"Life doesn’t make any sense without interdependence. We need each other, and the sooner we learn that, the better for us all."

Det havde været et par dage siden, at hun spotant var stødt ind i Max, og de syntes nemt at kunne falde i snak med hinanden, når man tog i betragtning hvordan efter at havde hjulpet ham med sine noter, at hun havde inviteret ham på noget kaffe eller te, og de bare snakkede helt naturligt sammen. Hun havde tilbudt ham at låne den bog, som hun havde fået fra Michael, plus hun havde fundet en mulig plakaet også en flaske af noget god vin, og med alt det samlet kunne hun vel ligeså godt komme forbi hans værelse, også potentielt have det sjovt med ham. Hun havde ingen ide om hvad de kunne finde på, men nu var det Max og derfor kunne hun ikke have det andet end sjovt i hans selvskab.
Hun havde vedligeholdt tøjet hun havde på fra dagen, og ladet sit lange hår hængde løst, som hun so ofte nu engang gjorde, dog havde hun gensprøjtet en smule parfume imod sin hals, hvorfor at hun netop gjorde dette, havde hun nok ikke den største ide om, sikkert fordi hun ville dufte godt. Hun kunne godt lide ideen om at folk fandt hende smuk, eller syntes hun var spændende, og selvom hun ikke kunne læse tanker, så kunne man vel altid fornemme det på folk, når de kiggede på en. Turen til hans værelse, tog ikke forfærdelig lang tid, og hun havde alle tre ting i sine hænder, som hun så banke på og ventede på at han ville åbne op med et stort smil på sine læber.

Hun klukkede ved lyden af alt kaoset på den anden side af døren, hvor hun antog at han enten var nøgen og skulle have tøj på, eller havde gang i et eller andet kinky, siden han lød så overrasket. Måske kunne det også havde været det faktum, at de ikke havde planlagt at mødes, siden hendes beslutning for at besøge ham var meget spontant, og slet ikke noget hun havde tænkt sådan synderligt meget over, men det behøvede hun vel heller ikke. Hun var trods alt en spontan person, som nød at gøre ting uden at ligge alt for meget i det, end hvad hun behøvede, hvilket nogle gange kom hende godt og andre gange knap så godt.
Dog som døren endelig åbnede op, og han fik sagt hej "Well yes, I said you could borrow my book, and then I found some other things, and I don't have anything to do for the time being of right now, so I thought I might as well come by and see what you're up to," hun trådte indenfor, som han gjorde plads til det, hvor hun lagde de ting hun havde taget med sig på et bord "So I have the book," hun vidste bogen, der var gammel og ret stor, med mindst 1.200 sider i sig "And a poster, because I thought you might want something for your walls, other than what you have," hun rullede den ud og fremviste motivet, som egentlig "bare" var et kunstmaleri printet over på "And then some wine, because I love red wine." Hun trak på skuldrene og grinede, nu med tingene vist, trådte hun frem imod ham, hvor hun lagde sine hænder imod hans bryst "were you naked or doing something naughty when I knocked?" spurgte hun drillende, som hun så op på ham, med hovedet let på skrå, før hun lod sine hænder falde ned langs siden igen.

"Well, who doesn't think about wine?" hun grinede, helt mærkelig ved tanken om at andre ikke ville kunne lide vin. Hun kunne endda huske første gang hun prøvede vin, og hvor meget hun havde elsket det, det havde så også ført til hendes første kys, første gang på stranden også senere første omgang sex. Alt i alt havde det da været en okay aften, og dog var det slet ikke vigtigt i dette øjeblik, specielt som hun så op på Max, hvor han virkede pludselig helt nervøs, på at hun ikke kun havde rørt hans bryst, men også havde spurgt hvad han havde lavet "Am I making you shy Maxy?" spurgte igen med den drillende tone til sin stemme, og måske endda også noget legende, næsten som var hun nysgerrig for hvad der så ville ske.
"Aww and then you put on a shirt for me? Such a gentleman," hun klukkede og rystede på hovedet, med en del af hende som sikkert intet havde imod at se ham uden en t-shirt, og dog måtte hun kaste de tanker langt væk, hvilket ikke var nemt, for der var denne side af hende, som bare gerne ville rive sit tøj af, også se hvad der skete. Det var som om at hendes hud var i flammer, og hun bare gerne ville være tæt på en anden, og dog ville hun ikke ødelægge noget, som faktisk kunne blive sødt, bare fordi hun var en idiot. Dog blev alle tanker kastet helt væk, da han efter at havde udbrudt et tak og at han kunne lide plakatten, havde trukket hende ind i et kram, og med et smil på sine læber lagde hun sine arme omkring hans liv og krammede ham tilbage. Hun var næsten omfavnet af en varme fra hans krop, og med sine øjne lukket, tillod hun sig at lade sig falde helt ind i krammet, eller så meget som nu engang var fysisk muligt, men det var behegaligt og gav hende en ro i sig.
Hun trak sig dog væk, som han sluttede det og nikkede "Mhhh Both ideas are good, I mean outside would be for the view, but inside for the comfortable bed, so which would you like?" hun hævede spørgende øjenbrynet, hun gik dog til sidst hen til ham, og tog det ene af de to vin glas, og mens hun så på ham, tog hun en tår hvor en fin dråbe fra vinen gled ned af hendes fyldige læbe.

