Is it weird to go to a bar alone?

Lørdag aften. Alene. Maxwells første lørdag i sin nye tilværelse som studerende på Athena Akademiet. Han havde følt, at nu hans frihed var begrænset i at skulle være tilbage til et tidspunkt, i hverdagen, måtte han udnytte, at han kunne være sent ude i weekenden. Han havde bare ikke taget højde for, at der egentlig ikke er så meget at lave i byen om aftenen, hvis man er alene. Han havde dog formået at hygge sig lidt alligevel: Havde købt en sandwich og spist i parken, mens han sad og kiggede på folk, og havde vandret rundt i byen og forsøgt at lære den lidt at kende. Det var han dog ved at være træt af - og han savnede lidt at tale med nogen.

Da han fik øje på baren, der lyste op i mørket, der var ved at sænke sig, tøvede han først. Det kunne være en utryg arena, hvor man kunne føle sig endnu mere alene: Men det var også en god mulighed for at møde nogen, hvis han bare grejede den rigtigt og undgik at virke for mærkelig. Det ville komme meget an på, hvordan folk opførte sig derinde, om de ville stemple ham som et udskud. Han kiggede kort ned af sig selv, og konstaterede, at outfittet kunne gå an - han havde blot mørke bukser på, og en lys skjorte med en sort læderjakke over. Det kunne vist tolkes i de fleste retninger dresscode-mæssigt. Nu han tænkte over det, kunne han egentlig også godt trænge til den boblende følelse, man fik i kroppen, efter en god stor øl.

Da han kom ind, stoppede han først op og tog en anelse usikkert rummet i betragtning. Han vurderede, at hvad der måtte være et lille dansegulv, endnu var tomt. Rundt omkring sad folk i små grupper. Ikke helt optimalt at opsøge. Han mærkede varmen og tog sin jakke af - lidt usikker på hvor han så skulle gøre af den, skulle den ligefrem i garderoben? Men besluttede sig for så at tage den med, da hans blik faldt på selve baren med tilhørende barstole. Perfekt, nærmest som man ser folk møde spændende nye folk i film, tænkte han. Han kom til at smile lidt af sig selv, da han langsomt gik hen og satte sig på en stol og forsigtigt hængte sin jakke over stolens ryg. Han rettede sig så op for med blikket at søge efter bartenderen, som han endnu ikke havde nået at tage i øjesyn, da han havde haft så travlt med de mange andre indtryk.

Så længe klokken ikke havde været mange, så var der stille på baren. Men hun vidste, snart så ville der komme en masse væltende ind. Hun hummer lidt som hun lytter til musikken, som hun begynder at gøre alt klar bag baren. Hun var lige nu nok den eneste i baren, men hun vidste hun ville blive afløst om nogle minutter. Chefen har været forbi, alt er set to go, når det hele begynder om en lille times tid. Nok var der nogle få mennesker lidt nu, men det var også mennesker. Væsner havde det med at komme om nogle timer, først lade stedet fylde op med ja mennesker. Hun tørrer baren af, så det bliver pæn, lige indtil folk begynder at spilde på den. Hun havde dog nu for første gang længe, valgt at gå med sit tøj som faktisk er hendes arbejdstøj. Hun brød sig ikke ligefrem om det, men sådan går det jo, men hun havde da lavet lidt om på det, som hendes chef havde virket ligeglad med, for hun vidste godt hun intet fik ud af det. Skjorten har hun bundet, så det nærmere er en crop top i stedet, imens hun har nogle jeans på. Hun fugtede hendes læber, inden hun vendte sig rundt som hun havde en fornemmelse nogle var kommet til baren. Hovedet vippes lidt på skrå, som hun betragter den unge fyr. Det var et kækt smil som kom frem på hendes læber, som hun gik ned mod ham.

"Hvad kunne du dog tænke dem?" Spørger hun, som hun kommer hen til ham. Hun læner sig lidt over baren, som smilet ikke var til at skjule. Noget andet end et menneske, en aura der ikke virkede som et menneske. Hun gjorde intet for at skjule hun stod og betragtede ham, ingen skam i at betragte nogle som så godt, i hvert fald hvis man spurgte hende. Kort kom hendes blik dog hen til tjeneren på gulvet, for at være sikker på det hele var fint, trods der ikke var meget at lave. Dog kom hendes blik hurtig tilbage til ham ved baren, hun skulle sørge for dem i baren, var da i hvert fald hendes undskyldning, hvis nogle spurgte hvis hun begyndte at ignorer de andre i tilfælde de havde brug for hjælp. Det var sket før, men ingen ville åbenbart påtale det, så hun blev bare ved med at gøre det hun ville. Det lange hår var sat op i en mere rodet knold, for det skulle sættes op når hun var på arbejde, selvom hun bare foretrak når det hang løst. Ting hun ikke gjorde for sit arbejde, hvilket vil sige måske halvdelen af de ting hun faktisk blev bedt om. Men siden hun solgte så meget, så følte de åbenbart ikke for at gøre andet ved det. Altså vel så længe hun passede sit arbejde skulle man da tro, men hvem ved altså.

Hans øjne fangede bartenderen, og hold da op. Det viste sig at være en kvinde; og en særdeles køn en af slagsen. På en eller anden måde havde han forventet, at det ville være en mand af en slags - men selvfølgelig var det en god taktik for en bar at sætte en køn kvinde til at sælge varerne.

