op for ham, så han op mens han havde mumlede besværet på grund af kassen. ” Hard and long day” mumlede han og som døren blev lukket og han både fik sine mudrede arbejdsko og jakke af, derved blev det også endnu tydeligere at han både havde sin skudsikrevest og bælte på, noget hans meget sjældent havde med hjemme medmindre det var fordi han havde vagt.

”I hope, are the kids in bed?” Spurgte han og smilede stort til hende som han bar kassen ind på spisebordet, den var forsejlet af tapen der indikerede at dette var en hemmelig sag og tapen der viste at den var midlertidig lukket. ”Yes please, darling” Sagde han og sendte hende et stort kærligt smil og lod sin læber kysse hende tilbage. ”I need your help Darling” sagde han og fulgte hende ud i køkkenet, mens han fumlede med velcolukningen på hans vest før den blev trukket overhovedet og hængt henover den ene spisebordsstol, før bæltet blev taget af og pistolen fra hylstret blev taget frem og sikrede så der igen skud var i den eller patron hylster, selvom han vidste ingen i familien rørte det var det reglerne før han hurtigt lagde det ind i våbenskabet der var gemt bag et familie billede i køkken. ”Are there dinner left? I’m so hungry, I haven’t had time to eat since I left home.” sagde han og stilled sig op ad Eden bagfra og kyssede hende på halsen mens hans hænder lagde sig på hendes hofter.

Mens hun hældte vand I elkedlen og derefter satte den i gang med at varme vandet, vente hun sig hurtigt rundt og så hvordan at han var iført hele hans uniform, også den skudsikret vest. Det var hårdt for hende ikke at blive bekymret, men hun vidste også at det var hans passion og hun ville aldrig prøve at tale ham fra det. ”Yes, put them in bed-” hun kiggede op på det store vægur, var klokken allerede treogtyve? ”An hour ago or so?” hun vente sig helt rundt, da han sagde han havde brug for hendes hjælp. ”Oh?” spurgte hun som opfyldning, og vente sig rundt for at tage et tekrus ned fra skabet. Et lille grin forlod dog hendes læber, som hun mærkede hans hænder der lagde sig på hendes hofter, og hans læber der kyssede hendes hals. ”Of course, would you like me to reheat it for you?” hun drejede rundt, og lagde sine arme omkring hans hals fingrene der blidt kørte gennem hans hår. ”I’ve missed you” sagde hun med en lavmælt hvisken, som hun sendte ham et stort smil og lagde sine læber mod hans. Selvom at de ikke længere havde den samme ny forelskelse, som den gang de havde mødt hinanden, var der ingen tvivl om hvor meget hun stadig elskede ham.

Bekymringen der lå hos Eden næsten hver dag han tog på arbejde hvis ikke hver dag, kendte han. Det var også derfor at han sørgede for at kysse hende farvel og sige at han elskede hende og altid skrev til hende hvis han ikke nåede hjem og spise i sin pause når han havde aftenvagt, de fleste på hans hold fik lov at tage hjem og spise hvis de ikke boede for langt væk, men var der travlt var det ikke en mulighed. ”Good, have they had a good day?” spurgte han med et smil på læberne, som han lod hende tage et tekrus til ham, mens hans hænder blidt lod mod hendes krop stadigvæk. ” Yes please” svarede han kærligt som hun vendte sig rundt, hendes fingre i hans hår var virkelig dejlige, var der noget han elskede så var det at blive nussede i hans hår af hende. Dog havde hans hår bestemt ikke siddet så perfekt som det havde gjort da han var kørt hjemme fra, endnu en indikation på at det havde været en hård og lang vagt og hans egen hånd havde gledet igennem det en del gange.

”I’ve missed you” løb igennem hans krop som et smil spredte sig endnu mere på hans læber og han gengældte hendes kys ”I’ve missed you to darling” Svarede han med sin læber blidt mod hendes, før han kyssede hende igen. ” I love you darling” sagde han og huskede kort tilbage på den gang de var unge og helt nyforelsket, det var de bestemt ikke mere men kærligheden imellem dem var der ingen tvivl om overhovedet, Cael elskede sin kone mere end noget andet og ingen skulle gøre hende fortræd ej heller hans 4 børn. ”Do you remeber the I had for some few years ago? With the old and really danger demon Asmodeus?” spurgte han og så på hende en anelse alvorligt.