Hun rynkede brynet, som han pludselig sagde han havde en ide, og dog var hun med på hvad end han ville finde på "I like how you're thinking," hun tog imod glassene, som han tog flasken, og derefter samlede på de andre ting, og allerede nu kunne hun fornemme hvordan hun ikke havde fortrudt at komme forbi hos ham. Hun kunne fornemme, at dette nok ville blive en ganske fantastisk aften og måske endda også nat, selv endda hvordan han omtalte hende som hans prinsesse, fik hende næsten til at rødme ganske kort, og dog nok ikke noget synligt.
Hun betragtede ham et øjeblik, som han stod der i døren, næsten som om han ventede på at hun ville give sit okay for at han kunne bevæge sig igen, hvilket blot fik hende til at klukke. Med glassene i sine hænder, vandrede hun udenfor, hvor hendes blik gled op imod himlen og for et øjeblik nød hun blot udsigten og følelsen af den blide vind imod sit ansigt. Hun kunne helt føle hvordan det stak i hendes skuldre, for at lade sine vinger ud, og dog lod hun dem blive inde, mens hvis Max kiggede godt efter ved hendes ryg, ville det næsten ligne at noget forsøgte at komme ud, før det så igen stoppede, da hun fandt et sted de kunne sidde, hvor det var op imod en mur og med en smuk udsigt over det hele.

Hun havde været lidt i sin egen verden et kort øjeblik, men kom tilbage til virkeligheden som hun kørte hans stemme, og med et smil gik hun hen imod ham, hvor hun gav ham glassene i hans udstrakte hænder, således at hun nemmere selv kunne sætte sig ned. Uden rigtig at tænke over det, lagde hun sit hoved imod hans skulder, måske for at mærke tætheden ved ham, men også føle varmen fra hans krop. Det var behageligt på en anden måde, end hvad hun helt præcis kunne forklarer, noget andet end det hun havde tilbragt tid med Evan i skolen på deres campingtur, og dog var det ikke hvad hun skulle tænke på lige nu.
Komplimenten imod hendes kjole, som også halvt kom imod hendes udseende, fik hende til at smile blidt "thank you, I like these kinds of colours and it makes me feel beautiful," mange troede at kvinder kun klædte sig på for det mandlige køn, men i de fleste tilfælde var det faktisk blot for selv at føle sig smuk. For når først man selv følte sig smuk og sexet, så gav man gerne hurtigere udstrålingen af netop at være disse ting.
Med tæppet omkring dem, udsigten til den smukke nattehimmel, og ham hun blidt lænede sig op af, så kunne dette virkelig ikke være mere af en perfekt aften, hun kunne selvfølgelig komme på én anden ting, men det var virkelig ikke vigtigt og det kom jo selvfølgelig ikke til at ske "It was okay, I got some more things put up, you know books and stuff, I thought maybe I would start taking pictures of stuff, as a way to remember all the good stuff, if bad shit should happen," hun trak på skuldrene "How about yourself, I mean something had to lead up to you not having a shirt on," sagde hun drillende, og bed ham legende i skulderen, dog uden at det ville drage blod ud eller efterlade et mærke.