Hans pupiller udvidede sig kort, overraskelsen over at møde så fint et væsen bag baren var svær at skjule. Hans øjne registrerede hendes skjorte, der var bundet, så den fremhævede hendes velformede talje, og hans blik fandt hurtigt hendes ansigt, som blev let indrammet af den let rodede frisure, hun havde. Hendes blik fremstod intenst for ham, de grønlige øjne skilte sig ud fra mængden. Han kunne samtidigt mærke hvordan hun var langt fra ordinær. Hendes duft, som han hurtigt opfangede grundet sine forstærkede sanser, var også helt, helt anderledes. Der var så mange forskellige toner i den; han havde aldrig haft færten af noget lignende. Den var både behagelig, men samtidig var der også noget ildevarslende over den, som gjorde, at han var lidt på vagt.

Han besvarede dog instinktivt hendes smil, og der kom lys i hans blå øjne sammen med det. Han samlede sig hurtigt om hendes spørgsmål, og formåede at svare uden en alt for lang pause. "Hmmm. Har du noget, du kan anbefale mig?" spurgte han, stadig med smilet spillende på sine læber. Han havde haft tanke om en øl: Men han ville hellere udfolde kontakten lidt med hende, og derfor var han okay med, hvis det blev noget andet. Han fik en følelse af at ville drikke de fleste ting, hun serverede her.

"Det er første gang, jeg er her, så jeg ved jo slet ikke, hvad din bars forcer er," tilføjede han. Hendes charmerende fremtoning inviterede til at han holdt øjenkontakten et lille sekund mere, end hvad naturligt var, og uden at bemærke det lænede han sig også en anelse frem mod hende. Dette til trods for hans indre forbehold i forhold til, hvad hun var for en. Han måtte lige huske det, så han ikke blev lullet helt i søvn af hendes kække fremtoning. Han sorterede tålmodigt i lydene fra baren omkring ham - lyden af musikken var højere for ham, end for normale mennesker, men han havde efterhånden vænnet sig nok til det til, at han kunne mentalt skrue ned for den, så han kunne fokusere på ordene, der kom fra kvinden foran ham.

Hun lagde mærke til hver en lille reaktion, hun bed et øjeblik i sin underlæbe, ved hans spørgsmål. Der var jo så mange ting at anbefale, det kom jo an på så meget. "Der er så meget at anbefale, både på menuen og det som ikke er," der var en svag tone af flirten, imens det var et charmerende smil der var fundet frem. "Vi har mange forskellige ting vi laver her, så det er mere hvad bartenderen er god til, folk der er her ofte ved altid hvornår hvad er bedst i forhold til hvem som står bag baren," hovedet let på skrå, inden hun finder to glas frem. Den ene laver hun en Monkey Jam Sour, imens den anden bliver en Strawberry Daiquiri. Hun skubber Monkey drinken hen mod ham, inden hun tager lidt fra hendes egen hun lavede. Det var en hummen som kom fra hende, da hun var mere end tilfreds med hvordan den smagte, den var lavet helt perfekt. Hun vidste hvordan man blandede alt nærmest, men hun havde jo også levet flere år en hun ligefrem havde overvejet at tælle. Hendes øjne søgte lidt hans blå, mere for at få en anelse hvad mod han kunne være for et væsen, andet end tydelig et væsen hun sjældent stødte på, siden hun ikke på stående fod kunne sige noget bare ud fra auraen fra ham. Men en aura sagde også mere, om hvilket type du var, men oftest kunne hun også skimte lidt hvilket væsen.

"Er du så her alene, eller venter du på nogle?" Spørger hun, som hun sætter sit glas ned. Ikke at det ville rigtig betyde noget for hende, men hvem ved hvad det betød for ham altså, det var aldrig til at vide med andre. Hun havde efterhånden oplevet mange ting, så hun vidste også hun ikke altid skulle bare regne med det var sådan for andre. Ikke at hun tog det så tungt, hvis folk prøvede at give en et rap over nallerne, hvis de mente hun gjorde noget forkert, sjældent hun overhovedet bemærkede det hvis hun trådte over andres grænser. Det var ikke længere nået hun overlevede, for hende var det som ingen havde grænser mere, selvom hun alligevel godt vidste det var en totalt løgn. Hendes albuer hvilede på baren, som hun var lænet let ind over den. Hendes fokus var kun på ham, som hun dog overvejede om han kunne bruges til noget til hendes egen fordel, eller det bare ville være lidt sjov og ballade. Ikke der var noget galt med kun sjov og ballade, men det ville altid være bedre, hvis hun kunne få andre til at gøre noget til hendes egen fordel.

Han smilede af hendes svar. "Okay. Jeg er spændt på at smage, hvad den her bartender er bedst til, så," svarede han, og kastede kort et blik ud over lokalet omkring dem, mens hun lavede drinks. Lidt flere mennesker begyndte at komme til, konstaterede han, men det var fortsat ikke rigtigt begyndt endnu. "Hvad har du lavet til mig?" spurgte han, da hun gav ham drinken, og han trak den hen til sig. Han smil blev endnu bredere, da hun ligefrem gav lyd over, hvor godt hun syntes, hendes egen smagte. Det forekom ham en sød reaktion. Der var jo heller intet i vejen med at sætte pris på sit eget værk - tværtimod syntes han godt om folk, der turde være tilfredse med de ting, de vidste, de gjorde ordentligt. Det var nok noget, han selv stadig skulle øve sig lidt på, hvis han skulle være ærlig overfor sig selv.