Det var en sag der næsten havde ædt Cael op af stress og søvn mangel, samt et overfald der kunne have kostet ham livet, hvis ikke han havde haft nogle kollegaer der vidste hvem det var og hvilket væsen det var, som handlede hurtigt og perfekt. ”He is back, I got the case files tonight, they found a young boy killed in the woods, with his symbol on” sagde han og gjorde et svagt lille nik mod kassen, hvis hun husked sagen ville hun også genkende kassen.

”mmmh, are you sure? Not thinking about changing me for a newer model?” drillede hun ham, mens hun blinkede en enkelt gang med øjet. Dog ændrede tonen sig hurtigt og derved også hendes ansigtsmimik, det var ikke længere en almindelig velkomst af hendes mand der kom hjem. Men hendes mand der stadig var på arbejde. Selvfølgelig kunne hun stadig huske den sag, hun havde været syg af bekymring for hendes mand som der havde siddet over bordet med hænderne boret ind i hans hår og hans frustration var begyndt at bløde ud i deres familieliv. At se æsken og vide han igen ville tage sagen op, gjorde hende både bekymret og vred. Hvorfor skulle han gøre det igen? Hun trak sig ud af hans arme, og vendte sig mod elkedlen der var færdig med at kogevandet, og hældte det op i koppen. Hendes hænder det rystede let hvilket gjorde hun spildte ved siden af ler kruset. ”Oh bugger” mumlede hun fortvivlet, og strøg hen over at finde en klud hun kunne tørre det op med. Derefter gik hun i gang med at varme hans mad, da hun ikke vidste hvordan hun skulle svare ham grundet hendes hvirvelvind af følelser, var hun trukket ind i sig selv, og sagde slet ikke noget. En forsvarsmekanisme, hun havde haft lige siden hendes far gik bort. På den måde, undgik hun at sige noget som hun senere ville fortryde.

Hendes ord fik ham til at komme med et lille grin og rysten på hovedet ”How can you be so silly dear? I don’t wanna change my beautifully wife out, noone can give me what you give me” sagde han og sendte hende et stort smil med et lille blink til hende. Cael mærkede dog hurtigt at hun ændrede sig som han kom ind på emnet og hans arbejde, han vidste hvordan hun havde haft det sidst han havde sagen og at hun virkelig havde været helt nede i kulkælderen af bekymring hvis ikke hun havde været dernede. Måden hendes krop talte og hendes reaktion viste sig, var han ikke i tvivl om at hun var bange og bekymring. ”i’m sorry darling, but I need to end these case for ever” sagde han og stillede sig helt hen til hende, som han blidt lagde sine hænder på hendes, før han vendte hende rundt så de kiggede mod hinanden. Han førte den ene hånd op til hendes kind og kyssede hende blidt. ” I can’t do these without your trust on me. I need your help this time, I promise you this will be the last time I do this case, if I can’t end it I will give the case to someone there at better than me, I had taken contact to Michael” Sagde han og så hende i øjne imens han talte til hende. ”I know what happened last time, and he wan’t get so close to me this time I promise you” sagde han før han blidt kyssede hende igen.

Hun sukkede dybt som hun mærkede hans hånd der lagde sig mod hendes kind. Det hjalp ikke på den urolige fornemmelse der begyndte at danne sig i hendes mave, som en klynge af is der ikke ønskede at blødne op igen. Men havde ret hvis ikke hun troede på ham, eller var herhjemme for at holde husfreden, ville det blive svært for ham at fokusere på sagen og hvis han ikke gjorde det, så var der store risiko for at han ville blive dræbt.
”I just wish someone else could take it, It doesn’t matter that Michael is helping you this time, last time” de sidste ord var næsten en hvisken som hun lagde hendes pande mod hans. Med dybe vejrtrækninger fik hun mast hendes irritation og vrede væk igen, det var ikke fair hun skulle skælde ham ud. Det var trods alt hans job, og hun vidste hvor meget det betød for ham at få afsluttet sagen selv, så han vidste det var for alvor slut.
”Just, I can’t lose you Cael, not like last time” hviskede hun, og lukkede kort øjnene som han stoppede hendes ord fra at falde fra hendes læber, med endnu et blidt kys. Hun glemte alt omkring maden hun havde sat på køkkenbordet der skulle varmes op. Men lagde i stedet sine arme omkring hans nakke og trak ham tættere på sig. Hendes læber der pressede sig mere intenst mod hans, som var det sidste gang at hun ville se ham hjemme i ordentlig tid. Det var nok sandheden, i hvert fald den næste lange periode.