Et grin brød ud fra hendes læber, som han pludselig kommenterede på hendes beskrivelse af når dårlige ting kunne ske, hvilket havde været derfor at hun ønskede at tage billeder. Dog som han sagde at han ville beskytte hende, dog også i en drillende måde via sine formskiftende evner, smilede hun blidt og lagde en hånd imod hans kind "Maxy boy the protecting Shapeshifter," det var en sød tanke, og hun kunne næsten se for sig, hvordan i hans hoved han sikkert forestillede sig som Supermand, klar til at beskytte hende fra hvad end farer der ville komme imod hende. Hendes hånd blev langsomt fjernet, og hun prikkede ham i stedet på næsen.
Efter at hun havde bidt ham drillende i skulderen, og han så endte med at have sine hænder fanget mellem hendes lange lokker af hår, også i hvad hun gættede var en drillende form, truede med at han ville gøre noget, hvis hun nu spiste ham "Otherwise what? And I wouldn't eat you, you have far too little meat on your bones," det havde været en behagelig følelse af hans hånd i hendes hår, næsten som når en person legede med de små lokker, og det fik hende næsten helt til at gyse. Det forsvandt dog som hånden også gjorde det samme.
Hun tømte sit glass med vin og så på ham "And who knows, maybe I'm stronger than you, so maybe you won't be able to do much," tilføjede hun med den samme drillende tone i sine stemme, som hun havde fra før. En spontan tanke kom op, og før hun vidste af det, havde hun sat sig på hans skød, med sin front imod ham, og et skævt smil på sine læber.

Hun hævede et øjenbryn, efter at han så fint havde kigget hende nærmere, og ud fra hendes fysiske udseende, mente at hun ikke kunne være stærkere end ham "Maybe I'm stronger than I look," hun havde kunne bryde gennem båndet fra nogle slips, hvilket i sig selv ikke var så stort, ud over det normale menneske ville finde svært ved det. Hun kunne dog ikke sige, at hun havde haft held i en kamp, givet hun endnu ikke havde oplevet nogle former for slåskampe, hvilket i sig selv måske også var en god ting.
Hans overraskelse, som hun pludselig satte sig på hans skød, fik hende kort til at tro, han måske fandt det ubehageligt, og dog nåede han at reagere noglelunde normalt, i det han hældte mere vin op til hende. "Maybe, or maybe I wanted to show you something," hendes brune øjne betragtede ham, specielt nu hvor hun også var det tættere imod ham, og meget lig før, hvor hun hverken rigtig tænkte så meget over situationen, eller hvad han ville sige, lod hun sine vinger komme ud. Der var hul nok ved ryggen af hendes kjole, at det ikke ville ødelægge stoffet, som hun lod de store hvide vinger komme ud. De ville minde meget om englevinger, andet end de næsten havde et glow over sig, der som regel lod sig omfavne hende, når først de kom ud, lidt ligesom ideen om engle, som disse ud af verden smukke væsner "Am I making you uncomfortable?" spurgte hun dog efter lidt tid, for hvis hun gjorde ville hun jo selvfølgelig flytte sig. Hun vidste ikke engang præcis hvorfor hun gjorde som hun gjorde, måske var det ideen om at gøre det spontane, eller føle en form for nærvær ved en anden person, at rykke følelsen af ensomhed væk fra sig, eller at ønske at føle sig tæt på en anden person.

//Vingerne: Link

Hans reaktion på at se hendes vinger, fik hende til næsten at rødme, det var rart at han fandt det smukt, eller hun gættede han gjorde. Hun blev dog overbevidst om, at han muligvis havde misforstået hendes spørgsmål, da hun ikke spurgte til hvorvidt han var ubehagelig til mode over hun havde vist sine vinger, men mere at hun sad ovenpå ham. Ikke desto mindre fik hans pludselig erkendelse, at hendes vinger var smukke og at hun var smuk, hende faktisk til at rødme, og da han spurgte om han måtte røre ved dem, nikkede hun med et blidt smil på sine læber.
Det var nænsomt og blidt, i det han fjernede noget af hendes hår fra hendes ansigt, og havde han ladet sin hånd blide imod hendes hud, ville hun havde lænet sig imod hans berøring, og dog nåede hun det ikke, før at han så begyndte at røre ved hendes vinger. Det i sig selv var en underlig følelse, det var ikke ubehageligt, men det var heller ikke synderligt behageligt i sidste ende. Dog havde hun så heller ikke noget imod at han rørte ved dem, hun havde selv gjort det samme, efter at hun havde opdaget dem, også selvom den første gang de kom ud, faktisk var ret smertefuld.
Hun klukkede over hans spørgsmål "it's not a stupid question, but no I'm not. I don't know what I am, but I know for a fact that I'm not an angel," hun havde trods at levet med engle, og kunne derfor genkende deres fært ret så nemt "Do you want me to move away from you?" spurgte hun efter lidt tids stilhed, som hendes blik mødtes med hans, og hun tog endnu en tår af sin vin, før hun lod den ligge imod jorden ved siden af dem. Hun var en meget nær person, men det var jo ikke alle som var dette, og det skulle man respektere.