Han nippede til sin egen drink, og den smagte dejligt. Han havde svært ved at identificere, hvad der var i, men det smagte både sødt og surt samtidigt. "Jeg hedder Max, i øvrigt," præsenterede han sig selv, mens hans øjne igen fandt op mod hendes og mødte hendes blik. "Jeg er her alene. Jeg er næsten lige flyttet til området, og var bare inde at udforske byen lidt," forklarede han. "Så det var ikke ligefrem planen, at jeg skulle ende her." Han blinkede til hende; "Men jeg er da glad for, at jeg gjorde - ellers var jeg jo gået glip af denne fantastiske drink, der bliver serveret her," sagde han venligt.

Han kunne mærke, at han havde hendes fulde opmærksomhed, og det smigrede ham. Han nød den også. Det var lidt for lang tid siden, at nogen havde været sådan overfor ham - så det var dejligt at føle sig interessant igen. Hvis alle barer havde denne slags bartendere, kunne han da roligt tage noget mere alene i byen.

"Den du har fået kaldes en Monkey Jam Sour, min egen er en Strawberry Daiquiri. Men prøv smag den," Siger hun med et kækt smil, som hun skubbede sit glas hen til ham. Hun holder øjenkontakten med ham, som han snakker, imens hun lytter til det han siger. En der var ny heromkring, det var altid godt med nogle nye væsner. Men så igen det her område var generelt fyldt med væsener, som havde en normal hver dag mellem menneskerne. "Hyggeligt at møde dig Max, samt velkommen til området. Mit navn er Theia, fast bartender her på Late Night, men nogle gange har jeg også jobs på en af de andre steder," ikke så ofte hun faktisk gav sit navn ud som det første, eller i hvert fald før hun havde overvejet hvad hun kunne bruge en person til. Men så igen, hun var vel kommet frem til bare lidt sjov og ballade som det mindste. "Selvom det ikke var planen du endte her, så sker ting jo ofte af en grund," kommer det fra hende, som hun blinker til ham. En af de mange ting hun lærte da hun faktisk var en skabt engel, ting skete med en grund, aldrig hun nok forstod det dengang fuldt ud, men efter hun fik taget sine vinger og blev til en falden engel, hun forstod mange ting meget bedre nu.

Hun kunne pludselig fornemme en anden i baren, så hun vendte blikket et øjeblik, for at se hendes afløser. Dæmonen kiggede på hende, med hovedet lidt på skrå med et enkelt nik, før han gik igang med at servere for andre i baren. Så hendes blik landede på Max igen, "der kom min afløser, så nu har jeg fri for resten af aftnen. Brug for noget selvskab?" Kommer det fra hende, som hovedet vippes lidt på skrå. Hun lænede sig mere på sine albuer, som hun havde på baren, imens hun afventede hans svar. Altså noget skulle hun vel bruge aftnen på, og de fleste gange fik hun altid det hun ville. Så det var næsten noget hun altid regnede med, bare at få hvad hun ville, ellers kunne hun godt blive lidt fornærmet.

"Den smager godt," svarede han hende og så på hendes glas, da hun skubbede det mod ham. Han opfattede det som en ret feminin drink, hun havde lavet til sig selv - han var ikke sikker på, at det var den drink, han ville have gættet på, at hun foretrak. Han løftede glasset og smagte på den. "Det gør den her virkelig også," sagde han anerkendende og sendte hende et smil. Han skubbede den forsigtigt tilbage til hende, for så at tage en slurk mere af sin egen. Det var lang tid siden, han havde smagt så gode drinks.

"Theia," gentog han hendes navn og nikkede. "Byens bedste bartender," tilføjede han med et glimt i øjet. "I hvert fald af hvad jeg ved af." Hendes ord om, at ting sker af en årsag, overraskede ham lidt. Hun virkede ikke som den troende type, men det her lugtede lidt af det. Han havde på fornemmelsen, at denne kvinde ville komme til at overraske ham mange gange. "Jeg håber, der er en god grund til det her, så," svarede han for så at gengælde hendes blinken, en anelse overdrevet, for at drille hende lidt. Han afsluttede også med et strålende smil, for at være sikker på, at han ikke overskred nogen grænser, og at hun vidste, at han lavede sjov. Samtidig var det en fin måde lige at mærke efter, hvor hendes grænser var, hvor forsigtig, han skulle være med hende.

Han så også op, da en ny bartender meldte sig, og det var som om, de nærmest havde haft en ordløs samtale. Max flyttede blikket tilbage til Theia, med et interesseret blik i øjnene. Han var glad for, at hun tilsyneladende gerne ville bruge noget tid med ham. "Det lyder godt. Betyder det, at jeg får dig over på den anden side af baren?" tilføjede han, og rakte ud efter hendes hånd, så det lignede, at han ville trække hende hele vejen over baren. Det var selvfølgelig ikke planen - han fjollede bare, og ville samtidig gerne vise, at han gerne ville hendes selskab. Han bemærkede for sig selv, at han vist kom til at slappe lidt af nu, og mindede sig selv om at være på vagt. Der var noget ved hende - og det skulle han huske. Hun var ikke kun en selvsikker, tiltrækkende ung dame, der var helt klart mere bag den end bare selvtillid.