Cael vidste hvad hun tænkte uden at vide det præcist, men han var ikke i tvivl. ”I need to end this case by myself ” Sagde han stille næsten som en tør hvisken der ikke kunne komme ud for frygten for at han ikke kunne opklare sagen var der, for hvad nu hvis han ville flygte igen? Hvad nu hvis han ville gå efter hans familie? Hans børn? Hans kone? Han kunne ikke bære tanken og et sted gjorde det også ondt inden i ham at han havde fejlede så voldsomt sidst.

Hendes ord om at hun ikke kunne miste ham som sidste gang, ramte hans hjerte men han svarede hende ikke på det lige med det samme, det kunne altid komme bagefter. Maden kunne vente, han havde alligevel glemt alt om den for nu. Edens arme der lagde som om hans nakke og måden hun trak ham tættere på hende, fik ham til at lægge sine hænder på hendes hofte før han løftede hende op og vendte dem rundt så han måtte skubbe sin mad lidt væk, dog besværligt med hende i armene og før han satte hende på køkkenbordet uden at bryde det intense kys. ” You are the most beautiful woman in the world, and I love you more than everything “ Sagde han og så hende direkte ind i øjne. ”You want lose me as last time, I will get home every day and sleep with you” sagde han og så på hende, før han lagde sine hænder på hendes lår og langsomt men kærtegnene lod dem glide længere op ad hendes lår, før han kyssede hende igen.

Den klirende lyd af maden som blev skubbet til side, for at Cael kunne sætte hende på køkkenbordet, fik hende kort til at tænke på børnene der lå og sov på deres værelse. De havde en uheldig tendens til altid at dukke op, på de værst tænkelige tidspunkter, men som det intense kys fortsatte gled de tanker hurtigt om i baghoved, mens fingre vandret op i hans hår. Lige som det gjorde ondt på Cael med tanken om, at han ikke havde kunne afslutte sagen og levede i frygt for at Asmodeus valgte at gå efter familien. Gjorde det ondt på Eden at han følte det var hans ansvar, at han alene bar skylden for at sagen var mislykkes sidst. ”As long as you come home to me - everytime” hviskede hun mod hans læber, som hendes mørke øjne gled op ad hans ansigt. Hun vidste han mente det, at han altid ville komme hjem. Men hun havde set det gang på gang på hospitalet, hvor mange ulykkelige sjæle havde hun ikke trøstet fordi at deres elskede havde været nødt til at gå videre, hvor man ikke kunne følge dem. Da var det især at Eden blev testet på hendes forhold til livet, selvom man var udødelig var det ikke ensbetydende med at man levede for evigt.
”Why did I find a man so dedicated to his job, couldn’t you be an accountant or something like that” hviskede hun mod hans læber, som kuldegysninger gled ned ad hendes rygsøjle som hans finger gled op ad hendes lår. Pludselig var hun glad for at hun havde valgt at tage hendes natkjole på, efter børnene var blevet lagt i seng. Benene slangede sig hen over hans hofter, som hun trak ham tættere ind til sig. Hvor heldig kunne man være, at ens mand stadig havde lyst til at komme hjem til en hver dag, og man stadig kunne vække de samme flammer som første gang man havde fundet sammen på denne måde.

