"Life doesn’t make any sense without interdependence. We need each other, and the sooner we learn that, the better for us all."

Hun hævede øjenbrynet, i det han pludselig begyndte at halte, og bevægede sig i en cirkel om sig selv, efter at havde rejst sig op, det gik ikke engang op for hende, at han måske ikke havde noget blod i sit ben, efter at siddet ned i så lang tid af gangen, og det faktum hun selvfølgelig havde siddet ovenpå ham. Dog som han vendte sig imod hende, og så hvad hun havde taget, blev det andet øjenbryn også hævet, ala hvad han kiggede sådan på hende for. Det blev dog hurtigt tydeligt, måske det heller ikke havde været den bedste ide, at tage den så gigantiske dyne, når hun selv faktisk kunne forsvinde under den, også sikkert aldrig komme ud igen.
Selvfølgelig var det intet problem, faktisk at holde på dynen selv, også på trods af hvor gigantisk den faktisk var, og pludselig undrede hun sig over enten hvor høj Max faktisk var, eller hvor lille hun selv måtte være "Okay, I'll take the glasses and the blanket, and then you'll take the duvet and flash," hun rakte dynen til ham, og hvis han tog imod den, ville hun havde taget tæppet, også gået indenfor til hans værelse. Hun lagde glassene på bordet, og tæppet på en stol, hvortil hun vendte sig imod ham, mens hun ventede på at han ville komme ind. Hun ville selv stå lænet op imod hans bord, og hendes hjerte der underligt nok bankede en smule hurtigere end normalt, og det var selv på trods af at han ikke engang var tæt på hende endnu.

Som hun der lænet op af hans bord, så hun imod ham, som han kom indenfor, lod dynen ligges på sin seng og hvad end hun følte omkring sig, blev specielt stærkt da han kom tæt på hende. De mørke og dybe brune øjne, med en pupil der syntes mere udvidet end før, til dels på grund af mørket, men også grundet hans tæthed på hende, så op på ham. De var nænsomme, men også gemt væk i en anden følelse, som man næppe direkte ville kunne beskrive. Hendes øjne fandt endda vejen til hans læber, som han bøjede sig hoved og syntes at bide ned i sin underlæbe. Hun havde sådan lyst til at røre ham, at han skulle tage hende i sine arme også aldrig nogensinde give slip igen. Hun havde lyst til at ligge sine arme om hans hals, og lade sig smelte ind i hans omfavnelse, føle alt hans hud imod sin egen, hun havde lyst til at han ikke skulle tage hende til hendes værelse, men snarer tilbyde at lade hende sove hos ham, så hun ville kunne ligge imod hans krop.
Men med så mange andre ting i denne verden, kunne man nok ikke altid få hvad han ville, og hun blev halvt bragte ud af sin fantasi om ham og hans sikkert bløde læber, i det han mindede hende om, at hun skulle vise ham til sit værelse, så de sikkert ville kunne sige godnat til hinanden, også ses på et andet tidspunkt. Hun sank en klump, og kunne næsten forestille sig det hele for sig, hende der trak ham imod sig og kyssede ham, ham der løftede hende op i sine stærke arme og placerede hende på sit bord, de læber der sikkert kun kunne beskrives som berusende, imod hendes hals og hans hænder imod hendes lår, og hvor end de kunne få fat. Hendes øjne lå endda endnu ved hans, og hendes vejrtrækning svag og dyb på samme tid "oh yes..." og dog flyttede hun sig endnu ikke, det var som om en del af hende ikke ville kunne flytte sig, før han faktisk flyttede sig væk.

Det hele føltes så intenst, og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, specielt som hans hånd pludselig fjernede noget af hendes hår, og følelsen af hans fingrespidser der gled ned over hendes arm. Det var så lille en ting, og dog føltes det som om alt i hende var vågen på samme tid, som om det ønskede at have ham tættere på sig. Hun fik dog halvt sit ønske opfyldt, da han uden videre løftede hende up i brudepositionen, og hun lagde automatisk sine arme om hans hals, og så på ham med et stort smil på sine læber. Hun havde lavet en mindre lyd, da han havde løftet hende op, og holdt godt fat om hans nakke, dog på trods af hun ikke var typen som ønskede at blive båret på, men det var en helt anden historie med ham.
"To the women's section, my fine lord," hun klukkede, og som han ville bevæge sig udenfor værelset, ville hun pege ham i den rigtige retning, og ubevidst strøg hun sine fingre gennem de små nakkehår han havde, man kunne næsten sige at hun legede med dem. Hun nød på samme tid også, at kunne være så tæt på ham, med sin kind imod hans skulder, og følelsen af hans store og stærke hænder, der holdte om hende så let som ingenting.