Det var en meget melodisk latter som kom fra hende, som han nævnte hun var byens bedste bartender, som han lige vidste af i hvert fald. Men på samme tid hans overdrivelse bagefter for at drille hende, som hun rystede lidt på hovedet. Der var et glimt i hendes øje, som hendes blik blev på ham. Hun kommer med et nik, "det betyder præcis, at jeg faktisk komme om på den anden side," siger hun med et kækt smil. Hun satte begge hænder mod bordpladen, som hun skubbede sig selv op, inden hun tog hans hånd, til at dreje sig selv rundt, så hun vendte mod ham, men stadig sad på baren. Hun vidste allerede dæmonen nok ville blive irriteret, men ville intet gøre ved at hun blev siddende der, de fleste havde opgivet at rette på hende. Hun tog hendes glas, som hun drak lidt fra. Nok var det en god drink, men hun var altså oftes bare til måske noget whiskey. Men nogle gange skal man vel vise sig lidt af hvad man kan, så det blev ikke whiskey i første omgang til hende. Hun lagde det ene ben over det andet, som hun igen fokuserede på ham. "κατέβα άγγελο!(kom ned engel)" Råber dæmonen på græsk, men han kommer alligevel ikke i nærheden af hende. Hun rullede med øjnene, men blev siddende få sekunder mere end nødvendig, inden hun satte sig ned på barstolen vedsiden af Max.

"Så gnaven til aften," brummer hun lavt, over dæmonen. Inden hun ryster lidt på hovedet, som hun igen finder et kækt smil frem som hun fokusere på Max. Man kan sige hun havde ikke bidt tilbage af ham, som hun normalt kunne finde på, men det ville ødelægge mange ting, hvis man pludselig opdagede hun vist ikke var så engel agtig som hele hendes udstråling nemt kunne se ud til at være. Hun tager hånden på til hendes hår, før hun hiver elastikken ud, så det lange hår falder ned fra knolden og stopper ved hendes lænd.

Han havde lidt svært ved at greje hende - vidste ikke præcis, hvor han havde hende og hendes reaktioner, men han var ikke decideret utryg. Han smilede ved hendes ord og støttede hendes hånd, da hun drejede rundt. Han slap så hendes hånd og strejfede hendes læg, mens han holdt øje med hendes ansigt, som hun sad der, og han bed sig let i indersiden af underlæben. Hun var virkelig køn; grænsende til en perfekt skønhed. I sådanne skønheders nærvær, kunne man sjældent lade være med at føle sig lidt taknemmelig over at være blevet udvalgt til at modtage netop deres opmærksomhed. Det var unfair, for en smuk persons selskab var jo ikke nødvendigvis mere værd end en mindre køn persons selskab. Men det var nu en dag sådan, verden var, og det var svært at ændre på.

Han så forvirret op, da der blev råbt på et sprog, han på ingen måder forstod, og han stirrede kort på den mand, det kom fra. Det lød sydlandsk, men han havde svært ved at placere præcis hvorfra. Han kunne dog godt fange, at bartenderen var irriteret over, at Theia sad på baren, og at han ønskede, at hun flyttede sig. Det undrede han sig kort over også, og da hans blik fandt Theia igen, kunne han også se hendes irritation, hvilket fik ham til at smile lidt. Hun virkede heller ikke til at kunne se problemet i, at hun sad på baren. "Hvad for et sprog var det?" spurgte han nysgerrigt, og stadig let smilende over hendes reaktion. Det tog hun da i hvert fald ikke så tungt - det syntes han godt om. Han var ikke tilhænger af at eskalere konflikter, og lod den også oftere gå, frem for at optrappe situationen.

Da hun lod sit hår falde frit, nikkede han imponeret - det var længere, end han havde kunnet se, da det var sat op. Det var også flot opsat; Men virkelig også pænt, som det hang løst. "Wauw," sagde han anerkendende, med et varmt blik i øjnene. "Hvad bruger du ellers din tid på, når du ikke langer drinks over baren?" spurgte han så interesseret, for at lære mere om hende.

Hun vippede hovedet på skrå, som han spurgte til hvilket sprog det var. "Græsk, det sker ofte at når jeg snakker med ham, så bliver det græsk. Det handler mere om gæsterne, at vi ikke behøver råbe ting der måske ikke passer ind med gæster. Som at jeg skulle flytte mig fra baren, fordi åbenbart er han meget gnaven til aften. Eller også er det den aggressive personlighed der viser sig til aften," hun ruller med øjnene som hun siger det sidste. Manden var en bloddæmon, hvor bloddæmoner havde en ret aggressiv personlighed det meste af tiden, nogle gange blev man heldigvis overrasket, men ikke med denne dæmon. Hun følte ikke for at smide en konflikt i det til aften, men mange gange kunne hun nok godt have fundet på at lave en større konflikt ud af det. Nok mere fordi, hun fandt sig ikke ligefrem ofte i når folk bad hende om noget, så havde hun det ofte med bare at gå imod hvad hun blev bedt om.