Cael nyd at stå der, se sin smukke og han måtte da indrømme at hun var fræk, særlig i den natkjole hun bar denne aften. Hendes ord, fik ham til at nikke svagt og hviske ”I promise you” mod hendes læber, han elskede den kvinde og ville aldrig nogensinde ikke komme hjem, i hvert fald ikke med vilje men han vidste også godt at en mand med hans job og den måde han arbejdede på, ville han komme til skade og møde sin kone på skadestuen, fordi han havde nogle pyllerede kollegaer og da det var arbejdsskade skulle man tilses af en læge.

Hans hænder vandrede kildende op af hendes lår, han mærkede hvordan varmen steg indeni ham. ”Because thats kind of job are bored, I hate an sedentary work” sagde han, som hun lukkede sine ben omkring ham for at trække ham tættere på hende. Et stort smil voksede på hans læber som hans hænder skiftede plads, kærligt lagde de sig om hendes hendes hofter som han i et hurtigt tag holdt fast om og rykkede hende næsten helt ud til kanten af køkkenbordet. Caels læber lagde sig mod hendes for at kysse hende intens og pirrende, mens hans hænder vandrede stille, kilende og pirrende op under natkjolen. ”Why are you so beautiful?” hviskede han i hendes øre, før hans kyssede hende et par gange på halsen og ned på kravebenet.

En lille psh lyd, forlod hendes læber som han sagde at det var en kedelig form for arbejde. Det kunne han meget vel have ret i, og når alt kom til alt, så ville han hellere ikke være den mand hun forelskede sig i, hvis han ikke gik så meget op i hans job og i det job som han elskede så meget. Men en kvinde kunne dog håbe, at hendes mand ville se lyset om hvor bekymret han gjorde hende. Bare en gang imellem.
Et lille suk forlod hendes næse, som de trætte øjne betragtede ham da hans fingre begyndte at vandre op ad hendes nøgne lår. Hun vidste også at selvom han lovede han ville komme hjem og sove hver aften, så ville der nok være mange nætter hvor hun ville falde i søvn alene og vågne op alene. Så hun måtte hellere udnytte den tid de kunne dele sammen lige nu og her, især efter hendes fars død havde hun lært hvordan at liv kunne være flydende. Ingen havde retten til at blive på denne jord i evig tid, og selvom de udødelige racer tit glemte det.

”I would say it was genetics, but the love of my family is the most important thing, and that makes us both beautiful” sagde hun svagt, mens hun lukkede øjnene da han lige så stille begyndte at kysse hende ned ad halsen og ved kravebenet. Kuldegysninger fik hendes hår på armene til at rejse sig, og varmen til at brede sig i hele hendes krop. ”I though, you where – ehm, hungry” prøvede hun at få frem, selvom hun ikke helt kunne holde en tanke fast grundet hans berøring.

Cael nød dette, selvom han burde tænke på så mange ting med sit arbejde og den sag, havde han brug for at være tæt med hans elskede kone! Den kvinde der støttede ham i næsten alt han gjorde også selvom hun var bekymret for ham. Det kunne virke til at han ikke tog hendes bekymringer seriøse, men det gjorde han. Cael var bare ikke den bedste til lige at vise det overfor hende.

At stå der med hende i den lille natkjole, gjorde ham varm og glad indeni, en lille følelse af glæde begyndte da også at kunne mærkes i hans bukser, tros det var hans arbejdsbukser og de var rimelige luftige til at bevæge sig i, var de ikke lige frem behagelige at have stådreng i. ”And with an suchs a beautiful wife, we only have beautiful kids” hviskede han mod hendes øre, inden han blidt nappede hende i øre flippen, han havde virkelig svært ved at slippe hende for at spise sin aftensmad, for jovist var han sulten, men man kunne vel sige at han lige nu var sulten efter noget andet end mad.

”it can wait a bit” sagde han før han i en hurtig bevægelse havde fat i hendes natkjole for derefter at ville trække det overhovedet på hende, ville det lykkes for ham ville han efterfølgende løfte hende op i hendes arme for at bære hende ind i deres soveværelse, et sted satte han faktisk pris på at alle deres børn have værelser ovenpå og huset ikke var et hus man kunne høre alt i! ”What about we doing a kind of traning to make a one new little Nelson” sagde han som han ville bære hende ind mod deres soveværelse.