I thought you were dead - Roy

S: Biblioteket
T: Eftermiddag
V: Lige gyldig for emnet
O: Folk der læser osv.
P: Beskrives
Emne til: @Roy

---

Det var allerede hårdt at være tilbage, og Audrey var allerede træt. Faktisk mere træt end hun ønskede at være. Men det var kun forståeligt. Der var ret mange ting at tage hånd om. Specielt at finde ud af at en af hendes barndomsvenner var død. Det var en ting hun skulle forholde sig til, faktisk mere til at han var kommet tilbage som en engel. Hvilket gjorde Audrey udmærket vidste at hans død ikke havde været specielt mild eller fortjent. Det var et stykke tid siden at Audrey var vendt tilbage til akademiet. Et par gode uger nu, og selvom tingene var de samme var de så fremmed. Hurtigt blev hun slynget ud af sine tanker da hun så rødtoppen komme ind i rummet. Audrye rejste sig op hurtigere end hun egentlig var klar over og gik over til ham.
"Roy.. hey.. are you okay? How are you feeling.. I have missed you so much," fortalte hun og anede jo intet omkring at han ikke huskede hende. Hun så dog så bekymret ud for ham, at det kun kunne være noget oprigtigt. De blågrønne øjne havde vidst ikke set sådan ud længe, kun når det angik sin lillebror Aaron. Ellers så havde hun jo faktisk kendt Roy så længe, så selvfølgelig var hun bekymret. Faktisk havde hendes hjerte næsten stoppet da hun fik det at vide før. Dog kunne hun også fornemme der var noget over ham, som hun ikke kunne sætte sin finger på.
"Roy?" spurgte hun undrende og sank en klump

//Håber den lidt korte start er okay <3

Roy havde læst op på en masse, da han syntes at have glemt småting hist og her, dog når han læste tingene igennem, kom de langsomt tilbage. Han havde en stak bøger i favnen, han havde været oppe det meste af natten, da han sov minimalt, der var for mange ting han ikke kunne huske, og han kunne ikke slippe det. Og så var der smerten, den kom også. Smerten af at blive slået og sparket af et fantom. Det skete oftest når han prøvede at huske for mange ting på en gang.

Han stoppede op da han hørte sit navn og vendte sig imod en lyshåret pige på omkring hans egen alder, han så uforstående på hende, savnet ham? Kendte hun ham før at..? Hendes blågrønne øjne virkede svagt bekendte, men han havde ingen idé om hvem hun kunne være. Han svarede hende efter lidt tid, mens han kiggede på hendes bekymrede udtryk og sagde "I.. I'm so sorry, I don't know think I know you.. Although your eyes look familiar.." Han stillede bøgerne fra sig på et bord det var ved siden af dem og tog sig til hoved med den ene hånd, mens han kom den anden i sin bukselomme på sine mørkeblå jeans, hvorfor virkede hun så bekendt? Han følte sig frustreret, hvorfor kunne han ikke bare huske? Han åndede frustreret ud og spurgte med en blid stemme "Did we know each other before..?" Der var en underlig klang i hans ord, næsten som om han følte sig skyldig over at han ikke kunne genkende hende.

//Det er helt okay, jeg er selv ikke den bedste til at svare langt <3