Et charmerende smil lagde på hendes læber, som hun hørte hans reaktion som han så hendes hår falde frit. Hun holdte øjenkontakt med ham, som han spurgte ind til hvad hun ellers lavede. "Danser, ikke noget professionelt, men jeg går i et dansestudie, hvor jeg lærer fra nogle af de bedste i området." Siger hun, med et glimt i øjnene, som tydeligt fortalte at det var noget hun var glad for at lave. "Hvad skal du ellers bruge din tid på? Udover rende rundt og udforske byen." Spørger hun, alligevel nysgerrig hvad der gjorde han kom hertil, for de fleste havde en grund af den ene eller anden art. Nogle fordi de vidste de ville møde andre væsener, og ikke have en frygt for hvad andre ville mene om det, fordi der var andre ligesindede. Imens andre var her for akademiet, som siges at være godt, men hun havde aldrig selv gået der, så det kunne hun absolut ikke svarer på.

Max smilede lidt af hendes lille forklaring. Hun lød nu også en lille bitte smule aggressiv selv, men han undlod at kommentere på det. Hun havde jo heller ikke handlet på sin irritation over den anden fyr, og det var jo også helt fair at blive irriteret. "Aah. Det lyder meget smart at kunne kommunikere hemmeligt den vej. Så må man bare håbe, der ikke er for mange af gæsterne, der kan tale græsk,"  svarede han smilende. Så ville det jo ikke være meget hemmeligt, det de sagde. Han syntes, det var interessant, at de kunne tale græsk, men lod være med at spørge mere ind til det. Han ville helst ikke virke for uvidende.

"Nejj,"  svarede han til hendes hobby. "Det lyder rigtig sejt. Jeg er sikker på, at du nok er god til det,"  fortsatte han venligt. Det var dejligt at se hendes glimt i øjnene, han fik fornemmelsen af, at hun også rigtig godt kunne lide sin hobby. Han nød altid, når folk brændte for de ting, de gjorde. Det var inspirerende. "Er det en speciel slags dans, eller er det bare sådan lidt af det hele?"  valgte han at spørge ind. Ikke, fordi han var specielt interesseret i dans, men selvfølgelig fordi, han var interesseret i hende. "Jeg håber allerede på at få lov at se dine moves en dag,"  tilføjede han og blinkede til hende. Det mente han selvfølgelig også oprigtigt, men sørgede for at sige det på en meget uforpligtende måde - det var ikke fordi han på den måde ville hænge hende op på det.

"Jeg går på Athena Akademiet," svarede han og nikkede. "Udforskning af byen er selvfølgelig min primære aktivitet,"  tilføjede han fjollet og rystede på hovedet. Han drak lidt mere af sin drink, og lagde mærke til, at han allerede var kommet et godt stykke ned i den. Det var en af de drinks, man nemt kom til at drikke meget af, uden at tænke over det.

Et kækt smil kom frem, som hun drak af hendes drink igen. "Det er derfor man lærer flere sprog, så man skifter lidt," siger hun, men et øjeblik overvejede hun det alligevel, ja det var nok bare hende der var hurtig til at lærer en masse sprog. Men så igen, hun havde haft alt for mange år til at lærer. Ikke alle var priviligeret med uendelig liv, og det blev endda kedeligt nogle gange bare at leve så længe. "Jeg skifter meget, har både haft noget ballet, street og pole. Tror egentlig det er mest de 3 lige nu i hvert fald, men så har der også været noget par dans på et tidspunkt, bare for at lærer det," siger hun med et skuldertræk. Hun havde været meget nysgerrig omkring alt slags dans, samt hun havde levede så mange år, så der var altid noget nyt at lærer igennem årene. Hun havde det med altid prøve lærer noget nyt, så hun ikke gik og kede sig alt for meget med livet. "Det skal du nok komme til lidt senere, når jeg tager dig med ud for at danse," siger hun med et glimt i øjet som hun blinkede til ham, inden hun gør et svagt kast med hovedet til det lille dansegulv som var bagved hende et eller andet sted.

Hun nikker lidt, så en mere til akademiet, det var vel ikke helt skidt for dem. "Du skal nok finde noget mere at lave når du falder til, der er så mange muligheder af aktiviteter her," siger hun med et svagt nik, som hun hurtig for husket lidt af det hele. Der var i hvert fald noget for en hver smag, men byen var også stor, besad mange væsener og mennesker så der skulle jo være en masse og lave, ellers ville folk da komme til at kede sig alt for meget da.

Han lo let. "Smart," svarede han."Hvilke sprog kan du ellers tale?" spurgte han interesseret. Han var ikke specielt sproglig selv - naturfag havde altid fundet ham lettere, hvilket selvfølgelig ærgrede ham. Det at kunne flere sprog var nyttigt og kunne åbne mange døre, som ellers kunne være svære at komme ind af.