Hun klukkede over hans kommentar, men valgte dog ikke at svarer igen, som hun blot nød at være i hans favn, det var en behagelig følelse, en anden slags måde at svæve på end når hun fløj med sine vinger. Hun fandt endda sig selv kort lukke øjnene, som hun lyttede til lyden af hans hjerte der bankede, og ham som trak vejret, og hvordan hans krop og muskler virkede, i takt med at han bevægede sig igennem gangene, for så at nå til hendes værelse. Hun var helt glad for, at han ikke syntes at taske afsted, men faktisk gik i et ganske roligt tempo, hvilket betød at hendes tid i hans arme ikke ville gå over lige med det samme, men måske vare få minutter, mens han lyttede til hendes anvisninger, imod hvor han skulle gå hen.
Dog som alle gode ting, der desværre kom til et slutning, nåede han til hendes værelse, og hvor hun dog havde lysten til at tage tilbage til starten igen, således at det hele kunne varer bare en smule længere "No," fik hun hurtig svaret, som han spurgte imod hvorvidt der var låst eller ej. Når han åbnede op, ville han finde et ganske hyggeligt værelse, med en stor seng der havde en bog liggende på sig omkring gamle mytiske væsner. Hun havde lidt tøj som lå liggende på gulvet, ellers var resten gemt væk i kommodeskufferne. Liggende på kommoden, var der en masse billeder, herunder nogle af hende og Lucy, der kom formen af hvad der lignede en latina mand, også Michael. Der var også billeder og kunst hængende på væggen, taget fra gammel romersk inspireret tid, og en generelt duft af noget sommerligt og behageligt i omgivelserne, noget der mindede om naturen.

"Oh yeah. I'm so bad" sagde hun drillende, som han kommenterede på den meget lille bunke af tøj på hendes gulv, før han så syntes at kramme og hende, også derefter satte hende ned på sengen "I hope so too," indrømmede hun, og straks kunne hun allerede lide tanken om ham, der kunne komme forbi hendes rum, blot så de kunne mødes og snakke sammen igen. Hendes dybe øjne, betragtede og næsten beundrede hans, specielt efter at han satte sig på hug foran hende. Hendes hånd lagde sig automatisk imod hans kind, hvor hun strøg ham over huden af kinden med sin tommelfinger, alt imens et blidt smil kom op på hendes læber "I would ask if wanted to stay the night, but I know you won't," hun vidste nemlig, at sekundet han forlod hende, så ville hun føle den ensomhed igen, den tomhedsfølelse, som oftest kom over hende, når først hun var alene i alt for lang tid af gangen, og dog var det ikke noget han vidste, og hun var ret sikker på, at selv hvis han spurgte hende, så ville han ikke gøre det, fordi han trods alt havde ønsket at tingene skulle gå langsomt.

Hun vidste at han ikke kunne blive ved hende i nat, også selvom det ikke havde været noget seksuelt hun havde ment til, mere det ville give muligheden for, at det ikke var slutningen på dette møde og dog vidste hun også at det ikke var noget han kunne. Som han tog hendes hånd i sin, og blidt strøg huden der strak sig omkring selve hånden, smilede hun blidt "It's okay, I know," hendes blik forblev ved ham, der var noget nænsomt ved det, som hun beundrede hans ansigtstræk. Det var som om, at hver gang hun virkelig kom fysisk tæt nok på ham, så kunne hun virkelig se det hele, og hun følte sig som en ung pige, hvilket hun også var, med et crush på en, konstant i søgen efter at være tæt nok på. Hun vidste ikke om det var noget hun skulle føle sig pinligt over, om hun var den eneste der havde det sådan, eller om han også følte noget. Hvilket dog var mærkeligt, siden de jo ikke havde kendt hinanden længe, og dog følte hun sig fri og behageligt i hans selvskab.
"I'll remember that, and you can always find me here, if you need me or anything else," smed hun tilbage til ham, med et skævt smil på sine læber. Som han pludselig hev sin mobil frem, og forslog at de havde hinandens nummer, nikkede hun og tog hans mobil. Mens han strøg hende over låret, hvilket gjorde det lidt svært at fokusere, fik hun skrevet nummeret ned på den mobil hun havde fået af Lucy. Han havde ment at siden de levede i en teknologisk tid, så havde hun brug for en fancy mobil telefon, og ikke den slags som Michael havde givet hende "Here you go, I left it up so you can call me whatever you like as contact," sagde hun drillende, som hun gav ham sin mobil igen.