Der kom en varme imod det område, hans hånd lande på efter at han havde rørt ved hendes vinger, og hun havde næsten lyst til at fører hans hånd op et andet sted, blot så hun kunne føle den mere imod sin hud. Dog kunne hun ikke helt fornemme, om han ønskede den slags fra hende, og da hun så samtidig forsøgte ikke bare at smide tøjet af den første person, som viste bare den mindste smule interesse i hende, så kunne man vist nemt sige, at der var en del konflikt i hende. For på den ene side, var han så sød og hun følte sig tilpas med ham, han fik hende til at grine og glemme alt om kaoset, men på den anden side var han også så pæn, og hun kunne lide når han rørte ved hende, og hun skulle ikke andet end at læne sig bare en smule imod ham, også ville de røre hinanden på en måde, som hun virkelig havde lyst til.
Som han komplimenterede hende, og kaldte hende en engel, følte hun næsten at hun var alt andet end en, specielt når hun så imod Lucifer, der jo var så ren, det faktum at han kun havde været sammen med én person gennem hele sit liv, og ikke bare havde forsøgt at finde en ny igen efter hun døde. Det var helt sødt, når hun kom ud fra sit værelse til køkkenet, og han rendte rundt i et forklæde og lavede mad, mens han dansede rundt til musikken. Hun var heller ikke som Michael, der var standhaftig og stærk, næsten som kunne han klarer hele verden, og bare kæmpe hele tiden. Hun følte sig som en ulv i et fårs forklædning, hvordan hun drak blod og til tider havde disse mærkelige lyster, og behøvet for konstant anerkendelse, i formen af sex og hvad end hun kunne få. Hun svarede derfor ikke hans kompliment, men smilede svagt og lagde sin hånd imod hans kind.
"And how can you not? I mean you're handsome, funny, charming and witty, I couldn't imagine any girl not wanting to be close to you. But I'm glad you like it, I like being close to you," fik hun pludselig indrømmet "It feels safe, and comfortable, like I'm never going to alone or sad again, it probably sounds stupid, I mean we haven't even known each other that long, and I sound like some clingy girl," hun trak på skuldrene, og lod sine fingrespidser blidt kærtegne hans ansigt, mens hun betragtede ham, og for én gangs skyld gjorde hun ikke hvad hendes impuls havde fortalt hende, også selvom det var så nemt, men hun var sikker på at han ikke havde ønsket det fra hende, denne mærkelige pige der næsten klingede sig til ham, som en desperat tøs der aldrig havde oplevet nogle former for positive relationer til andre.
Hun klukkede som han endnu engang kom med et spørgsmål "Yes, but I'm not really that Good at it yet, I mean I can come a few meters off the ground, but thats really all. Lucy said he wanted to help me get better, but I don't know yet, and everything is just so complicated all the time,"