Han nikkede anerkendende da hun nævnte de tre dansestile. "Det lyder sejt. Pardans ser virkelig også sjovt ud, hvis man har en god partner," svarede han let, og tænkte selv, at han da godt gad se hende danse pole dance. En meget drenget tanke, som han hurtigt skyndte sig at pakke væk. Han smilede bredt, da hun snakkede om at drikke. "Så skal jeg vist have et par mere af dem her først," svarede han med et lille grin og tog en slurk mere af sin drink, mens han skævede til dansegulvet. Han havde egentlig intet imod at danse, så den situation var han ikke nervøs for. Det var ikke fordi, han var helt vildt god til det, men han hvilede så meget i det, at han kunne være så afslappet omkring det, at folk ikke syntes det så helt forfærdeligt ud. Han havde efterhånden indset, at hvis man troede nok på sig selv, så kunne man komme igennem mange situationer uden at tabe ansigt, og en tur på dansegulvet var en af dem. Udover det besad han en naturlig elegance, når han var bevidst om det - så længe han ikke lige havde fortabt sig i egne tanker, hvor han nemlig ellers godt kunne komme til at opføre sig klodset.

"Jeg synes også, det virker, som om her er meget at tage sig til. Det er i hvert fald en stor by," svarede han og nikkede. Han var ikke bekymret, i hvert fald ikke lige når han sad her, her følte han sig jo ret godt underholdt allerede. Han betragtede hendes ansigt lidt, inden han skævede rundt i lokalet, blot for lige at holde sig orienteret om, hvor mange der var til stede.

"Uh, jamen det er både Græsk og Latin som er noget jeg har kendt til siden jeg var helt lille," siger hun med et smil. Hun havde en mentor dengang, som bare var meget sproglig. Af en eller anden grund mente han græsk og latin, det var ikke rigtig noget man kunne leve uden mente han. Men så igen, de fleste engle hun havde mødt kunne en af de to sprog, altså da hun var lige blevet skabt dengang, hvem ved hvordan det er nu. Hun kommer med en hummen, imens hun nikker. "Hvis det er seriøs pardans så ja det sjovere med en som er god til det, men er det sådan noget som bare hygge, så det ligegyldigt," siger hun, som hun kigger på ham. Hun lægger det ene ben over det andet, som hun virvler indholdet i glasset lidt rundt, som hun fugter hendes læber, før hun drikker det sidste.

Hun kunne dog ikke lade være med at grine lidt, som han mente han så skulle have noget mere og drikke hvis det var. "Så det godt det ikke behøver være lige nu, hvis du skal have lidt mere alkohol ind," siger hun med et kækt smil, som hun et øjeblik rækker tunge til ham. Hun sætter sit glas ned igen, efter hun havde siddet lidt med den. "Det er en stor by, med mange aktiviteter og mange forskellige væsener, der er altid noget at lave." siger hun med en hummen. Selv de fleste mennesker heromkring var godt klar over der var andre væsener, nogle lærte mere om det, imens andre nok nærmere prøvede at ignorer at det var sådan, men sådan var de vel forskellige. Mennesker kunne være en mærkelig størrelse, men det samme kunne nogle enkelte væsener være. Hun vippede hovedet lidt på skrå, hun holdte dog øjenkontakt med Max, som hun med den modsatte hånd fik alligevel viftet den måske lidt gnavne dæmon hen til dem.

"Fantastisk. Det er også nemmest at lære sprog, når man er ung," svarede han smilende. Hun ville sikkert have nemt ved anatomi så. Det var dog for nørdet at nævne, så den tanke lod han ligge. Det var nogle meget gamle sprog, hun kunne. Det syntes han var meget sejt, det var sprog med en lang, lang historie, og det havde noget charmerende over sig.

"Det kan jeg godt forstå," sagde han og nikkede med et smil. Han kunne vist ikke andet end fjolle-rundt-på-dansegulvet-pardans, men han havde heller ikke haft brug for mere før. Han ville dog altid være åben, hvis nogen ville decideret gå til dans med ham - men det var nok ikke lige noget, han ville sætte sig ind i alene. Han betragtede hendes kønne læber, som hun lagde op til at drikke, før hans blik gled tilbage til sin egen drink.

Han tog en stor, sidste slurk og tømte glasset. "Det er godt, at min dansepartner er tålmodig," sagde han og grinede til hende. "Det lyder godt," svarede han til hendes beskrivelse af byen. "Har du boet her længe?" spurgte han hende så. Det virkede som om, hun både kendte og holdt af byen, så det var hans indtryk, at hun da i hvert fald havde boet der et år eller to.

Da hun vinkede bartenderen hen mod dem, så han op på ham. Han virkede ret uimponeret og gnaven, men Max bestilte alligevel venligt og høfligt. "Jeg vil gerne bestille en mojito. Hvad skal du have, Theia? Og måske to tequila shots?" spurgte og foreslog han, smilede til bartenderen og så så over på Theia for at vente på hendes input til bestillingen. Han syntes, det var sjovt at drikke tequila, og elskede kombinationen med citron og salt. Altså okay, elskede og elskede, men ja, han syntes det var sjovt.

"Det er det helt bestemt, så er man bare lidt mere nysgerrig på ting når man er så ung," siger hun med et smil. Det var noget som ikke engang var løgn, jo ældre hun blev, jo mere ligeglad var hun med at lærer ting, hun var ikke så nysgerrig på at lærer nye ting. Men så skete der ting, også blev hun bare umulig, som gjorde hun endte hvor hun er nu, men alt har vel en mening.