Hun grinede over hans kommentar "Really? I didn't know that," kommenterede hun tilbage i samme drillende tone, det var dejligt at kunne slippe den mere seriøse tone, det gav hende muligheden for, at føle sig som enhver anden 18-årig, fremfor en der konstant skulle bekymre sig om hvad hun var, hvor længe hun ville leve og om hun var et monster eller en af de gode. Hun hævede øjenbrynet, som han begyndte at tænke på noget at kalde hende i mobilen, hvad han dog kom frem med, fik hende til at bryde ud i en høj latter, hun havde lært hans drillende tone nok at kende, til at vide han nok faktisk ikke ville kalde hende det.
Hun skulle til at svarer hans tak, som han pludselig lænede sig frem imod hende, og hun fandt sig selv gøre det samme, med hendes hjerte der næsten sad halvt oppe i halsen på hende, og hendes vejtrækning der blev uregelmæssig. Hendes blik gled ned imod hans læber, og hendes ansigt havde stoppet med at bevæge sig, som deres næser ramte, så få cm også ville de mødes på midten. Hun kunne endda føle varmen fra hans vejrtrækning imod sine læber, hvilket nærmest fik hende til at skælve. Hun var tæt på at spørge om hun skulle flytte sig, men ord var pludselig umulige at finde, og dog var det heller ikke fordi hun ikke ønskede dette, for det gjorde hun.

Hun skævlede svagt, som deres læber strøg imod hinandens, og lyden af hans stemme, der så blidt sagde hendes navn, på en måde hvor hun ønskede han sagde det igen og igen. Dog som deres læber faktisk mødte hinandens, lod hun sine øjne lukkes i, og hun gengældte det. Havde han været den første hun nogensinde havde kysset, ville hun nok havde været ganske usikker på hvordan det skulle gøres, dette var dog ikke tilfældet, og hun lod sine læber bevæge sig imod hans. Hendes ene hånd lagde sig imod hans kind, mens den anden lukkede sig om hans nakke, næsten som for at trykke ham endnu tættere imod sig. Dette havde været hvad hun havde ønsket, det meste af aftenen, og dog var det næsten bedre nu hvor hun havde ventet så længe, og haft en uvished om hvorvidt han også ønskede det.
Hans læber var præcis så bløde, som hun havde forventet at de ville være, og et mindre suk forlod hendes læber, mens de stadigvæk var presset imod Max's. Dog som kysset endte, var hendes øjne endnu lukket i og som hun åbnede dem op ville de skinne op i en blå farve, med hele irisen der havde denne lysende farve, før det så langsomt forsvandt væk og blev erstattet med den velkendte brune farve "Wow.." fik hun sagt, næsten fuldkommen åndeløs, takket være kysset.

Hendes øjne havde en tendens til at skifte farve engang imellem, indtil videre havde det kun været sket, når hun oplevede en form for intens følelse, ala ved nærvær, nydelse eller sex, dog havde hun ikke selv set dem skifte farve, men kunne dog føle at omgivelserne blev mere klarer når det skete. Så da han sagde Wow selv, vidste hun ikke om han mente imod hendes øjne, og hun havde troet det var kysset selv, så for hende var det et nænsomt øjeblik, indtil han kommenterede på de skiftende øjne "Oh... is it bad?" spurgte hun hurtigt, som hun lænede sit hoved en smule tilbage, blot for at kunne se hele hans ansigt "But you know, I wanted to kiss you for most the evening, but I didn't want to scare you away, by suddenly just doing it," hun klukkede svagt, og trak på skuldrene, hvor hun lod sin ene arm falde ned, mens den anden hånd endnu lå imod hans kind, hvor hendes tommelfinger strøg hen over hans læbe "Also I think you have to leave now, because I liked that kiss...a lot, and you said you weren't going to spent the night here."

"I really like you too Maxy," og det mente hun, ud fra hvad hun allerede havde set, så var han helt fantastisk, og hun kunne slet ikke forestille sig, ikke at skulle havde haft mødt ham, konceptet i sig selv virkede så underligt, og det var selv på trods af de kun havde kendt hinanden i et par dage, og dog var hun tiltrukket af ham, og hun kunne godt lide ham. Hun kunne lide at tilbringe tid med denne skøre og fantastiske mand, men også nu som hun havde fundet ud af, også at kysse ham og føle ham presse hende imod sin hårde bryst. Han var ikke den typiske person, som hun normalt blev tiltrukket af, da det oftest var hvad man kunne beskrive som bad boys, farlige og oftest med tatoveringer. Men der var bare noget med Max, som trak hende til ham som en møl blev tiltrukket af lyset fra lamperne.
"I would love that," hun kunne allerede nu forestille sig at gå ned af gangen, også pludselig enten føle hans læber imod sine egne eller imod sin kind, og hvordan hun sikkert ville grine eller rødme som en skolepige. Hendes øjne lukkede som han kyssede hendes pande, og et kærligt smil kom til hendes læber, og dog blev hun ganske begejstret, da han ikke syntes at finde pandekysset godt nok, hvortil han så bare kyssede hende, og hun nåede lige at kysse ham igen, før han kom op på sine ben "I shall try my best." Hun så imod ham, som han forsvandt væk, og efter døren ville blive lukket i, lagde hun sig tilbage imod sengen, og havde et stort smil på sine læber, hvor hun endnu kunne føle hans imod dem.

//Out.