Det beroligede hende lidt mere, da han gav udtryk for, at hvad hun havde sagt ikke havde været dumt eller mærkeligt, men at det havde gjort ham glad at høre. For et øjeblik havde hun frygtet, at han bare ville begynde at grine, eller ville finde det sært, men dog var Max bare en der blev ved med at overraske hende, og det var noget hun godt kunne lide ved ham, han var ikke som alle andre, han var bare sig selv. At han så endda sagde, at han var her for at blive "Don't worry, I'm not saying this or doing all this, because I think it's what I'm suppose to be doing or I'm feeling forced to do it, I'm doing it because I want to, and it feels right," det var en sød tanke, at tage tingene roligt, og hun ville så gerne tage tingene roligt, men en del af hende frygtede også bare, hvornår hun ville ældes op igen, hvis det overhoved ville ske. Hun var for ikke så lang tid, går fra at være 15 til 18, og hvem vidste om hun pludselig ville vågne op ved hans side, også være så gammel, at han fandt hende hæslig. Der var trods alt så mange ting han ikke vidste om hende, og en del af hende frygtede at hvis han så hendes sande jeg, at han ville finde hende grim.
"I like it when you touch me too, but I can do slow... And I suppose it just means I get to spent more time with you, which I would love very much," hun mente det også, tanken om at hun kunne lære ham bedre at kende, og finde ud af hvem han var, og måske også se hvilket dyr han forvandlede sig til, gjorde hende faktisk rigtig glad, mere end hun havde været i noget tid. Hun havde foldet sine vinger ind, og dog var de endnu fremme, de var dog ikke nær så udstrukket som de havde været der hun havde fået dem frem. Men så længe hun ikke brugte dem for meget, så gjorde det intet problem for hende.
"Yeah it kinda is, like being a part of something bigger, and being able to let go of everything," hun smilede helt stort, ved minderne om de få gange, hun faktisk havde formået at komme højere end de få meter, og hvor helt vidunderligt det havde været "Lucy is my kinda uncle Lucifer, we just pretty much all call him Lucy, because it's easier," hun havde ingen ide om at Lucifer for mange betød alt andet end godt, fordi han for hende blot var denne søde og rare figur, der lavede pandekager til hende om morgnen, og dansede rundt med hende til de mest platte sange, og hvordan han havde givet hende nogle bøger og andre ting, som hun vidste Michael næppe ville havde givet hende.

Hun grinede blidt, han havde en ting med at kunne få hende til at grine, uden virkelig at skulle gøre så forfærdelig meget og det var et talent som ganske få hun havde mødt, faktisk syntes at kunne udstråle, den form for rolig og behagelige energi, der på samme tid havde noget humor over sig. Som han pludselig lagde armene omkring hendes lænd, også trak hende imod sig, lagde hun sine egne arme om hans hals, idet hun selv krammede ham tilbage igen, det var en behagelig følelse, det at blive holdt og hun kunne faktisk ikke mindes sidst hun var krammet, det skulle så selvfølgelig havde været da Lucy krammede hende, da hun fik sine sidste kasser af ting hen til akademiet. Han havde endda lavet nogle af hendes favorit pandekager for hende, så hun havde noget at spise senere hen, og hun var overbevidst om at hvis han kunne få sin vilje, så ville han sikkert sende en del pakker til hende.
Som krammet holdte ved i noget tid, lod hun sig selv nyde ikke kun at være tæt på ham, men også den følelse det bragte i hende, af ro og behag, som om at for første gang i hendes liv, var der en person der ikke havde forventninger om hvad eller hvem hun skulle være. At han i sidste ende bare gerne ville have hun skulle være sig selv, og det var skræmmende, for hvad hvis hende selv ikke var godt nok? Og dog var der noget i hende, som fortalte at han ville synes det var okay. Da krammet sluttede, holdte hun kort endnu sine arme omkring hans nakke, før hun lod dem falde ned, og hendes hænder blidt strøg imod hans bryst, før hun lod dem falde ned langs siden.
"Yeah, maybe that's it, my connection to the sky and to nature itself," det var en sød tanke, specielt også at han havde husket en af deres første samtaler. Hun klukkede og nikkede "Yeah, he's the Morningstar, as he so often say, but he's a good man. He's funny and yet so serious sometimes and has a really weird taste in music, and sometimes I get down in the morning, and he will literally be dancing in his pants and a apron, making pancakes," hun grinede helt ved tanken "And he has these beautiful wings, completely white, and he just seems like he doesn't come from this world. It's like with Michael, my dad. I sometimes feel like the weird one, when it comes to my family," hun trak på skulderne.