Hun tænkte lidt over det, om hun havde boet her længe. Ja det havde hun, men det var længere end hun kunne huske. Men så igen, når der var gået over 50 år, så havde hun det med at glemme hvor længe. Men så igen, hun havde også været så meget rundt omkring, at det hele væltede lidt sammen for hende nogle gange. "Længere end jeg nok kan huske, men det nok fordi jeg er lidt over det hele nogle gange," siger hun med et stort smil, som hun har vippet hovedet lidt på skrå, imens hun havde tænkt lidt over det. Men det kunne nok skræmme de fleste væk, hvis hun havde sagt i flere hundred år, for det var nok et sted deroppe af, efter hun altså ikke hørte til i himlen mere.

Hun ser lidt på ham den gnavne dæmon, som bare gør hun kommer med et kækt smil, fordi hun elskede at pisse den dæmon af måske lidt for meget. "To tequila shots, samt en singapore sling," hun kunne allerede se det i blikket, en sinhapore sling hadede dæmonen at lave, men lidt sjov skulle hun vel have ud af det. Samt, Max ville ikke vide det, så det ville ikke skade nogle, kun hvis dæmonen fik et flip på hende, de fleste andre bartender kendte hende, og vidste hun elskede at bestille ting som de hadede at blande af forskellige årsaet.

Han nikkede og gav hende ret. "Det er rigtigt." Alligevel var han nu stadig meget nysgerrig, men han var også stadig, hvad man nok kunne betegne som ung. Udover det havde han også en personlighed med sig, som var ret nysgerrig. Han var interesseret i de fleste ting og personer af natur: Noget i ham ville 'bare gerne lige vide' og 'bare gerne lige høre om..'. Det var en ting, som han primært så som en positiv ting ved sig selv, da han tilegnede sig en del viden den vej. På den anden side kunne han også godt blive lidt træt af sig selv, når han spurgte så meget ind til folk, at han kunne se, at de egentlig ikke brød sig om det. Han prøvede at øve sig i at stoppe før den grænse. Det var med at finde balancen, for nogle gange havde folk også brug for at man stillede de rette spørgsmål, og at man ikke gav op for tidligt.

"Lidt over det hele?" gentog han og lo en anelse drillende. "Det lyder forvirrende at være sådan," tilføjede han og blinkede let til hende, da det hun sagde, egentlig ikke rigtigt gav mening. Det gav nok bedre mening for hende, når nu hun kendte hele sin historie. Han syntes også, det var helt okay, at hun ikke fortalte mere om det. Han havde respekt for, at man ikke bare lige fortalte alt til nogen, man kun lige havde mødt.

Bartenderen virkede mærkeligt gnaven ved Theias tilføjelse til bestillingen, bemærkede Max, men han kommenterede ikke på det, da det virkede uhøfligt overfor ham. Hans drink kom først, og han tog en kort slurk af den, mens han betragtede bartenderen lave Theias drink. Den tog vist en del tid at lave. Deres tequila kom bagefter.

Et kækt smil kom frem, som hun nok vidste hun kunne være forvirrende i det hun sagde. "Jeg har bor her i Aston lige nu, før Oakheart, Southside og grounds of lily. Men inden det har jeg boet ved Moonlight falls forskellige steder de har der, samt har boet i Grækenland og andre steder i verden. Men jeg tror jeg har længst tid boet her i Aston, det i hvert fald her jeg altid ender tilbage med at være," siger hun, med et nik. Altså hvis man ser bort fra de måske 200 år hun brugte i himlen først, men så vi bort fra det, så var det nu rigtig nok. Hun tager sin drink, som hun kan fornemme den bliver sat ned vedsiden af hende. Hun sipper lidt til den, som hun vipper hovedet lidt på skrå. "Hvad er din plan så når du engang er færdig på akademiet?" Spurgte hun, som hendes fulde opmærksomhed var på ham igen. Hun vidste de fleste havde en plan, men andre gjorde det bare for at kunne tage bedre jobs heromkring, samt måske lærer mere om ens egen race hvis man ikke var så kendt på det. Men de fleste hun vidste gik på akademiet var væsener, men måske det havde ændret sig.

Men så igen, hun havde set så mange væsener på det akademi igennem tiden, som kom her og morede sig, hvis de ikke holdte fest på akademiet. "Okay, lad os tage et shot, så kan det være du også snart er klar til at danse," siger hun, som hun blinker til ham. Hun var ikke typen der holdte sig tilbage fra en masse shots, lige før hun ofte bare nærmest hun drak shots hele aftnen. Men hun vidste det fik de fleste til at løsne op hurtigere, fordi shots ofte påvirkede hurtigere end drinks.

Han lyttede og blev imponeret. "Okay, det er godt nok mange steder. Så kan jeg godt forstå, det er svært at holde styr på," svarede han og nikkede med et anerkendende udtryk. "Men du vil sige, at Aston er det bedste sted du har boet? Siden du altid vender tilbage hertil?" spurgte han interesseret og søgte hendes øjne et kort øjeblik, da det altid gav spørgsmål mere vægt, hvis man sørgede for at holde øjenkontakt.

