A new life is about to begin for me and don't know if I like it- Mary-Louise

Tid: 14:30
sted: kolleigieærelserne
Omgivelser: lige nu er hun ikke helt klar over det
påklædning:tøj og støvler

Hun stod ude foran skolen, hendes familie var taget med hende for sikker sig at hun ikke stak af, når man tænkte over det havde skole for hende før hen været et helved og hun kunne ikke rigtigt se hvordan denne skole skulle være anderledes. Hun hadede tanken om skole, men havde alligevel lovet hendes plejemor og far give den en chance. Evie kiggede lidt på bygningen før hun vendte sig om imod hendes forældre, Juliette hendes plejemor græd og lignede lidt en som aldrig ville komme til se hende igen enden det eller også græd fordi hun var død, det kunne for Evie også betegens som død at skulle starte på en ny skole også langt hjemmefra.  Hendes plejefar derimod virkede meget fattet " don't worry I will come visit you. before you know" sagde hun som rakte ud efter den mørke kuffert og derefter vendte sig om imod hendes plejefar som gav hende hendes guitar, som var gemt væk i en taske, men udover det havde hun også sin violin med, hun lignede ikke ved første øjekast en som kunne spille violin eller Cello, men det kunne hun og det var nok nogle af disse ting hun var god til. Evie var kommet til at elske musik og hendes plejeforældre havde set det og givet hende muligheden for at blive bedre. Hun havde åbenbart stået for længe for hendes far gav hende blidt, men bestemt et skub i hendes ryg og med det skub begyndte hun at gå fremad. Hendes liv ville blive meget anderledes end det hid til havde været. Hun kiggede på en sedel og begyndte at gå. Skolen virkede en smule skræmmende på hende, hun var nervøs, mærkelig nok var hun bange for at hun ingen venner ville få. Hun sukkede svagt vendte sig vinkede til dem inden  hun gik ind. Selv indenfor virkede skolen skræmmende og som et fængsel. Hun forsatte ned og stoppede så i tivil om hvor hun skulle hen, men hun var ikke alene længe, en pige kom og vidste hende i den rigtige retning.
Evie havde fået at vide at hun skulle bo sammen med en mere end hende selv, det gjorde hende ikke noget så længe hun kunne være for sig selv i sin side. Evie kom hen til sin værelses dør, hun stod udenfor stadig og vidste ikke om skulle banke på. Der kunne jo være en chance for at hvem end hun skulle bo samme med var der inde. Dog valgte hun forsigtigt at åbne døren " Hallo is sombody in there?" spurgte hun forsigtigt inden hun åbende døren helt. Nervøs for hvad hun ville finde. Hendes stemme var meget dyb af en kvindes og man kunne sagtens høre den tykke amerikanske accent og det at hun var så kort håret og fladbystet gjorde at hun oftes blev forvekslet med en dreng. Hun vidste ikke helt hvad skulle og blev stående lidt i døren.

Hun håbede virkelig at denne fremmede ville kunne lide hende, selvom hun nok var det som ville betegens som et sort får. Hendes tanker kom til at flyve en smule som hun kom til at tænke på den fremmede. Hun valgte til sidst en smule nervøs at træde ind i rummet som skulle være deres. Hun ånede lettet op da hun så ud til at være alene herinde. Hun anede ikke hvor længe den anden pige havde været her og om de begge var nye. Det ville være rart hvis denne pige også var ny til stedet, men af en eller anden grund tivilede hun. Hun lagde sin guitar på gulvet, men til siden så man ikke ville kunne komme til træde på den. Rummet virkede stort og rumligt selv til to. Hun smilede lidt og satte sig på en af de tomme senge. Som hun kiggede rundt i rummet.

Hun lod svagt blikket glide rundt i rummet, men ikke ret længe fordi hendes nye roommate var kommet, et svagt lidt gernert smil ramte hendes læber og lidt tilfædigt lod hun hånden glide igennem håret da hendes hår blev nævnt, det var ikke tit hun fik ros af folk, normalt ville de slås eller også var hun helt usynlig. Det var noget hun skulle vænne sig til. Ros var nyt for hende, men hun fandt det alligevel rart og denne fremmede virkede rar you're not that bad youself" sagde hun og med det samme hun havde sagt det og det var kommet ud igennem hendes læber fortrød hun. Det var meningen hun skulle være cool og ikke en totalt taber. Hun sad lidt og rejste sig så denne fremmede kunne vælge seng først for hende var det ligemeget, hun ejede ikke så meget og det var ikke fordi hun behøvede meget skabsplads og desuden var en seng en seng ligemeget hvilket side den var i " you can choose first, it dosen't matter were I sleep" sagde hun og nikkede til at hun var Evie. Hun måtte indrømme at hun ikke havde set ordenligt på papiret for hun vidste ikke hvad det var hendes nye roomate hed og det gjorde hende lidt flov " nice to meet you Mary-Louise, I hope we are going to get along" sagde hun og var faktisk oprigtig venlig. Det var gået op for hende ved ankomsten at hun blev nød til at skulle have nogle venner ellers ville det gå helt galt for hende og Mary-Louise virkede ikke som en hun ikke ville kunne lide. Det var bare det Evie havde så mange problemer og hun havde svært ved se at nogen ville bryde sig om en særling som kunne forvandle sig til dyr, men det behøvede hun vel heller ikke at få at vide. Hun tog sin guitar og rykkede sig så hvis hun ville over til den seng hun havde siddet ved var der fri bane. Hun lagde hovedet lettere på skrå " are you new to the school, I move here from America if you couldn't hear it from my accent" sagde hun prøvede på at få pigen foran i tale, den anden virkede en smule ældre end hende, men det gjorde hende intet, men blev alligevel en smule nysgerrig omkring hvor gammel hun var, men det var ikke høfligt at spørge derfor gjorde hun det ikke. Evie ville sikkert tidsnok få den infomation " which classes are you attending?" spurgte hun istedet for.
Hun klemte svagt tasken med hendes guitar og ville gerne vide om de skulle have nogle timer sammen for så kunne de hjælpe hinanden med lektierne. Hun havde aldrig rigtigt før lavet lektier og hun var sikker på at det ville blive en stor opgave. Hun vidste ikke helt hvor skulle stå, men stilte sig hen i  et hjørne med sine ting. Imens hun ventede på at Mary-Louise havde valgt en seng. Hun måtte indrømme at det ikke så helt slemt ud med hendes ny roommate hun måtte indrømme at det kunne have været værre, sikkert meget værre end det engtlig var.