Hans berøring og følelsen der kom fra det, mindede ikke om noget hun havde følt før, det var ikke som med Caine, hvor det var udelukkende baseret på det seksuelle, eller med Evan, hvor det var en varme der spredte sig, det var mere noget behageligt, som hun ikke helt kunne beskrive. Hun klukkede "It's what he used to say, like: I am Lucifer, I am the lightbringer and the Morningstar," hun prøvede at imitere hans bløde stemme, der bar en eller anden form for ukendt accent over sig, og dog grinede hun efter "He is, and I hope you can," hun vidste ikke hvordan Michael ville reagere på Max, sikkert kigge meget intenst på ham, hvor Lucy ville forsøge at finde ud af hvem han var, og hvad han ville, dog på en mindre stirrene måde.
Som han prikkede hende på næsen, præcis som hun havde gjort ved ham tidligere, og det fik hende helt til at grine blødt "How can I? I mean they're Angels, they have fought in wars and done so many great things, and I'm just me, nothing great or special there," hun var ikke en som havde et dårligt selvværd, selvfølgelig var der ting som kunne blive bedre, men hun var ikke en som så ned på sig selv, men sammenlignet med Michael, den første ærkeengel, manden der havde brugt sit liv på at kæmpe imod ondskaben og Lucifer, morgenstjernen og lysbringeren, en kriger og form for tegn på kærlighed, hvordan ville hun nogensinde kunne leve op til det.
Hun rystede på hovedet "No, I lived with my Aunt and Uncle while I was young, but they died and I had no one, but then I met Michael and he took me in, gave me a home and in some ways a family, he saved me from so many things," hun så kort trist ud, specielt som hun huskede hele scenen, lyden af skrig og hud der blev revet fra hinanden, duften af blod der var omkring hende, som langsomt blev til forrådnelse. Hun kunne huske alt, huske ligene af sin onkel, tante og deres venner, hvordan hun havde gemt sig under et bord, og kun havde set benene af manden, der så brutalt havde myrdet hendes familie og efterladt hende helt alene, og hvordan hun som 11-årig havde levet på gaden, før hun blev ældre og mødte Michael.
Hun skar en grimasse og tømte sit glas for dets indhold "Wow, that got super depressing, I'm sorry... I didn't meant to be a Debby downer," der var dog endnu en form for sorg i hendes øjne, før hun forsøgte at få det væk.

"He kinda is," sagde hun med et grin, der dog blev større, som Max selv prøvede den form for præsentation, og hun var næsten trist over at hun ikke havde optaget det, blot så hun kunne høre det igen. Dog hans kommentar om at han nogle gange gøede, gav hende ide om, at hans dyreform måske var en hund, hvilket hun kun kunne forestille sig som værende virkelig cute. Hun så helt frem til, den dag han stolede nok på hende til at vise denne side af sig selv til hende "So beautifully said!" hun lavede tegnet for at det havde været fantastisk, samtidig med at der var et glimt i hendes øjne, i takt med at hendes smil nåede op til dem.
Hun var en der tog anerkendelse fra folk, som en pige der aldrig rigtig havde følt kærligheden fra andre, men hun havde pludselig ikke brug for det fra andre, specielt ikke når han kiggede på hende, som om hun i sig selv var speciel, også selvom hun følte at hun ikke havde fået lavet meget med sit liv. For i det øjeblik han kiggede på hende, var det som om at hun kunne klarer alting, og hun elskede den følelse "thank you, that's kind of you," hun kunne ikke rigtig holde sit smil tilbage, som hun så på ham med det blide udtrykke, og hun undrede sig helt, hvad hun havde gjort eller fortjent, til at møde denne fantastiske mand, og hvad han dog så i hende, siden han gad at tilbringe mere tid med hende.
Hun nåede ikke at reagere på hans søde kommentar, før hans tone blev mere drillende, og han kaldte hende en debby downer, og udtrykte at hun havde ødelagt stemningen, og havde det ikke været fordi at den drillende tone var genkendelig, havde hun næsten troet at han mente det. Dog i stedet grinte hun igen, og skar en grimasse "I don't know," udbrød hun selv, med samme tone til sin stemme, som han havde. Hendes øjne fik dog et mere ømt udtrykke, i det han tog hendes hånd i sin egen, efter at havde rysket i hendes skuldre, og hendes fokus kom til følelsen af en blid elektricitet, der strømmede gennem hendes celler og hele hendes krop, da han gav hendes hånd et blidt klem. Hun kunne dog ikke komme på noget at sige, andet end blot at give ham et blidt smil. Det var interessant, hvordan aftenen var gået, på ingen måde som hun faktisk havde forventet, og dog var det en hun havde nydt.
"I would like that very much," hun trak sine vinger ind, og meget imod sin vilje, rejste hun sig fra hans skød, og trådte væk fra tæppet, hvor hun tog dynen, og vinglassende, således at han ikke skulle bære på det hele selv.