Han trak let på skuldrene, da hun spurgte til hans planer. Det var dog på en måde fjollet, for det var jo ikke fordi, han ikke rigtigt havde nogen planer, som det ellers kunne indikere. Det handlede nok mest af alt om hans egen ydmyghed og frygt for ikke at kunne efterleve sine håb og drømme. Så han tog sig sammen og svarede: "Jeg håber på at fortsætte på universitetet. Jeg ved ikke het præcis, hvad jeg skal være endnu. Måske læge. Jeg vil i hvert fald gerne blive noget, hvor jeg kan hjælpe andre. Gerne overnaturlige væsner," svarede han hende ærligt, og følte sig et kort øjeblik sårbar, nu han sådan fortalte om sine drømme. Han var ikke et særligt 'mægtigt' væsen, og derfor kunne han godt frygte, at det var åndssvagt og utænkeligt, at han ville kunne hjælpe andre særlige skabninger.

"Yes. Det kan aldrig vare," svarede han grinende. "Kom med din hånd," sagde han så og greb blidt om hendes hånd, for at tage saltet og strø det ud over den, så hun kunne få salt inden sit shot. Citronen stod også klar. Han hævede sit eget lille glas og så på hende. "Skål," sagde han med et legesygt glimt i øjnene. Shots var sjovt. Han havde det sjovt. Han nød hendes selskab, det virkede på en måde meget ubekymret.

Hun vipper hovedet en lille smule på skrå, imens hun lytter til det han siger. "Det er det bestemt," svarede hun, men nok ikke af de årsager han kunne tænke over. Det var mere fordi det blev kedeligt at bruge sine evner på mennesker, det var bare meget sjovere med andre væsner. Fordi de ikke var så uvidne om ting omkring dem, så de ville altid vide der var et eller andet galt, men bare ikke kunne gøre noget ved det. Hun holdte øjenkontakt med ham, det var sådan en menneskelig ting at gøre for de fleste, men også for nogle en måde nemmere at se meningen bag folks ord.

Hm, det var altid intressandt når man rendte ind i nogle som faktisk ville hjælpe de overnaturlige væsner. Der var engang hun selv var til for det formål, men sådan skulle det jo ikke være. "Det er ikke helt dumt, der er overnaturlige væsner der har brug for nogle vil tage sig af dem," siger hun med et kækt smil. Ja der var vel nogle, som skulle kunne hjælpe de overnaturlige fra de onde der nu engang var. Desuden ville menneske læger ikke vide hvad de skulle gøre hvis de fik en overnaturlig ind, der var så mange ting ved de overnaturlige som et menneske ikke kunne hjælpe uden at have en viden om dem.

Det var et charmerende smil som var kommet frem, da han tog hendes hånd. "Skål," kommer det fra hende, med et glimt i øjet. Han var nu egentlig et godt selvksab, det måtte hun nu alligevel indrømme, men hun var stadig kun igang med at finde ud af, kunne han overhovedet bruges til andet en at lege lidt rundt med. Hun slikkede saltet af hendes hånd, shottet kom hurtig ned, inden hun tog citronen. Hun kunne langsomt fornemme alkoholen, men ikke noget der påvirkede hende helt vildt, men så igen hun havde haft mange år til at opbygge hvor meget alkohol hun egentlig kunne tage inden det gik fuldkommen galt for hende.

"Det er jeg, som nytilflyttet, glad for at høre. Så kan det være, der er bedre sandsynlighed for, at jeg bliver her også," svarede han og nikkede let - det var vel en form for anbefaling af byen fra hendes side af.

Max smilede lidt over hendes måde at udtrykke sig på. "Ja, jeg tænker det kan blive nødvendigt for mange på et eller andet tidspunkt. Men sådan en selvstændig dame som dig, bliver det nok ikke relevant for nogensinde," svarede han, med en kæk bemærkning tilbage til hendes kække udtryk, mens han smilede venligt, og en anelse drillende til hende.

Han tog også sit shot med hende, og mærkede den behagelige summen af alkohol i kroppen. Han rodede lidt i sit hår, en slags overspringshandling, og måske også grundet et ønske om lige at genvinde lidt klarhed i hovedet igen. "Det kunne man godt se, du har gjort før," sagde han så med henvisning til shottet, igen med en lidt drillende tone, mens han smilede til hende. "Men det er selvfølgelig også nødvendigt selv at have smagt, for at man kan være en god bartender."

En melodisk latter lød fra hende, da han mente det ikke var noget som nok blev relevant for hende. Åh hvor havde hun lagt på hospitalet meget i sine unge dage, eller sendt mange dertil det var der ingen tvivl om, men selvfølgelig var hun blevet lidt klogere med årene, altså en smule hun kunne stadig finde på at gøre drastiske ting. "Tror mig nogle gange har selv jeg brug for en læge, har taget alt for mange udfordringer som gjorde jeg endte på et hospital. Bare meget spontan og tænker ikke rigtig over konsekvensen altid," siger hun med et stort smil, som hun trækker på skulderne.

"Har smagt det hele, noget er bedre end andet, men det gør også jeg har høj alkohol tolerance så lidt positivt er der ved det," siger hun, som hun et øjeblik lader sine fingre kører ned over hans arm der er tættest på hende. Men så igen, hun havde levet mange år og det var nok mere det, men hendes alder var ligegyldig i dette tilfælde, for formskifteren vidste måske ikke så meget om andre væsner, hvilket kun var positivt for hende, så var det da nemmere at bruge de evner hun havde uden det nemt blev opdaget, men så igen hun havde det måske også tit alt for sjovt med at bruge sine evner, især når det handlede om at manipulere med andre, men det var måske også tidligt nok at begynde på det, indtil videre.